Skrivelse af 10/06-1997 vedr. sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Adoptionsnævnet har på et møde den 15. april 1997 drøftet vedlagte forslag af 14. april 1997 fra overlæge Bo Jacobsen til ændrede retningslinier vedrørende godkendelse af adoptionsansøgere med sukkersyge (diabetes mellitus).
Nævnet kan henholde sig til overlæge Bo Jakobsen udtalelse.
Der henvises til Civilretsdirektoratets sag j.nr. 1989-3006-2.
Bilag 2
Forslag til ændrede retningslinier vedr. godkendelse af adoptionsansøgere med sukkersyge (diabetes mellitus).
Baggrunden for forslaget er, at nye epidemiologiske undersøgelser har vist, at insulinbehandlede patienter, som er komplikationsfri, har en god prognose = den raske befolkning, hvis de fortsat er komplikationsfri efter mere end 10 års insulin-behandling.
Derfor foreslåes
Insulin-behandling mindre end 10 år: godkendelse, hvis der ikke er tilstødt komplikationer (mikroalbuminuri, nyresygdom, øjenforandringer) eller anden sygdom.
Insulin-behandling over 10 år: skal vurderes af speciallæge. Undersøgelsen skal inkludere prøve for mikroalbuminuri, hemoglobinA-1c samt oftalmoskopi. Godkendelse, hvis disse undersøgelser giver normale resultater. Konstateres nogen komplikation: afslag.
Skrivelse af 10/06-1997 vedr. sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre
Adoptionsnævnet har i lyset af udviklingen inden for området drøftet retningslinierne for sukkersygepatienters godkendelse so adoptivforældre.
Overlæge Bo Jacobsen, der er medlem af nævnet, har den 14. april 1997 afgivet en udtalelse med forslag til ændring af retningslinierne, som nævnet har tilsluttet sig.
Udtalelsen om ændring af retningslinierne for godkendelse af adoptionsansøgere med sukkersyge (diabetes mellitus) udsendes hermed til orientering.
Til samtlige adoptionssamråd og amtskommunale socialforvaltninger (i København Magistraten og på Frederiksberg Det Sociale Udvalg), Rigsombudsmanden på Færøerne, Adoptionssamrådet på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland og Socialdirektoratet i Grønland.
Civilretsdirektoratet, den 10. juli 1997
Pia Andersen