Skrivelse vedrørende vejledning om ordination af metadon og andre euforiserende stoffer som led i behandlingen af indsatte stofmisbrugere (substitutionsbehandling)

Skrivelse vedrørende vejledning om ordination af metadon og andre euforiserende stoffer som led i behandlingen af indsatte stofmisbrugere (substitutionsbehandling)

Hermed følger Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning af 4. november 1999 om ordination af metadon og andre euforiserende stoffer som led i behandlingen af indsatte stofmisbrugere (substitutionsbehandling).

Vejledningen er udarbejdet efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Københavns Kommune og er samtidig hermed udsendt til amterne.

Udgangspunktet er lov nr. 435 af 14. juni 1995 om ændring af lov om sygehusvæsen og lov om udøvelse af lægegerning, hvorefter der blev foretaget ændringer med hensyn til administrationen af metadonbehandling. Vejledningen skal ses i sammenhæng med de ændringer, der ved lov nr. 432 af 15. juni 1995, blev gennemført i bistandslovens regler om stofmisbrugsbehandling.

Formålet med lovændringerne er at sikre stofmisbrugerne den mest hensigtsmæssige behandling. For at opnå dette formål er der fastlagt et entydigt ansvar for sammenhængen mellem metadonordination (substitutionsbehandling) og behandling af stofmisbrugere i øvrigt. Behandling med metadon eller lignende herunder ordination, udlevering og kontrolforanstaltninger er tilrettelagt under amtskommunalt ansvar, og behandlingen bør som hovedregel foregå enten ved amtskommunale behandlingsinstitutioner, eller ved at amtskommunen i konkrete tilfælde træffer særlige aftaler.

Hermed er det blevet pålagt amterne at sikre, at der samtidig med substitutionsbehandlingen gives de forudsatte supplerende behandlingstilbud, så der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til en individuel behandlingsplan, med mulighed for fleksible løsninger for den enkelte stofmisbruger. Amtet skal således, jf. bemærkningerne til den ovennævnte lov, sikre samarbejdet med kommunernes social- og sundhedsforvaltninger, behandlingsinstitutioner, Kriminalforsorgen mv. og have ansvaret for, at der lægges en behandlingsplan.

Kompetencen med hensyn til ordination mv. af metadon eller lignende, der er fastlagt i § 5 f, stk. 1 i den ovennævnte lov om ændring af lov om sygehusvæsenet mv., er henlagt til læger ansat i kommunale lægestillinger samt i lægestillinger under Hovedstadens Sygehusfællesskab.

For at gøre det muligt at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i Kriminalforsorgen, er det i loven fastsat, at denne bestemmelse ikke gælder for de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.

I medfør af lovens § 5 f, stk. 4 fastsættes særlige regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der i øvrigt har ansvaret for metadon eller lignende som led i behandling af personer for stofmisbrug.

Ifølge lovbemærkningerne skal det imidlertid tilstræbes, at behandlingen af indsatte i arresthusene som udgangspunkt omfattes af § 5 f, stk. 1, således at den varetages i overensstemmelse med den almindeligt gældende ordning uden for Kriminalforsorgen.

Ved den ordning, der er fastlagt i vedlagte vejledning, er der i overensstemmelse med lovens intention taget hensyn til den almindelige regel om amtskommunernes overordnede ansvar for stofmisbrugsbehandlingen og lagt vægt på ønskeligheden af, at Kriminalforsorgen og amterne samarbejder om behandlingen af den persongruppe, der kommer i kontakt med Kriminalforsorgen, også i den tid de opholder sig i Kriminalforsorgens institutioner.

Samtidig er det også taget i betragtning, at særlige fængselsmæssige forhold kan gøre det påkrævet at fastlægge andre ordninger. Der er derfor åbne mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til fastlæggelsen af lokale ordninger.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 4. november 1999

E. B.

Jakob Schiøler