Skrivelse om bestemmelse om retningslinier for forsvarets benyttelse af civile arealer

Bilag 1

Bilag 1

Plakat af 31 JUL 1801

Forsvarets ved alderstids hævd hjemlede ret til at færdes på privat ejendom som forudsat i lovgivningen

Ligesom Vi ved Vore anordninger om vejvæsenet i Vort rige Danmark, dateret 13/12 1793, om lendsers indretning i Norge, dateret 17/10 1794, og om lodsmærkers anlæg for begge riger, dateret 22/11 1799, have bestemt de vedkommende grundejeres rettigheder og pligter i tilfælde af, at jordlodders eller ejendommes afståelse måtte udfordres til disse indretningers iværksættelse, hvilke bestemmelser ere byggede på den grundsætning, at ejendomsretten ikke bør lide indskrænkelse, med mindre det almindelige bedste fordrer det, og at ejeren da tilkommer billig og fuldkommen erstatning, så have Vi, med hensyn til at afværge tvistigheder og modvillige nægtelser i lignende tilfælde, såsom ved skansers anlæg eller udvidelse, telegrafers oprettelse og deslige, fundet fornødent herved at kundgøre til almindelig efterretning, at de i fornævnte lovgivninger foreskrevne regler skulle være gældende og til følge i enhver begivenhed, hvor dertil landets forsvar eller offentlige foranstaltningers fremme behøves afståelse af nogens grund eller ejendom.

Bilag 2

Underbilag 2

til bilag 2

Bilag 2

Hertil 2 underbilag

Skovenes benyttelse

1. Skove benævnes statsskove, når de henhører under Skov- og Naturstyrelsen, mens øvrige skove benævnes privatskove.

2. Skove bør principielt kun benyttes til den øvelses- og uddannelsesvirksomhed, hvor skov indgår som et væsentligt øvelses- og uddannelseselement.

Færdsel og ophold i skovene skal ske under størst mulig hensyntagen til skovmiljøet, herunder til skovens dyr og fugle, især i yngleperioden 1 APR - 30 JUN og i senvinteren. Steder, hvor vildtopdræt finder sted i større omfang, må ikke befærdes. Der må ikke afholdes øvelser eller skydes i nærheden af foderpladser i vinterhalvåret.

Ved færdsel og ophold uden for faste veje, spor, brandlinier og lignende skal der tages særligt hensyn til ikke at beskadige træagtig opvækst, der ofte ikke vil være særligt afmærket eller indhegnet.

I yngleperioden 1 APR - 30 JUN og i skove med kronvildtbestand i perioden 1 SEP - 31 OKT skal forsvarets benyttelse af skove til natøvelser (fra solnedgang til solopgang) samt anvendelse af løs ammunition - såvel dag som nat - begrænses mest muligt. Såfremt det af øvelses- og uddannelsesmæssige grunde findes nødvendigt at anvende løs ammunition, skal der normalt forhandles herom med pågældende skovdistrikt/skovejer.

3. Bivuakering og gravning. Bivuakering i skove må kun finde sted efter anvisning fra pågældende skovdistrikt/skovejer.

Det er forbudt at antænde bål uden for anviste eller dertil indrettede steder.

Bortset fra gravning til dækning for liggende skytte skal gravearbejder begrænses mest muligt. Alle gravearbejder skal normalt forhandles forud med pågældende skovdistrikt/skovejer. Der må normalt ikke graves nærmere end 2 m fra større træer. Spor efter gravearbejder skal sløjfes, om muligt inden skoven forlades og senest umiddelbart efter øvelsens afslutning, med mindre anden aftale foreligger. Til opfyldning af gravede huller må kun anvendes de opgravede materialer.

4. Affald. Alt affald, minestrimler, snubletråde m.m. skal fjernes snarest efter brug, og altid inden skoven forlades.

Affald m.m. må ikke nedgraves, men skal medtages.

5. Afmærkning. Enhver form for afmærkning skal forsynes med oplysninger om brugende enhed og dato for anvendelsen. Afmærkninger må ikke foretages med søm, maling, metaltråde el.lign. og skal fjernes umiddelbart efter anvendelsen, medmindre der foreligger anden aftale.

6. Brug af materialer. Nedfaldne og visne grene er normalt de eneste materialer, der må anvendes til sløring og lignende.

Skovens øvrige materialer må kun anvendes efter forhandling med pågældende skovdistrikt/skovejer.

7. Gener. Forsvarets aktiviteter må ikke være til gene for arbejdet i skoven, og alle anmodninger fra skovpersonalet i den anledning skal snarest efterkommes.

8. Kørsel. Forsvarets køretøjer - herunder de, jf. særlig aftale, afmærkede køretøjer fra hjemmeværnet - har ret til færdsel ad samtlige veje i forbindelse med øvelsesvirksomhed.

Med henblik på at begrænse risikoen for skader skal kørsel med bæltekøretøjer forud forhandles med pågældende skovdistrikt/skovejer.

Kørsel uden for faste veje, spor, brandlinier og lignende bør begrænses mest muligt og skal i givet fald ske med størst mulig forsigtighed og normalt efter forhandling.

Såfremt nogle af vejene i en skov er i en sådan stand - f.eks. i en tøbruds- eller nedbørsperiode - at betydelig skade kan opstå ved motorkørsel, er vedkommende skovdistrikt/skovejer berettiget til midlertidigt at lukke de pågældende veje for al færdsel med motorkøretøjer.

9. Jagt. På jagtdage og dagene umiddelbart før jagtdage er skovdistriktet/skovejeren berettiget til helt eller delvis at lukke skoven.

10. Skovenes tilhørsforhold. Statsskovene er opdelt i et antal statsskovdistrikter jf. underbilag 1. For at sikre den nødvendige lokale kommunikation er der foretaget en regionsinddeling, som fastsætter tilhørsforholdet mellem militære myndigheder (Militærregioner og Garnisoner) og de respektive statsskovdistrikter, jf. underbilag 1.

Privatskovenes ejerforhold fremgår af “Danske Skovdistrikter”, der udgives af Danske Forstkandidaters Forening, Strandvejen 863, 2930 Klampenborg.

11. Benyttelse af stats- og privatskove bør normalt først finde sted efter skriftlig anmeldelse til pågældende skovdistrikt/skovejer, idet benyttelsen efter forhandling kan flyttes/ændres, såfremt der er særlig risiko for skader, eller anden brug af skoven gør det påkrævet.

Hertil anvendes blanket udfærdiget af Skov- og Naturstyrelsen som rekvireres ved statsskovdistrikterne.

a. For privatskove sender den brugende militære enhed (Underafdeling eller højere) senest 8 dage før benyttelsen en anmeldelse direkte til berørte skovdistrikt/skovejer med efterretningskopi til berørte militære myndigheder. I forbindelse med større samlede øvelser, d.v.s. øvelser under ledelse af brigade/militærregion/hjemmeværnsregion og højere, kan der - i stedet for henvendelse til berørte skovdistrikt/skovejere - anvendes annoncering i lokalaviser, hvorved de direkte anmeldelser kan bortfalde. Annoncens ordlyd sendes desuden senest 1 måned før øvelsen til

Dansk Skovforening,

Amalievej 20,

1875 Frederiksberg C,

tlf. 33 24 42 66,

telefax 33 24 02 42,

som herefter vil drage omsorg for, at der gives meddelelse om øvelsen i foreningens tidsskrift SKOVEN NYT eller i andet relevant fagtidsskrift.

b. For statsskove sender den brugende militære enhed (underafdeling eller højere) senest 12 dage før benyttelsen en anmeldelse til berørte militære myndigheder, jf. underbilag 1. Enheder, som vil benytte statsskove uden for egen militærregion, skal desuden sende anmeldelsen til efterretning for den berørte militærregion.

Pågældende militære myndighed foretager senest 10 dage før benyttelsen anmeldelse til berørte statsskovdistrikt, medmindre anden lokal aftale foreligger.

12. Beskyttede skove. Mindre dele af visse skove er særligt følsomme over for benyttelse fra forsvarets side, hvorfor disse skove er kategoriseret “Beskyttede skove”.

Oversigt over beskyttede statsskove fremgår af underbilag 2. Beskyttede privatskove oprettes efter forhandling på lokalt plan mellem skovdistrikt/skovejer og militære myndigheder, idet sådanne aftaler godkendes af Hærens Operative Kommando, som desuden er ansvarlig for, at de øvrige brugere fra forsvaret, inkl. hjemmeværnet, underrettes herom, f.eks. gennem blivende befalinger.

13. For anvendelse af beskyttede skove gælder desuden følgende særlige bestemmelser.

a. Beskyttede skove er lukkede for anvendelse af enhver art, idet dog øvelser under ledelse af østre Landkommando/Bornholms Værn/Danske Division er undtaget herfra.

b. I særlige tilfælde og efter forhandling med pågældende skovdistrikt/skovejer kan brigade/militærregion/hjemmeværnsregion opnå tilladelse til at gennemføre begrænsede øvelsesaktiviteter i de beskyttede skove under større brigade-/militærregion-/hjemmeværnsregionledede feltøvelser.

c. Forsvaret inkl. hjemmeværnet har desuden ret til begrænsede øvelsesaktiviteter lokaliseret til og koncentreret omkring forsvarets faste anlæg i de beskyttede skove, samt omkring civile anlæg/objekter, “Nøglepunkter” og lignende, hvor forsvaret er tildelt opgaver, f.eks. bevogtning.

De nærmere aftaler herom forhandles direkte med pågældende skovdistrikt/skovejer.

Underbilag 1 til bilag 2

Regionsinddeling

Tilhørsforholdet mellem hærens myndigheder og statsskovdistrikterne

MILITÆRREGION I

Nørre-Uttrup Kaserne

9400 Nørresundby

Tlf. 98 19 15 66

Fax. 98 19 02 55

Nordjyllands Distrikt

Sct. Laurentilvej 150

9990 Skagen

Tlf. 98 44 19 11

Fax. 98 44 24 18

Dronningens Livregiment

Nørre-Uttrup Kaserne

9400 Nørresundby

Tlf. 98 19 15 66

Fax. 98 19 02 55

Hanherred Distrikt

Langdal, Ejstrupvej 24

9460 Brovst

Tlf. 98 23 54 22

Fax. 98 23 54 91

NB: Plantagerne ligger dels i Militærregion I og dels i Militærregion II

Buderupholm Distrikt

Mosskovgård, Møldrupvej 26

9520 Skørping

Tlf. 98 39 10 14

Fax. 98 39 27 14

MILITÆRREGION II

Viborg Kaserne

Postboks 513

Tlf. 89 26 60 00

Fax. 89 26 60 08

Thy Distrikt

Søholt, Søholtvej 6

7700 Thisted

Tlf. 97 97 70 88

Fax. 97 97 71 88

Jydske Dragonregiment

Dragonkasernen

7500 Holstebro

Tlf. 97 42 31 77

Fax. 97 42 81 61

Klosterheden. Distrikt

Gl. Landevej 35, Fabjerg

7620 Lemvig

Tlf. 97 81 00 33

Fax. 97 82 02 40

Prinsens Livregiment

Viborg Kaserne

Postboks 513

8800 Viborg

Tlf. 89 26 60 00

Fax. 89 26 60 08

Feldborg Distrikt

Feldborggaard,

Bjørnkærvej 18

7540 Haderup

Tlf. 97 45 41 88

Fax. 97 45 40 13

Silkeborg Distrikt

Vejlbo, Vejlesøvej

8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 08 44

Fax. 86 80 47 30

Palsgård Distrikt

Palsgårdsvej 9

7362 Hampen

Tlf. 75 77 10 24

Fax. 75 77 18 29

Fussingø Distrikt

Vasevej 7, Fussingø

8900 Randers

Tlf. 86 45 45 00

Fax. 86 45 40 36

MILITÆRREGION III

Haderslev Kaserne

Postboks 1059

Louisevej 2 A

6100 Haderslev

Tlf. 74 22 44 66

Fax. 74 22 44 41

Randbøl Distrikt

Førstballevej 2

7183 Randbøl

Tlf. 75 88 3]. 99

Fax. 75 88 31 77

Telegrafregimentet

Ryes Kaserne

7000 Fredericia

Tlf. 75 92 26 44

Fax. 75 92 54 39

Haderslev Distrikt

Christiansfeldvej 69

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 2]. 05

Fax. 74 52 53 68

Slesvigske Fodregiment

Haderslev Kaserne

Louisevej 2A

6100 Haderslev

Tlf. 74 22 44 66

Fax. 74 22 44 34

Åbenrå Distrikt

Vesterlund, Skinderbro 31

6200 Åbenrå

Tlf. 74 62 31 82

Fax. 74 62 60 42

Sønderborg Kaserne

Postboks 69

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 42 42

Fax. 74 42 66 88

Gråsten Distrikt

Egene, Feldstedvej 14

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 14 64

Fax. 74 65 23 32

Tønder Kaserne

Postboks 130

6270 Tønder

Tlf. 74 72 24 44

Fax. 74 72 25 12

Lindet Distrikt

Skovridervej 1, Lindet

6510 Gram

Tlf. 74 82 61 05

Fax. 74 82 61 22

Oksbøllejren

Grærup Havvej 2

6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 12 00

Fax. 76 54 13 70

Oxbøl Distrikt

Ålholt, Ålholtvej 1

6840 Oksbøl

Tlf. 75 27 17 00

Fax. 75 27 25 14

MILITÆRREGION IV

Odense Kaserne

Sdr. Boulevard 19 - 21

Postboks 240

5100 Odense C

Tlf. 66 12 12 48

Fax. 66 13 74 92

Fyns Distrikt

Sollerupvej 22, Korinth

5600 Fâborg

Tif. 62 65 17 77

Fax. 62 65 17 22

MILITÆRREGION V

Antvorskov Kaserne

4200 Slagelse

Tlf. 58 52 66 77

Fax. 58 50 34 22

Odsherred Distrikt

Ulkerupvej 2

4500 Nykøbing S

Tlf. 59 32 80 16

Fax. 59 32 90 71

Sjællandske Livregiment

Antvorskov Kaserne

4200 Slagelse

Tlf. 58 52 66 77

Fax. 58 50 34 22

Falster Distrikt

