Cirkulære om ændring af regler om opslag
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om ændring af regler om opslag
(Til stiftsøvrighederne)
Som led i en løbende regelsanering ophæves hermed bestemmelsen om, at ansøgningsfristen til stillinger som kirkefunktionær, der aflønnes efter lønrammesystemet, skal sættes til at løbe fra den 1. til den 22. i en måned.
Bestemmelser om ansøgningsfristens længde i øvrigt ændres ikke.
Følgende bestemmelser ophæves eller ændres
I cirkulære af 30. juni 1983 om fremgangsmåden ved ansættelse i stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær med tjenestemandsvilkår eller tjenestemandslignende vilkår formuleres § 4, 1. pkt. i afsnittet "ansøgningsfrist" således
"Ansøgningsfristen skal fastsættes til 3 uger."
I vejledning af 6. august 1996 med eksempler på, hvorledes stillingsopslag, ansættelsesbrev m.v. kan formuleres slettes "1. 22." i bilag 1, eksempel 1-11 samt i bilag 2, eksempel 1-9.
I cirkulære af 20. december 1997 om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer formuleres punkt 2.2.3. således: "Ansøgningsfristen skal være mindst 14 dage.
Til stillinger, der aflønnes efter lønrammesystemet skal ansøgningsfristen dog altid udgøre 3 uger."
Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. februar 1999.
Cirkulæret bedes omdelt blandt stiftets menighedsråd og provstiudvalg.
Kirkeministeriet, den 15. januar 1999
P.M.V.
E.B.
Steffen Brunés
kontorchef
/Jens Kristian Birthin fuldmægtig