Legislator Case Law & Legislation
C19990991060 DK

Vedtægter for den selvejende institution SVUF

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1994 9910 Historic

Vedtægter for den selvejende institution SVUF

Navn og hjemsted.

SAMARBEJDSORGANISATIONEN FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PÅ FYN - SVUF - er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af Undervisningsministeriet.

Organisationen er stiftet af de under repræsentantskabet nævnte uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets organisationer og offentlige myndigheder på Fyn.

SVUF's hjemsted og værneting er Odense.

Organisationens virksomhed foregår i passende lokaler, der stilles til rådighed af Undervisningsministeriet gennem Odense Universitet.

Formål.

2.1. Formålet med organisationen er at formidle et samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, arbejdsmarkedet og de lokale myndigheder med henblik på at opnå de bedst mulige regionale løsninger på opgaver samt skabe større sammenhæng mellem det videregående uddannelsessystem og eksisterende og kommende behov for personer med videregående uddannelser.

Organisationen skal efter behov

- i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne gennem Uddannelsesdagen o.l. medvirke til at forbedre information om uddannelsernes indhold og faglige krav til uddannelsessøgende samt mere generelt varetage informationsopgaver over for uddannelsessøgende, færdiguddannede og regionens vejledere og arbejdsmarked,

- medvirke til udvikling af bestående eller nye uddannelser bl.a. med henblik på at sikre deres erhvervsanvendelighed,

- i samarbejde med institutionerne fremlægge forslag til smidiggørelse af overgangsmuligheder mellem uddannelserne,

- indsamle og vedligeholde oplysninger om de videregående uddannelser og arbejdsmarked med henblik på at vurdere samfundets nuværende og fremtidige behov for personer med videregående uddannelse,

- indsamle viden om behov for efter- og videreuddannelse og bistå institutionerne, de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedet med etablering af efter- og videreuddannelsestilbud, herunder selvstændigt eller på vegne af institutionerne at stå for kursusundervisning med henblik på at anvende de færdiguddannedes kvalifikationer i nye beskæftigelsesområder,

- formidle samarbejde om uddannelsesmæssige og forskningsmæssige opgaver og generelt medvirke til en fortsat udvikling af regionens udbud af videregående uddannelser,

- virke for at der sikres de studerende ved medlemsinstitutionerne et godt studiemiljø, herunder arbejde for at der etableres passende boliger.

2.2. SVUF kan efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse løse andre opgaver i tilknytning til ovenstående.

2.3. SVUF har ikke kompetence til at gribe ind i de berørte institutioners beslutning på områder, der efter gældende regler henhører under den enkelte institution.

Repræsentantskab og bestyrelse.

3.1. SVUF's _verste myndighed er et repræsentantskab, der vælger en bestyrelse, der forestår organisationens ledelse.

3.2. Repræsentantskabet sammensættes således

1 medlem udpeges af Landsorganisationen i Danmark.

1 medlem udpeges af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 medlem udpeges af Akademikernes Centralorganisation.

1 medlem udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 medlemmer udpeges af De fynske erhvervsråd, heraf 1 medlem fra Odense Erhvervsråd.

1 medlem udpeges af Fyns Amtsråd.

2 medlemmer udpeges af Kommuneforeningen i Fyns Amt, heraf 1 medlem fra Odense

Kommune.

1 medlem udpeges af Arbejdsmarkedsrådet for Fyns Amt.

Rektor for Odense Universitet.

Rektor for Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum.

Direktøren for Tietgenskolen.

Direktøren for Odense tekniske Skole.

1 medlem udpeges af og blandt lederne af gymnasie-, studenter- og HF-kurser på Fyn.

1 medlem udpeges af og blandt forstanderne ved voksenuddannelsescentre på Fyn.

1 medlem udpeges af og blandt lederne af institutioner på Fyn med pædagogiske

uddannelser (Det fynske Musikkonservatorium, seminarier, herunder

håndarbejdsseminarier, pædagogseminarier, Danmarks Lærerhøjskole samt

Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse).

1 medlem udpeges af og blandt lederne af institutioner på Fyn for social- og

sundhedsuddannelser (Den sociale Højskole, Ergoterapeut- og

Fysioterapeutskolen i Odense, Radiografskolen og sygeplejeskolerne).

1 medlem udpeges af og blandt lederne af handelsskolerne på Fyn - bortset fra Tietgenskolen.

1 medlem udpeges af og blandt lederne af de tekniske skoler på Fyn - bortset fra

Odense tekniske Skole - Svendborg Maskinmesterskole og Nordisk Land-

boskole.

5 medlemmer med observatørstatus udpeges af og blandt de studerende ved de omfattede

institutioner.

Repræsentantskabet kan beslutte at udvide antallet af repræsentanter.

3.3. Rektor for Odense Universitet er formand for repræsentantskabet.

3.4. Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden.

3.5. Repræsentantskabet træffer i forbindelse med afstemninger beslutninger ved

almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer.

3.6. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

3.7. Repræsentantskabet indkaldes 2 gange årligt. Indkaldelse skal ske med 14 dages

varsel og med angivelse af dagsorden.

3.8. Senest på det sidste møde inden det nye regnskabsår skal bestyrelsen til repræsen-

tantskabets godkendelse fremlægge driftsbudgetter med tilhørende aktivitetsplaner.

3.9. Ekstraordinær indkaldelse skal ske, når formanden eller mindst 1/4 af medlemmerne

skriftligt begærer dette med anmodning om behandling af et bestemt emne.

3.10. Bestyrelsen sammensættes således

Rektor for Odense Universitet.

Rektor for Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum.

1 medlem fra de øvrige institutioner med videregående uddannelser valgt

af og blandt repræsentantskabets medlemmer.

2 medlemmer valgt af repræsentskabet.

Rektor for Odense Universitet er formand for bestyrelsen.

Repræsentantskabet vælger formand for og fire medlemmer af kursusudvalget, der med reference til bestyrelsesformanden leder kursusaktiviteterne.

Kursusudvalget sammensættes således

2 repræsentantskabsmedlemmer, heraf 1 repræsentant for LO, FTF eller AC.

3 medlemmer valgt af repræsentantskabet.

3.11. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

3.12. Bestyrelsen træffer i forbindelse med afstemninger beslutninger ved almindeligt

stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer.

3.13. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

3.14. Bestyrelsen afholder møder efter behov.

3.15. Bestyrelsen skal indkaldes, såfremt formanden eller mindst 2 medlemmer skriftligt

begærer det.

3.16. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg efter behov og med deltagelse af udefra

kommende personer og/eller repræsentanter.

3.17 Alle valg til repræsentantskab, bestyrelse og kursusudvalg følger den kommunale

valgperiode.

3.18. Efter nyvalg tiltræder nyt repræsentantskab den 1. marts.

Bestyrelsen afgør ikke, før en ny bestyrelse er udpeget.

Daglig ledelse.

4.1. Sekretariatsfunktionen for repræsentantskabet og bestyrelsen varetages af Odense

Universitet.

Sekretariatsfunktionen for kursusaktiviteterne varetages af et sekretariat ledet af en kursuschef.

4.2. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra kursusudvalget kursuschefen, der er ansvar- lig for den daglige ledelse af kursusaktiviteterne. Bestyrelsen ansætter efter indstil- ling fra kursuschefen det øvrige kursuspersonale.

4.3. Løn- og ansættelsesvilkår følger de for ansættelse i staten gældende regler.

Finansiering.

5.1. Institutionens drift kan finansieres ved offentlige tilskud, bidrag fra medlemmer,

betaling for serviceydelser, fondstilskud og/eller donationer.

5.2. Samarbejdsaktiviteterne og kursusaktiviteterne fungerer som selvstændige aktivi-

tetsområder.

5.3. Kapital, der ikke er nødvendig til driften af aktiviteterne, skal anbringes efter regler-

ne om anbringelse af umyndiges midler.

5.4.1. Institutionen tegnes af formanden for repræsentantskabet.

5.4.2. I forbindelse med den daglige forvaltning tegnes SVUF med hensyn til samarbejds-

aktiviteterne af Odense Universitet og kursusaktiviteterne af kursuschefen.

Regnskab.

6.1. Regnskabsåret er kalenderåret.

6.2. Samarbejdsorganisationen regnskabsføres af Odense Universitet.

6.3. Der udarbejdes af Odense Universitet separate resultatopgørelser for de to aktivitets-

områder som led i et samlet regnskab for samarbejdsorganisationen.

6.4. Regnskabet revideres enten af Rigsrevisionen eller en af repræsentantskabet valgt

statsautoriseret revisor.

6.5. Det reviderede regnskab forelægges af bestyrelsen til godkendelse i repræsentantska-

bet.

Vedtægtsændringer.

7.1. Repræsentantskabet kan foretage ændringer i vedtægterne.

7.2. Til ændring af institutionens vedtægter kræves, at et flertal, der omfatter mindst 2/3

af de tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmer og mindst halvdelen af det samlede

repræsentantskab, stemmer derfor, og at Undervisningsministeriet godkender ændringerne.

Ophævelse.

8.1. Repræsentantskabet kan beslutte at ophæve institutionen.

8.2. Til ophævelse af institutionen kræves, at et flertal, der omfatter mindst 3/4 af de

tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmer og mindst halvdelen af det samlede

repræsentantskab, stemmer derfor, og at Undervisningsministeriet godkender institu-

tionens ophævelse.

8.3. Ved ophævelse foretages en opgørelse af aktiver og passiver, hvorefter Under-

visningsministeriet træffer afgørelse om, hvorledes der skal disponeres over de såle-

des opgjorte værdier.

Ikrafttrædelse.

9. Disse vedtægter træder i kraft ved godkendelse af Undervisningsministeriet gennem

ministeriets påtegning herom.

Vedtægterne af 11. maj 1983 med ændringer af 7. september 1984 ophæves.

Vedtaget på repræsentantskabets møde den 11. november 1994.

Godkendt af Undervisningsministeriet den 22. december 1994.

Undervisningsministeriet, den 22. december 1994

Carl Erik Lautrup

kontorchef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →