Legislator Case Law & Legislation
C19990970410 DK

Cirkulærskrivelse af 26.01.1989 om indhentelse af udtalelser i Sikringsstyrelsen

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 9704 Valid

Cirkulærskrivelse af 26.01.1989 om indhentelse af udtalelser i Sikringsstyrelsen

Ved Familieretsdirektoratets cirkulærskrivelse af 13. april 1987 om indhentelse af udtalelser fra Sikringsstyrelsen i sager om erstatning til umyndige udtalte man, at gebyret herfor burde betales af det pågældende forsikringsselskab. Dette gjaldt såvel ved ansvarsforsikringer som ved private ulykkesforsikringer.

I forbindelse med "Skarrildhus"-mødet i 1987 tilkendegav Direktoratet, at man ikke havde noget at indvende imod, at statsamterne undlader at forlange en udtalelse fra Sikringsstyrelsen i tilfælde, hvor det på grundlag af de oplysninger, der foreligger i sagen, må anses for utvivlsomt, at den méngrad, som forsikringsselskabet har fastsat, er i overensstemmelse med policen. I andre tilfælde bør sikringsstyrelsens udtalelse indhentes.

Man anmodede samtidig om, at sager, hvor forsikringsselskabet modsætter sig at betale gebyret for en udtalelse, som efter det anførte bør indhentes indtil videre forelægges for Direktoratet ("Skarrildhus"-rapport 1987, svar E.2).

Familiedirektoratet har i den senere tid fra statsamterne modtaget et antal sager vedrørende private ulykkesforsikringer, hvor forsikringsselskabet har modsat sig at betale gebyret for en udtalelse fra Sikringsstyrelsen.

Direktoratet har indledt drøftelser om betalingsspørgsmålet med såvel Indenrigsministeriet som Assurandør-Societetet, men det er endnu ikke muligt, at udtale sig om, hvornår en endelig løsning kan forventes.

Af hensyn til de allerede verserende sager har Familiedirektoratet og Sikringstyrelsen aftalt, at statsamterne uden gebyrbetaling kan indsende sager vedrørende ulykkesforsikringer til sikringsstyrelsen under henvisning til nærværende cirkulærskrivelse.

Samtidig ophæves pligten til at forelægge sagerne for Familiedirektoratet.

Cirkulærskrivelse til samtlige statsamter.

Civilretsdirektoratet, den 26. januar 1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →