Kundgørelse om Politiets optagelse og brug af fingeraftryk og personfotografi i medfør af udlændingeloven
Statutory Text (4 Articles)
§ 40 a. Der kan optages fingeraftryk af en udlænding
1) som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
2) som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, og som kan afvises, udvises, overføres eller tilbageføres efter § 48a, stk. 1, eller
3) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30 stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.
Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren fastsætter efter lovgivningen om offentlige registre forskrifter for registret.
Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af fingeraftrykket i registret.
Stk. 6. Fingeraftryk, der registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.
Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for efterforskningen af et strafbart kan foretages, hvis
1) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
2) søgningen må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Stk. 8. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for en international efterlysning kan foretages under de i stk. 7 nævnte betingelser.
Stk. 9. Afgørelse om søgning og videregivelse af oplysninger efter stk. 7 og 8 træffes af retten ved kendelse. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for søgning er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Kendelsen kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retsplejelovens kapitel 62 og 63 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Politiet og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive oplysninger fra registret vedrørende fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i edb-registret, til udenlandske udlændingemyndigheder.
Udlændingelovens § 40, stk. 3
§ 40 stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt. Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.
1.2. Fingeraftryk optages på 10-fingerblanket ( P 461), der mærkes "OPTAGET I MEDFØR AF UDLÆNDINGELOVEN". Journalnummeret, som skal anføres på blanketten, er sagens udlændingenummer, eller - hvis aftrykkene er optaget i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, - et journalnummer under gerningsindholdskoden 35121.
1.3. Fingeraftrykkene indsendes til Kriminalteknisk afdeling, CFI-sektionen, hvor de registreres i et edb-fingeraftryksregister - AFIS - i en særskilt fil (B-fil), som alene indeholder fingeraftryk, der er optaget i medfør af udlændingelovens bestemmelser.
1.4. I forbindelse med optagelsen af fingeraftryk skal udlændingen ved anvendelse af blanket P 612-85 på det relevante sprog gøres bekendt med følgende
a. Fingeraftrykkene optages med henblik på, at aftrykkene kan anvendes i en udlændingeretlig sammenhæng. Fingeraftrykkene vil alene kunne anvendes i strafferetlig sammenhæng, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldt og da alene efter retskendelse, jf. udlændingelovens bestemmelser.
b. Fingeraftrykkene vil blive registreret i et edb-fingeraftryksregister i en særskilt fil (B-fil), som alene indeholder fingeraftryk, der er optaget i medfør af udlændingelovens bestemmelser. I en anden særskilt fil (A-fil) registreres fingeraftryk, som er optaget i forbindelse med strafbare forhold.
c. Udlændingens fingeraftryk, der som nævnt registreres i B-filen, vil i identifikationsøjemed blive sammenholdt med de fingeraftryk, som er registreret i A-filen.
d. Politiet og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens tilladelse videregive fingeraftryk og oplysninger fra B-filen i edb-fingeraftryksregisteret til udenlandske udlændingemyndigheder med henblik på en udlændingeretlig anvendelse.
Har udlændingen søgt om asyl, vil aftrykkene aldrig blive videregivet til hjemlandet eller til det land, hvor udlændingen føler sig forfulgt, medmindre der foreligger et endeligt afslag på asylansøgningen.
Udenlandske udlændingemyndigheder vil blive orienteret om, at fingeraftrykkene er optaget i en udlændingeretlig sammenhæng, og at aftrykkene alene må anvendes i denne sammenhæng. Udenlandske udlændingemyndigheder vil videre blive orienteret om, at eventuelle oplysninger om identiske fingeraftryk fra modtagerlandets register i Danmark alene vil blive anvendt i en udlændingeretlig sammenhæng, herunder til fastlæggelse af identitet og rejserute.
e. Politiet har truffet bestemmelse om at optage fingeraftryk af alle udlændinge, når betingelserne herfor er opfyldt efter udlændingeloven.
Politiet har endvidere truffet bestemmelse om, at alle fingeraftryk, som er optaget i medfør af udlændingelovens bestemmelser, registreres i B-filen, og at alle aftrykkene vil blive sammenholdt med aftryk, som er registreret i A-filen.
Endelig har politiet bestemt, at fingeraftrykkene vil blive videregivet til udenlandske udlændingemyndigheder, når betingelserne herfor er opfyldt, ligesom politiet vil give udenlandske udlændingemyndigheder oplysninger fra B-filen i edb - fingeraftryksregisteret, når betingelserne herfor er opfyldt.
f. Politiets afgørelser kan påklages til Indenrigsministeriet. En eventuel klage har ikke opsættende virkning.
1.5. Det skal fremgå af rapporten, at udlændingen har modtaget denne orientering og klagevejledning.
Politikredsene skal sikre sig, at udlændingen forstår indholdet af blanketten. Om nødvendigt skal der anvendes tolk.
Klager udlændingen over afgørelsen om optagelse af fingeraftryk, sendes sagen til Indenrigsministeriet gennem Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling.
2. Personfotografi.
2.1. Udlændingeloven indeholder følgende bestemmelser om optagelse og brug af personfotografi
Udlændingelovens § 40 b
§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter §7.
Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.
Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 og 2 kan uden udlændingens samtykke videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.
2.2. Med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne skal der forholdes således
1) Personfotografi af asylansøgere, som fra politikredsene overføres til Modtagecenter Sandholm optages af Den Centrale Politiafdeling.
2) Personfotografi af andre udlændinge, herunder asylansøgere som afvises i medfør af udlændingelovens § 48a, stk. 2, og som ikke overføres til Modtagecenter Sandholm, optages af politikredsen. Et eksemplar af fotografiet sendes til Den Centrale Politiafdeling, Modtagecenter Sandholm, med oplysning om, hvorvidt identiteten på den pågældende må anses for fastlagt, hvor og hvornår fotografiet er optaget, og om der er optaget fingeraftryk af vedkommende.
3) Politikredsene må ikke uden forudgående tilladelse fra Den Centrale Politiafdeling videregive personfotografier optaget i medfør af udlændingeloven til udenlandske myndigheder, da udlændingen kan have en verserende ansøgning om asyl i Danmark.
2.3. I forbindelse med optagelsen af personfotografi skal udlændingen ved anvendelse af blanket P 612-85 gøres bekendt med følgende
a. Politiet optager Personfotografi af udlændingen med henblik på, at fotografiet kan anvendes i forbindelse med behandlingen af udlændingesagen. Personfotografiet vil blive videregivet til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesagen.
b. Har udlændingen søgt om asyl i Danmark, vil personfotografiet ikke blive videregivet til hjemlandets myndigheder, førend der er givet endeligt afslag på asyl, og oplysning om ansøgningen om eller afslaget på asyl vil heller ikke blive videregivet til hjemlandets myndigheder. Personfotografiet vil heller ikke blive videregivet til hjemlandets myndigheder, hvis asylsagen er genoptaget.
c. Politiet har truffet bestemmelse om at optage og videregive personfotografi af alle udlændinge, nar betingelserne herfor er opfyldt efter udlændingeloven.
d. Politiets afgørelser kan påklages til Indenrigsministeriet. En eventuel klage har ikke opsættende virkning.
2.4. Det skal fremgå af rapporten, at udlændingen har modtaget denne orientering og klagevejledning.
Politikredsene skal sikre sig, at udlændingen forstår indholdet af blanketten. Om nødvendigt skal der anvendes tolk.
Klager udlændingen over afgørelsen om optagelse af personfotografi, sendes sagen til Indenrigsministeriet gennem Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling.
Kundgørelse B nr. 21, pkt. 2.4., udgår.
Rundskrivelse af 26. juli 1995 (Hj.nr. 1995-140-6),
rundskrivelse af 25. juni 1997 (Hj.nr. 1997-000-102) og
rundskrivelse af 2. juli 1997 (Hj.nr. 1997-000-102) ophæves.
Rigspolitichefen, den 24. september 1997
Boye
/Hans-Viggo Jensen
Kundgørelse om Politiets optagelse og brug af fingeraftryk og personfotografi i medfør af udlændingeloven
1. Fingeraftryk.
1.1. Udlændingeloven indeholder følgende bestemmelser om optagelse og brug af fingeraftryk
Udlændingelovens § 40 a