Cirkulæreskrivelse om meddelelse om, at fratrædelsesgodtgørelse medførte fradrag i dagpengene.

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om, at fratrædelsesgodtgørelse medførte fradrag i dagpengene.

Kommentar m.v.

En åremålsansat tjenestemand fik efter aftale mellem kommunen og den faglige organisation udbetalt 1,25 mio. kr. til fuld og endelig afgørelse af forholdene mellem parterne, da han var blevet afskediget uansøgt af kommunen. Denne fratrædelsesgodtgørelse skulle medføre fradrag i dagpengene.

Meddelelse om afgørelsen

Det er oplyst, at medlemmet blev ledig den 1. april 1998. Han havde været ansat som sekretariatschef i en kommune fra den 1. januar 1997 til den 31. marts 1998. På ledighedserklæringen svarede han ja til spørgsmålet, om han selv havde sagt op. Han henviste herved til et vedlagt brev fra DJØF.

Der er tale om et brev af 9. marts 1998 fra DJØF til medlemmet, hvoraf det fremgår, at der var indgået en aftale mellem DJØF og kommunen om en fratrædelsesgodtgørelse på 1,25 mio. kr. i forbindelse med hans opsigelse. Medlemmet var ansat som sekretariatschef i henhold til kapitel 1 i rammeaftale om åremålsansættelse. Ifølge rammeaftalen kan en åremålsansat afskediges efter ansøgning efter § 25 i tjenestemandsregulativet.

På grundlag heraf blev der indgået en aftale mellem medlemmet og kommunen om, at han selv opsagde sin stilling til fratræden med udgangen af marts måned 1998. Parterne var enige om, at der til fuld og endelig afgørelse af forholdene omkring medlemmets fratræden blev ydet ham en fratrædelsesgodtgørelse på 1,25 mio. kr. Godtgørelsen skulle udbetales med udgangen af marts 1998.

A-kassen var herefter af den opfattelse, at fratrædelsesgodtgørelsen på 1,25 mio. kr. skulle træde i stedet for løn.

Beløbet skulle derfor medføre fradrag i dagpengene. Med udgangspunkt i medlemmets seneste lønudbetaling for marts 1998 på 57.984,97 kr. har a-kassen beregnet, at de 1,25 mio. kr. dækker lønudbetaling indtil den 18. december 1999. Medlemmet var derfor først berettiget til dagpenge fra dette tidspunkt.

Direktoratet bemærkede i sin afgørelse, at bestemmelsen i § 2 i bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 handler om udbetalinger, der træder i stedet for løn. Navnet på ydelsen er derfor ikke afgørende i forholdet til udbetaling af dagpenge. Det er derimod afgørende, om det udbetalte beløb kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en periode.

Det var direktoratets opfattelse, at der utvivlsomt er hjemmel i arbejdsløshedsforsikringslovens § 58, stk. 1, nr. 3, litra a og b, til at fastsætte reglerne i § 2 i bekendtgørelsen. Ordene "i ledighedsperioden" går naturligvis ikke alene på, om den pågældende indtægt har relation til tiden før ledighedsperioden, men også på, om indtægten skal tjene som indtægtsgrundlag eller forsørgelse i ledighedsperioden.

Ankenævnet fandt, at fratrædelsen trådte i stedet for løn i en periode. Det afgørende var ikke tidspunktet for udbetalingen af ydelsen, men ydelsens karakter. Det var derfor afgørende, om fratrædelsesgodtgørelsen skulle tjene som indtægtsgrundlag eller forsørgelse i ledighedsperioden.

Ankenævnet fandt også, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke kunne betragtes som en arbejdsfri indtægt.

Det var også ankenævnets opfattelse, at en formålsfortolkning af arbejdsløshedsforsikringslovens § 58 støtter, at beløb, der skal tjene som indtægtsgrundlag eller forsørgelsesgrundlag i ledighedsperioden, kan medføre fradrag i dagpengene. Reglerne søger at undgå, at der udbetales dagpenge for en periode, som allerede er dækket af en anden ydelse. Nævnet har også lagt vægt på, at § 58 er en meget bred bemyndigelsesbestemmelse, og at direktoratets bekendtgørelse ligger inden for rammerne af denne.

Ankenævnet tiltrådte derfor direktoratets afgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 29. juli 1999