Skrivelse om lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 1999

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område

(Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til kapitel 12 ændres til

»Formål m.v.«

2. Efter § 67 indsættes

»§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven.«

3. Overskriften til afsnit V ændres til

»Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten«.

4. I kapitel 21 indsættes efter overskriften »Voksne«

»Anvendelsesområde m.v.«

5. § 109 affattes således

»§ 109. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71-74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 109 a-e. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen eller amtskommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.«

6. Efter § 109 indsættes i kapitel 21

»Alarmsystemer m.v.«

Bilag 2

Beslutningskompetence m.v. for de enkelte indgreb i selvbestemmelsesretten

Kommunens eller amtets beslutning

Godkendelse/afgørel-se i det sociale nævn

Klage

Advokat

Domstols-prøvelse

Alarm og pejle-systemer, § 109 a

Betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje

Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældende vilje,

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998, som ændret ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 og lov nr. 117 af 2. marts 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 24, stk. 1, indsættes efter »består af«: »mindst« og efter »udpeger hver«: »mindst«.

2. I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer, der er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 25, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »medlemmer«: », som repræsenterer 4 forskellige organisationer«.

4. § 28, stk. 1, affattes således

»Kommuner kan opfylde deres pligt efter § 22 ved i fællesskab at oprette et koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i § 24. Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser efter indstilling fra organisationerne.«

5. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Det medlem, der vælges efter stk. 2, nr. 3, af invalideorganisationerne i kommunen, skal modtage social pension, være under 60 år og have fast bopæl i kommunen.«

Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.

6. I § 44 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Det sociale nævn godkender følgende afgørelser truffet af kommunen eller amtskommunen, hvis afgørelsen er truffet mod den pågældendes vilje

1) Afgørelser om alarm- og pejlesystemer efter § 109 a i lov om social service.

2) Afgørelser om tilbageholdelse i boligen efter § 109 c i lov om social service.

3) Afgørelser om anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d i lov om social service.

Stk. 3. Det sociale nævn træffer i et møde afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen.«

7. I § 55, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 109 c og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

8. I § 71, stk. 4, indsættes efter »trangssituation,«: »eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor,«, og efter »nævnet« indsættes: », jf. dog stk. 5«.

9. I § 71 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Formandens afgørelser, jf. § 109 f, stk. 1 og 2, i lov om social service, der ikke kan indbringes for Ankestyrelsen, skal behandles i det førstkommende møde.«

10. § 72, stk. 1, affattes således

»Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2 og 3.«

11. I § 72 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Ankestyrelsen og det sociale nævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 18 i lov om social service opsættende virkning.

Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer det sociale nævn samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 4. Sager efter stk. 2 og 3 behandles i Ankestyrelsen efter § 57.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

12. § 73, stk. 1, affattes således

»Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan i følgende tilfælde indbringes for landsretten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a

1) Tilbageholdelse i boligen efter § 109 c.

2) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e.

3) Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i § 124.

Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger.«

13. I § 81 indsættes efter nr. 9 som nyt nummer

»10) Arbejdsministeriet.«

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 11 og 12.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, nr. 1-5, 8, 10, 13, samt § 72, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved § 2, nr. 11, i denne lov, træder i kraft den 1. juli 1999.

§ 4

Forslag om revision af loven, bortset fra § 2, nr. 1-5, 8, 10, 13, samt § 72, stk. 2, som den er affattet ved denne lov, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2002-2003.

§ 109 a. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person, når der er nærliggende risiko for, at denne ved at forlade boligen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de personlige alarm- eller pejlesystemer anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Fastholdelse

§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt nævnets afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Stk. 3. Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bortset fra §§ 63 og 66 i lovens kapitel 10.

Domstolsprøvelse

§ 109 k. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse omhandler

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c eller

2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.

Stk. 2. Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3 måneder efter afgørelsen.

Registrering, indberetning og planer

109 l. Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal udarbejde planer i overensstemmelse med § 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

Bemyndigelser

§ 109 m. Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af planer, jf. §§ 109 a-g og § 109 l.«

7. I § 129, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lægeerklæringer«: », advokatbistand efter § 109 h«.

8. I § 130 indsættes efter »lægeerklæringer«: », advokatbistand«.

§ 109 f

Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke, § 109 i

Ankestyrelsen, hvis godkendt i det sociale nævn,

§ 109 j

Fastholdelse,

§ 109 b

Skærpede betingelser for magtanvendelse

Det sociale nævn, § 109 i

Tilbageholdelse i boligen m.v.,

§ 109 c

Betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje

Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældendes vilje, § 109 f

Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke,

§ 109 i

Ankestyrelsen, hvis godkendt i det sociale nævn,

§ 109 j

Obligato-risk advokat,

§ 109 h

Landsret evt. Højesteret,

§ 109 b. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Tilbageholdelse i boligen m.v.

§ 109 k

Beskyttelsesmid-ler, § 109 d

Betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje

Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældendes vilje, § 109 f

Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke,

§ 109 i

Ankestyrelsen, hvis godkendt i det sociale nævn,

§ 109 j

Optagelse i

særlige botilbud uden samtykke,

§ 109 e

Skærpede krav til kommunens indstilling

Afgørelse i det sociale nævn, § 109 g

Den Sociale Ankestyrelse, § 109 j

Obligato-risk advokat,

§ 109 h

Landsret evt. Højesteret,

§ 109 k

§ 109 c. Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Anvendelse af beskyttelsesmidler

§ 109 d. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1 omhandlede beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 109 e. Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., når det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig.

Stk. 2. Det er en betingelse, at den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig for alvorlig personskade, og at det derfor er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Sagsbehandling , administration m.v.

Det sociale nævns godkendelse

§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje.

Stk. 2. Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3) den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat før indstilling om iværksættelse af foranstaltningerne,

4) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og

5) pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.

Stk. 3. Nævnets afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunens eller amtskommunens beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det førstkommende møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse.

Stk. 4. Nævnet skal have godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk, inden det sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse efter reglerne i stk. 1 og 2.

Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 109 g. Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunens eller amtskommunens indstilling.

Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 109 e anses for opfyldt,

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3) den hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet,

4) indretning af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og

5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3. En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller amtskommunens afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 4. Har pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Stk. 5. Kommunen eller amtskommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flytning.

Advokatbistand

§ 109 h. Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c mod den pågældendes vilje eller

2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.

Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Klage til det sociale nævn

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller amtskommunens beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

Skrivelse om lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg)

(Til samtlige kommuner og amtskommuner, de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse)

Folketinget har den 25. maj 1999 vedtaget lovforslag L 195 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten samt om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg.

Med disse regler præciseres på den ene side den eksisterende pligt til at undgå omsorgssvigt overfor svage grupper, og samtidig ændres reglerne om magtanvendelse.

Med de nye regler ændres reglerne i lov om social service om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med virkning fra 1. januar 2000.

Med vedtagelsen af lovforslag L 195 foretages samtidig ændringer i reglerne om sammensætningen af koordinationsudvalgene og klagerådene. Disse ændringer har dog ingen sammenhæng med reglerne om magtanvendelse.

Magtanvendelse

Omsorgspligt.

Efter formålsbestemmelsen i § 67 i lov om social service indføjes en ny bestemmelse, hvorved de sociale myndigheders omsorgspligt præciseres.

Med § 67 a understreges pligten til at undgå omsorgssvigt overfor de svage persongrupper med særlige behov som nævnt i § 67, og hermed til at iværksætte tiltag over for disse grupper i overensstemmelse med formålene angivet i § 67.

Denne indsats ydes uanset boform, og uanset om vedkommende samtykker i foranstaltningen, men omfatter alene de tilfælde, hvor der er truffet beslutning om at yde bistand efter serviceloven. Den konkrete indsats sker på grundlag af en afvejning af hensynet til den personlige integritet overfor hensynet til at undgå omsorgssvigt.

Det skal dog understreges, at der aldrig kan iværksættes tvangsmæssige foranstaltninger eller anvendes fysisk magt med hjemmel i omsorgspligten.

Endelig er det pålagt kommuner og amter at være opmærksomme på, om der er pårørende eller andre der kan varetage disse personers interesser, eller om der er behov for at beskikke en værge.

Regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

De overordnede principper for reglerne om magtanvendelse i arbejdet med personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne inden for det sociale område er fortsat, at magtanvendelse som udgangspunkt skal begrænses mest muligt, samt at magtanvendelse, såfremt resultater ikke kan opnås ad frivillighedens vej, skal udgøre den i den konkrete situation mindst indgribende foranstaltning.

I § 109 findes de generelle betingelser for at iværksætte tvangsmæssige foranstaltninger, som opregnet i §§ 109 a - e.

Disse betingelser skal være opfyldt hver gang der iværksættes en tvangsmæssig foranstaltning. Dette beror altid på en konkret og individuel vurdering.

I § 109 og §§ 109 a - 109 m gøres udtømmende op med mulighederne for at iværksætte tvangsmæssige foranstaltninger.

Desuden skal enhver form for tvangsmæssig foranstaltning registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, ligesom der skal udarbejdes planer efter servicelovens § 111 for de personer, overfor hvem der iværksættes tvangsmæssige foranstaltninger.

Endelig skal det pointeres, at når de nye regler ikke indeholder mulighed for fiksering, er det udtryk for et ønske om at begrænse denne form for tvangsforanstaltning mest muligt. Fiksering vil derfor kun lovligt kunne iværksættes inden for det psykiatriske regi, når de nye regler er trådt i kraft.

Klageadgang.

For så vidt angår klageadgangen i sager om magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, der sker mod pågældendes vilje, er det det sociale nævn, der enten beslutter indgrebene, eller som godkender indgrebene efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen.

Hvis der skal iværksættes tilbageholdelse i boligen mod den pågældendes vilje eller optagelse i et særligt botilbud uden samtykke, skal sagen afgøres i første instans af det sociale nævn. Nævnet bliver hermed første instans.

Nævnets afgørelse indbringes for Ankestyrelsen med adgang til at få afgørelsen prøvet ved landsretten, og hvis sagen er principiel også for Højesteret. Der skal også beskikkes en advokat i disse tilfælde. En ægtefælle eller anden nærtstående, der deler bolig med pågældende, har også mulighed for at klage over kommunens eller amtskommunens manglende indstilling om optagelse i særligt botilbud. I disse tilfælde kan der alene klages til det sociale nævn og eventuelt, hvis sagen er principiel eller generel, til Ankestyrelsen.

Brug af alarm og pejlesystemer samt beskyttelsesmidler skal godkendes i det sociale nævn, hvis det sker mod den pågældendes vilje. Der kan altid klages til Ankestyrelsen.

Fastholdelse sker i den aktuelle situation og kan derfor ikke godkendes i nævnet. Der kan derimod efterfølgende klages til det sociale nævn.

Det er endvidere præciseret, at godkendelse og afgørelse træffes af nævnet i et møde, dvs. disse kan ikke delegeres til nævnets sekretariat. I kommunen eller amtskommunen sker der derimod ikke ændringer. Der kan fortsat delegeres afgørelseskompetence til kommunalt eller amtskommunalt ansatte på kommunalbestyrelsens eller amtsrådets vegne og på deres ansvar. Endelig opretholdes forbudet mod at delegere afgørelseskompetence til private, fx i private boformer.

Opsættende virkning.

Efter § 72, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har en klage over en afgørelse om optagelse i et særligt botilbud uden samtykke som hovedregel opsættende virkning. Optagelse i et særligt botilbud uden samtykke er af så omfattende og indgribende karakter, at der er behov for, at klageren kan blive i boligen, indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, bl.a. således at personen undgår tab af den hidtidige bolig, hvis Ankestyrelsen ændrer nævnets afgørelse. Hvis der klages over nævnets afgørelse, skal optagelsen i det særlige botilbud sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse, og klageren eller dennes repræsentant skal derfor ikke begære opsættende virkning.

I visse situationer kan der imidlertid være særlige forhold, der gør det påkrævet at iværksætte en optagelse i et særligt botilbud straks. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til servicelovens § 109 e, handler bestemmelsen om en person, der optages i et særligt botilbud, når det er absolut påkrævet for, at personen dér kan få den nødvendige hjælp, og når hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig. Normalt vil den hurtige sagsbehandling og indsatsen i den hidtidige bolig betyde, at den opsættende virkning af en klage ikke får betydning for den enkelte.

Men hvis der fx i den hidtidige bolig også er en ægtefælle, som i en lang periode har været med til at yde hjælp til den anden, kan hensynet til denne ægtefælle betyde, at optagelsen i det særlige botilbud ikke kan udsættes yderligere. Hvis fx personen bor alene, kan der trods massiv hjælp være stor risiko fra, at personen skader sig selv i den hidtidige bolig, som ikke er indrettet til de særlige behov, som er opstået som følge af personens tilstand, eller at personen er til fare for andre.

Den opsættende virkning gælder alene, hvor personen eller dennes repræsentant indbringer klagen direkte for Ankestyrelsen. Dette indebærer, at en ægtefælles eller anden nærtståendes klage efter § 109 g, stk. 3, til det sociale nævn ikke har opsættende virkning. Ægtefællen vil typisk klage over et afslag på optagelse i et særligt botilbud, hvorfor opsættende virkning ikke bliver aktuel.

Vejledning.

Vejledning om reglerne kan, indtil ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2000, fås hos Socialministeriet, ligesom der i forbindelse med reglernes ikrafttræden vil blive udsendt en vejledning og bekendtgørelse i tilknytning til de nye regler.

Koordinationsudvalg

Reglerne om sammensætning af koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ændres med virkning fra 1. juli 1999.

Efter § 24 beslutter kommunalbestyrelsen fremover selv udvalgets størrelse, og hvor mange organisations- og kommunalbestyrelsesrepræsentanter, udvalget skal have. Dog skal udvalget - som hidtil - bestå af mindst ét kommunalbestyrelsesmedlem udpeget af kommunalbestyrelsen og mindst ét medlem udpeget af hver af følgende organisationer: De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Organisationerne skal have tilbud om samme antal medlemmer i udvalget. Videre kan kommunalbestyrelsen højst repræsenteres med samme antal medlemmer, som tilbydes den enkelte organisation.

I § 25 præciseres det, at udvalget mindst skal bestå af 1 kommunalbestyrelsesmedlem og 1 repræsentant fra mindst 4 af de organisationer, der er nævnt i § 24, stk. 1.

Med § 28 fastsættes, at kommunerne også i fælles koordinationsudvalg beslutter udvalgets størrelse, herunder antal organisationsrepræsentanter og antal repræsentanter fra den enkelte kommune. Der skal dog altid være mindst en repræsentant fra hver kommune og fra hver organisation, medmindre organisationen ikke kan udpege en repræsentant, jf. § 25.

Klageråd

Med tilføjelsen til § 35 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er kravet til medlemmet i klagerådet, der vælges af invalideorganisationerne, bragt i overensstemmelse med den tidligere regel i bistandsloven. Dvs. at medlemmet skal modtage social pension, være under 60 år og have fast bopæl i kommunen. Ændringen har virkning fra 1. juli 1999.

Socialministeriet, den 31. maj 1999

Karen Jespersen

/Frode Svendsen