Egehus, Hannenovvej 22

Tingsted

4800 Nykøbing F

Tlf. 53 83 90 13

Fax. 53 83 98 13

Danske Livregiment

Vordingborg Kaserne

4760 Vordingborg

Tlf. 55 35 72 00

Fax. 55 35 75 10

MILITÆRREGION IV

Kastellet 14 B

2100 København 0

Tlf. 33 47 95 60

Fax. 33 47 95 69

Frederiksborg Distrikt

Ostrupgård, Gillelejevej 2 B

3230 Græsted

Tlf. 48 48 07 16

Fax. 48 47 50 64

Ingeniørregimentet

Farum Kaserne

3520 Farum

Tlf. 44 39 06 00

Fax. 44 39 03 49

Jægersborg Distrikt

Dyrehaven 6

2930 Klampenborg

Tlf. 39 63 00 01

Fax. 39 63 00 05

Jægersprislejren

3630 Jægerspris

Tlf. 47 53 11 47

Fax. 47 53 12 04

Københavns Distrikt

Fægyden 1

3500 Værløse

Tlf. 44 35 00 35

Fax. 44 35 00 36

Forsvarets Center for Lederskab

Gurrehus

3490 Kvistgård

Tlf. 49 13 91 39

Fax. 49 13 81 18

Tisvilde Distrikt

Arresødalvej 79

3300 Frederiksværk

Tlf. 47 72 00 50

Fax. 47 77 01 67

Kronborg Distrikt

Bøssemagergade 81

3150 Hellebæk

Tlf. 49 70 90 90

Fax. 49 70 90 82

MILITÆRREGION VII

Almegaards Kaserne

3700 Rønnede

Tlf. 56 91 12 00

Fax. 56 91 12 07

Bornholms Distrikt

Rømersdal, Ekkodalsvej 2

3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 40 06

Fax. 56 97 53 93

Bornholms Værn

Almegaards Kaserne

3700 Rønne

Tlf. 56 95 12 00

Fax. 56 91 12 07

Underbilag 2 til bilag 2

Oversigt over beskyttede statsskove

Benævnelse

Beliggenhed

Skovdistrikt

Beskyttet areal i ha.

Bemærkninger

JYLLAND

FOSDAL PLANTAGE

LANGDAL PLANTAGE

Ved Tranum

Hanherred

1159

RYDHAVE

E for Struer

Feldborg

31

FELDBORG SØNDERSKOV

E for Holstebro

633

Beskyttet i S-lige del

HALD

Ved Hald sø

Fussingø

350

Området S for Herningvejen

RINGELMOSE SKOV

S for Rønde

193

HESTEHAVE SKOV

215

MOLS BJERGE

W for Egeltoft

718

LOVDAL SKOV

TORSØ BAKKER

S for Silkeborg

Silkeborg

33

182

HØGDAL

SE for Silkeborg

54

VELLING SKOV

N for Bryrup

376

SNABEGÅRD SKOV

137

GØDDING SKOV

N for Randbøl

Randbøl

276

BOLLER NEDERSKOV

S for Horsens

159

BOLLER OVERSKOV

59

KLOKKEDAL

66

TIPPERNE

Ved Nymindegab

Oxbøl

500

Fuglereservat

ØSTERSKOV

NE for Haderslev

Haderslev

185

JØRGENSGÅRD SKOV

NE for Åbenrå

Åbenrå

173

NØRRESKOV

84

DRAVED SKOV OG KONGENS MOSE

S for Løgumkloster

Lindet

494

SØNDERSKOV

E for Sønderborg

Gråsten

411

Beskyttet S for landevej

LAMBJERG INDTÆGT

E for Sønderborg

97

RODEN

NW for Gråsten

146

SJÆLLAND

SONNERUP SKOV

W for Arresø

Tisvilde

61

LYNGBY SKOV

S for Arresø

66

FREERSLEV HEGN

W for Hillerød

277

NEJEDE VESTERSKOV

E for Arresø

110

HORSERØD HEGN

Ved Gurre sø

Kronborg

380

GURRE VANG

198

KNORRENBORG VANG

NE for Hillerød

109

GRØNHOLT HEGN

274

FOLEHAVEN

SE for Hørsholm

266

STASEVANG

NW for Hørsholm

72

SJÆLSØ LUND

83

HARAGER HEGN

Ø for Helsinge

Frederiksborg

408

SNEVRET

N for Esrum

62

BRØDE SKOV

S for Hillerød

178

GRIBSKOV

560

Beskyttet øst for landevejen Nøddebo-Esbønderup

JÆGERSBORG HEGN

Jægersborg

Jægersborg

1617

Særlig status

JÆGERSBORG DYREHAVE

NØRRESKOV

W for Furesø

København

114

Beskyttet E for vejen Farum-Bagsværd

GANLØSE ORE

SW for Farum

392

ST. HARESKOV

S for Furesø

294

RYGET

S for Farum sø

142

ANNEBJERG SKOV

S for Nyk. Sjæl.

Odsherred

197

ULKERUP SKOV

272

FALSTER

BANGSEBRO

NE for Nyk. F.

Falster

85

SDR. KOHAVE

69

BUSSENE HAVE

S for Møns Klint

9

MANDEMARKE HAVE

14

BORNHOLM

SLOTSLYNGEN

S for Hammershus

Bornholm

142

Skrivelse om bestemmelse om retningslinier for forsvarets benyttelse af civile arealer

Bilag: 1. Plakat af 31 JUL 1801.

2. Skovenes benyttelse.

Erstatter: FKOBST 611-1 af OKT 1991.

Formål

1. Nærværende Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) har til formål at fastsætte retningslinier for

– benyttelse af terrænet uden for forsvarets egne arealer og

– erstatning for markskade,

i forbindelse med forsvarets løsning af opgaver herunder øvelses- og uddannelsesvirksomhed.

Gyldighedsområde - skovenes benyttelse

2. Nærværende retningslinier for forsvarets benyttelse af civile arealer er gældende for forsvaret, herunder hjemmeværnet, samt for allierede styrker ved deltagelse i øvelses- og uddannelsesvirksomhed i Danmark.

FKOBST suppleres med bestemmelser på området udarbejdet af Hærens Operative Kommando. Bestemmelserne har gyldighed for alle enheder i forsvaret og skal efterleves ved enhver benyttelse af civilt terræn.

Hjemmeværnskommandoen fastsætter egne supplerende bestemmelser.

Retningslinierne er suppleret med bestemmelser for skovenes benyttelse, jf. bilag 2, der er aftalt mellem Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening og Forsvarskommandoen.

Grundlag

3. Som det fremgår af bilag 1, er det forudsat i lovgivningen, at forsvaret har en ved alderstids hævd hjemlet ret til at færdes på såvel privat ejendom som statens og offentlige institutioners ejendom i den udstrækning, løsning af opgaven herunder øvelses- og uddannelsesvirksomhed kræver det. Dette er senere anerkendt af retspraksis ved højesteretsdom af 17. juni 1904 og efterfølgende fulgt op af Folketingets Ombudsmand skrivelse af 18. november 1964.

Denne ret forudsætter, at forsvaret har pligt til at yde erstatning for forvoldte skader.

Det er forudsat, at forsvarets egne arealer i størst mulig udstrækning tages i anvendelse fremfor privat og anden statslig eller offentlig ejendom.

4. På grund af den betydning, som retten til at betræde “civilt” terræn, d.v.s. terræn uden for de militære øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner, militære etablissementer m.v., repræsenterer for uddannelsen i forsvaret, må der træffes sådanne foranstaltninger, at den erhvervede ret bevares i sin nuværende form. Dette kan kun opnås, såfremt der fra forsvarets side tages bl.a. følgende primære hensyn

a. Ved brug af civilt terræn skal der foretages en afvejning mellem behovet for bedst muligt at varetage enhedernes tarv, generne for lodsejerne, incl. konsekvenserne heraf, samt de mulige udgifter (erstatning for markskade).

b. Rekognoscering skal foretages, og i mulig udstrækning skal berørte lodsejere forud for større øvelser, kontaktes eller orienteres, evt. generelt gennem meddelelser i den lokale presse.

c. Førere skal søge at erhverve sig et sådant kendskab til landbrugs- og skovforhold, at de kan afgøre, hvorvidt et areal efter fastsatte bestemmelser må anvendes, ligesom de bør kunne foretage en indledende vurdering af opståede skader.

d. Alt militært personel skal være bekendt med gældende bestemmelser for færden i civilt terræn.

e. Restriktioner for sårbare naturområder, f.eks. fredede områder, naturreservater m.v., skal respekteres i overensstemmelse med bestemmelser herfor, hvilket også gælder for sejlads og flyvning.

f. Ved opstået markskade søges skaden udbedret. Er dette ikke muligt, ydes skadelidte hjælp i nødvendigt omfang.

g. Under allierede styrkers deltagelse i øvelses- og uddannelsesvirksomhed i Danmark skal disse bekendtgøres med de nationale bestemmelser for terrænets benyttelse, samt støttes i forbindelse med anmeldelsesvirksomhed og afgørelse af eventuelle erstatningssager.

5. Generelt bør rimelige krav og ønsker fra lodsejeres side søges opfyldt, men lodsejere må ikke herved gives mulighed for at hindre den ønskede benyttelse af terrænet.

Der må ikke lokalt afgives løfter eller erklæringer om at undgå benyttelse af bestemte lokaliteter eller terrænområder. Det bør imidlertid tilstræbes at tilvejebringe ordninger, som tilsikrer en ligelig belastning af lodsejerne.

Generelle begrænsninger

6. Bygninger. Det er kun tilladt med ejerens tilsagn at betræde eller benytte private og offentlige bygninger, incl. sommerhuse, fritidshuse, ødegårde o.lign. øvelses- og uddannelsesvirksomhed i kirker og på kirkegårde er forbudt.

7. Stalde og husdyr. Uanset ejerens tilsagn er det ikke tilladt at betræde staldbygninger, som anvendes til husdyr. Husdyr må ikke berøres eller fodres.

8. Landbrugsjord. Planlagt anvendelse af marker i vækst med korn, rodfrugter, frø, nykløver og græs til høslæt eller ensilering m.m. samt marker, hvor afgrøden ligger på skår (raps, ærter og frø), kan som hovedregel kun finde sted efter forud indhentet tilsagn fra ejeren eller meddelelse til ejeren herom.

Tilsvarende gælder for nytilsåede marker eller marker, der er gjort klar til såning.

For særlige øvelser kan Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnskommandoen i enkeltstående tilfælde fastsætte retningslinier eller bestemmelser for færdsel på landbrugsjord.

9. Følsomme områder. Det er ikke tilladt uden ejerens tilsagn at betræde eller benytte anlæg, parker, idrætsanlæg, golfbaner, haver, frugtplantager, planteskoler, plantninger, vildtindhegninger, søer, skovområder udlagt som naturskov og andre bevaringsværdige skovområder.

10. Jernbaneterræner og civile flyvepladser. Der må ikke uden forudgående tilladelse afholdes uddannelses- og øvelsesvirksomhed på jernbaneterræner og civile flyvepladser.

11. Veje. Kamphandlinger, incl. afspærring, må ikke gennemføres på motorveje og motortrafikveje. På øvrige veje kan afspærring foretages efter indhentet tilladelse fra den lokale politimyndighed og respektive vejmyndighed. Afspærring og trafikregulering må kun gennemføres af militærpolitiet.

Offentlige og private veje, herunder især skovveje og svagt befæstede veje, skal befærdes hensynsfuldt med motorkøretøjer, ikke mindst i nedbørs- og tøbrudsperioder, ligesom færdsel med bæltekøretøjer på nyasfalterede veje i varme perioder bør undgås.

12. Fortidsminder. Det er forbudt at foretage gravning, at rejse master o.lign. samt at køre på eller hen over jordfaste fortidsminder, såsom gravhøje, stengrave, -dysser, voldsteder, ruiner m.v., selv om fortidsminderne ikke er afmærket med fredningssten.

Dette forbud er også gældende på militært område.

13. Oprydning. Eget affald af enhver art skal fjernes.

14. Gravning. Gravning af skyttehuller skal normalt aftales med lodsejerne.

Gravning må ikke foretages nærmere veje end 5 meter. Gravearbejder med maskiner må af hensyn til el-, gas-, vand- og telefonledninger o.lign. kun foretages efter behørig henvendelse til civile myndigheder og efter aftale med berørte lodsejere.

15. Støj. Ved gennemførelse af støjende aktiviteter - såsom skydning, brug af kanonslag og andre sprængmidler - samt brug af røg skal der udvises hensyn til omgivelserne, især i nærheden af

– sygehuse, plejehjem, stiftelser for svagelige el.lign.,

– kreaturer, heste og andre husdyr - såvel i stalde som i indhegninger,

– pels-, fjerkræ-, hare- og hjortefarme samt

– volierer og andre vildtindhegninger.

Tilsvarende gælder i nærheden af beboelse, befærdede steder og veje.

16. Brandfare. Al omgang med ild, herunder tobaksrygning, enhver anvendelse af sprængmidler, kanonslag, observations-, røg- og signalammunition er forbudt indenfor eller i nærheden af det i lokale brandvedtægter eller tilsvarende fastsatte for

– stråtækte bygninger,

– let antændelige genstande samt

– steder med let antændelig vegetation - såsom lyng, tørt græs, løv og skove, specielt nåleskove.

17. Kørsel med militære motorkøretøjer.

Der henvises til Hærens Materielkommandos værnsfælles bestemmelse omhandlende færdselssikkerhedsmæssige bestemmelser for forsvarets motorkøretøjer.

Erstatning for markskade

18. Benævnelsen MARKSKADE dækker i denne sammenhæng bredt alle skader på marker, afgrøder, veje, skove, dyr, bygninger og drifts-midler m.v., som forsvaret (forsvarets personel) forvolder på civil ejendom eller anden offentlig ejendom, når der ikke er tale om færdsels- eller personskader.

19. I overensstemmelse med forudsætningerne for forsvarets aktiviteter i civilt terræn har lodsejere m.fl. krav på erstatning for den skade, der måtte blive anrettet på deres ejendom af enheder fra forsvaret samt allierede styrker.

20. Forvoldt markskade forsøges i muligt omfang udbedret, såfremt skadelidte er indforstået hermed. Herefter skal enheden forvisse sig om, at skadelidte er tilfreds med retableringen.

Er dette ikke tilfældet, og skadelidte mener at have krav på erstatning for markskade, udfærdiges der MARKSSKADERAPPORT. Hærens Operative Kommando har ansvaret for blankettens udformning i samarbejde med berørte myndigheder.

21. Såfremt en skadelidt henvender sig til en militær enhed vedrørende militær markskade på sin ejendom - uden at han har haft kontakt med skadevolderen - skal enheden være den skadelidte behjælpelig i form af retablering eller gennem optagelse af markskaderapport.

Enhver anmeldelse af markskade skal snarest efter, at anmeldelsen er modtaget behandles og besigtiges. Ved anmeldelser af markskader hvor der er fare for, at skaden p.g.a. særlige omstændigheder kan forværres eller er til fare for omgivelserne, skal skaden uopholdeligt besigtiges og retablering iværksættes.

22. Afgørelse af markskadesager. Markskadesager i forsvaret afgøres efter Hærens Operative Kommandos bestemmelse, idet markskadesager på indtil et efter forhandling mellem de operative kommandoer fastsat beløb afgøres af Søværnets Operative Kommando, henholdsvis Flyvertaktisk Kommando.

Markskadesager i hjemmeværnet behandles efter Hjemmeværnskommandoens bestemmelse.

23. Sejlads. Skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med sejlads behandles efter Søværnets Operative Kommandos bestemmelse.

For enheder af hjemmeværnet anvendes de af Hjemmeværnskommandoen fastsatte bestemmelser.

24. Flyvning. Skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med flyvning, herunder fra overflyvning, behandles efter Flyvertaktisk Kommandos bestemmelse.

Henvendelser eller anmeldelser om skader som følge af havari, landing m.v. behandles efter reglerne for markskade i nærværende FKOBST. Henvendelser om anmeldelser af skader som følge af overflyvning henvises til politiet med henblik på optagelse af politirapport.

25. Myndighederne kan, hvor skadens omfang og karakter måtte tale herfor, antage fornøden sagkyndig bistand, ligesom muligheden for sagkyndig bistand fra Forsvarets Bygningstjeneste og lokale Bygningsafdelinger bør udnyttes.

26. Såfremt myndighederne ikke kan opnå enighed med skadelidte om erstatningsbeløbet, meddeles skadelidte skriftligt den endelige afgørelse med oplysning om, at sagen kan ankes, jf. forvaltningslovens § 25.

Forsvarskommandoen, den 31. marts 1999

E.B.

Kontreadmiral

P.B. Sørensen