Legislator Case Law & Legislation
C19990936260 DK

Importørvejledning for fjerkrækød uden importtold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1998 9362 Valid

Bilag

Kyllingekød

Oprindelsesland

Gruppe

KN-kode

Årlige mængder (tons)

Brasilien

Thailand

Andre lande

1

2

3

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

7100

5100

3300

Kalkunkød

Oprindelsesland

Gruppe

KN-kode

Årlige mængder (tons)

Brasilien

Andre lande

4

5

0207 27 10

0207 27 20

0207 27 80

0207 27 10

0207 27 20

0207 27 80

1800

700

Vejledning 1998 9362 Valid

Importørvejledning for fjerkrækød uden importtold

Indledning

Udvalgte varer af fjerkrækød (se Bilaget) med oprindelse i tredjelande kan indføres til EU uden importtold, hvis der fremlægges en importlicens. I denne vejledning beskrives reglerne for ansøgning om og udstedelse af importlicens under denne særlige ordning.

Hvem kan søge?

Ansøgeren skal - på ansøgningsdagen - kunne dokumentere, at han i hvert af de to kalenderår forud for året for indgivelse af licensansøgning har indført mindst

- 100 tons (produktvægt) fjerkrækød under KN-kode 0207, 1602 31, 1602 32 og 1602 39.

Detailforretninger og restauranter, som sælger deres varer til den endelige forbruger, kan ikke indgive ansøgninger.

Dokumentation indsendes samtidig med ansøgning om licens. Dokumentation kan f.eks. bestå af fakturaer.

Indgivelse af licensansøgning

Ansøgere som har nedsat sig i eller har deres hovedsæde i Danmark skal indgive ansøgning om licens til EU-direktoratet. Ansøgningen kan kun indgives i løbet af de første ti dage i hvert kvartal og skal være modtaget senest kl. 13.00 på sidste ansøgningsdag.

Mængde

De årlige mængder, der kan søges om fremgår af Bilaget . Oplysning om den disponible mængde for en given gruppe i det pågældende kvartal kan fås ved henvendelse til EU-direktoratet.

Udfyldning af licensansøgning

Rubrik 8

Udfyldes med varens oprindelsesland og, for gruppe 1, 2 og 4 jf. Bilaget, med X-markering i rubrikken »JA« for obligatorisk oprindelse. Licensen forpligter, for gruppe 1, 2 og 4, til at indføre fra det pågældende land.

Rubrik 15 og 16

Udfyldes med varebeskrivelse(r) jf. Toldtariffen og KN-kode(r) jf. Bilaget.

Ansøgningen kan kun omfatte en gruppe, men det er tilladt at angive flere KN-koder, såfremt samtlige KN-koder hører under samme gruppe. Grupperne fremgår af Bilaget. Indeholder an-søgningen flere KN-koder, angives alle KN-koder i rubrik 16 og alle varebeskrivelser i rubrik 15.

Rubrik 17

Ansøgningen skal mindst omfatte 1 ton og højst 10 % af den disponible mængde for den pågældende gruppe for kvartalet.

Rubrik 20

Udfyldes med »Forordning (EF) nr. 1431/94«.

I ansøgningens rubrik »Bemærkninger til EU-direktoratet« skal ansøgeren erklære, at han for det pågældende kvartal ikke har og ikke vil indgive flere ansøgninger for varer i samme gruppe. Indgiver ansøgeren flere ansøgninger for varer i samme gruppe, vil ingen af ansøgningerne blive taget i betragtning.

For gruppe 3 og 5 kan ansøgeren dog indgive flere ansøgninger for varer i den samme gruppe, hvis varerne har oprindelse i flere forskellige lande. I så fald skal de enkelte ansøgninger, som hver især omfatter et enkelt oprindelsesland, indgives samtidigt til EU-direktoratet.Den samlede maksimale mængde, der kan søges om, såfremt en ansøger indgiver flere ansøgninger, vil stadig være 10 % af den disponible mængde for kvartalet.

Sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelsen udgør 50 ECU pr. 100 kg.

Sikkerheden skal være tilstede på ansøgningstidspunktet.

Godkendelsesprocent

Ansøges der samlet om større mængder end der er til rådighed for kvartalet, fastsætter Kom-missionen en fælles godkendelsesprocent for de ansøgte mængder. Hvis godkendelsesprocenten er under 5 kan ansøgningen ikke imødekommes og sikkerhedsstillelsen bliver frigivet.

Udstedelse

Licensen udstedes hurtigst muligt efter, at Kommissionen har truffet beslutning om fastsættelse af en eventuel godkendelsesprocent. Den udstedte licens er gyldig i hele EU.

Licensens rubrik 24 indeholder følgende angivelse

»Importafgift fastsat til 0 % i henhold til forordning (EF) nr. 1431/94«, for licenser i gruppe 1, 2 og 4, eller

»Kan ikke anvendes for varer med oprindelse i Brasilien og Thailand - forordning (EF) nr. 1514/97«, for licenser i gruppe 3, eller

»Kan ikke anvendes for varer med oprindelse i Brasilien - forordning (EF) nr. 1514/97« for licenser for gruppe 5.

Gyldighedsperiode

Licensen er gyldig i 150 dage fra den faktiske udstedelsesdag.

Licensen er dog ikke gyldig efter den 31. december i udstedelsesåret.

Overdragelse

Den udstedte licens kan ikke overdrages.

Importmængde

Der kan højst indføres den mængde, der fremgår af licensens rubrik 17 og 18. For disse mængder gælder der ingen tolerance. I den udstedte licens er der anført et 0 i rubrik 19.

Henvisning: Kommissionens forordning (EF) nr. 1431/94 af 22. juni 1994 med senere ændringer.

EU-direktoratet, den 1. marts 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →