Legislator Case Law & Legislation
C19990988254 DK

Skrivelse af 10. december 1999 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2000

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1999 9882 Historic

Skrivelse af 10. december 1999 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2000

Skrivelse til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland

De vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag er senest blevet reguleret pr. 1. januar 1999. Retningslinierne vedrører den bidragspligtiges bruttoindkomst set i forhold til, hvor mange børn under 18 år denne er forsørgelsespligtig overfor (hjemmeboende børn såvel som børn, der betales bidrag til).

Normalbidraget udgjorde 9.132 kr. årligt i 1999. Ved Socialministeriets cirkulære nr. 168 af 4. november 1999 om regulering pr. 1. januar 2000 af satser på det sociale område er normalbidraget pr. 1. januar 19991) forhøjet til 9.420 kr. årligt.

Ved reguleringen af de vejledende retningslinier for fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag vil Civilretsdirektoratet fremover tage udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Under henvisning hertil finder Civilretsdirektoratet, at der med virkning fra den 1. januar 2000 ved fastsættelse af disse bidrag bør tages udgangspunkt i følgende retningslinier

1 barn

normalbidraget + 25 % ved ca. 285.000 kr.

normalbidraget + 50 % ved ca. 300.000 kr.

normalbidraget + 100 % ved ca.325.000 kr.

2 børn

normalbidraget + 25 % ved ca. 300.000 kr.

normalbidraget + 50 % ved ca. 325.000 kr.

normalbidraget + 100 % ved ca.365.000 kr.

3 børn

normalbidraget + 25 % ved ca. 325.000 kr.

normalbidraget + 50 % ved ca. 365.000 kr.

normalbidraget + 100 % ved ca.410.000 kr.

Retningslinien for fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2000 vil være et beløb i størrelsesordenen 245.000 kr., når der ikke er forsørgelsespligt over for andre børn.

Disse retningslinier for forhøjelse af børnebidrag og for fastsættelse af uddannelsesbidrag er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper må ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

Socialministeren har den 7. oktober 1999 fremsat lovforslag nr. L5 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling m.v. Hvis lovforslaget vedtages, vil normalbidraget fremover bestå af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet svarer efter forslaget til det nuværende normalbidrag. Tillægget udgør ifølge forslaget 1.224 kr. årligt. Beløbene vil blive reguleret som hidtil.

Ifølge bemærkningerne til forslaget skal procenttillæggene alene beregnes af grundbeløbet. Det nye tillæg skal således kun betales én gang. En vedtagelse af lovforslaget vil ikke få betydning for retningslinierne i dette cirkulære.

Civilretsdirektoratet, den 10. december 1999

Lars Thøgersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →