Legislator Case Law & Legislation
C19991032654 DK

Skrivelse om fri proces i sager mod bl.a. Dansk Eternit Fabrik A/S (nu DEF 1994 A/S)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1995 10326 Valid

Bilag

I en række tilfælde har De som advokat for erstatningssøgende husejere klaget over flere statsamters afslag på ansøgninger om fri proces til sagsanlæg mod Dansk Eternit Fabrik A/S (nu DEF 1994 A/S) og i flere tilfælde tillige mod håndværkere og leverandører af tagplader m.fl.

I den anledning meddeles, at Civilretsdirektoratet agter at tilbagesende klagerne til de pågældende statsamter med anmodning om, at der meddeles klagerne fri proces i det omfang de pågældende opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 330.

I hovedparten af klagesagerne har statsamterne meddelt afslag under henvisning til § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om fri proces.

Civilretsdirektoratet har under behandlingen af klagesagerne tilkendegivet, at bestemmelsen ikke bør anvendes i de foreliggende sager, men har samtidig fundet, at sagerne i overensstemmelse med sædvanlig praksis mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres ved, at et mindre antal egnede sager blev udvalgt med henblik på afgørelse som prøvesager, således at de øvrige sager efterfølgende burde kunne afgøres forligsmæssigt, og således at der blev meddelt fri proces til de nævnte prøvesager. Derimod har Civilretsdirektoratet været tilbageholdende med at meddele fri proces i de øvrige sager, herunder til syn og skøn, sålænge parterne ikke havde forsøgt at få konstateret tagenes faktiske tilstand og herunder fået konstateret, om der mellem parterne består en tvist om, hvorvidt der foreligger mangler.

Under et møde i Vestre Landsret den 2. marts 1995 er det besluttet, at de involverede parters advokater snarest muligt søger at udfinde et begrænset antal "typesager" med problemstillinger af generel karakter, hvori afgørelser må antages at være af væsentlig vejledende betydning for afgørelsen af tilsvarende spørgsmål i sager, der hører til samme type. De sager, som herefter findes typiske, forventes henvist til Vestre Landsret. Alle andre sager forbliver ved den byret, hvor de er anlagt, hvor de, efter at der er afholdt syn og skøn, stilles i bero i afventen af endelige domme fra landsret eller Højesteret.

Vestre Landsret har som udgangspunkt anset det for påkrævet, at der i samtlige sager foretages syn og skøn vedrørende eventuelle mangler ved tagdækningen på de ejendomme, som sagsøgerne i de enkelte sager påstår sig tillagt erstatning for, idet de faktiske omstændigheder i de sager, hvor foretagelse af en sådan bevisførelse indtil videre undlades, vil henstå som uvisse, jf. retsplejelovens § 339, stk. 3.

Landsrettens tilkendegivelse må mest naturligt forstås således, at der bør afholdes syn og skøn uanset om prøvesagerne er afgjort.

På denne baggrund har Civilretsdirektoratet herefter fundet det rettest at meddele ansøgerne fri proces til sagsanlæg mod DEF 1994 A/S m.fl. i det omfang den enkelte ansøger opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Skrivelse 1995 10326 Valid

Skrivelse om fri proces i sager mod bl.a. Dansk Eternit Fabrik A/S

(nu DEF 1994 A/S)

En lang række husejere landet over har i den senere tid søgt om fri proces til sagsanlæg mod ovennævnte selskab med påstand om erstatning for mangler ved tagplader. I nogle tilfælde agtes sagen tillige anlagt mod leverandører, håndværkere o.lign.

Civilretsdirektoratet har nu truffet afgørelse i en række klagesager og til orientering sendes kopi af skrivelse til den advokat, der repræsenterer de fleste klagere.

Civilretsdirektoratet, den 17. marts 1995

P.M.V.

E.B.

Jørgen Lougart

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →