Legislator Case Law & Legislation
C19990992410 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om overskydende timer og hvornår lønmodtagerarbejde kan "anses" for at være en del af den selvstændige virksomhed.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1999 9924 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om overskydende timer og hvornår lønmodtagerarbejde kan "anses" for at være en del af den selvstændige virksomhed.

Kommentar m.v.

Medlemmet blev anset for at drive selvstændig virksomhed af væsentligt omfang i perioden fra den 1. november 1997 til den 26. juni 1998 som freelance-journalist. Medlemmet havde i perioden fra den 14. april 1998 til den 31. maj 1998 haft lønmodtagerarbejde som journalist og havde ikke udført andet arbejde i perioden. Arbejdet var for en tidligere kunde, og det var rent praktiske hensyn som gjorde, at medlemmet i perioden overgik til at være lønmodtager. Medlemmet blev i hele perioden ansat for udelukkende at have drevet selvstændig virksomhed, hvorfor der ikke var nogle overskydende timer ved hendes ledigmeldelse.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmet havde fra den 1. november 1997 været selvstændig freelance- journalist. Hun ledigmeldte sig den 26. juni 1998 på baggrund af den selvstændige virksomhed.

Opgørelsesperioden var fra 30. marts - 21. juni 1998.

I perioden 14. april - 31. maj 1998 havde medlemmet haft lønmodtagerarbejde.

Medlemmet havde arbejdet som projektmedarbejder - hvor medlemmet tidligere for samme arbejdsgiver havde udført freelance- journalist arbejde.

Direktoratet traf den 29. december 1998 afgørelse om, at medlemmets selvstændige virksomhed ikke var en væsentlig forudsætning for overtagelse af lønmodtagerarbejdet, samt at det ikke var lønarbejdet, der muliggjorde driften af den selvstændige virksomhed. Lønmodtagerbeskæftigelsen var derfor omfattet af hovedreglen i § 6 i direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 543 af 20. juni 1996 om overførsel af overskydende timer.

Lønmodtagerbeskæftigelsen medførte derfor overskydende timer, idet den selvstændige virksomhed efter § 6 i den dagældende bekendtgørelse skulle regnes som 37 timers beskæftigelse og lønmodtagerbeskæftigelsen blev udført i opgørelsesperioden.

Medlemmet ankede direktoratets afgørelse, idet hun bl.a. oplyste, at hun i perioden fra november 1997 til ledigmeldelsen, havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og at hun havde betragtet sit lønmodtagerarbejde som en del af den selvstændige virksomhed. Medlemmet havde tidligere udført lignende arbejde for den pågældende arbejdsgiver og det var derfor, hun havde fået tilbudt lønmodtagerarbejdet. Medlemmet havde i perioden med lønmodtagerarbejdet, udelukkende udført arbejde for denne kunde.

Arbejdsmarkedets Ankenævn indhentede yderligere oplysninger fra medlemmet.

Af disse fremgik, at indtægten fra lønmodtagerarbejdet var blevet opført som a-indkomst, da beløbet oprindeligt var blevet udbetalt og behandlet som sådan fra arbejdsgiverens side og det ikke havde været muligt at lave om herpå.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf den 7. september 1999 afgørelse i sagen, hvor nævnet ændrede direktoratets afgørelse .

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at lønmodtagerarbejdet i perioden 14. april 1998 - 31. maj 1998 var af en sådan karakter, at det kunne indgå i beregningsgrundlaget for den selvstændige virksomhed, som medlemmet drev fra den 1. november 1997 til den 25. juni 1998.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet både som selvstændig og som lønmodtager udførte journalistisk arbejde for samme arbejdsgiver, og at det alene var rent praktiske hensyn som gjorde, at medlemmet i perioden overgik til at være lønmodtager.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt således, at medlemmet ved hendes ledigmeldelse den 26. juni 1998 ikke havde overskydende timer, som skulle opbruges før hun kunne modtage dagpenge.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. november 1999

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →