Legislator Case Law & Legislation
C19990977860 DK

Vejledning om udstyr i skibe

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1998 9778 Valid

Vejledning om udstyr i skibe

Vejledningen omhandler udstyr, der ikke er omfattet af teknisk forskrift om udstyr i skibe.

Søfartsstyrelsen vil efter 1. januar 1999 kun være involveret i godkendelsen af udstyr, som ikke er angivet i EU-direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe, men som Søfartsstyrelsen kræver typegodkendt i henhold til gældende forskrifter for skibes bygning og udstyr. En opdateret liste kan rekvireres hos Søfartsstyrelsen.

Vejledningen omfatter ikke krav til personlige værnemidler og arbejdsudstyr. Personlige værnemidler skal opfylde kravene i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A. nr. 3 af 26. august 1996 om anvendelse af personlige værnemidler om bord i skibe. For arbejdsudstyr er en tilsvarende teknisk forskrift A under udarbejdelse og vil være færdig inden 1. januar 1999.

1 Anvendelsesområde

Vejledningen gælder for alle nye skibe, samt for eksisterende skibe, når udstyr angivet i listen udskiftes. Vejledningen omfatter ikke udstyr, som allerede er anbragt om bord i skibe den 1. januar 1999.

2 Kontrol af udstyret

Søfartsstyrelsen eller de anerkendte organisationer, fx klassifikationsselskaber, skal, når de udsteder eller fornyer de relevante sikkerhedscertifikater, sikre, at udstyret om bord nævnt i listen opfylder bestemmelserne og er certificeret, når det er omfattet af certifikaterne.

3 Udstyr der kræves godkendt

Søfartsstyrelsen udarbejder en liste over godkendt udstyr angivet på listen og ansøgninger om godkendelse af udstyr, der er inddraget eller afslået. Denne liste kan rekvireres ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.

Hvis der i kolonne 2 på listen er anført henvisning til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen »B« (»SMB«) eller andre meddelelser betyder dette, at der findes danske særkrav udover de internationale. I sådanne tilfælde skal producenten sikre, at produktet også opfylder de danske særkrav.

Ved udstedelse af et certifikat for en udstyrsgenstand skal man umiddelbart kunne se, hvilken regel/standard udstyret er godkendt i henhold til, herunder at udstyret opfylder de regler, som er anført som danske særkrav. Endvidere skal man kunne se hvilke afprøvninger, der ligger til grund for godkendelsen.

Brugere af udstyr skal specielt sikre sig, at det af typegodkendelsescertifikatet fremgår, at udstyret også opfylder de danske særkrav.

Hvis der i kolonnen under Søfartsstyrelsen er angivet et kryds indebærer det, at kun Søfartsstyrelsen kan udstede et typegodkendelsescertifikat for det angivne udstyr.

4 Indkøbte skibe

Udstyr på skibe indkøbt fra et land uden for EU skal opfylde bestemmelserne nævnt på listen og skal opfylde Søfartsstyrelsens krav og svare til udstyr, som er godkendt i henhold til forskrifterne på listen. Udstyr, som ikke kan godkendes af Søfartsstyrelsen, skal udskiftes. Søfartsstyrelsen skal for udstyr, som Styrelsen godkender på et indkøbt skib, forsyne udstyret med et certifikat med tilladelse til at udstyret anvendes om bord på skibet samt eventuelle restriktioner eller bestemmelser vedrørende anvendelse af udstyret.

5 Test af udstyr om bord

Uanset om udstyret er godkendt af et godkendt prøvningsinstitut eller anerkendt klassifikationsselskab, kan Styrelsen foretage de driftsmæssige afprøvninger om bord, som kræves af sikkerhedsmæssige grunde eller med henblik på forebyggelse af forurening.

6 Prøvningsrapporter

For godkendt udstyr skal det til enhver tid kunne godtgøres, at hver enkelt regel i en given standard er opfyldt.

Søfartsstyrelsen kan kræve, at fabrikanter af udstyr eller deres repræsentanter forelægger inspektions- eller prøvningsrapporter.

7 Udskiftning af udstyr

Hvis udstyr udskiftes i en havn inden for EU-landene, skal udstyret opfylde bestemmelserne på listen og være certificeret i henhold til dette.

Hvis udstyr udskiftes i en havn uden for EU-landene og det under særlige omstændigheder ikke er mulig at anbringe typegodkendt udstyr om bord inden for et rimeligt tidsrum eller, at det medføre urimelige forsinkelser eller omkostninger, kan andet udstyr anbringes om bord. Dette skal begrundes over for Søfartsstyrelsen. Udstyret skal være forsynet med dokumentation, som er udstedt af en anerkendt organisation. Hvis dette ikke er muligt skal udstyret være forsynet med dokumentation udstedt af en stat, der er medlem af IMO og som har underskrevet de relevante konventioner. Søfartsstyrelsen skal straks underrettes om, hvilken type udstyr det drejer sig om.

8 Godkendte prøvningsinstitutter,

klassifikationsselskaber m.v.

Søfartsstyrelsen kan godkende prøvningsinstitutter, klassifikationsselskaber mv. til at forstå godkendelsen.

På listen er angivet hvor udstyret kan godkendes af et anerkendt klassifikationsselskab.

For at et prøvningsinstitut kan godkendes, skal det opfylde følgende

- det godkendte prøvningsinstitut skal være uafhængigt og må ikke kontrolleres af leverandører,

- det godkendte prøvningsinstitut skal være repræsenteret inden for EU,

- det godkendte prøvningsinstitut skal udstede typegodkendelser på Søfartsstyrelsens vegne. Derfor skal det godkendte prøvningsinstitut have kvalifikationer, teknisk erfaring og personale af en sådan art, at det kan udstede typegodkendelser,

- det godkendte institut skal kunne sikre et højt sikkerhedsniveau samt kunne yde ekspertise inden for søfart.

9 Gyldighed af eksisterende type-

godkendelser

Typegodkendelsescertifikater for udstyr angivet på listen, hvorpå der er angivet en gyldighedsdato, bevarer deres gyldighed indtil denne dato.

Typegodkendelsescertifikater for udstyr, hvorpå der er angivet, at »det gælder indtil videre«, bevarer deres gyldighed indtil den 1. april 1999. Anmodning om fornyelse af disse certifikater skal rettes til Teknisk kontor i god tid, før certifikatet udløber.

Vejledningen har virkning fra den 1. januar 1999.

Søfartsstyrelsen, den 19. november 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →