Vejledning til fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1998
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning til fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1998
Vejledningen omfatter samtlige fondsmæglerselskaber herunder børsmæglerselskaber, samt filialer af fondsmæglerselskaber med hjemsted i et land uden for den europæiske union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.
Tilføjelser og ændringer i forhold til Finanstilsynets vejledning vedrørende fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1997 af 15. december 1997 er anført med kursiv.
1. Generelt vedrørende årsregnskabet for 1998
1.1. Regnskabsbekendtgørelsen m.v.
Årsregnskabet for 1998 aflægges efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse af 10. januar 1996 om fondsmæglerselskabers regnskabsaflæggelse, jf. ' 23, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 741 af 9. oktober 1998 af lov om fondsmæglerselskaber, der indeholder lov om fondsmæglerselskaber med senere ændringer. Lovbekendtgørelsen kan hentes på internettet (www.retsinfo.dk).
1.2. Indberetning til tilsynet.
1.2.1. Foreløbige årsregnskaber.
Et af formålene med indberetningen af foreløbige regnskaber er at give tilsynet mulighed for at gennemse, om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesnormer og god regnskabsskik. Det er derfor vigtigt, at det indberettede materiale er forsynet med de noter ud over de skemalagte noter, som selskabet/koncernen agter at medtage i det endelige årsregnskab.
Det foreløbige årsregnskab skal indberettes til tilsynet og skal omfatte følgende
For fondsmæglerselskabet. Skemaerne FÅ1-FÅ22, der indberettes på edb-medie inden udgangen af januar 1999.
For koncernen, hvis fondsmæglerselskabet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en finansiel holdingkoncern, jf. regnskabsbekendtgørelsens ' 1, stk. 1, nr. 3. skemaerne KÅ1-KÅ19, der indberettes på edb-medie, så de er Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar 1999. For finansielle holdingkoncerner skal det foreløbige koncernårsregnskab alene indberettes på holdingniveau. Denne indberetning foretages under fondsmæglerselskabets registreringsnummer.
Derudover indberettes en oversigt, jf. regnskabsbekendtgørelsens ' 126, stk. 5, over selskabets beholdning af aktier, kapitalandele og investeringsforeningsandele m.v. på papir i ét eksemplar. Det bemærkes, at oplysningerne herom skal svare til de i balancen og noterne til årsregnskabet tilsvarende beløb. Dette gælder ikke alene for så vidt angår det samlede beløb, men også hvad angår delbeløb som for eksempel opdelingen i børsnoterede og ikke-børsnoterede værdipapirer.
./. Samtidig med indberetningen anmodes selskabet/koncernen om at fremsende vedlagte følgeskrivelse vedrørende det foreløbige årsregnskab.
Endvidere skal tilsynet anmode selskabet om sammen med det foreløbige årsregnskab at indsende vedlagte blanket over selskabets kontaktpersoner vedrørende kapitaldækningsopgørelserne og kvartalsregnskaberne.
Tilsynet vil inden 10 arbejdsdage efter at have modtaget de foreløbige årsregnskaber kontakte selskabet, såfremt der skal foretages ændringer i resultatopgørelse, status og noter. Det gælder, uanset om de pågældende årsregnskaber måtte være offentliggjort på dette tidspunkt.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynet har modtaget det senest fremsendte/indberettede materiale. Det skal i denne forbindelse oplyses, at tilsynet først har det maskinelt indberettede materiale i hænde en arbejdsdag efter, at det er indberettet til IBM.
Såfremt selskabet/koncernen foretager ændringer i et allerede indberettet foreløbigt årsregnskab, løber således principielt påny en 10-dages frist.
Finanstilsynet skal pointere, at ovennævnte tilsynsgennemgang af det foreløbige FÅ-regnskab ikke indebærer en godkendelse af regnskabet.
Mindre ændringer/rettelser til skemaerne FÅ1-22 samt skemaerne KÅ1-19 indberettes på vedlagte rettelsesskema. Større ændringer/rettelser til skemaerne kan efter forudgående aftale med tilsynet indberettes maskinelt.
1.2.2. Generelt vedrørende edb-indberetninger
For at sikre en korrekt edb-indberetning skal det understreges, at filopbygning, filnavne, volume labels, mærkning af medie samt udfyldning af følgeseddel nøje skal følge beskrivelsen i AVejledning vedrørende EDB-indberetning til Finanstilsynet@, for at indberetningen accepteres som rettidigt modtaget.
I forbindelse med filindhold skal følgende specielt fremhæves
afdelingsnummer for fondsmæglerselskaber skal indberettes som 00
perioden for det foreløbige årsregnskab for 1998, skal indberettes som 199812
Alle blanketter i blanketsættet skal indberettes, uanset om der er tal til blanketten eller ej. Ved indberetning af FV- og KV-blanketter skal der altid indberettes forekomst 9999 (totalen), også selvom der ikke er nogle forekomster til blanketten.@
1.2.3. Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater.
Selskabet/koncernen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og inden udgangen af marts 1999 indsende det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab samt årsberetning til Finanstilsynet. Herudover skal selskabet fremsende en af bestyrelsen underskrevet kopi af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet for 1998.
Endvidere skal selskaber, der har intern revision, indsende en kopi af det interne revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet 1998. Såfremt der i revisionsprotokollaterne vedrørende årsregnskabet (såvel den interne som den eksterne) er henvisninger til tidligere protokollater eller andet materiale, der ikke tidligere er fremsendt til Finanstilsynet, skal de pågældende protokollater eller det pågældende materiale vedlægges årsprotokollatet i kopi.
Herudover skal selskabet samtidig fremsende en erklæring fra direktionen om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab.
./. Endelig anmodes selskabet om at medsende vedlagte følgeskrivelse vedrørende endeligt årsregnskab.
Årsregnskabet skal opstilles i overensstemmelse med FÅ- henholdsvis KÅ-skemaerne suppleret med sammenligningstal for foregående årsregnskab, årsberetning, anvendt regnskabspraksis samt eventuelle supplerende noter, jf. regnskabsbekendtgørelsens ' 127. Regnskabet skal være underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse, direktion og generalforsamlingsdirigent og påtegnet af fondsmæglerselskabets revisorer, og mindst et af de to indsendte eksemplarer skal være påført originale underskrifter (ikke fotokopi). Det henstilles, at alle underskrifter suppleres med navnet i maskinskrift.
Tilsynet skal indskærpe, at såfremt det reviderede og godkendte årsregnskab ikke er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab, skal direktionen som supplement indsende en redegørelse for, hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.
Det bemærkes, at finansielle holdingselskaber som defineret i regnskabsbekendtgørelsens ' 1, stk. 1, nr. 3 er omfattet af regnskabsreglerne for fondsmæglerselskaber. For finansielle holdingselskaber indsendes derfor senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 1999 et revideret og af bestyrelsen godkendt årsregnskab og årsberetning. Regnskabet skal endvidere være opstillet i overensstemmelse med FÅ-skemaerne suppleret med sammenligningstal for foregående årsregnskab, anvendt regnskabspraksis samt eventuelle supplerende noter, jf. regnskabsbekendtgørelsens ' 127.
Kravene til revisionsprotokollen fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse af lov nr. 501 af 30. juni 1998 om statsautoriserede revisorer samt tilsynets bekendtgørelse nr. 693 af 22. juli 1996 om revisionens gennemførelse i fondsmæglerselskaber.
1.2.4. Revision
Revisionen skal være opmærksom på, at selskaber med tilladelse efter ' 3, stk. 3 i lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 9. oktober 1998 med aktiekapitalkrav svarende til 300.000 ecu samt selskaber under overgangsordning for kapitalkrav, der pr. 1. januar 1999 udgør et beløb svarende til 150.000 ecu, ikke må handle for egen regning. Egenkapitalen må gerne placeres, men ikke konstant "vendes" i markedet.
Revisionen skal som følge heraf påse, dels at selskabets egenpositioner er udtryk for placering af egenkapitalen, dels at bestyrelsens instruks til direktionen for så vidt angår placering af egenkapitalen følges.
1.2.4.1. Revisionsbekendtgørelsens ' 3, stk. 1, nr. 4
Ifølge revisionsbekendtgørelsens ' 3, stk. 1, nr. 4, skal revisorerne påse, at der føres kontrol med fondsmæglerselskabets beholdninger af enhver art, herunder såvel kunders som selskabets egne beholdninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ' 6, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter det påhviler en værdipapirhandler at træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer.
Finanstilsynet har i skrivelse af 18. juni 1998 til fondsmæglerselskaberne meddelt, at bestemmelsen i ' 6, stk.1, nr. 2, bl.a. skal sikre, at fondsmæglerselskaber ikke må benytte kunders midler for egen regning. Der henvises i øvrigt til denne skrivelse.
Det kan supplerende oplyses, at et fondsmæglerselskab skal organisere sin virksomhed således, at selskabet heller ikke kan anvende (nogle) kunders midler for andre kunders regning.
1.2.4.2. Revisionsbekendtgørelsens ' 3, stk. 1, nr. 5
Ifølge revisionsbekendtgørelsens ' 3, stk. 1, nr. 5, skal revisorerne påse, at fondsmæglerselskabet overholder bestemmelserne i lovgivningen vedrørende fondsmæglerselskaber, herunder at fondsmæglerselskabets virksomhed er i overensstemmelse med dets tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed.
I denne forbindelse henvises til ' 1 og bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber, idet det skal bemærkes, at fondsmæglerselskabets tilladelse skal omfatte alle de værdipapirer (instrumenter), som fondsmæglerselskabet tilbyder tjenesteydelser med. Det gælder også, når disse indgår i en portefølje eller managed account.
1.2.5. Revisorers eventuelle forbehold.
Såfremt revisorerne tager forbehold i de i revisionsbekendtgørelsens ' 4, stk. 2, nævnte erklæringer, skal det af revisionsprotokollatet fremgå, hvorfor der tages forbehold.
1.2.6. Indberetninger om problemer i fondsmæglerselskaber
Ifølge ' 23 i lov om fondsmæglerselskaber gælder kapitel 7 i lov om banker og sparekasser for fondsmæglerselskaber. Det medfører, at et fondsmæglerselskab og de valgte revisorer i medfør af ' 35 i lov om banker og sparekasser, jf. ' 23 i lov om fondsmæglerselskaber, straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisorer i virksomheder, som fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med.
Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder solvenskravet i ' 16, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende i medfør af stk. 3 straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan da meddele en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.
1.2.7. Årsberetning
1.2.7.1. År 2000-problemet
I årsregnskaber for selskaber, der er afhængige af edb-anvendelse, skal selskabets status for håndteringen af år 2000-spørgsmålet omtales (i årsberetningen for 1998).
Tilsynet vil inden længe i en særskilt skrivelse rette henvendelse til selskaberne om år 2000-spørgsmålet.
1.2.8. Generalforsamling
Der henvises til bestemmelserne i bank- og sparekasselovens ' 36, stk. 2.
1.2.9. Offentliggørelse af årsregnskaberne
Der henvises til regnskabsbekendtgørelsens ' 128-133.
For så vidt angår de noter, der er angivet på fællesform FÅ/KÅ bemærkes, at tilsynet tillader, at selskabet/koncernen i et eventuelt trykt regnskab ændrer opstillingen og rækkefølgen under forudsætning af, at samtlige noteoplysninger medtages.
Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.
Hvis det er nødvendigt for ikke at vise løn og vederlag for et enkelt medlem af en kategori af ledelsesmedlemmer, vil Finanstilsynet tillade, at ikke-børsnoterede selskaber i et eventuelt trykt regnskab og i FÅ/KÅ-regnskabet i stedet kan vise løn og vederlag samlet for to kategorier eller, hvis kun en kategori modtager sådanne beløb, kan undlade at specificere beløbet. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet i stedet føre beløbet under resultatopgørelsens post 8.2.1 Lønninger og undlade at offentliggøre noteoplysningen ad. resultatopgørelsens post 8.1. på FÅ08/KÅ07.
Den sidste fremgangsmåde kan tillige anvendes i situationer, hvor to kategorier modtager sådanne beløb, men hvor beløbet for den ene kategori er så lille eller af en sådan karakter, at løn og vederlag for en enkelt person alligevel tilnærmelsesvis vil fremgå selv ved en sammenlægning af beløbet for de 2 kategorier.
Vedrørende anlægsnoterne på FÅ 10, FÅ 11, FÅ 12, FÅ 13 henholdsvis KÅ 9, KÅ 10, KÅ 11, KÅ 12 kan selskabet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.
Endelig kan selskabet undlade at anføre sammenligningstal til noterne vedr. uafviklede forretninger på FÅ 15 og FÅ 16.
2. Definitioner
2.1. Kredit- og finansieringsinstitutter
Regnskabsbekendtgørelsens ' 2, nr. 3 og 4, indeholder en definition af henholdsvis kredit- og finansieringsinstitutter. I bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber af 18. september 1997 er der i bilag 5 side 30 endvidere angivet eksempler på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.
2.1.1. Afgrænsning af danske kreditinstitutter.
På Finanstilsynets internetadresse er oplistet samtlige danske kreditinstitutter, inklusive de institutter, der ikke omfattes af bank- og sparekasseloven.
Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er pr. 30. september 1998 følgende danske institutter kreditinstitutter
Danmarks Skibskreditfond
Dansk Eksportfinansieringsfond i likvidation
BRFkredit A/S
Landsbankernes Reallånefond
Realkredit Danmark A/S
Nykredit A/S
TOTALKREDIT Realkreditfond
Dansk Landbrugs Realkreditfond
Kommunekredit
Danske Kredit Realkreditaktieselskab
Unikredit Realkreditaktieselskab
FIH Realkredit A/S
BG Kredit A/S
2.1.2 Udenlandske kreditinstitutter.
En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C237 41. årgang, 28. juli 1998 indeholder en liste over kreditinstitutter i EU pr. 31. december 1997. Oversigten revideres årligt.
2.2. Indlån - forudbetalinger - marginindskud
Tilsynet skal indskærpe, at det ifølge lov om fondsmæglerselskaber ikke er blandt de tilladte tjenesteydelser at modtage indlån fra kunder. Eneberettigede til at modtage indlån fra offentligheden er ifølge bank- og sparekasselovens ' 1, stk. 5 alene pengeinstitutter, staten, kreditinstitutter omfattet af ' 7 d og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i '' 6 a eller 6 c.
Marginindskud, der ligger til sikkerhed for indgåede derivatforretninger samt forudindbetalinger, betragtes ikke som indlån. Der henvises til Finanstilsynets skrivelse af 18. juni 1998 vedrørende fondsmæglerselskabers behandling af kunders marginindskud mv. samt til pkt. 1.2.4.1. ovenfor
Det kan supplerende oplyses, at et fondsmæglerselskab skal organisere sin virksomhed således, at selskabet heller ikke kan anvende (nogle) kunders midler for andre kunders regning.
3. Status
3.1. Værdiansættelse af posterne i balancen samt ikke-balanceførte poster
Ved værdiansættelse af værdipapirer, der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens værdiansættelsesregler skal opføres til de officielt noterede kurser, anvendes den af Københavns Fondsbørs kl. 17.00 beregnede gennemsnitskurs "Alle handler" som den officielt noterede kurs for papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.
3.2 Bogføring af aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster
3.2.1. Passivposterne
3.2.1.1. Hensættelser til øvrige omkostninger
Passivposten "Hensættelser til omkostninger" til brug for omstruktureringer, edb-udvikling m.v.
Det skal præciseres, at det ikke er i overensstemmelse med periodiseringsprincippet i bank- og sparekasselovens ' 32, stk. 1, nr. 4, samt regnskabsbekendtgørelsens ' 29 at foretage hensættelser til forventede omkostninger, når disse skal afholdes med henblik på at skabe grundlag for fremtidig indtjening.
Bortset fra beløb til dækning af tab og omkostninger, som selskabet på balancetidspunktet har en forpligtigelse eller en sandsynliggjort forpligtigelse til at afholde, må der under posten "Hensættelser til omkostninger" sædvanligvis kun forekomme hensættelser til udgifter i forbindelse med afvikling af aktiviteter eller andre restruktureringsudgifter, der ikke har sammenhæng med det fremtidige indtjeningsgrundlag.
Det er ikke tilstrækkeligt kriterium for at hensætte til udgifter, at der er truffet beslutning om, at de pågældende udgifter senere skal afholdes.
4. Vejledning til de enkelte årsregnskabsskemaer samt skemaer til supplerende notekrav.
FÅ3/KÅ3.
Overskudsfordelingspost 2.1. Overført fra tidligere år
Det bemærkes at selskaberne ikke skal føre hele passivpost 7.5.1 overført fra tidligere år her. Formålet med denne overførselspost er blot at vise en eventuel overførsel, der stammer fra passivpost 7.5.1.
Man skal henlede opmærksomheden på, at egenkapitalpost 7.3 Reserver, vedrører bundne, lovgivne eller vedtægtsmæssige henlæggelser, jf. ' 35 i regnskabsbekendtgørelsen. Under egenkapitalpost 7.5.2. Overført af årets resultat føres den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller anvendt til andre formål, jf. ' 36 i regnskabsbekendtgørelsen.
FÅ8/KÅ7.
Opdeling af resultatopgørelsesposterne 4 og 5 på skema FÅ8/KÅ7
Da tilsynet har kunnet konstatere konkrete problemer med at fordele modtagne/afgivne kurtager, gebyrer og provisionsindtægter på skema FÅ8/KÅ7 skal tilsynet præcisere, at indtjeningen fra afledte finansielle instrumenter skal fordeles på de underliggende aktiver.
Et restbeløb af eksempelvis porteføljeaftaler, der måtte opstå efter fordelingen på de angivne punkter under resultatopgørelsesposterne 4 og 5, kan eventuelt medtages i det foreløbige årsregnskab, under punkt 1. obligationer, samtidig med at en specifikation herom fremsendes til Finanstilsynet. Restbeløbet i det endelige årsregnskab kan anføres under et ekstra 5. punkt.
5. Indberetning af kvartalsregnskab for 4. kvartal 1998 samt kapitaldækningsopgørelse for 4. kvartal 1998.
Finanstilsynet har besluttet at afskaffe regnskabsindberetningerne (KF- og KK-indberetningerne) for 4. kvartal for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerkoncerner.
For så vidt angår kapitaldækningsbekendtgørelserne for 4. kvartal 1998 skal disse udarbejdes som sædvanligt. Dette indebærer, at der ved opgørelsen skal anvendes regnskabstal for 4. kvartal, selv om disse tal ikke indberettes til tilsynet.
Kapitaldækningsbekendtgørelsen vil blive ændret, således at der med virkning for kapitaldækningsopgørelsen for 4. kvartal 1999 skal anvendes regnskabstal fra det foreløbige årsregnskab i opgørelsen for 4. kvartal mod anførsel af en supplerende oplysning om den ansvarlige kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag opgjort med medtagelse af et eventuelt underskud i løbet af året men uden medtagelse af et eventuelt overskud, samt den i tilknytning hertil beregnede solvensprocent.
5.1. Indberetning af kapitaldækningsopgørelse for december 1998 samt for alle kvartalsvise kapitaldækningsopgørelser i 1999
I forbindelse med indsendelse af kapitaldækningsopgørelse for december 1998 samt for alle kvartalsvise kapitaldækningsopgørelser i 1999 for selskaber der opfylder aktiekapitalkravet efter § 3 stk. 2 i lov om fondsmæglerselskaber af 9. oktober 1998, gives der en forlænget indsendelsesfrist på 15 (for koncerner 20) arbejdsdage efter udløbet af måneden. Den normale frist er 7 arbejdsdage (dog 10 arbejdsdage for koncerner).
For selskaber der opfylder aktiekapitalkravet efter § 3 stk. 3 og som derfor indsender kapitaldækningsopgørelser kvartalsmæssigt vil indsendelsesfristen være den normale på 15 arbejdsdage (for koncerner 20 arbejdsdage) efter udløbet af kvartalet.
6. Indberetning af kvartalsregnskaber.
6.1. Løbende under-/overskud.
Det skal præciseres, at det underskud et selskab måtte have i løbet af året skal fradrages den ansvarlige kapital, hvorimod årets løbende overskud ikke må lægges til. Dette indebærer, at selskabet ikke i løbet af året må udbetale bonus på baggrund af medtaget løbende overskud i henhold til § 4 i lov om fondsmæglerselskaber om, at den ansvarlige kapital mindst skal svare til 25 % af både det foregående års faste omkostninger og vederlag udbetalt som provision.
6.2. FK5/KK5
Noten ad. resultatopgørelsens post 4 og 5
Det skal præciseres, at opdelingen på denne post vedrører kvartalets tal, altså posterne FK0114/KK0114 og FK0115/KK0115, og ikke de tilsvarende år til dato poster.
7. Indberetning af store engagementer
Når et fondsmæglerselskab indberetter store engagementer, skal fondsmæglerselskabet medtage sine indskud i pengeinstitutter, som også skal holdes inden for grænsen på 35 % af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 38, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber.
Fra den 1. januar 1999 må store engagementer højst andrage 25 % af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf lovens § 20, stk. 1.
Finanstilsynet skal henlede opmærksomheden på, at alle poster i indberetningsskemaet skal udfyldes eventuelt med 0, hvis der ikke er et beløb, der skal angives.
8. Regnskaber i euro
Fra den 1. januar 1999 bliver euro officiel valuta i 11 af EU s medlemslande. Fra og med årsregnskaberne for regnskabsåret 1999 kan danske fondsmæglerselskaber efter eget valg udarbejde deres offentlige årsregnskaber i euro eller i danske kroner.
Selskaber, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskaber i euro, vil dog fortsat skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner, dvs. tallene i regnskabsindberetningen skal være omregnet fra euro-regnskabet til danske kroner. Selskaber, der får behov for at foretage en sådan omregning, bedes kontakte Finanstilsynet (Økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.
Finanstilsynet, den 9. december 1998
Lars Østergaard
/Tine Heerup