Legislator Case Law & Legislation
C19990971010 DK

Cirkulæreskrivelse af 14.05.1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede, m.fl.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 9710 Valid

Bilag

Lov nr. 217 af 28. april 1993.

Lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.

Cirkulæreskrivelse 1993 9710 Valid

Cirkulæreskrivelse af 14.05.1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede, m.fl.

I cirkulæreskrivelse af 11. december 1992 har Civilretsdirektoratet givet nærmere retningslinier og frigivelse af godtgørelse til umyndige HIV-smittede blødere og transfusionssmittede.

Ved lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-smittede blødere og transfusionssmittede.

Ved lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., der trådte i kraft den 30. april 1993, er det bestemt, at den kulancemæssige godtgørelse til umyndige HIV-smittede blødere og transfusionssmittede samt til umyndige HIV-positive ægtefæller eller samlevere udbetales til værgens bestyrelse og rådighed. Endvidere fremgår det af loven, at hverken §§ 47 og 51 i myndighedsloven eller lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. finder anvendelse ved udbetaling af godtgørelse til værgens bestyrelse og rådighed.

I lovens § 4 og § 5 er det nærmere angivet, hvilke dispositioner, der kræver statsamtets samtykke. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil det blive henstillet til statsamterne, at ansøgninger om tilladelse til de nævnte dispositioner skal behandles forlods og så hurtigt som muligt.

I den anledning skal Civilretsdirektoratet anmode om, at ansøgninger om tilladelse til de i § 4 og § 5 nævnte dispositioner behandles forlods og så hurtigt som muligt.

Cirkulæreskrivelsen af 11. december 1992 ophæves.

Et eksemplar af loven vedlægges.

Civilretsdirektoratet, den 14. maj 1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →