Cirkulæreskrivelse om meddelelse om oversigt over sager, hvor medlemmets handlemåde dels kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde, dels ikke kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde.

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om oversigt over sager, hvor medlemmets handlemåde dels kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde, dels ikke kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde.

Kommentar m.v.

Denne Meddelelse fra DfA indeholder en gennemgang af et antal sager vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en given handlemåde kan sidestilles med et afslag.

Meddelelsen er inddelt i følgende kategorier

Afgørelser, hvor ankenævnet har fundet grundlag for at sidestille medlemmets handlemåde med afslag.

Medlemmet afgav oplysninger, som direkte medførte, at medlemmet ikke blev ansat (sag nr. 1-2).

Selvom medlemmet havde fået andet arbejde, skulle medlemmet have været mødt til jobsamtalen med henblik på evt. ansættelse i mellemperioden (sag nr. 3-4).

Medlemmet ønskede ikke arbejde inden for sit faglige område (sag nr. 5-8).

Afgørelser, hvor ankenævnet ikke har fundet grundlag for at sidestille medlemmets handlemåde med afslag.

Oplysninger fra medlemmets side, som ikke var afgørende for, at medlemmet ikke blev ansat (sag nr. 9-12).

Tvivl om, hvordan ordene faldt under samtalen, eller hvem der bragte det emne op, som var afgørende for, at medlemmet ikke blev ansat (sag nr. 13-14).

I. Afgørelser, hvor ankenævnet har fundet grundlag for at sidestille medlemmets handlemåde med afslag.

Medlemmet afgav oplysninger, som direkte medførte, at medlemmet ikke blev ansat.

Sag nr. 1

Medlemmet oplyste arbejdsgiveren om, at hun havde søgt andet arbejde med blandt andet bedre løn, hvilket var skyld i, at hun ikke blev ansat.

Medlem blev formidlet arbejde. Arbejdsgiver meldte tilbage, at medlemmet ikke blev ansat, da hun kun mødte op af pligt, og at hun ikke ville have arbejdet. Medlemmet oplyste, at hun på arbejdsgiverens forespørgsel havde oplyst, at AF havde sendt hende til samtalen. Medlemmet har videre oplyst, at hun ikke havde sagt, at hun ikke ville have arbejdet, men at hun derimod havde været ærlig og oplyst, at hun søgte andet arbejde, der ville medføre væsentlig højere løn, bedre transportmuligheder og færre børnepasningsproblemer. Arbejdsgiveren havde herefter ikke ment, at en ansættelse kunne komme på tale, da han ikke var interesseret i en kort ansættelsesperiode.

DfA og AMA fastholdt a-kassens afgørelse. DfA lagde vægt på, at hun ifølge sine egne oplysninger havde oplyst arbejdsgiveren om, at hun havde søgt andet arbejde med blandt andet bedre løn. Medlemmet havde derved selv været skyld i, at hun ikke fik det formidlede arbejde.

(DfA's j.nr. 95-6262-1062, AMA's j.nr. 1996-1-3919)

Sag nr. 2

Det skyldtes væsentligst oplysninger fra medlemmet, om at hun påtænkte at søge orlov, at hun ikke fik jobbet.

Medlemmet var formidlet arbejde som tandklinikassistent og havde under ansættelsessamtalen uopfordret oplyst, at hun søgte forældreorlov, at hun havde ansøgningen liggende derhjemme og kun manglede at sende den afsted. Umiddelbart efter søgte hun orlov.

DfA traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig. DfA begrundede afgørelsen med, at medlemmet ved jobsamtalen havde handlet på en sådan måde, at det væsentligst skyldtes hendes oplysninger, at hun ikke fik jobbet.

AMA fastholdt afgørelsen og henviste til direktoratets begrundelse.

(DfA´s j.nr. 96-6262-1398, AMA´s j. nr. 1997-1-4788)

Selvom medlemmet havde fået andet arbejde, skulle medlemmet have været mødt til jobsamtalen med henblik på evt. ansættelse i mellemperioden.

Sag nr. 3

Afbud til jobsamtale under henvisning til, at medlemmet havde fået ordinært arbejde til tiltrædelse senere, var at sidestille med afslag.

Et medlem var henvist til samtale i kommune om jobtræning den 3. november 1995. Hun oplyste arbejdsgiveren om, at hun ikke ville komme til samtalen, da hun den 2. november 1995 havde skaffet sig ordinært arbejde til påbegyndelse den 21. november 1995.

DfA traf afgørelse om, at medlemmet ved at melde afbud til samtalen havde handlet på en sådan måde, at arbejdsforholdet ikke kom i stand og skulle derfor pålægges 1 uges karantæne. DfA lagde vægt på, at medlemmet ikke gav arbejdsgiveren oplysninger om, hvornår hun skulle påbegynde det ordinære arbejde, og at arbejdsgiveren derfor ikke fik mulighed for at tage stilling til, om hun skulle ansættes i mellemperioden. DfA fandt videre, at hun ikke kunne få dagpenge fra afslaget, til hun overtog det nye arbejde.

AMA tiltrådte DfA's afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-4427-1225, AMA's j.nr. 1996-1-4037)

Sag nr. 4

Mødte ikke til jobsamtale, da medlemmet havde fået andet arbejde til tiltrædelse ca. 1½ måned senere.

Medlemmet var formidlet arbejde som klinikassistent. Jobsamtalen skulle finde sted den 11. marts 1997. Medlemmet søgte arbejde hos en anden tandlæge, idet hun ikke ønskede arbejde hos den tandlæge, hun var formidlet til, p.g.a. hans dårlige ry. Medlemmet fik den 11. marts 1997 - inden jobsamtalen - ansættelse hos en anden tandlæge fra den 1. april 1997. Medlemmet meldte herefter afbud til formidlingssamtalen.

DfA tiltrådte a-kassens afgørelse.

AMA var enig i, at hun skulle idømmes karantæne for afslag på formidlet arbejde, men fandt ikke grundlag for at udelukke hende fra dagpenge i mellemperioden. AMA lagde vægt på, at det alene var formidlingen til den pågældende tandlæge, hun ikke ønskede. Efter nævnets opfattelse burde hun imidlertid have været taget til jobsamtalen og ladet det være op til tandlægen at afgøre, om han ville ansætte hende frem til den 1. april 1997, men der var ikke grundlag for at rejse tvivl om hendes rådighed generelt.

(DfA's j.nr. 98-627-0537, AMA's j.nr. 1997-1-5540)

Medlemmet ønskede ikke arbejde inden for sit faglige område.

Sag nr. 5

En socialpædagog var ikke interesseret i at arbejde med børnehavebørn.

Under en formidlingssamtale i en børnehave havde medlemmet, som var socialpædagog, givet udtryk for, at han ikke var interesseret i børnehavebørn.

Arbejdsgiveren meldte tilbage, at medlemmet havde givet udtryk for, at han kun mødte op af pligt, og at han fandt arbejdet i en børnehave uinteressant. Medlemmet oplyste endvidere, at han under samtalen var blevet spurgt, om han var interesseret i børnehavebørn, og at han havde svaret, at hans interesse var inden for socialpædagogområdet.

Ved en samtale med a-kassen havde medlemmet sagt, at han havde udtalt, at han ikke gad arbejde med små børn, da han ikke var uddannet hertil. Han sagde desuden, at han havde udtalt sig kritisk overfor medarbejdernes tobaksrygning.

DfA og AMA traf afgørelse om, at medlemmet havde handlet på en måde, der kunne sidestilles med afslag på formidlet arbejde, og at han derfor skulle pålægges karantæne.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet under samtalen med arbejdsgiver gav de tilstedeværende indtryk af, at han ikke ønskede det formidlede arbejde.

(DfA's j.nr. 96-6261-179, AMA's j.nr. 1996-1-4355)

Sag nr. 6

Et medlem ville ikke arbejde som buschauffør, selvom hun var registreret som sådan på AF.

Et medlem stod registreret hos AF med buschauffør som ønske. Da medlemmet blev formidlet arbejde som buschauffør, oplyste hun, at hun ikke havde kørt bus i 11 år, og at hun i sin tid var blevet afskediget p.g.a. underlivsbetændelse forårsaget af for meget træk og kulde i forbindelse med buskørsel. Medlemmet blev herefter ikke ansat.

Arbejdsgiveren meldte tilbage, at hun ikke ønskede jobbet, da hun var bange for at blive syg igen. Der var ikke lægelig dokumentation for helbredsmæssige problemer. Arbejdsgiveren oplyste desuden, at medlemmet i øvrigt havde sagt, at hun skulle skilles, at hun ikke vidste, hvor hun skulle bo, og at hun ikke havde nogen bil og derfor ikke kunne arbejde i "yderpunkterne". Medlemmet bestred disse oplysninger.

DfA og AMA fandt, at hun havde måtte anses for at have afslået formidlet arbejde.

(DfA's j.nr. 96-6252-476, AMA's j.nr. 1997-1-4577)

Sag nr. 7

Medlemmet sagde, at det var ok med et vikariat hos arbejdsgiveren, men at hendes ønske var at komme videre i en anden branche

Et medlem fik formidlet arbejde hos en tandlæge. Efter samtalen meldte arbejdsgiveren tilbage, at medlemmet ikke havde fået arbejdet, da hun helst ville være fri og søgte ansættelse i andet erhverv. Medlemmet oplyste, at tandlægens udlægning af samtalen var korrekt. Medlemmet oplyste videre, at hun alene havde svaret ærligt på tandlægens spørgsmål, idet hun havde sagt, at det var ok med et vikariat hos tandlægen, men at hendes ønske var at komme videre i en anden branche. Arbejdsgiveren har oplyst, at hun aldrig ville drømme om at ansætte en, der svarede sådan.

DfA traf afgørelse om, at medlemmet havde afslået formidlet arbejde, og at hun skulle pålægges 1 uges karantæne.

AMA tiltrådte direktoratets afgørelse. AMA begrundede afgørelsen med, at medlemmets udtalelser under samtalen naturligt måtte efterlade det indtryk hos arbejdsgiver, at hun ikke ønskede arbejdet. Hun måtte have indset, at hendes forbehold ville få den konsekvens, at arbejdsgiver ikke ville ansætte hende.

(DfA's j.nr. 98-421-1549, AMA's j.nr. 1997-1-5214)

Sag nr. 8

Et medlem, hvis faglige område blandt andet var hyrevognskørsel, blev formidlet arbejde som chauffør, men afviste jobbet under henvisning til, at han ikke var interesseret i natarbejde.

Medlemmet blev formidlet til arbejde som chauffør. Ifølge AF's registreringer var medlemmets faglige område hyrevognskørsel, fabriksarbejde og lagerarbejde. AF meddelte til a-kassen, at han ikke havde kontaktet arbejdsgiver, idet han havde haft en aftale om, at han skulle starte hos en tidligere arbejdsgiver i december 1995. Medlemmet var den 21. december 1995 påbegyndt arbejde hos sin tidligere arbejdsgiver. Medlemmet oplyste senere, at han havde kontaktet arbejdsgiveren og talt med sekretæren, der havde oplyst, at der var tale om natarbejde, hvilket han ikke var interesseret i på grund af sit syn. På direktoratets anmodning om lægelige oplysninger oplyste medlemmet, at han havde været udsat for adskillige overfald under natkørsel.

DfA fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle pålægges 1 uges effektiv karantæne, fordi han havde afslået et formidlet arbejde uden en gyldig grund. DfA fandt videre, at medlemmet ikke var berettiget til at få dagpenge fra den 13. november 1995, hvor han skulle kontakte arbejdsgiveren, til den 21. december 1995, hvor han påbegyndte det andet arbejde. DfA lagde blandt andet vægt på, at der ikke var lægelig dokumentation for, at han på grund af sin helbredsmæssige tilstand ikke kunne varetage det formidlede arbejde.

AMA var enig med DfA i, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle pålægges 1 uges karantæne. AMA lagde vægt på, at medlemmet havde forklaret, at der var tale om natkørsel, hvilket han ikke var interesseret i, at medlemmet senere fastholdt, at han ikke var interesseret i natarbejde, da han havde dårligt syn, og at medlemmet over for direktoratet havde henvist til, at han var blevet overfaldet ved natkørsel og derfor ikke var interesseret i det tilbudte arbejde.

AMA fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse afslaget på det formidlede arbejde begrundet med, at medlemmet skulle overtage andet arbejde, og medlemmet skulle derfor ikke udelukkes fra dagpenge i perioden fra den 13. november 1995 til den 21. december 1995 som følge af dette.

(DfA's j.nr. 98-627-0213, AMA's j.nr. 1998-1-5757)

II. Afgørelser, hvor ankenævnet ikke har fundet grundlag for at sidestille medlemmets handlemåde med afslag.

Oplysninger fra medlemmets side, som ikke var afgørende for, at medlemmet ikke blev ansat.

Sag nr. 9

Medlemmet oplyste under jobsamtalen, at han søgte andet arbejde. AMA fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at medlemmet udviste negativ holdning til tilbudet om arbejde.

Under formidlingssamtale oplyste medlemmet, at han havde søgt andet arbejde. Arbejdsgiveren meldte tilbage, at medlemmet "valgte andet arbejde i stedet for". Arbejdsgiver oplyste, at han ville have ansat medlemmet også for 1½ måned. Medlemmet oplyste, at han blot var ærlig og fortalte, at han havde søgt arbejde ved et entreprenørfirma, hvor han var lovet arbejde. Medlemmet oplyste, at arbejdsgiveren ikke ønskede at ansætte ham, fordi han havde søgt andet arbejde, og fordi han ikke havde erfaring med traktorkørsel.

DfA fandt, at medlemmet havde udvist en adfærd, der måtte sidestilles med afslag, og at han derfor skulle pålægges karantæne. Direktoratet lagde bl.a. vægt på arbejdsgiverens forklaring om, at han ville have ansat ham for en kortere periode, hvis det havde været muligt.

AMA fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at medlemmet havde udvist en så negativ holdning til tilbudet om arbejde, at den manglende tiltrædelse af arbejdet kunne sidestilles med et afslag på at overtage arbejdet. Medlemmet skulle derfor ikke pålægges karantæne, og der var ikke grundlag for at udelukke medlemmet fra dagpenge frem til overtagelse af det andet arbejde.

(DfA's j.nr. 96-4427-1905, AMA's j.nr. 1996-4485)

Sag nr. 10

Medlemmet afslog ikke det tilbudte arbejde, selvom han oplyste om fremtidige flytteplaner. Det var arbejdsgiveren, der ikke havde interesse i at ansætte medlemmet.

Medlemmet oplyste ved en jobsamtale, at han måske skulle flytte til Jylland (fra København), fordi hans kæreste havde søgt optagelse på uddannelse både i Århus og København. Tidspunktet for en eventuel flytning lå 2-3 måneder frem i tiden. Arbejdsgiver oplyste, at han med det samme tabte interessen for medlemmet, efter han havde oplyst, at han eventuelt skulle flytte.

DfA fandt, at medlemmet havde handlet på en måde, så arbejdsforholdet ikke kom i stand, hvilket måtte sidestilles med afslag. DfA vurderede, at oplysningen om flytningen var irrelevant for jobsamtalen.

AMA fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse medlemmet for selvforskyldt ledig. AMA lagde vægt på, at medlemmet ikke afslog det tilbudte arbejde, men at det var arbejdsgiveren, der på baggrund af medlemmets udtalelser, om at han måske skulle flytte, ikke havde interesse i at ansætte medlemmet.

(DfA's j.nr. 98-421-0622, AMA's j.nr. 1997-1-4723)

Sag nr. 11

Medlemmets bemærkning om, at han regnede med at få arbejde hos tidligere arbejdsgiver, var ikke tilstrækkelig til at begrunde idømmelse af karantæne.

Medlemmet blev den 27. januar 1997 formidlet arbejde. Arbejdsgiver meldte tilbage, at medlemmet ikke ønskede arbejdet, fordi han havde andet arbejde fra den 3. marts 1997. Medlemmet anførte, at han var interesseret i arbejdet, men at han havde gjort arbejdsgiver opmærksom på, at han havde planlagt ferie fra den 24. februar 1997 til den 2. marts 1997, og at han regnede med at få arbejde hos sin tidligere arbejdsgiver. Medlemmet gjorde videre gældende, at han gerne ville tage arbejdet - også for en kort periode.

Medlemmet blev ansat hos sin tidligere arbejdsgiver den 3. marts 1997.

DfA traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledigt, og at medlemmet ikke var dagpengeberettiget fra formidlingen den 27. januar 1997, og indtil han startede hos sin tidligere arbejdsgiver. DfA begrundede afgørelsen med, at medlemmet havde handlet på en måde, som måtte sidestilles med afslag, idet han havde oplyst, dels at han skulle holde ferie, dels regnede med at komme tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.

AMA ændrede DfA's afgørelse. AMA lagde herved vægt på, at medlemmet ved sin henvendelse til arbejdsgiver tilkendegav, at han var interesseret i at overtage det formidlede arbejde, selvom han skulle holde planlagt ferie og i øvrigt regnede med at komme tilbage til sin tidligere arbejdsgiver. AMA fandt videre, at det ikke kunne afvises, at det væsentligst skyldtes arbejdsgivers forhold, at medlemmet ikke blev ansat. AMA fandt derfor heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at medlemmet ikke stod til rådighed, indtil han skulle påbegynde arbejde hos sin tidligere arbejdsgiver.

(DfA's j.nr. 98-627-0612, AMA's j.nr. 1997-1-5396)

Sag nr. 12

Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemmet ikke ønskede det formidlede arbejde.

Medlemmet blev formidlet arbejde som lagerekspedient. I tilbagemeldingen anførte arbejdsgiver, at medlemmet skulle på kursus 14 dage senere.

Medlemmet forklarede, at han havde fortalt arbejdsgiver, at han var tilmeldt et kursus indenfor værktøjsmagerfaget - et led i hans individuelle handlingsplan - men at han skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiver oplyste senere, at medlemmets attitude var årsagen til, at han ikke blev ansat, og at han med en anden indstilling til jobbet ville være blevet ansat. Medlemmet forklarede, at han havde oplyst arbejdsgiver om, at han var uddannet værktøjsmager, men at han de seneste 6 år havde arbejdet som lagerekspedient. Medlemmet oplyste videre, at han til arbejdsgiveren dels havde sagt, at han ville deltage i kurset, hvis arbejdsgiver ikke kunne bruge ham, dels at han ville tage jobbet, hvis han fik det tilbudt.

Medlemmet har tilføjet, at hans fortid som værktøjsmager og kurset kun udgjorde en lille del af samtalen.

DfA traf afgørelse om, at han havde handlet på en måde, så arbejdsforholdet ikke kom i stand. DfA lagde vægt på, at årsagen hertil var medlemmets ønske om at komme på kursus, at han med en anden indstilling til jobbet ville være blevet ansat, og at han uopfordret under samtalen havde oplyst, at han var udlært værktøjsmager og var tilmeldt et kursus, der vedrørte denne uddannelse.

AMA fandt, at medlemmets handlemåde under samtalen ikke kunne sidestilles med afslag på formidlet arbejde, idet nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemmet ikke ønskede det formidlede arbejde.

(DfA's j.nr. 98-627-0035, AMA's j.nr. 1997-1-5564)

Tvivl om, hvordan ordene faldt under samtalen, eller hvem der bragte det emne op, som var afgørende for, at medlemmet ikke blev ansat.

Sag nr. 13

Tvivlen om, hvordan ordene faldt under samtalen, måtte komme medlemmet til gode.

Et medlem blev formidlet arbejde som specialarbejder. Arbejdsgiveren meldte tilbage, at medlemmet ikke ønskede jobbet, da han i stedet ønskede et lagerjob. Medlemmet gjorde gældende, at han blot havde været ærlig om sine fremtidsplaner. Han havde således sagt, at han ikke ville love at tage jobbet som varigt arbejde, da han var i færd med at søge arbejde inden for lager og transport. Dette skulle efter medlemmets opfattelse ses i sammenhæng med, at arbejdsgiver havde spurgt, om han var interesseret i varigt arbejde, da det ville koste ca. 30.000 kr. at oplære en ny medarbejder. Arbejdsgiver oplyste, at medlemmets oplysninger for så vidt ikke var forkerte. Hun mente dog ikke, at spørgsmålet om varigt arbejde var blevet kædet sammen med spørgsmålet om oplæring.

DfA traf afgørelse om selvforskyldt ledighed. DfA bemærkede, at det måtte have stået medlemmet klart, at ingen arbejdsgiver ville ansætte en person, der oplyste, at han hellere ville beskæftige sig med andet arbejde og derfor ville sige op, hvis der viste sig mulighed herfor.

AMA fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse medlemmet for selvforskyldt ledig. AMA lagde til grund, at hans forklaring om samtalens forløb i store træk var bekræftet af arbejdsgiver. AMA fandt herefter at tvivlen om hvorledes ordene faldt under samtalen måtte komme medlemmet til gode, således at den omstændighed, at medlemmet var ærlig omkring sine primære jobønsker og den omstændighed, at han ikke ville forpligte sig til at undlade at søge arbejde inden for lager- og transportområdet ikke kunne sidestilles med afslag på formidlet arbejde.

(DfA's j.nr. 96-6261-246, AMA's j.nr. 1997-1-4824)

Sag nr. 14

Arbejdsgiver kunne ikke oplyse, om det havde været medlemmet eller arbejdsgiver, der bragte medlemmets fremtidsplaner op under samtalen.

Inden en jobsamtale om formidlet arbejde ringede medlemmet til arbejdsgiver og oplyste, at han ønskede at gå på uddannelsesorlov på et tidspunkt. Arbejdsgiver oplyste, at medlemmet havde givet udtryk for, at han hellere ville på uddannelsesorlov end at arbejde. Medlemmet oplyste, at han under samtalen ikke gav udtryk for manglende vilje eller interesse i at ville arbejde. Han oplyste samtidig, at han endnu ikke opfyldte betingelsen for uddannelsesorlov om 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for 5 år.

DfA ændrede a-kassens afgørelse, og pålagde medlemmet 1 uges effektiv karantæne, idet DfA henviste til, at medlemmet under samtalen havde givet udtryk for, at han på et senere tidspunkt ønskede at søge uddannelsesorlov. DfA fandt, at det måtte have stået medlemmet klart, at en sådan handlemåde ville svække arbejdsgiverens interesse i at ansætte ham.

AMA fandt, at medlemmets handlemåde under jobsamtalen ikke kunne sidestilles med et afslag. AMA begrundede sin afgørelse med, at samtalen havde fundet sted telefonisk, og at arbejdsgiver ikke havde kunnet oplyse, om det havde været medlemmet eller arbejdsgiver, som bragte hans fremtidsplaner op under samtalen.

(DfA's j.nr. 97-4427-3064, AMA's j.nr. 1997-1-5379)

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. august 1999