Legislator Case Law & Legislation
C19990990110 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om ægtefælleflytning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1999 9901 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om ægtefælleflytning

Kommentar m.v.

Bestemmelsen om ægtefælleflytning finder anvendelse, selvom medlem og ægtefælle først flytter knap 1 år efter, at ægtefællen har overtaget varigt arbejde uden for det hidtidige hjemsted.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmets ægtefælle påbegyndte arbejde i Sverige den 1. juni 1997.

Medlemmet og ægtefællen flyttede til Sverige den 15. maj 1998.

Medlemmet opsagde sit arbejde den 16. marts 1998 til fratræden den 30. april 1998.

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 30. april 1998, og at hun var udelukket fra ret til dagpenge i perioden fra sin fratræden til sin afrejse.

Ved afgørelsen om, at medlemmet ikke var omfattet af den gyldige grund om ægtefælleflytning i dagældende § 23, stk. 1, nr. 12, lagde direktoratet vægt på, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem ægtefællens overtagelse af arbejde i Sverige og ægtefællens og medlemmets flytning til Sverige.

Det blev i klagen til ankenævnet bl.a. gjort gældende, at det ikke burde komme medlemmet til skade, at hun i ca. 1 år havde bevaret sit arbejde i Danmark, på trods af at ægtefællen havde overtaget arbejde i Sverige.

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde en gyldig grund, jf. dagældende § 23, stk. 1, nr 12.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet sammen med sin ægtefælle flyttede til Sverige i maj 1998, og at ægtefællen havde overtaget arbejde i Sverige før flytningen fra Danmark.

Ankenævnet fandt således, at der var den fornødne tids- og årsagsmæssige sammenhæng mellem ægtefællens overtagelse af varigt arbejde i Sverige og flytningen fra Danmark.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 29. juni 1999

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →