Følgeskrivelse vedrørende cirkulære om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Følgeskrivelse vedrørende cirkulære om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Til Kriminalforsorgens anstalter, arresthusene og politiet

FN s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder artikel 37 c har følgende ordlyd

"ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder;".

Justitsministeriet udarbejdede under henvisning til denne artikel cirkulære af 8. oktober 1991 om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Vedlagte cirkulære, der ligeledes er udarbejdet under henvisning til artikel 37 c i den nævnte konvention, træder i stedet for Justitsministeriets cirkulære af 8. oktober 1991 og indeholder ændrede retningslinier for behandlingen af 15-17 årige.

Danmark har internationalt forpligtet sig til at sikre, at frihedsberøvelse af unge kun må bruges som en sidste udvej. Antallet af unge i Kriminalforsorgens institutioner er derfor meget begrænset. Ordningen med placering af den særlige ungdomsafdeling i Statsfængslet på Søbysøgård og den særlige afdeling i Blegdamsvejens Fængsel har således været forbundet med ulemper for de unge, hvilket blandt andet har vist sig ved, at de unge har følt sig isoleret både i forholdet til de øvrige indsatte og i forhold til familie og pårørende.

Det er derfor besluttet at nedlægge de særlige afdelinger for 15-17 årige i Statsfængslet på Søbysøgård samt på Blegdamsvejens Fængsel under Københavns Fængsler og fastlægge andre kriterier for anbringelse og behandling af de unge, jf. de i vedlagte cirkulære fastsatte retningslinier.

De sikrede sociale institutioner forudsættes fortsat i videst muligt omfang benyttet som varetægtssurrogat.

Det er ligeledes forudsat, at det i alle sager, hvor unge under 18 år er idømt ubetinget frihedsstraf, skal vurderes, om der er grundlag for at anbringe de pågældende på behandlingsinstitution eller lignende efter straffelovens § 49, stk. 2.

Til cirkulærets enkelte bestemmelser bemærkes i øvrigt følgende

Ad § 1.

Unge, der ikke kan placeres i varetægtssurrogat, placeres som udgangspunkt i det lokale arresthus (Københavns Fængsler), men det vurderes konkret ud fra de foreliggende oplysninger vedrørende blandt andet den aktuelle belægssammensætning, om placering skal ske i et andet arresthus. For at tilgodese hensynet til at opretholde kontakten med familie mv. bør anbringelse så vidt muligt ske i et nærliggende arresthus.

Der bør etableres behandlingsprogrammer for de unge i form af tilbud om undervisnings- og aktiveringstilbud, jf. § 13. Såfremt en 15-17 årigs forhold efter en konkret vurdering af den pågældendes behov og forudsætninger tilsiger anbringelse i et andet arresthus end det lokale, skal dette tages i betragtning ved afgørelsen om placering.

Hvis det må påregnes, at den unge skal forblive varetægtsfængslet under sagen og overgå til strafudståelse umiddelbart efter endelig dom af længere varighed, bør overførsel i medfør af retsplejelovens § 777 søges gennemført på så tidligt et tidspunkt som muligt.

Ad § 2.

I det enkelte arresthus placeres den unge efter en konkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den indsatte mod uheldig påvirkning fra medindsatte bedst muligt tilgodeses.

15-17 årige kan kun med direktoratets samtykke og efter en konkret vurdering i helt ekstraordinære tilfælde placeres i celle sammen med ældre indsatte, for eksempel hvor tætte familiemæssige relationer eller forhold, der ganske kan sidestilles hermed, medfører, at placeringen er i overensstemmelse med den unges tarv. Det er en forudsætning, at den 15-17 årige samtykker i en sådan anbringelse.

Når 15-17 årige tillades fællesskab med ældre indsatte, hvor der er personale til stede, for eksempel ved fælles aktiviteter som gårdtur, boldspil, skole, projektarbejde mv., skal personalet være særlig opmærksom på, at den unge ikke udsættes for uheldig påvirkning.

Tilladelse til, at 15-17 årige har fællesskab med ældre indsatte, uden at personalet er til stede, for eksempel i celle, opholdsstue eller fællesarealer, forudsætter en nøje vurdering af, at fællesskabet skønnes at være i overensstemmelse med den unges tarv, og der skal udfærdiges udførligt notat herom.

Ad § 3.

Hvis den 15-17 årige ikke allerede har adgang til fællesskab, skal det dagligt vurderes, om der er mulighed for at etablere et sådant eller for at overføre pågældende til en institution, hvor der vil være mulighed for fællesskab.

Hvis overvejelserne resulterer i, at der ikke findes mulighed for at etablere fællesskab, og dette indebærer, at den 15-17 årige er faktisk isoleret i en længere periode, skal sagen forelægges for direktoratets 2. kontor.

Ad § 4.

Der skal altid ske anmeldelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på stillingtagen til spørgsmålet om anbringelsessted, jf. § 1, stk. 3 i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 18. maj 1994 om iværksættelse af frihedsstraf eller forvaring mv.

Ad § 5.

15-17 årige skal overføres i henhold til straffelovens § 49, stk. 2, medmindre afgørende hensyn taler imod. Ved anmeldelse til strafudståelse skal direktoratet orienteres om overvejelserne om en sådan anbringelse.

Ad § 6.

15-17 årige, som skal afsone i åbent fængsel, skal fremover placeres således, at udgangspunktet er det geografiske nærhedsprincip, hvorved den unge kan bevare kontakten med familie og kan udsluses via uddannelsesinstitutioner mv., som ligger i nærheden af bopælen. Nærhedsprincippet kan dog, som det fremgår af stk. 3, fraviges, hvis det skønnes velbegrundet ud fra en konkret vurdering af den indsattes forhold og af vedkommende institutions karakter og aktuelle belægssammensætning. I overvejelserne bør mulighederne for at anbringe den unge i særlige afdelinger, som for eksempel stroffri afdelinger eller kontraktfængselsafdelinger, indgå.

Ad § 7 og § 9.

Statsfængslet i Ringe er et fængsel primært for unge, og de særlige regler om overvejelser vedrørende fællesskab og notatpligt, jf. § 2, stk. 2-6, finder derfor ikke anvendelse for denne institution.

Ad § 10.

Et væsentligt hensyn ved etableringen af de særlige ungdomsafdelinger var ønsket om at beskytte de unge mod uheldig påvirkning fra ældre medindsatte. Man antog, at der derved etableredes et beskyttet miljø, der var gunstigt for behandlingen af de unge. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at disse hensyn kun vanskeligt kunne tilgodeses i en særlig ungdomsafdeling.

Det er derfor blevet besluttet, at de 15-17 årige, der tidligere blev anmeldt til afsoning i den særlige afdeling for unge i Statsfængslet på Søbysøgård, fremtidig skal afsone i åben anstalt, hvor der er mulighed for kontakt med ældre indsatte, men sådan, at personalet til stadighed er særlig opmærksom på, at denne placering er i overensstemmelse med den unges tarv. Såfremt personalet skønner, at en bestemt placering indebærer risiko for, at den 15-17 årige udsættes for uheldig påvirkning fra medindsatte eller i øvrigt strider mod den pågældendes tarv, skal den unge straks flyttes til anden afdeling eller eventuelt anden anstalt, jf. § 8.

Der gøres notat om den afgørelse, der træffes med hensyn til placering mv., og om de overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen.

Anstalten er forpligtet til gennem hyppig kontakt med den 15-17 årige, nøje at holde sig orienteret om den unges forhold og påse, at den pågældende ikke udsættes for uheldig påvirkning. Personalet er forpligtet til at støtte og motivere den unge til at tage imod de særlige behandlings- og undervisningstilbud, der gives.

Mindst hver 14. dag skal den 15-17 åriges forhold i institutionen drøftes, og det skal overvejes, om der er grund til at træffe særlige foranstaltninger af uddannelsesmæssig eller behandlingsmæssig art. I den forbindelse skal det tillige overvejes, om der er grund til at foretage ændringer i relation til selve straffuldbyrdelsen.

Ad § 12.

Institutionen skal overveje, om der er grundlag for løsladelse på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk. 2, uanset om den indsatte selv rejser spørgsmål herom. Ved afgørelsen vil der særlig blive lagt vægt på

a) alder på gerningstidspunktet,

b) tidligere straffe,

c) kriminalitetens art,

d) straffens længde og

e) risiko for recidiv

Ad § 13.

For unge, der anbringes i fængsel eller arresthus, skal der med udgangspunkt i den unges motivation og særlige forudsætninger, tilrettelægges et individuelt behandlingsprogram som for eksempel kan omfatte kognitiv færdighedstræning (Cognitive Skills), behandling for eventuelt alkohol- eller narkotikamisbrug, træning i almindelige sociale færdigheder og i elementære praktiske gøremål (ADL-træning) eller aktiveringstilbud. Institutionen skal være opmærksom på muligheden for frigang og udstationering, jf. § 11.

15-17 årige, der er omfattet af den almindelige undervisningspligt, skal tilbydes undervisning med henblik på at afslutte folkeskolens afgangsprøve (9. klasse), såfremt de faglige forudsætninger er til stede. Der bør tilbydes specialundervisning i dansk og regning/matematik for at rette op på mangler i sådanne basisfag.

Såfremt de fysiske rammer mv. tillader det, bør det overvejes at iværksætte projekter af lignende art, som dem, der findes i Kriminalforsorgens produktionsskoler.

Sammensætningen af et konkret behandlings- og uddannelsesprogram kan drøftes med Direktoratet for Kriminalforsorgen (Undervisningskontoret).

Direktoratet har afsat en pulje til finansiering af undervisningsprogrammerne. Ansøgning om dækning af eventuelle merudgifter ved gennemførelsen af sådanne programmer indsendes til direktoratet (Undervisningskontoret).

Ad § 14.

Overførsel af 15-17 årige til Anstalten ved Herstedvester vil som hidtil kunne ske, når der er behov for psykiatrisk assistance, for eksempel fordi den unge er selvmordstruet.

Cirkulæret træder i kraft den 15. januar 1999 og vil snarest blive udsendt til optagelse i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling.

Samtidig ophæves Justitsministeriets cirkulære af 8. oktober 1991 om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 5. januar 1999

P.M.V.

E.B.

Jakob Schiøler