Legislator Case Law & Legislation
C19990993410 DK

Cirkulæreskrivelse om rabat på togrejser med DSB samt om tilskud til de indsattes rejseudgifter

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1999 9934 Historic

Cirkulæreskrivelse om rabat på togrejser med DSB samt om tilskud til de indsattes rejseudgifter

(Til Kriminalforsorgens anstalter, arresthuse, afdelinger, pensioner og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter).

Direktoratet fastsætter herved følgende vedrørende rabat på togrejser med DSB samt om tilskud til de indsattes rejseudgifter med offentlige transportmidler.

A. Togrejser med DSB.

1. Businessaftalen.

Direktoratet har for perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2000 indgået en Business-aftale med DSB. Aftalen omfatter køb på rejsebon af de til enhver tid udbudte almindelige togprodukter.

DSB yder ikke længere særskilt rabat til Kriminalforsorgen på standardrejser med DSB.

2. Billetkøb.

Billetter købes uden kontant betaling mod aflevering af en rejsebon. Rejseboner kan benyttes på samtlige DSB stationer, DSB rejsecentre, DSB telefonsalgscentre, DSB forretningsrejser, DSB rejsebureauer, privatbanestationer og hos private billetudstedende agenter. Hvis stationen er lukket kan rejseboner tillige bruges til køb af billetter i tog med togpersonale.

Billet udleveres af vedkommende station til enhver ihændehaver af rejsebonen. Rejseboner og billetter kan endvidere sendes pr. post.

Rejsebonen udstedes af kriminalforsorgsinstitutionen. Den udfyldes i overensstemmelse med Vejledning i udfyldning af DSB-rejsebon og LRK Information nr. 12 og 16 (+ 48/49). (Ikke optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling). Rejsebonen bør ikke ud over det af DSB påtrykte kundenr. og navn forsynes med angivelse af institutionens navn og adresse.

Billetter bliver ved udleveringen påtegnet om, at de er udstedt mod aflevering af en rejsebon.

Der skal anvendes én rejsebon til udrejsebillet og én rejsebon til hjemrejsebillet. Hvis hjemrejsetidspunktet kendes på udrejsetidspunktet, kan samme rejsebon anvendes til køb af både ud- og hjemrejsebillet.

Ikke eller delvis benyttede billetter tilbagebetales ikke kontakt på stationerne, men indsendes sammen med kopi af den tilhørende rejsebon til DSB Salg og Stationer, Administrationen, Debitorbogholderiet, Kalvebod Brygge 20, st., 1560 København V. Der fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 25.- kr. af tilbagebetalingsbeløbet pr. kopi af rejsebon på de indsendte billetter. Restbeløbet krediteres fakturaen for den følgende måned. Pladsbilletter til standardklasse skal for at opnå refusion inden indsendelsen være påtegnet af DSB om, at pladsen er afbestilt.

3. Bestilling af rejseboner.

Kriminalforsorgens tjenestesteder og Uddannelsescenteret bestiller rejseboner pr. brev eller på telefax hos DSB Salg & Stationer, Administrationen, Debitorbogholderiet, Kalvebod Brygge 20, st., 1560 København V., telefax 33938065. Ved bestilling henvises til kundenummer (tjenestestedets underkundenummer som står i nederste højre hjørne på rejsebonerne). Der må påregnes en leveringstid på ca. 14 dage.

4. Afregning med DSB.

For rejseboner udstedt af Kriminalforsorgens tjenestesteder og Uddannelsescenteret sender DSB omkring den 20. i hver måned en faktura over de i den forudgående måned udstedte billetter samt kontoudtog til tjenestestedet. Regningsbeløbet skal indbetales senest den 10. i efterfølgende måned. For så vidt angår arresthusene og Kriminalforsorgens afdelinger og pensioner henvises i øvrigt til LRK Information nr. 12 og 16 (+48/49).

Der betales et beløb på 25,- kr. pr. udskrevet faktura. Beløbet debiteres den pågældende måneds faktura.

Ved overskridelse af betalingsfristen tilskrives de forfaldne betalinger renter med 1,5% pr. påbegyndt måned. Overskrides betalingsfristen med mere end 4 dage fremsendes rykkerskrivelse. For rykkerskrivelse opkræves følgende gebyrer: 1. rykker = 0 kr. og 2. rykker = 100 kr. Betales der ikke efter 2. rykker, overgives sagen uden yderligere varsel til inkasso.

5. Personkredsen, som kan benytte rejsebon i forbindelse med DSB-togrejser.

Billetkøb kan ske ved rejsebon i forbindelse med Kriminalforsorgens personales tjenesterejser. Personalet kan som udgangspunkt kun anvende standard med mindre den pågældende har tilladelse til at rejse på business, eller hidtil har haft tilladelse til at rejse på 1. klasse.

Rejseboner kan endvidere anvendes i forbindelse med togrejser, som foretages af personer, som er anbragt i institution under Kriminalforsorgen eller er under tilsyn. Denne persongruppe kan alene rejse på standard.

Indsattes pårørende, der skal besøge indsatte, kan kun tilbydes rejsebon til køb af billet, hvis Kriminalforsorgen helt eller delvist skal afholde udgiften efter reglerne i skrivelse af 17. juli 1980 om tilskud til rejseudgifter ved pårørendes besøg, jf. Kriminalforsorgens Cirkulæresamling, J.4.5.

6. Rejseudgiften afholdes af Kriminalforsorgen.

Hvis rejseudgiften afholdes af Kriminalforsorgen, skal køb af billet ske pr. rejsebon.

7. Rejseudgifter afholdes af klienter.

Hvis rejseudgifter afholdes af klienter, skal det tilbydes, at billetkøb sker pr. rejsebon.

Indsatte, der benytter sig af ordningen, skal højst betale 30,- kr. af udgiften til togbillet på standard. Den øvrige del af billetprisen afholdes af Kriminalforsorgen. Udgifter til evt. pladsbillet mv. afholdes af den indsatte. Det beløb, som den pågældende herefter selv skal betale, bør være indbetalt, forinden rejsebon eller billet udleveres.

B. Rejser med privatbaner, rutebiler (herunder DSB-rutebiler), skibsruter og færgeoverfarter.

I de tilfælde, hvor rejseudgiften skal afholdes af den indsatte, og rejsen eller en del af rejsen ikke kan foregå med DSB-tog skal den pågældende dog højst afholde 30,- kr. af de samlede udgifter (bortset fra eventuelle pladsbilletter) til rejse med DSB-tog, privatbaner, rutebiler, skibsruter og færgeoverfarter. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor rejsen ikke uden betydelig forsinkelse kan foregå med DSB-tog. Afgørelse af, hvilken rejserute, der skal benyttes, træffes af vedkommende tjenestested.

DSB og trafikselskaberne har med virkning fra 28. september 1997 indgået aftale om indførelse af en ny ordning, der betyder, at man kan rejse med samme billet i bus og tog. Der kan således købes én billet til hele den strækning, man har tænkt sig at rejse. Togbilletter dækker nu som udgangspunkt tillige busrejse til og fra DSB-stationerne. Yderligere information om den nye ordning kan fås ved henvendelse til DSB-direkte på tlf. 70 13 14 15 eller til en DSB-station.

C. Ikrafttræden mv.

Ordningen træder i kraft straks.

Samtidig ophæves direktoratets cirkulæreskrivelse af 20. november 1998.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 19. november 1999

E.B.

Lene Møller-Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →