Importørvejledning for frosset kød
Statutory Text (1 Articles)
Importørvejledning for frosset kød
Indledning
For perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999 åbnes der adgang til en GATT-kvote på 53.000 tons frosset udbenet oksekød henhørende under KN-kode 0202 og for varer henhørende under KN-kode 0206 29 91.
100 kg ikke udbenet kød svarer, i forbindelse med afskrivning på kvoten, til 77 kg udbenet kød.
I denne vejledning betragtes frosset kød, som kød, der ved indførslen til Fællesskabet havde en indre temperatur på -12º C. Kvoten giver importører af ovennævnte varer mulighed for at importere varerne til en told, der svarer til 20 % af varens værdi. Der skal i forbindelse med indførsel af ovennævnte varer fremlægges en importlicens.
I denne vejledning beskrives hvilke krav, der stilles til importøren for at opnå en del af kvoten, samt reglerne for ansøgning om og udstedelse af importlicens.
Hvem kan søge
80 % af GATT-kvoten, eller 42.400 tons, vil blive fordelt mellem traditionelle importører i forhold til de mængder frosset oksekød (KN-kode 0202 og 0206 29 91), de kan dokumentere at have importeret under de tidligere GATT-kvoteordninger i henhold til Kommissionens forordninger (EF) nr. 3305/94, (EF) nr. 1151/95-, (EF) nr. 1141/96 og (EF) nr. 1042/-97 før den 1. april 1998.
Medlemsstaterne kan, som referencemængde, godkende importrettigheder for det foregående år, som ikke er blevet tildelt som følge af en administrativ fejl begået af det nationale organ.
De resterende 20 % af kvoten, eller 10.600 tons fordeles mellem erhvervsdrivende, der kan dokumentere, at de i perioden 1. april 1996 til og med 31. marts 1998 enten
har importeret mindst 160 tons (fersk, kølet eller frosset) oksekød, som ikke indgik i de mængder, der blev importeret i henhold til de tidligere GATT-kvoteordninger og som ikke var kød til aktiv eller passiv forædling, eller
- at de har eksporteret mindst 300 tons fersk, kølet eller frosset oksekød.
Erhvervsdrivende, der den 1. april 1998 ikke længere drev handel med oksekød, er ikke berettigede til at søge under denne ordning.
Indgivelse af ansøgning om tildeling af mængde
Ansøgning om tildeling af mængde under kvoten skal indgives i det medlemsland, hvor an-søgeren er momsregistreret.
For ansøgere, der er momsregistreret i Danmark, skal ansøgningen indsendes til
EU-direktoratet
Kampmannsgade 3
1780 København V
Ansøgningen skal være EU-direktoratet i hænde senest den 11. juni 1998 klokken 13.00.
Ansøgeren skal erklære, at der ikke er indgivet, og ikke vil blive indgivet, ansøgninger under denne ordning i andre EU-lande. Sker dette vil alle ansøgninger blive afvist. Indgives der under den enkelte ordning, d.v.s. enten som traditionel eller som nyansøger (se næste side), mere end en ansøgning, afvises alle ansøgninger ligeledes. Har en ansøger ønske om at deltage i tildelingen af begge dele af denne kvote (som traditionel og som nyansøger), skal der sendes separate ansøgninger.
Traditionel ansøger
Anmodes der om tildeling af en del af de 42.400 tons, skal ansøgeren indsende et brev med følgende tekst
»Vi ansøger hermed om deltagelse i tildelingen af 42.400 tons frosset oksekød under GATT-kvoten for 1998 - 99 i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1142/98.
Vi bekræfter under de tidligere GATT-kvoter for frosset oksekød, at have importeret i alt følgende mængder
1. april 1995 til og med 31. marts 1996 under forordning (EF) nr. 3305/-94 og 1151/95
licens nr. __________ ______ tons
1. april 1996 til og med 31. marts 1997 under forordning (EF) nr. 1151/95 og 1141/96
licens nr. __________ ______ tons
1. april 1997 til og med 31. marts 1998 under forordning (EF) nr. 1141/-96 og 1042/97
licens nr. __________ _____ tons«
Er importen sket på flere licenser, skal mængden specificeres for hver enkelt licens.
For så vidt angår import af kød under de tidligere GATT-kvoteordninger skal ansøgeren i brevet angive sit SE-nummer samt vedlægge tolddokumentation for overgang til frit forbrug med henvisning til den/-de relevante importlicens(er-). Hvis dette allerede er indsendt til EU-direktoratet, skal ansøgningen vedlægges en erklæring om hvilke beviser/dokumentation, der tidligere er indsendt.
Nye ansøgere
Anmodes der om tildeling af en del af de 10.600 tons, skal ansøgeren indsende et brev med følgende tekst
»Vi ansøger hermed om deltagelse i tildelingen af 10.600 tons frosset oksekød under GATT-kvoten for 1998-99 i henhold til Kommissionens forordning (EF) 1142/98«.
»Vi bekræfter at have importeret mindst 160 tons oksekød i perioden 1. april 1996 til og med 31. marts 1998, som ikke indgik i de mængder, der er importeret under de tidligere GATT-ordninger«
eller
»Vi bekræfter, at have eksporteret mindst 300 tons oksekød i perioden 1. april 1996 til og med 31. marts 1998, for hvilket EU-direktoratet har modtaget dokumentation/ for hvilket dokumentation vedlægges.«
Ansøgninger vedrørende de 10.600 tons af kvoten må højst omfatte en mængde på 50 tons frosset udbenet kød. De 10.600 tons af kvoten tildeles i forhold til det totale antal ansøgere.
Ansøgeren, som bekræfter at have importeret i ovenstående periode, skal i brevet angive sit SE-nummer samt vedlægge tolddokumentation for overgang til frit forbrug med henvisning til den/de relevante importlicens(er). Er dokumentationen modtaget i EU-direktoratet, vedlægger ansøgeren en erklæring om, hvilken dokumentation, der tidligere er indsendt.
Ansøgere, som bekræfter, at have eksporteret i ovenstående periode, skal i brevet angive deres SE-nummer samt vedlægge udførselsangivelserne. Er disse tidligere indsendt til EU-direktoratet, vedlægges en liste over ekspeditionsnumrene på de pågældende YM-blanketter med angivelse af vægt og udførselsdato.
Fælles for alle ansøgere
For alle ansøgere gælder, at al dokumentation klart skal fastslå
- for import; datoen for overgang til frit forbrug med påtegning af Told · Skat.
- for eksport; datoen for udførsel af Fællesskabets toldområde.
Det er en forudsætning for anvendelsen af dokumentationen som grundlag for ansøgning under GATT-kvoten 1998-99, at de anførte datoer ligger inden for den referenceperiode, som er specificeret i de relevante tidligere GATT-kvoteordninger.
Godkendelsesprocent
Hvis de mængder, der er søgt om importrettigheder for, overstiger de disponible mængder, nedsætter Kommissionen hver ansøgning med fælles procentsats.
Oplysning om den tildelte mængde vil blive tilsendt ansøgerne umiddelbart efter, at Kom-missionens beslutning om de tildelte mængder er offentliggjort. Fra dette tidspunkt kan der løbende ansøges om licenser inden for den tildelte mængde. Licensansøgninger kan kun indgives i den medlemsstat, hvor ansøgeren har ansøgt om importrettigheder.
Udfyldning af licensansøgning
Rubrik 8
Udfyldes med varens oprindelsesland
Rubrik 15
Udfyldes med varebeskrivelser, jf. Toldtariffen
Rubrik 16
Udfyldes med en af følgende grupper af KN-koder
- 0202 10 00, 0202 20
- 0202 30
- 0206 29 91
Rubrik 20
Udfyldes med »Frosset oksekød (forordning (EF) nr. 1142/98)«
Et eksemplar af ansøgning om importlicens findes i Importørvejledning - generel , bilag 1.
Sikkerhedsstillelse
I forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om licens, skal der stilles en sikkerhed på 35 ECU pr. 100 kg.
Gyldighedsperiode
Importlicenser er gyldige i 90 dage fra udstedelsesdatoen og gælder i hele Fællesskabet. Dog er ingen licenser gyldige efter 30. juni 1999.
Overdragelse
På skriftlig anmodning til EU-direktoratet kan rettighederne til en licens overdrages. Dog kan de forpligtelser, der følger en licens ikke overdrages. Den oprindelige indehaver indestår således fortsat med sin sikkerhedsstillelse for, at forpligtelserne opfyldes. Overdragelse kan kun finde sted én gang.
Importmængde
Ved import af mængder ud over de i licensens rubrik 17 og 18 anførte, betales der fuld toldsats.
Frigivelse/fortabelse af sikkerhedsstillelsen
Vedrørende frigivelse/fortabelse af sikkerhedsstillelsen henvises til Importørvejledning - generel(1.9).
Forespørgsler
Såfremt der måtte være spørgsmål står vi naturligvis til rådighed. Henvendelse kan rettes til EU-direktoratet, varegruppen for kød (eksport/import), tlf.nr. 33 92 70 00.
Henvisning: Kommissionens forordning (EF) nr. 1142/98 af 2. juni 1998.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995.
EU-Direktoratet, den 1. juni 1998