Skrivelse om bestemmelse miljø- og naturbeskyttelse m.v.

Bilag 1

til tillæg

Bilag 1

Bilag 1

Forsvarets Bygningstjeneste

1. Ansvar

1.1. FBT er forsvarets miljøfaglige myndighed for så vidt angår bygge- og anlægsvirksomhed, Forsvarsministeriets arealer, anlæg, bygninger, bygningstekniske anlæg og fysisk planlægning.

1.2. FBT er forsvarets energifaglige myndighed og er ansvarlig for energimærkning og energiplaner med videre i overensstemmelse med Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

1.3. FBT er ansvarlig for tilvejebringelse af miljøgodkendelser, spildevandstilladelser m.v. i tæt Samarbejde med pågældende etablissementsforvaltende (EFM)/NIV III myndighed.

Endvidere er FBT ansvarlig for, at ansøgning om miljøgodkendelse forelægges vedkommende NIV III myndighed/EFM til godkendelse for så vidt angår ansøgningens sikkerhedsmæssige klassifikation forinden dens fremsendelse til behandling ved miljømyndigheden.

1.4. FBT gennemfører kortlægning af samt udarbejder og ajourfører fornødne registre over forureninger på Forsvarsministeriets ejendomme og arealer.

1.5. FBT varetager kontakt til og forhandlinger med civile myndigheder herunder centrale, amtslige og kommunale myndigheder i tæt samarbejde med den pågældende EFM/NIV III myndighed og den lokale bygningsafdeling, der indkaldes som lokalrådgiver.

FKO inddrages i nødvendigt omfang med henblik på afklaring af miljøpolitiske spørgsmål.

Officielle henvendelser, påtale, anke, forespørgsel mv., fra civile myndigheder til forsvarets myndigheder henvises til FBT med efterretning til NIV II myndigheden og FKO.

Ved henvendelse fra enkeltpersoner eller interesseorganisationer m.v. om aktindsigt i miljøoplysninger jf. lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger, orienteres FBT, NIV II myndigheden og FKO. FBT en rådgiver i forbindelse med besvarelse af henvendelse om aktindsigt.

1.6. FBT henvendelser til FKO underlagte myndigheder kan ske direkte, med efterretningskopi til FKO og NIV Il myndigheden.

NIV II og III myndigheder samt forsvarets bygningsafdelinger kan i rådgivningsmæssig henseende henvende sig direkte til FBT i miljøsagen.

1.7. FBT har ansvaret for drift af forureningsbegrænsende foranstaltninger. Yder lokale myndigheder støtte til en sådan drift, har FBT ansvaret for udarbejdelse af driftsinstruktioner i samarbejde med den lokale myndighed samt evt. civile tilsynsmyndigheder m.fl.

2. Bistand

FBT bistår FKO med underlagte myndigheder ved

– udvikling og implementering af forsvarets miljøledelsessystem,

– kontakter til offentlige myndigheder, miljøorganisationen, firmaer og enkeltpersoner vedrørende miljøforhold,

– forskning, udvikling, normgivning og erfaringsudvekslinger i miljøspørgsmål,

– tilrettelæggelse og bedømmelse af miljøpåvirkninger og miljøgennemgange,

– planlægning og vurdering af den miljømæssigt mest hensigtsmæssige teknologi ved anskaffelser og ændringer af bygnings- og procesanlæg samt ændring af bestående anlæg, hvori indgår miljøaspekter, samt

– gennemførelse af tilsyn med miljøledelsessystemet.

Bilag 2

til tillæg

Bilag 2

Bilag 2

Sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med miljøgodkendelse og -tilsyn

Ref.

a. KFF B.0-10 af 24 OKT 1997, indeholdende Cirkulære vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer, den en af fælles interesse for NATO-landene, andre klassificerede informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

b. FKOBST 358-1, Den Militære Sikkerhedstjeneste.

c. Lov nr. 292 af 27 APR 1997, Lov om aktindsigt i miljøoplysningen.

d. Miljøstyrelsens skr. nr. 123 af 30 JUN 1994, Vejledende udtalelser om aktindsigt i miljøoplysninger.

1. Klassifikation af ansøgning om miljøgodkendelse

Klassifikation af ansøgning om miljøgodkendelse, de enkelte afsnit og bilag samt ansøgningen i sin helhed, skal foretages på baggrund af en risikovurdering omfattende bl.a. spionage, sabotage, terrorisme og organiseret kriminel aktivitet, der kan rettes mod etablissementet, såfremt ansøgningen eller dele deraf kommer til uvedkommendes kendskab.

Forsvarets myndigheder, der overdrager klassificeret materiale til andre offentlige eller civile myndigheder, skal sikre sig, at modtageren er sikkerhedsgodkendt, og at sikkerhedsdeklaration er udarbejdet forinden overdragelsen finder sted. Klassificeret materiale, den skal overdrages, skal være tydeligt mærket i henhold til klassifikationsforskrifterne omfattende såvel afsnit, bilag, separate dele som den samlede ansøgning.

De dele af en ansøgning om miljøgodkendelse, som offentlige myndigheden forbereder udsendt i offentlig høring, skal være mærket UKLASSIFICERET, inden de overdrages fra forsvarets myndigheder.

2. Sikkerhedsgodkendelse af personel

2.1. Personel ved Miljøstyrelsen, amtskommuner og kommuner skal sikkerhedsgodkendes, hvis de skal behandle forsvarets ansøgninger om miljøgodkendelser eller dele deraf, som en klassificeret TIL TJENESTEBRUG eller højere, eller hvis de skal gennemføre miljøtilsyn på forsvarets sikrede områder.

2.2. Miljøstyrelsen indstiller personel til sikkerhedsgodkendelse jf. ref.a.

2.3. Amtskommuner og kommuner udpeger personel til sikkerhedsundersøgelse og foranlediger oplysningsskema udfærdiget.

Oplysningsskemaer kan indhentes ved Forsvarets Efterretningstjeneste eller ved et militært etablissement.

2.4. Amtskommuner og kommuner indstiller personel til sikkerhedsgodkendelse ved skrivelse underskrevet af Amtsdirektøren hhv. Kommunaldirektøren bilagt oplysningsskemaet til Forsvarets Efterretningstjeneste, Personelsikkerhedssektionen.

2.5. Forsvarets Efterretningstjeneste meddeler på baggrund af sikkerhedsundersøgelsen sikkerhedsgodkendelse til amtskommuner hhv. kommuner. Amtskommunen hhv. kommunen udarbejder sikkerhedsdeklaration med angivelse af navn på sikkerhedschefen underskrevet af amtskommunaldirektøren hhv. kommunaldirektøren og sender den til Forsvarets Efterretningstjeneste, der meddeler Forsvarets Bygningstjeneste og NIV III myndigheden/etablissementsforvaltende myndighed tilladelse til overdragelse af klassificeret materiale til behandling af og tilsyn ved amtskommunen hhv. kommunen.

3. Fysisk sikkerhed

Såfremt miljømyndighederne ikke kan opbevare klassificeret materiale jf. ref.b., skal NIV III myndigheden stille de fornødne opbevaringsfaciliteter til rådighed for amtskommunen hhv. kommunen.

Relevant sikkerhedsgodkendt personel ved amtskommunen hhv. kommunen skal have uhindret adgang til det opbevarede klassificerede materiale.

4. Adgangskontrol til sikrede og kontrollerede områder

Som anført i pkt. 2. og 3. skal personel fra amtskommuner hhv. kommuner have adgang til forsvarets sikrede og kontrollerede områder og til opbevaret klassificeret materiale som tilsynsførende miljømyndighed.

Adgang til sikret og kontrolleret område kræver foruden en sikkerhedsgodkendelse, at tilsynspersonellet er ledsaget af en fra tjenestestedet adgangsberettiget person. Besøgskort skal udleveres ved adgangskontrollen mod behørig legitimation og afleveres ved udgangen.

5. Aktindsigt, offentliggørelse og tavshedspligt

Af ref. c. fremgår, at enhver har ret til indsigt i miljøoplysninger med de undtagelser, der nærmere er angivet i offentlighedsloven.

Reglerne er nærmere beskrevet i ref.d., hvoraf det bl.a. fremgår, at oplysninger om størrelse, placering og karakteren af forskellige militære anlæg, installationer og materiel, forsvarets beredskabsplaner og forsvarsrelateret samarbejde med andre lande af hensyn til landets sikkerhed og internationale aftaler forbundet hermed, ikke er omfattet af retten til aktindsigt i miljøoplysninger.

Der gælder samme regler for tavshedspligt vedr. miljøforhold som for andre forhold i forsvaret.

6. Miljørapporter til civile myndigheder

Miljørapporter til bl.a. civile myndigheder skal uanset udfærdiger forelægges vedkommende militære myndighed med henblik på mærkning og kontrol af klassifikation, jf. pkt. 3.

Bilag 3

til tillæg

Skrivelse om bestemmelse miljø- og naturbeskyttelse m.v.

Tillæg

FKO Miljøledelseshåndbog.

Bilag

1. Forsvarets Bygningstjeneste (FBT).

2. Sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med miljøgodkendelse og -tilsyn.

Erstatter: FKOBST 610-6, SEP 1993.

1. Formål

Bestemmelsen fastsætter grundlaget for forsvarets indsats vedrørende miljø- og naturbeskyttelse m.v. Bestemmelsen er FKO implementering af Forsvarsministeriets miljøstrategi.

2. Gyldighedsområde

Bestemmelsen gælder for FKO myndighedsområde. Underliggende myndigheder udarbejder supplerende bestemmelser og planer inden for eget ansvarsområde. På Grønland og Færøerne gælder nærværende bestemmelse tilpasset lokale forhold.

3. Generelle bestemmelser

3.1. Miljøstrategi

Forsvaret skal arbejde for at bevare, beskytte og om muligt genoprette natur og miljø

ved

– At udvise miljøbevidst adfærd,

– at være på forkant af udviklingen med miljøinitiativer,

– at værne om naturmæssige værdier,

– at medvirke til en positiv udvikling på miljøområdet og

– at deltage i udviklingsprojekter vedrørende miljøvenlig teknologi inden for givne forvaltningsbestemmelser.

3.2. Miljøpolitik

Forsvaret skal ved en aktiv indsats være så miljøbevidst en virksomhed, som hensynet til dets formål, opgaver og rådige ressourcer gør det muligt. Forsvaret skal derfor

– Højne miljøbevidstheden, holdningen til miljøindsats og miljøbevidst adfærd hos alle medarbejdere gennem uddannelse og orientering om miljøbeskyttelseslovens intentioner, herunder om hvordan forurening inden for de forskellige områder begrænses eller søges undgået,

– gennem aktiv miljøledelse sikre, at der sker forbedringer på fastlagte indsatsområder,

– forebygge og bekæmpe forurening, herunder fremme anvendelse af tekniske processer og arbejdsmetoder, der er mindre forurenende,

– iværksætte og gennemføre oprydning, herunder evt. naturgenopretning efter tidligere forureninger,

– begrænse brugen af råstoffer og ressourcer samt i muligt omfang fremme sortering og genbrug af affald,

– begrænse brugen af energi og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder,

– styrke beskyttelsen af naturen gennem pleje af flora og fauna,

– udbygge mulighederne for offentlighedens adgang til forsvarets arealer i den udstrækning forsvarets benyttelse samt hensynet til naturen gør det muligt, og

– reducere støj- og vibrationspåvirkningerne på omgivelserne.

3.3. Miljømål

FKO har udpeget følgende 8 indsatsområder

– Jord- og grundvandsforurening.

– Støj og vibrationer.

– Affaldshåndtering.

– Anskaffelses- og anlægsvirksomhed.

– Luftforurening.

– Energiforbrug.

– Vandforbrug.

– Naturbeskyttelse.

De generelle mål for disse er beskrevet i FKO Miljøledelseshåndbog, jf. Tillæg.

4. Miljøbeskyttelse

4.1. Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven omfatter

– al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, samt mikroorganismer kan være til skade for miljø og sundhed, eller som ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrunden,

– støj og vibrationer,

– produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller bortskaffelse kan medføre forurening,

– transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening,

– dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne, og

– virksomhed, som indeholder processer eller oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening.

4.2. Virksomhed generelt

Forsvarets virksomhed er omfattet af miljølove og -regler m.v. på lige fod med øvrige virksomheder.

Lov- og regelgrundlaget omfatter Lov om Miljøbeskyttelse (Lov nr. 358 af 6 JUN 1991 med senere ændringer), samt øvrige miljølove, olietankbekendtgørelsen, affaldsbekendtgørelsen, branchevejledninger m.v.

4.3. Godkendelsespligtige virksomheder

Særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger - listevirksomheder - som er omfattet af godkendelsespligten fremgår af bekendtgørelse nr. 794 af 9 DEC 1991 med senere ændringer.

Listevirksomheder må ikke anlægges eller udvides hverken bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening uden forudgående miljøgodkendelse.

Ansøgning om miljøgodkendelse udarbejdes af FBT i samarbejde med FKO og berørte myndigheder.

Sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse og -tilsyn fremgår af bilag 2.

4.4. Anmeldelsespligtige virksomheder

Anden forurenede virksomhed end listevirksomheder fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10 MAJ 1992 med senere ændringer.

Skønner en myndighed, at en del af dens virksomhed kan være eller ændres til at være omfattet af reglerne om anmeldelsespligtige virksomheder kontaktes FBT vedrørende anmeldelse, rådgivning m.v.

Anmeldelsen foretages af FBT efter forudgående drøftelse med FKO og berørte myndigheder.

Sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med tilsyn fremgår af bilag 2.

4.5. Påbud/forbud/anke m.v.

Kommunalbestyrelser og amtsråd kan under henvisning til miljøbeskyttelsesloven give påbud om, at en forurening skal nedbringes.

Kan forureningen ikke afhjælpes, kan der nedlægges forbud imod virksomheden eller aktiviteten.

Myndigheder vil normalt modtage påbud eller forbud via FBT eller FKO, hvorefter anke/besvarelse fremsendes via NIV II myndigheden til FBT med efterretning til FKO. Modtager en myndighed påbud eller forbud direkte fra amtsråd eller kommunalbestyrelse, skal der umiddelbart rettes henvendelse til FBT med efterretning til FKO og NIV II myndigheden. Derefter sendes sagen med bemærkninger til FBT, idet FKO og NIV II myndigheden efterrettes.

FBT foretager efter drøftelse med pågældende NIV II myndighed, FKO og evt. Forsvarsministeriet den videre forhandling med tilsynsmyndigheden, samt evt. anke over trufne afgørelser.

4.6. Driftsvirksomhed

Ud fra en helhedsbetragtning skal aktiviteter gennemføres, og anlæg opføres, drives og vedligeholdes i henhold til nyeste viden og erfaring omkring den mindst forurenende teknologi.

Miljøuheld eller tilløb hertil skal minimeres gennem kontrol, registrering og analyse af afvigelser samt ved opretholdelse af det nødvendige beredskab.

Drift af forureningsbegrænsende foranstaltninger varetages af FBT evt. med støtte fra den lokale militære myndighed. Driftsinstruktioner udarbejdes af FBT i samarbejde med øvrige involverede parter.

Ved miljøuheld skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Derefter underrettes NIV II myndigheden, idet FKO og FBT efterrettes.

4.7. Tilsynsmyndigheder

Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed i forbindelse med overholdelse af miljøbeskyttelsesloven og de regler, vilkår, tilladelser, påbud og forbud, der er udstedt med hjemmel i loven.

Amtsrådet er tilsynsmyndighed for så vidt angår miljøtilstanden i omgivelserne, for visse listevirksomheder samt for virksomheder, der udleder spildevand direkte til vandløb, søer eller havet.

Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation adgang til forsvarets etablissementer for at foretage undersøgelser eller gennemføre tilsynsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven. De enkelte tjenestesteder skal sikre, at tilsynsmyndighederne gives adgang til uhindret at kunne gennemføre de nødvendige inspektioner, også på etablissementets sikrede og kontrollerede områder samt adgang til det på tjenestedet for tilsynsmyndigheder evt. opbevarede klassificerede materiale, jf. bilag 2.

5. Naturbeskyttelse

5.1. Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven - Lov om Naturbeskyttelse (Lov nr. 9 af 3 JAN 1992 med senere ændringer) - skal medvirke til

– At beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

– at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

– at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Naturbeskyttelsesloven indeholder desuden bestemmelser om naturfredning i henhold til hvilke, et område kan fredes for at værne om naturen og de landskabelige værdier.

Hvis en myndighed modtager henvendelse om en fredningssag fra civile myndigheder, skal der umiddelbart rettes henvendelse til FBT, idet FKO og pågældende NIV II myndighed efterrettes.

5.2. Drifts- og plejeplaner

Forsvarets brug af skyde- og øvelsesområder tillader ofte, at en tidligere naturtilstand i et område genopstår. Drift og pleje skal sikre en balance mellem hensyn til forsvarets uddannelsesaktiviteter og naturbeskyttelsen.

For hvert skyde- og øvelsesområde udarbejdes en drifts- og plejeplan, som med udgangspunkt i de eksisterende forhold fastlægger retningslinier for terrænvedligeholdelsen og de ændringer, der af uddannelsesmæssige grunde er nødvendige under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne.

5.3. Tilsynsmyndigheder

Amtsrådene er tilsynsmyndighed for naturbeskyttelsesloven og de bestemmelser, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser.

Miljøministeren er dog tilsynsmyndighed for klitfredning.

6. Miljøledelse

6.1. Generelt

Miljøledelse er den del af den samlede ledelsesfunktion, som omfatter planlægning, gennemførelse og kontrol med udførelse af virksomhedens miljøpolitik. Den er ledelsens værktøj til at sikre, at der sker en stadig reduktion af miljøbelastningen relateret til virksomhedens aktiviteter, at miljøpolitikken efterleves og at de opstillede miljømål nås.

6.2. Miljøledelsessystem

Myndigheder opbygger deres miljøledelsessystem i overensstemmelse med Forsvarets miljøledelse, Retningslinier for systemopbygning, FBT 1999.

Omfang og opbygning af en miljøledelseshåndbog m.v. fremgår af tillæg, FKO Miljøledelseshåndbog.

7. Sagsbehandlende afdeling

FKO Materielstabs Logistik- og Byggeafdeling, Miljøsektionen er sagsbehandlende sektion, hvortil henvendelse kan ske.

Forsvarskommandoen, den 30. november 1999

E.B.

Kontreadmiral

Niels Mejdal

Tillæg

Forsvarskommandoens Miljøledelseshåndbog

Bilag

1. Bestemmelser for uddannelse.

2. Oversigt over FKO miljøhandlingsplan.

3. Tidsplan for udarbejdelse af Drifts- og Plejeplaner.

1. Generelt

Miljøledelseshåndbogen er gældende for myndigheder direkte underlagt FKO og beskriver kort forsvarets miljøledelsessystem, der er udformet på baggrund af ISO 14001. Det er hensigten, at Miljøledelseshåndbogen skal give inspiration for myndighedernes gennemførelse af miljøvirksomheden samt være et eksempel på opstilling af en miljøledelseshåndbog.

2. Baggrund

2.1. Miljøledelsessystemet.

Et miljøledelsessystem består af det personel, materiel, procedurer, metoder og ressourcer, som er nødvendige for at

– gennemføre en stadig reduktion af miljøbelastningen fra aktiviteterne, i miljøpolitikken efterleves og

– de opstillede mål bliver nået.

Som en væsentlig del af miljøledelsessystemet klarlægges ansvarsfordelingen. Forsvarets Miljøledelsessystem opbygges på baggrund ISO 14001, idet standardens enkelte elementer tilpasses forsvarets særlige forhold, og således at dokumentation udarbejdes efter samme retningslinier for hele forsvaret.

Underlagte myndigheder udarbejder et miljøledelsessystem på baggrund af ovennævnte med nødvendige tilpasninger efter lokale forhold. Såfremt andre militære og/eller civile myndigheder eller virksomheder er underlagt eller fysisk placeret indenfor en myndigheds ansvarsområde, omfattes disse af miljøledelsessystemet uanset øvrige tilhørsforhold.

En detaljeret beskrivelse af miljøledelsessystemets enkelte elementer fremgår af

FBT publikation Retningslinier for systemopbygning’ om forsvarets miljøledelse.

2.2. Miljøpolitik og -målsætning.

Myndighedens politik og målsætning på miljøområdet fastlægges på baggrund af foresattes strategi, politik og målsætning. FKO miljøpolitik er beskrevet i nærværende bestemmelse pkt. 3.2.

2.3. Miljøorganisation.

Til at gennemføre det praktiske arbejde med miljøledelsessystemet opretter underlagte myndigheder en miljøorganisation. Miljøorganisationen tilpasses myndighedens driftsorganisation.

2.4. Tilstandsvurdering.

Gennemføres som en indledende undersøgelse, vurdering og beregning af de enkeltes miljøpåvirkninger fra virksomheden. Efterfølgende gennemføres revision efter behov, dog som minimum en gang årligt.

Tilstandsvurderingen dokumenteres skriftligt i overensstemmelse med ”Retningslinier for systemopbygning”, udgivet af FBT.

2.5. Miljøledelseshåndbog.

En miljøledelseshåndbog er den enkelte myndigheds bestemmelser for og dokumentation af miljøledelsens gennemførelse. Opbygningen og anvendelsen af håndbogen skal sikre, at miljøledelsessystemet gennemføres og vedligeholdes.

Udover de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af miljøledelse ved myndigheden, kan de øvrige elementer i miljøledelsessystemet indgå (miljøpolitik, miljømål, tilstandsvurdering, m.v.) i miljøledelseshåndbogen.

Underlagte myndigheder udarbejder egen miljøledelseshåndbog.

2.6. Miljøhandlingsplan.

Miljøhandlingsplanen er en beskrivelse af de ressourcer, myndigheden planlægger anvendt, samt de aktiviteter og projekter myndigheden vil gennemføre for at opnå de stillede miljømål.

Handlingsplanen revideres årligt bl.a. på baggrund af revision af tilstandsvurderingen.

2.7. Miljøbudget.

Budget for de i miljøhandlingsplanen indgående projekter m.v. kan opstilles som en del af miljøhandlingsplanen eller særskilt dokumenteret. Såfremt budgettet ikke indgår som en del af miljøhandlingsplanen, skal det fremgå af miljøledelseshåndbogen, hvor miljøbudgetter er beskrevet.

Projekterne m.v. indarbejdes i myndighedens generelle drifts-, henholdsvis investeringsbudgetter jævnfør gældende regler herfor.

2.8. Uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges med henblik på, at alt personel bibringes en aktiv miljøholdning samt kendskab til den enkelte myndigheds særlige bestemmelser, tiltag og fremgangsmåder.

2.9. Inspektion.

Miljøinspektioner har til formål at sikre, at miljøledelse gennemføres hensigtsmæssigt, samt at miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten.

Inspektionsvirksomheden gennemføres som egenkontrol af underlagte myndigheder. Foresatte myndigheder gennemfører inspektion som en del af kontrolvirksomheden. FBT gennemfører tilsyn med miljøledelsessystemet.

2.10. Miljøredegørelse.

Underlagte myndigheder udarbejder årligt en miljøredegørelse i form af bidrag til FKO grønne regnskab (Energi- og miljørapportering) samt i tilslutning hertil status over miljøvirksomhedens gennemførelse.

3. Miljømål og miljøhandlingsplan

3.1. Indsatsområder.

3.1.1. Jord- og grundvandsforurening.

Ved FKO myndigheder fortsættes kortlægningen af jord- og grundvandsforureninger. Undersøgelser, registrering og risikoanalyse, samt prioritering og gennemførelse af

afværgeforanstaltninger iværksættes af FKO i samarbejde med FBT i henhold til bl.a. Miljøbeskyttelsesloven, Affaldsdepotloven og Lov om forurenet jord. FBT udarbejder og ajourfører fornødne registre over forureninger på Forsvarsministeriets ejendomme og arealer.

Oprydning prioriteres og iværksættes i takt med, at de økonomiske muligheder tilvejebringes. Drift af eventuelle afværgeforanstaltninger påhviler FBT i samarbejde med det pågældende etablissement.

Kendte forureninger på forsvarets arealer vil inden år 2003 blive optaget i FBT jordforureningsregister i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bestemmelser. I forbindelse med nyanlæg eller renovering skal der etableres detektionsfaciliteter, automatiske overløbssikringer samt opsamlings- og separationsfaciliteter på alle større tank- og opbevaringsanlæg.

I forbindelse med modernisering/ombygning iværksættes foranstaltninger på skydebaneanlæg til minimering af tungmetalforurening.

Anvendelse af gødskning og ukrudtsbekæmpelsesmidler (pesticider) skal begrænses. I forbindelse med udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for forsvarets arealer skal behovet for anvendelse af disse midler vurderes og beskrives. FKO vil udarbejde en handlingsplan m.h.p. afvikling af brugen inden år 2002, bortset fra de arealer, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er absolut påkrævet. Eventuelle alternative bekæmpelsesmetoder afprøves i perioden.

3.1.2. Støj- og vibrationer.

Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1057 af 14. december 1998 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner skal være implementeret ved berørte myndigheder med udgangen af 1999. Gennemførelsen af de i bekendtgørelsen værende bestemmelser om oplysningspligt aftales nærmere med tilsynsmyndigheden. Dokumentation af gennemførte aktiviteter, jf. bekendtgørelsens bestemmelser om egenkontrol, skal for et helt kalenderår foreligge første gang i januar 2001.

For at sikre, at der i region-, kommune og lokalplaner ikke udlægges støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse omkring forsvarets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner og flyvepladser, er der - jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998 “Beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder” og nr. 5 1994 “Støj fra flyvepladser” - gennemført støjberegning, der er tilsendt respektive etablissementer og tilsynsmyndigheder.

Etablissementsforvaltende myndigheder skal i forbindelse med fysisk planlægning sikre sig, at der ikke udlægges arealer inden for 55dB zonen til støjfølsom anvendelse.

I takt med miljøgodkendelser af skydebaner udarbejder og gennemfører FKO og FBT planer for støjdæmpning af disse. Projekter optages i FKO Etablissementsforvaltningsplan (FEP).

3.1.3. Affaldshåndtering.

FKO myndigheder skal arbejde for en reduktion af affaldsmængderne. Affaldssortering og aflevering til genbrugsordninger intensiveres. Specielt skal kemiske produkter og andet forurenende affald indsamles og bortskaffes på betryggende måde.

Affald skal bortskaffes ved brug af kommunale eller private affaldsordninger. Hvor dette ikke er muligt eller rentabelt iværksætter FKO etablering af miljøpladser. FKO planer for etablering af miljøpladser fremgår af FEP.

Det tilstræbes, at brug af kviksølv i fredstid ophører inden udgangen af 2006.

3.1.4. Anskaffelses- og anlægsvirksomhed.

FKO myndigheder skal ved anskaffelse af produkter, materiel, tjenesteydelser, bygninger og anlæg m.v. indhente oplysninger om miljøpåvirkninger og vurdere disse på lige fod med øvrige parametre, der har indflydelse på anskaffelsen, med henblik på at reducere den samlede miljøbelastning.

På bygge- og anlægsområdet skal alle nyanlæg, ombygninger og vedligeholdelsesarbejder projekteres og gennemføres bl.a. under anvendelse af miljørigtige metoder. Målet søges opnået ved materialevalg, arbejdsmetoder og landskabelige tilpasninger af bygninger og anlæg.

Vedvarende energi og genbrug af vand søges udnyttet.

Der henvises til FKOBST 610-7, Miljø- og energibevidste anskaffelser, som implementeres i overensstemmelse med bilag 2.

3.1.5. Luftforurening.

FKO myndigheder skal nedbringe udledningerne til under de tilladte grænseværdier. Anvendelse af mindst miljøbelastende brændstoffer gennemføres, når de tekniske og økonomiske muligheder er til stede.

Hvor det er påbudt eller rentabelt vil FKO etablere egne kraft- og varmecentraler. FKO planer for etablering af disse fremgår af FEP. Materielkommandoerne ophører med anvendelse af haloner i takt med, at teknologien muliggør dette.

3.1.6. Energiforbrug.

FKO myndigheder skal fortsat reducere sit energiforbrug. I forbindelse med bygge og anlægsarbejder vurderes rentabiliteten ved anvendelsen af vedvarende energikilder.

Særskilte målere opsættes, hvor energiforbruget er fritaget for afgifter m.h.p. at få afgifterne refunderet.

Etablering af anlæg til Central Tilstandsstyring (CTS-anlæg) prioriteres højt ved vurdering af energibesparende foranstaltninger.

3.1.7. Vandforbrug.

Reduktionen af vandforbruget ved FKO myndigheder skal fortsætte. Recirkulationsanlæg og faciliteter til anvendelse af regnvand etableres, hvis det er rentabelt. Særskilte målere opsættes, hvor energiforbruget er fritaget for afgifter m.h.p. at få afgifterne refunderet.

3.1.8. Naturbeskyttelse.

Naturbeskyttelse på forsvarets arealer gennemføres i overensstemmelse med den for området udarbejdede drifts- og plejeplan. I sårbare områder tilpasses aktiviteterne. Offentlighedens adgang til forsvarets arealer tilpasses forsvarets benyttelse, de sikkerhedsmæssige forhold og hensynet til naturen.

Af bilag 3 fremgår tidsplanen for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for de enkelte etablissementer.

Skov- og Naturstyrelsen iværksætter overfor ansvarlig myndighed og etablissementet udarbejdelse af drifts- og plejeplanen.

Drifts- og plejeplaner for forsvarets arealer skal være afsluttet senest ultimo 2004.

3.2. FKO Miljøhandlingsplan.

I bilag 2 er vist en oversigt over FKO Miljøhandlingsplan i perioden 1999 - 2004.

3.3. Forsvarets Etablissementsplan (FEP).

FEP er en del af FKO 6-års-plan. Planen viser den overordnede fordeling af ressourcerne til bygge- og anlægsprojekter inden for FKO område. Planlagte og iværksatte projekter på miljøområdet fremgår af planen. Projekter optages på FEP efter forhandling med underlagte myndigheder. Projekterne iværksættes af FKO.

3.4. Rapportering.

Underlagte myndigheders rapportering af miljødata til FKO skal ske ved anvendelse af EDB-systemet TIVU.

4. Miljøbudget

FKO kan iværksætte miljøprojekter ved anvendelse af interne midler (centrale posteringer), samt centralt styrede bygge- og anlægsmidler.

4.1. FKO centrale postevinger.

Centrale posteringer tildeles årligt og anvendes til mindre projekter samt til pludseligt opståede behov, f.eks. oprensning af forureningsulykker.

FKO disponerer i samarbejde med FBT midler til forundersøgelser, iværksættelse af forureningsbekæmpelse, vedligeholdelse af EDB-systemet TIVU, m.v. af centrale posteringer.

4.2. Forsvarets Etablissementsplan (FEP).

Miljøbudgettet for bygge- og anlægsområdet fremgår af FEP, der udviser de af FKO iværksatte og planlagte miljøprojekter samt de budgetterede udgifter.

5. Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

Gennemførelse af forsvarets virksomhed omfatter bl.a. risikobetonede aktiviteter,

som er

– Processer, hvori der indgår eller kan opstå farlige stoffer,

– oplægning af farlige stoffer.

For at imødegå uheld i forbindelse med sådanne aktiviteter udarbejdes bestemmelser for nødberedskab, afværgeforanstaltninger og rapportering.

5.1. Generelt.

Forsvarets Miljøledelse, Retningslinier for systemopbygning, udgivet af FBT, giver retningslinier for vurdering og prioritering af risikobetonede aktiviteter i relation til tilstandsvurderingen.

Forsvaret er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerhed i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld, samt den hertil hørende vejledning nr. 4, 1990 om pligter ved risikobetonede aktiviteter. Hensigterne i bekendtgørelsen og vejledningen følges, tilpasset lokale forhold.

Ved uheld i forbindelse med risikobetonede aktiviteter iværksættes umiddelbart foranstaltninger for at minimere konsekvenserne. Nærmest foresatte myndighed orienteres med efterretning til FKO.

5.2. Risikobetonede aktiviteter.

Følgende risikobetonede aktiviteter skal som minimum vurderes og beskrives i underlagte myndigheders miljøledelsessystem

– Transport, påfyldning, behandling, opbevaring m.v. af POL-produkter,

– oplagring og anvendelse af farlige stoffer i overensstemmelse med udgivne Arbejdsgiver brugsanvisninger (ABRU),

– håndtering af tungmetalholdigt affald,

– håndtering af kemisk affald.

5.3. Vurdering og beskrivelse at konsekvenser.

I tilknytning til beskrivelse af risikobetonede aktiviteter vurderes konsekvenserne ved uheld I forbindelse med den pågældende aktivitet samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der umiddelbart iværksættes for at minimere konsekvenserne. Personellets ansvar, materiel samt meldeprocedurer skal beskrives.

5.4. Uddannelse.

Alt personel, der deltager i risikobetonede aktiviteter eller i indsættelse til bekæmpelse af uheld som følge af disse, skal gives den nødvendige uddannelse ved ansvarlige myndigheds foranstaltning.

6. Miljøuddannelse

I forbindelse med forsvarets virksomhed påvirkes miljøforholdene. For at kunne minimere disse påvirkninger skal personel i forsvaret gives den nødvendige viden om disse forhold. Derfor inddrages miljø- og naturbeskyttelsesforhold i uddannelsen på alle niveauer i forsvaret.

FKO overordnede retningslinier for uddannelsens indhold på de enkelte niveauer fremgår af bilag 1.

Uddannelse af miljøledere tilrettelægges og gennemføres af Forsvarets Forvaltningsskole efter direktiv fra FKO.

7. FKO inspektion af miljøvirksomheden

7.1. Generelt.

FKO udfører inspektion af underlagte myndigheders miljøledelsessystem og gennemførelse af miljøvirksomheden enten i forbindelse med FKO helhedsinspektioner, if. FKO Årsprogram, eller i form af besøg ved direkte underlagte myndigheder.

7.2. Gennemførelse.

Inspektioner eller besøg gennemføres som en drøftelse med myndigheden på baggrund af forud tilsendte spørgsmål om miljøledelsessystemet og gennemførelse af miljøvirksomheden i øvrigt. På baggrund af drøftelsen, gennemgang af dokumenterne i myndighedens miljøledelsessystem, samt en eventuel gennemgang af specifikke dele af miljøvirksomheden, udarbejder FKO en skriftlig vurdering efter en inspektionen eller giver en mundtlig tilbagemelding som afslutning på et besøg.

7.3. Terminer.

Alle myndigheder tilstræbes inspiceret eller besøgt med tre års interval.

Besøg ved en myndighed varsles 3 måneder forud.

7.4. Kontrol af indrapporterede miljødata.

Myndigheder gennemfører sammenlignende kontrol af underlagte myndigheders rapporterede miljødata (energi, vand, affald m.v.).

8. Rapportering

8.1. Forsvarsministeriets Natur- og Miljøbeskyttelseskommissions årsberetning.

FKO udarbejder årligt bidrag til Forsvarsministeriets Miljø- og Naturbeskyttelseskommissions årsberetning. Heraf fremgår FKO indsats som en del af ministerområdets miljøindsats i relation til Forsvarsministeriets Miljøstrategi.

8.2. FKO virksomhedsregnskab.

FKO rapportering af miljøvirksomheden - miljøregnskabet - fremgår af FKO årlige virksomhedsregnskab. Miljøregnskabet består af et mængderegnskab - det grønne regnskab - samt oversigt over udgifterne til miljøvirksomheden - grøn økonomi - med nødvendige kommentarer.

8.3. Myndigheders årsrapportering.

Rapportering af miljøvirksomheden i FKO Virksomhedsregnskab baseres på underlagte myndigheders rapportering af miljødata samt beskrivelse af egen miljøvirksomhed i årsrapporter.

8.4. Miljøuheld.

Ved miljøuheld skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Derefter underrettes NIV II myndigheden, idet FKO og FBT efterrettes.

Bilag 1 til tillæg

Bestemmelser for uddannelse

1. Grunduddannelse for militært personel

1.1. Formål.

Uddannelsen skal sikre, at alle militære inden for FKO myndighedsområde gives en positiv holdning til, samt meddeles det nødvendige kendskab til at kunne anvende og efterleve de miljøbestemmelser, som er forbundet med den funktion, den pågældendes grunduddannelse sigter imod.

1.2. Indhold.

– Grundlæggende orientering om tjenestestedets miljøindsats, miljøorganisation, og miljøledelse, med prioritet til forhold, der har betydning for det arbejde, den pågældende skal udføre.

– Grundlæggende orientering om registrering og meldingsprocedurer vedrørende miljøforhold.

– Kendskab til materiel og udstyr, der indgår i tjenestestedets miljøberedskab.

– Viden om, hvorledes miljøpåvirkninger minimeres i forbindelse med gennemførelse af tjenesten.

1.3. Deltagere.

Alt personel, der gennemgår den militære grunduddannelse.

1.4. Bemærkninger.

Uddannelsen gennemføres dels som teoriundervisning dels integreret i den øvrige uddannelse.

Uddannelsen gives i tillempet form som den miljømæssige orientering, der indgår i orienteringen af alt nytilgået personel.

2. Mellemledere, grundlæggende sergentuddannelse

2.1. Formål.

Formålet er at sikre at alle befalingsmænd bibringes en positiv holdning til og det nødvendige kendskab til at kunne anvende bestemmelserne og det nødvendige materiel til at minimere miljøpåvirkningerne inden for sit ansvarsområde både som fører, instruktør, vejleder og kontrollant.

2.2. Indhold.

Cheferne for de operative kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde

– Kendskab til respektive operative kommandos miljøledelsessystem med tyngden på indsatsområderne.

– Kunne anvende og efterleve de miljøbestemmelser, der har relation til pågældendes funktion, med henblik på at medinddrage miljøforhold i udførelsen af denne.

– Efterleve de forhold, der knytter sig til brug af funktionsmateriellet.

– Kendskab til, hvor miljøbestemmelserne er beskrevet.

2.3. Deltagere.

Alle der gennemgår den grundlæggende sergentuddannelse i Forsvaret.

2.4. Bemærkninger.

Uddannelsen udbygger Grunduddannelse for militært personel specielt med sigte på virket som instruktør og vejleder.

3. Mellemledere, VUT I

3.1. Formål.

Uddannelsen skal sikre at befalingsmænd efter gennemgang af VUT I/ML som fører, instruktør, vejleder og kontrollant selvstændigt kan anvende miljøbestemmelser og -udstyr med relation til sit funktionsområde.

3.2. Indhold.

Cheferne for de operative kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde

– Orientering om opbygning af og indhold i forsvarets miljøledelsessystem.

– Have kendskab til og kunne anvende relevante miljøbestemmelser svarende til kommende funktionsniveau.

3.3. Deltagere.

Alle der gennemgår VUT I/ML eller tilsvarende uddannelse.

3.4. Bemærkninger.

Ingen.

4. Mellemledere, VUT II

4.1. Formål.

Uddannelsen skal sikre, at befalingsmænd efter gennemgang af VUT II/ML selvstændigt kan medvirke til gennemførelse af lokale miljømål.

4.2. Indhold.

Cheferne for de operative kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde

– Orientering om Forsvarsministeriets miljøstrategi.

– Kendskab til forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.

– Kunne anvende lokale og respektive værns NIV II-myndigheders miljøpolitik og -mål som grundlag for miljøindsatsen inden for eget funktionsområde.

4.3. Deltagere.

Alle der gennemgår VUT II/ML eller tilsvarende uddannelse.

4.4. Bemærkninger.

Ingen.

5. Ledere, officersuddannelse

5.1. Formål.

At sikre, at officerer inden for FKO myndighedsområde har det nødvendige kendskab til og kan anvende miljøbestemmelserne inden for det område, hvor de pågældende skal fungere som ledere af uddannelse eller forestå andre aktiviteter.

5.2 Indhold.

Uddannelsens indhold fastsættes af cheferne for de operative kommandoer under hensyn til myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde

– Orientering om Forsvarsministeriets Miljøstrategi.

– Orientering om Miljø- og Naturbeskyttelsesloven med relation til forsvares virksomhed og vægt på respektive værns specielle forhold.

– Orientering om respektive værns miljøledelsessystem, med vægt på miljømål og hidtidige miljøindsats.

– Rapportering og behandling af miljøuheld.

– Kendskab til indhold og opbygning af forsvarets miljøledelsessystem og - organisation.

– Kendskab til funktionsspecifikke miljøbestemmelser.

5.3. Deltagere.

Alle, der gennemgår militær officersuddannelse.

5.4. Bemærkninger.

Ingen.

6. Ledere, VUT I

6.1. Formål.

Uddannelsen skal sikre, at officerer, der skal fungere som chefer, sagsbehandlere i stabe m.v.

– har det nødvendige kendskab til og kan anvende miljøbestemmelserne inden for de funktionsområder, de pågældende kan anvendes i efter uddannelsens afslutning, samt

– kan medvirke i tilrettelæggelse, forvaltning og administration af miljøvirksomhed i stabe m.v.

6.2. Indhold.

Uddannelsens indhold fastsættes af cheferne for de operative kommandoer under hensyn til myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde

– Kendskab til Forsvarsministeriets miljøstrategi.

– Kendskab til forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.

– Orientering om miljørelationer i forbindelse med internationalt samarbejde.

– Som chef selvstændigt kunne anvende bestemmelserne inden for eget funktionsområde.

– Kunne inddrage miljøaspekter i planlægning og sagsbehandling (operativ, teknisk og forvaltningsmæssig) i medfør af sin funktion.

6.3. Deltagere.

Alle, der gennemgår VUT I/L eller tilsvarende uddannelse.

6.4. Bemærkninger.

Ingen.

7. Chefer, VUT II eller tilsvarende

7.1. Formål.

Uddannelsen skal sikre, at officerer på chefniveauet i forsvaret har det nødvendige kendskab til miljø- og naturbeskyttelseslovgivning, samt forsvarets miljøstrategi og miljøledelse til selvstændigt at kunne anvende love, bestemmelser og konventioner inden for miljøområdet.

7.2. Indhold.

Uddannelsens indhold fastsættes af FAK og skal som minimum indeholde

– Kendskab til miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen.

– Kendskab til bestemmelser på miljøområdet af særlig betydning for forsvarets virksomhed.

– Kendskab til internationale konventioner og aftaler på miljøområdet.

– Kunne inddrage miljøaspekter i planlægning og sagsbehandling (operativ, teknisk og forvaltningsmæssig) i medfør af sin funktion.

– Forståelse for chefansvaret inden for miljøområdet.

– Orientering om FBT virksomhed, opgaver og ansvar inden for miljøområdet.

7.3. Deltagere.

Alle, der gennemgår VUT II/L eller tilsvarende uddannelse.

7.4. Bemærkninger.

Ingen.

8. Funktionsuddannelse

Viden om miljøforholdet integreres i de militære funktionsuddannelser i det omfang, det er nødvendigt, for at soldaten kan udføre sine opgaver miljømæssigt forsvarligt.

9. Uddannelse af civilt personel

Civilt ansat personel meddeles uddannelse svarende til militært personel i tilsvarende funktion. Alt civilt personel meddeles som minimum viden om forsvarets miljøindsats og lokale miljøforhold.

Bilag 2 til tillæg

Oversigt over Forsvarskommandoens miljøhandlingsplan

Opgave

Henvisn.

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

Jord- og grundvandsforurening

6.1.1.

Forureninger i FBT register

Pesticidhandlingsplan

Afvikling af pesticider

Ophør med brug af kviksølv

6.1.2.

Støj og vibrationer

6.1.2.

Implementering af Bkg. 1057

Støjdæmpning af skydebaner

6.1.2.

Naturbeskyttelse

Drifts- og plejeplaner

6.1.8.

Anskaffelses- og anlægsvirksomhed

Handlingsplan

6.1.4.

Implementering af FKOBST 610-7

Justering af FKOBST 610-7

Bilag 3 til tillæg

Tidsplan for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner

Nedennævnte plan er aftalt med Skov- og Naturstyrelsen marts 99.

Påbegyndt 2. kvartal 1998 (afsluttes ultimo 1999)

Haderslev Øvelsesplads

Halk Skydeterræn

Skydeområde Tranum

Flyvestation Aalborg

Flyvestation Skagen

Stold Skydeterræn

Påbegyndes 2. kvartal 1999 (afsluttes ul1timo 2000)

Antvorskov Øvelsesplads

Skydeområde Rømø

Hellebæk Øvelsesplads*

Flyvestation Værløse

Afskydningsområde Sigerslev*

Operationsområde Højerup*

Afskydningsområde Tune*

Operationsområde Svælsgård*

Påbegyndes 2. kvartal 2000 (afsluttes ultimo 2001)

Kulsbjerg Øvelsesplads

Vordingborg Øvelsesplads

Skive Øvelsesplads

Holstebro Øvelsesplads

Varde Øvelsesplads

Påbegyndes 2. kvartal 2001 (afsluttes ultimo 2002)

Raghammer Skydeterræn

Almegårds Øvelsesplads

Farum Øvelsesplads

Hyby Fælled Øvelsesplads

ÅIbæk Skydebaner

Påbegyndes 2. kvartal 2002 (afsluttes ultimo 2003)

Kær Vestermark Øvelsesplads

Arnkilsøre Skydeterræn

Højstrup Øvelsesplads

Flyvestation Skrydstrup

Påbegyndes 2. kvartal 2003 (afsluttes ultimo 2004)

Søværnets Taktik- og Våbenskole, Artillerikursus Sjællands Odde*

Søværnets Grundskole*

Bangsboområdet*

Kommandantskabet i Vedbæk

Vester Egesborg Skydebaner*

* Områder hvor Skov- og Naturstyrelsen som minimum skal foretage en registrering af terrænet. Efter registreringen skal det af parterne vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en egentlig drifts- og plejeplan for området.

Tillæg