Vejledning om pyrotekniske nødsignaler i skibe

Vejledning om pyrotekniske nødsignaler i skibe

1. Denne vejledning omfatter pyrotekniske nødsignaler om bord i skibe, dvs. røde faldskærmssignaler, røde nødraketter, røde håndblus, orange røgsignaler og for fritidssejlere desuden røde signalpatroner. For nemheds skyld anvendes betegnelsen nødsignaler i denne vejledning.

Baggrund

2. Udbredt ulovlig affyring af nødsignaler Nytårsaften, Sankt Hans aften og ved andre festlige lejligheder giver anledning til mange unødige og ressourcekrævende eftersøgninger og kan være årsag til, at skibe i virkelig nød ikke modtager rettidig assistance. Ulovlig affyring af nødsignaler er strafbar og synderen kan desuden blive dømt til at betale de meget høje omkostninger til en evt. eftersøgningsoperation. Formålet med denne vejledning at oplyse om korrekte anskaffelse, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af nødsignaler.

Nødsignalers anvendelse

3. Det er ved en international traktat bestemt at røde faldskærmssignaler, nødraketter og håndblus samt orange røgsignaler anvendes til at signalere, at et skibe er i nød. Specielt røde faldskærmssignaler er meget effektive som nødsignal. De viser et kraftigt rødt lys højt over skibet og kan ses langt væk. Når der ses bort fra fritidsfartøjer og skibe med en bruttotonnage under 20, som ikke sejler mere end 2 sømil fra kysten, kræves der nødraketter i alle skibe. Mange fritidssejlere anskaffer røde nødraketter og håndblus som en ekstra sikkerhed og ved flere større kapsejladser er det obligatorisk, at de kapsejlende både har nødraketter om bord.

Anskaffelse af nødsignaler

4. Fyrværkeri må ikke overdrages, erhverves eller anvendes uden politiets tilladelse. Dog gælder det, at hvis et skib anskaffer typegodkendte nødsignaler hos skibsprovianteringshandlere eller forhandlere af skibsinventar, så er politiets tilladelse til anskaffelsen ikke nødvendig.

Opbevaring om bord

5. Nødsignaler bør opbevares i tillukkede, vandtætte beholdere, som forhindrer fugt i at komme i forbindelse med nødsignalerne. Det anbefales at lægge et materiale, der opsuger luftfugtighed, i beholderen, f.eks. silikagel eller blaugel. Nødsignalerne bør også forhindres i at bevæge sig i beholderen ved at lægge skumplast eller lignende i den.

Kontrol og kassation

6. Nødsignalerne og det fugtopsugende materiale bør kontrolleres med jævne mellemrum. Det fugtopsugende materiale skifter farve fra blå til rød, når det opsuger fugt. Er materialet rødt, bør det udskiftes. Viser nødsignalerne tegn på beskadigelse, korrosion, fugt eller anden defekt, udskiftes de. Nødsignaler krævet efter lov om skibes sikkerhed skal udskiftes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen. Det gælder uanset hvilken udløbsdato fabrikanten har stemplet på signalerne. Andre nødsignaler bør udskiftes i henhold til fabrikantens anvisninger. Gamle, defekte nødsignaler er upålidelige.

Kasserede nødsignaler bør afleveres til politiet

7. Lovgivningen forbyder ethvert skib eller luftfartøj at anvende et internationalt nødsignal, undtagen for at tilkendegive, at et skib, et luftfartøj eller en person er i nød. Den forbyder også anvendelsen af et signal, der kan forveksles med et internationalt nødsignal. Hvis nødsignalerne bortskaffes med husholdningsaffald udsættes renovationspersonalet for fare. Derfor bør man i Danmark aflevere kasserede nødsignaler til politiet, som så drager omsorg for at de destrueres. I udlandet bør nødsignalerne bortskaffes på betryggende måde, idet der skal tages hensyn til den betydelige brand- og eksplosionsfare nødsignaler frembyder, samt lovgivningen i det pågældende land. For at lette politiets arbejde anbefales det, at sejlklubber, fiskeriforeninger m.fl., efter aftale med det stedlige politi, foranstalter indsamlingsdage og afleverer de indsamlede nødsignaler til politiet.

Afprøvning af nødsignaler kræver politiets tilladelse

8. Man kan ved ansøgning til det nærmeste stedlige politi opnå tilladelse til at afprøve nødsignaler. Ved tilladelse til afprøvning af nødsignaler vil det stedlige politi underrette Søværnets Operative Kommando, der er ansvarlig for den Maritime Redningstjeneste, således at afprøvning af signalet ikke giver anledning til en unødvendig og kostbar eftersøgning. Ved afprøvning af nødsignaler skal man være særlig opmærksom på at nødsignaler - især glødende faldskærmssignaler - kan antænde det materiale, de lander på. Brugsanvisningen påtrykt nødsignalerne skal altid følges.

Forsagere kastes over bord

9. Signaler, der er beregnet til at holde i hånden under affyringen, bør - hvis de ikke virker ved første affyringsforsøg - straks kastes over bord. Signaler, der affyres fra et hylster eller på anden måde, må - hvis de ikke virker ved første affyringsforsøg - ikke røres før man er sikker på, at evt. indre gløder er gået ud. Derefter bør de kastes over bord.

Lovgrundlag

10. Pyrotekniske nødsignaler er omfattet af lov om fyrværkeri og bekendtgørelse om fyrværkeri.

11. Regler om hvor mange nødsignaler det enkelte skib skal være udrustet med og hvor ofte de skal udskiftes findes i bestemmelser udstedt i medfør af lov om skibes sikkerhed. Afhængig af skibstype er regelsættene Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, -C, -D, -E og -F, teknisk forskrift om udlejningsfartøjer, samt enkelte andre regelsæt for specielle skibstyper.

12. Regler, der forpligter enhver fører, som observerer nødsignaler, at gå de nødstedte personer til undsætning og forbyder misbrug af nødsignaler findes i lov om skibsfartens betryggelse.

Søfartsstyrelsen, den 9. december 1997