Legislator Case Law & Legislation
C19990991554 DK

Skrivelse om tv-udlejningspriser for de indsatte

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1999 9915 Historic

Skrivelse om tv-udlejningspriser for de indsatte

På foranledning af Folketingets Ombudsmand iværksatte direktoratet i sommeren 1997 en undersøgelse af gældende tv-udlejningspriser for indsatte i arresthusene. Undersøgelsen viste, at der er tale om uens priser, der typisk varierer mellem 5 og 8 kr. pr. dag. Ombudsmanden har tilkendegivet, at regler bør sikre, at udlejning så vidt muligt sker på ensartede vilkår. Direktoratet har over for ombudsmanden tilkendegivet, at man selvom overskuddet fra lejeindtægterne bruges til gavn for de indsatte inden for velfærdskontoens rammer finder, at der kan være grund til at sikre, at lejen står i rimeligt forhold til udgifterne og i øvrigt ikke opleves som urimelig høj i forhold til de indsattes økonomiske formåen. På denne baggrund har direktoratet derfor besluttet at fastsætte et maksimum for lejen. Til brug herfor har direktoratet indhentet oplysninger om dels størrelsen af overskuddet på de eksisterende udlejningspriser, dels priser for tv-udlejning uden for Kriminalforsorgen. Maksimumprisen for tv-udlejning til de indsatte fastsættes således pr. 1. marts 1999 til 5 kr. pr. dag. Den lokale udlejningspris (som allerede udgør 5 kr. pr. dag i flere arresthuse) må herefter ikke overstige dette beløb. Herudover er reglerne i direktoratets skrivelse af 6. december 1995 vedrørende udlejning af tv og radio fortsat gældende.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. februar 1999

Gitte Gramstrup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →