Vejledning om indberetning til Søfartsstyrelsen af oplysninger om blindpassagerer
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om indberetning til Søfartsstyrelsen af oplysninger om blindpassagerer
Den internationale søfartsorganisation IMO s Facilitation Committee har ved et cirkulære af 18. september 1998 opfordret medlemslandene og de organisationer, der rådgiver IMO, til at indberette tilfælde vedrørende blindpassagerer. Indberetningsordningen skal gøre det muligt for komiteen at overvåge, om IMO s retningslinier om behandling af blindpassagerer fungerer effektivt og give komiteen grundlag for at iværksætte de yderligere foranstaltninger, herunder udvikle nye bindende regler, som måtte vise sig at være nødvendige. En del af de oplysninger, som IMO har opfordret landene til at indsende, kan først fremskaffes efter blindpassageren er blevet sat i land.
Denne vejledning er udarbejdet for at etablere hensigtsmæssige procedurer, der indebærer, at den erklæring og underretning, der i henhold til § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, samt § 6, nr. 1 i teknisk forskrift nr. 3 af 4. juni 1998 om blindpassagerer i skibe sammen med den nedenfor omtalte skemaindberetning kan danne grundlag for indberetningen til IMO.
Samlet indebærer de nævnte bestemmelser i den tekniske forskrift, samt den nedenfor etablerede procedure med en skemaindberetning, følgende
1. Skibsføreren skal hurtigst muligt underrette rederiet og Søfartsstyrelsen om blindpassageren. Underretningen skal som minimum indeholde oplysning om skibets navn og IMO-nummer, hvor det befinder sig, formodede ombordstigningshavn og næste anløbshavn samt antallet af blindpassagerer. Såfremt det er muligt at udfylde den under pkt. 2 nævnte erklæring, kan denne anvendes som underretning, men det er ikke et krav, at underretning sker via denne erklæring.
2. Skibsføreren skal, når blindpassagerer er opdaget om bord, udfærdige en erklæring med oplysninger vedr. blindpassageren, jfr. bilaget til forskriften. Denne erklæring afgives til myndighederne i næste anløbshavn, og i den formodede ombordstigningshavn samt til Søfartsstyrelsen. Underretning kan ske via rederiet, som har pligt til at sikre sig, at underretning sker. Såfremt det har været nødvendigt at anvende fysisk magt over for blindpassageren, holde den pågældende indespærret ud over kortvarige perioder, eller hvis blindpassageren har medført risiko for skibets sikkerhed, eller der i øvrigt foreligger særlige forhold, gives der oplysning herom i erklæringen.
3. Til brug for Søfartsstyrelsens indberetning til IMO meddeler rederierne periodevis Søfartsstyrelsen de i nedenstående skema anførte oplysninger om de enkelte episoder med blindpassagerer. Indberetningerne afgives på dansk eller engelsk. Oplysningerne sendes til Søfartsstyrelsen den 1. januar 1999, den 1. maj 1999 og den 1. oktober 1999 og herefter kvartalsvis. I indberetningerne medtages dels de tilfælde, der er opstået i den forudgående indberetningsperiode (hvad enten de er afsluttede eller ej), dels de tilfælde, der er afsluttede i perioden (uanset om de er opstået før eller i løbet af perioden). I indberetningen 1. januar 1999 medtages så vidt muligt alle blindpassagersager, der ikke var endeligt afsluttede den 18. september 1998.
Nummer
Skibets navn, type, flag, brutto tonnage og IMO- nummer
Tids punkt* og sted* for om bordstig ning
Tids punkt og sted for iland sætning
Tids punkt og sted for forsøgte iland sætnin ger
Blind passage rernes antal og nationa litet*
Andre omstændighe der til brug for Sø fartsstyrelsens vurde ring af om IMO s ret ningslinier har været effektive
* angiv venligst med en stjerne, hvis oplysningen ikke er bekræftet
Søfartsstyrelsen, den 30. november 1998