Meddelelse om vejledning om statsadvokaternes tilsyn med politimestrenes (Politidirektørens) behandling af straffesager

Bilag

Politiets Sagsstyrings System (POLSAS)

Politiets Sagsstyrings System (POLSAS) fungerer som en overbygning på Politiets Journal- og Døgnrapportsystem, politiets centrale registre og en række tekstbehandlingsfunktioner, der bl.a. benyttes til rapportskrivning, korrespondance m.v.

Formålet med POLSAS er beskrevet i § 3 i de forskrifter, som Justitsministeriet den 22. oktober 1997 har fastsat for systemet. Bestemmelsen er sålydende

"Systemets formål er

· at tilvejebringe et fælles grundlag for politiets sagsstyring i forbindelse med registrering, udskrivning, ajourføring, behandling og sletning af de skrivelser, koncepter, rapporter, notitser, tilladelser, indberetninger, erklæringer, og andre dokumenter, der danner grundlag for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling.

· at lette ajourføringen af politiets øvrige registre med oplysninger.

· at udskrive statistiske oplysninger."

POLSAS består af tre dele: en tekstbehandlingsdel til dannelse og midlertidig opbevaring af dokumentationsmateriale, en rapportudskrivningsdel til udskrivning af dokumentationsmateriale og en overførselsdel vedrørende data til opdatering af politiets centrale og decentrale systemer. POLSAS samvirker som nævnt med bl.a. Politiets Journal- og Døgnrapportsystem.

Justitsministeriet har den 6. maj 1998 udfærdiget forskrifter for Politiets Journal- og Døgnrapportsystem. Formålet med dette register er beskrevet i registerforskrifternes § 3, der er sålydende

"Registerets formål er at

dokumentere politiets operative og administrative opgave,

tjene som edb-journalsystem for politiet,

tjene som døgnrapport for politiet,

udfinde og udskrive informationer, statistiske- og efterforskningsmæssige oplysninger,

sikre at ledelse og sagsbehandlere hurtigt, sikkert og rationelt kan registrere, søge og udskrive de informationer, der er nødvendige for at opnå en effektiv informationssøgning, efterforskning, sagsstyring og kontrol af sager og hurtig publikumsbetjening."

Fra registeret kan der maskinelt overføres oplysninger til bl.a. POLSAS, jf. forskrifternes § 7.

Rigspolitichefen har i Kundgørelse II nr. 36 (18. juni 1997) fastsat nærmere regler om anvendelsen af Politiets Decentrale Døgnrapport- og Journalsystem.

POLSAS er med udgangen af 1998 implementeret i 28 politikredsen. Politiets Journal- og Døgnrapportsystem er desuden i brug i 4 politikredse. POLSAS forventes at være fuldt implementeret i samtlige politikredse med udgangen af år 2000.

Journalsystemet giver dels muligheder for fastsættelse af interne kontrolrutiner, f.eks. ved udskrivning af en lang række forskellige typer af restance- og erindringslister, som kan anvendes i forbindelse med politimestrenes (Politidirektørens) egenkontrol dels muligheder for at udskrive oplysninger, der kan anvendes til brug ved statsadvokaternes eksterne kontrol med sagsbehandlingstider og kvaliteten af sagsbehandlingen, herunder afgørelser m.v.

Det forventes, at POLSAS udbygges således, at der tilvejebringes muligheder for, at systemet f.eks. kan udskrive lister, der omfatter hele journalafsnit eller bestemte gerningskoder inden for nogle opstillede tids- eller aldersintervaller. Dette vil f.eks. gøre det muligt at vælge afgørelsestype i enkeltsager eller sagskomplekser ved angivelse af journalplanens koder for eksempelvis dom eller tiltalefrafald, eller inden for en given periode f.eks. at vælge at fremdrage sager vedrørende unge lovovertrædere (15-18 år), sager, der er afgjort ved udenretlige bødeforelæg, og sager vedrørende en given kriminalitetstype, som er afgjort med dom. Listerne vil herefter kunne udskrives f.eks. med angivelse af journalnummer, samt supplerende oplysninger om f.eks. tidspunkter for sigtelsen og afgørelsen for de sager, der opfylder det eller de valgte søgekriterier.

Meddelelse om vejledning om statsadvokaternes tilsyn med politimestrenes (Politidirektørens) behandling af straffesager

1. Regelgrundlaget

1.1. Retsplejelovens bestemmelser

Ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven m.v. (Anklagemyndighedens struktur) blev der med virkning fra 1. oktober 1992 gennemført en revision af anklagemyndighedens struktur med henblik på at opnå en mere tidssvarende og hensigtsmæssig kompetencefordeling inden for anklagemyndigheden og dermed en bedre udnyttelse af anklagemyndighedens ressourcer.

Ved lovændringen blev den almindelige påtalekompetence i straffesager ændret, således at påtalen som udgangspunkt hører under politimestrene (Politidirektøren). Politimesteren (Politidirektøren) skal dog efter bestemmelserne i retsplejeloven og anklagemyndighedens forelæggelsesregler, herunder Rigsadvokatens Meddelelse 7/1992, forelægge en række sager for statsadvokaten, inden der rejses tiltale m.v.

Kompetenceændringen blev bl.a. koblet sammen med en udvidelse af statsadvokaternes pligt til almen kontrol og tilsyn med politikredsenes arbejdstilrettelæggelse og sagsbehandling.

Det er derfor et vigtigt mål for den overordnede anklagemyndighed, at den skal kunne føre et sådant tilsyn med straffesagernes behandling i politikredsene, at en effektiv og smidig sagsafvikling sikres samtidig med, at sagsbehandlingen og navnlig anvendelsen af straffeprocessuelle tvangsindgreb bliver retssikkerhedsmæssig forsvarlig, og også opfattes som sådan af sagens parter og offentligheden.

Statsadvokaternes tilsynspligt med politimestrenes (Politidirektørens) behandling af straffesager fremgår af retsplejelovens § 101, stk. 2. Tilsynet omfatter såvel sagsbehandlingstiderne som kvaliteten i sagsbehandlingen. Det daglige tilsyn udøves gennem den almindelige behandling af klagesager, ankesager, sager vedrørende erstatning i henhold til retsplejelovens kap. 93 a samt forelagte sager. Hertil kommer mødevirksomheden med politimestrene (Politidirektøren) om generelle emner eller konkrete sager og forskellige former for rådgivning og vejledning. Endelig udøves tilsynet gennem de egentlige eftersynsforretninger, som denne vejledning beskriver nærmere.

1.2. Målsætninger for sagsbehandlingstiden

1.2.1. Indledning

Der er i retsplejeloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i administrative forskrifter fastsat forskellige bestemmelser om sagsbehandlingstiden. En række af de gældende centrale bestemmelser er beskrevet nedenfor.

1.2.2. Generelle målsætninger for sagsbehandlingstiden

Retsplejelovens § 96, stk. 2, pålægger anklagemyndigheden at fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. I Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, 1. punktum, anføres det, at rettergangen i blandt andet straffesager skal finde sted inden en rimelig frist. Efter konventionens artikel 5, stk. 3, skal en varetægtsfængslet være berettiget til at få sin sag pådømt inden en rimelig frist. Rigsadvokaten har i RM 12/1998 om indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden fastsat nærmere regler for indberetning af domme og kendelser, der indeholder en udtrykkelig vurdering af spørgsmål vedrørende konventionens betydning for en konkret sag, herunder sagsbehandlingstiden.

Justitsministeriet har i en cirkulæreskrivelse af 22. december 1997, jf. Jmcis. af 23. juni 1998, om udmøntning af Jmcis. af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. fastsat visse målsætninger for sagsbehandlingstiden i politikredsene.

1.2.3. Specifikke målsætninger for sagsbehandlingstiden

1.2.3.1. Arrestantsager. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 3/1997 er der med henblik på at sikre, at varetægtsfængslinger bliver af så kort varighed som muligt, fastsat regler om indberetning fra politikredsene til statsadvokaterne om sager, hvor varetægtsfængslingen har strakt sig over mere end 3 måneder.

1.2.3.2. Sager vedrørende unge lovovertrædere. Retsforfølgningen mod unge lovovertrædere bør af mange grunde gennemføres og afsluttes så hurtigt som muligt.

Det følger af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7/1998, pkt. 2.1.2.4., at politiet hvis det skønner, at en sag egner sig til at blive afgjort med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt snarest muligt skal underrette de sociale myndigheder, således at disse kan iværksætte en undersøgelse af den unges forhold og af mulighederne for at anvende en ungdomskontrakt eller eventuelt hjælpeforanstaltninger uden ungdomskontrakt. Det fremgår endvidere af meddelelsens pkt. 2.1.2.6., at politikredsene med henblik på at sikre, at den retlige godkendelse af vilkår om ungdomskontrakt kan ske så hurtigt som muligt skal søge etableret ordninger med de stedlige retter, der medfører, at behandling af disse sager kan ske, så snart kontrakten er underskrevet.

1.2.3.3. Voldsager. I Rigsadvokatens vejledning af 11. januar 1994 om nedbringelse af sagsbehandlingstiden for voldssager er der opstilledet to målsætninger, hvorefter det må tilstræbes, at det samlede tidsforbrug fra anmeldelse i praksis identifikationen af gerningsmanden til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 30 dage, og at sagen fremsendes til retten inden 1 uge efter, at efterforskningen er afsluttet.

Der er efter Rigsadvokatens Meddelelse nr. 8/1997 pligt for politimestrene (Politidirektøren) til kvartalsvis til statsadvokaterne at indberette samtlige voldssager, hvor der er idømt ubetinget straf, eller hvor anklagemyndigheden har vurderet, at sagen ville medføre ubetinget frihedsstraf, selvom byretten har afgjort sagen med en mildere sanktion. Indberetningsordningen omfatter både endelige domme og domme, der er anket til landsretten. Indberetningen fra politikredsene sker på et særligt skema, hvoraf tidsforbruget i de enkelte led fremgår. Er tiltale rejst senere end 2 måneder efter identifikationen, skal årsagen hertil oplyses.

1.2.3.4. Miljøstraffesager. Det følger af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/1998 om behandling af miljøstraffesager pkt. 2.3., at politiet i større og vanskelige miljøsager bør involvere statsadvokaten på det tidligst mulige tidspunkt med henblik på fastsættelse af sigtelsens omfang, herunder eventuelt ved foretagelse af en hensigtsmæssig beskæring. Det følger endvidere af meddelelsens pkt. 6.2., at en politikreds skal orientere statsadvokaten om alle miljøstraffesager, der ikke er eller kan forventes færdigbehandlet indenfor 6 måneder fra anmeldelsens indgivelse eller efterforskningens indledning til afgørelsen af tiltalespørgsmålet og om baggrunden for denne sagsbehandlingstid.

2. Vejledende retningslinier for statsadvokaternes kontrol- og tilsynsvirksomhed

2.1. Udøvelse af kontrol- og tilsynsvirksomhed udenfor egentlige eftersynsforretninger

2.1.1. Den løbende almindelige kontrol med sagsbehandlingen

Ved den almindelige sagsbehandling i statsadvokaturerne bør det indgå som en fast bestanddel, at blikket er rettet på tidsforløbet og kvaliteten af politiets efterforskning og den juridiske sagsbehandling i politikredsene. Sagsbehandlingstiderne bør navnlig kontrolleres i de sagstyper, for hvilke der er fastsat specifikke målsætninger, ligesom det bør efterses, om de målsætninger, som fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. december 1997, efterleves.

Det bør endvidere påses, at retsplejelovens formelle regler er iagttaget, og at sagen i øvrigt er behandlet i overensstemmelse med de gældende regler.

2.1.2. Høringer

Er der i forbindelse med behandlingen af sagen foretaget høringer af særmyndigheder, bør opmærksomheden være henledt på, om høringerne er udformet på en hensigtsmæssig måde. Høring af en særmyndighed bør således ske på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt. Særmyndighedernes opgave bør søges lettet gennem en præcisering af høringstemaet og eventuelt ved, at der i forbindelse med høringen gives en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen kan bestå i en henvisning til en af politiet udfærdiget resumérapport eller en forholdsfortegnelse eller en (eventuel foreløbig) retsmødebegæring eller et udkast til anklageskrift.

Uhensigtsmæssige ekspeditionsformer og konstatering af ikke acceptable sagsbehandlingstider bør give anledning til, at statsadvokaten henleder vedkommende politimesters (Politidirektørens) opmærksomhed herpå.

2.1.3. Sager vedrørende omfattende økonomisk kriminalitet og større sagskomplekser vedrørende overtrædelse af særlovgivningen

I sager vedrørende mere omfattende økonomisk kriminalitet og i større sagskomplekser vedrørende overtrædelser af særlovgivningen er det vigtigt, at det på så tidligt et tidspunkt som muligt overvejes, om sagen eventuelt bør beskæres. Der bør mellem statsadvokaterne og politimestrene (Politidirektøren) aftales arbejdsgange, som sikrer, at den fornødne underretning til statsadvokaten finder sted, således at drøftelser om beskæring, revision m.v. kan ske på et så tidligt tidspunkt som muligt.

2.1.4. Kontrol i forbindelse med behandlingen af erstatningssager efter retsplejelovens kapitel 93 a

En del af sagerne vedrører erstatning for stedfundne ransagninger. Det gælder antageligt for en betydelig del af de foretagne ransagninger, at der ikke sker nogen retlig prøvelse under efterforskningen. Der kan derfor i forbindelse med statsadvokatens behandling af et erstatningskrav efter retsplejelovens kap. 93 a være anledning til at efterprøve, om betingelserne for ransagning har været opfyldt. Der kan således i de tilfælde, hvor politiet ikke har afventet rettens forudgående godkendelse, være grund til at foretage en vurdering af, om undersøgelsens øjemed ville være forspildt ("periculum in mora"), hvis rettens forudgående kendelse skulle afventes. Har der foreligget et samtykke til en ransagning, kan der være anledning til at efterprøve, om de materielle betingelser for at foretage ransagningen har været opfyldt.

For andre straffeprocessuelle indgreb, herunder stedfundne anholdelser, kan der være anledning til at vurdere lovligheden og nødvendigheden af indgrebets foretagelse.

2.1.5. Iværksættelse af person- og mentalundersøgelser

Det bør endvidere i forbindelse med statsadvokatens almindelige sagsbehandling påses, at personundersøgelser er iværksat i det omfang, som er foreskrevet i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/1992. Det bør herunder påses, at personundersøgelse er iværksat på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagsgangen, således at indhentelse af en personundersøgelse ikke forlænger tidspunktet for afgørelse af tiltalespørgsmålet og sagens indbringelse for retten. Tilsvarende gælder indhentelse af mentalundersøgelse. Er der tale om sager vedrørende unge lovovertrædere, er det vigtigt at sikre en særlig hurtig reaktion fra de sociale myndigheder.

2.1.6. Frifindende domme

Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7/1992 pkt. 1.4., at politimestrene (Politidirektøren) skal underrette statsadvokaterne om domme, hvorefter den tiltalte frifindes helt eller i det væsentlige. Underretningen sker ved indsendelse af en kopi af dommen til statsadvokaten.

Som oftest skyldes frifindelsen. at retten ikke har fundet sagens beviser tilstrækkeligt vægtige. Frifindelsen kan også bero på en ikke fyldestgørende beskrivelse i anklageskriftet af gerningsindholdet eller bero på et ukorrekt valg af straffebestemmelse. Ved statsadvokatens løbende eller periodiske gennemgang af de indsendte domme bør tilfælde, hvor frifindelsen beror på forkert eller uhensigtsmæssig tiltalerejsning, registreres, således at spørgsmålet kan drøftes med politimesteren (Politidirektøren), eventuelt i forbindelse med en eftersynsforretning. Tilsvarende gælder, hvis man ved gennemgang af de indsendte domme kan konstatere, at der i en politikreds rejses tiltale i videre omfang, end der er grundlag for i retspraksis, f.eks. i færdselssager med påstand om betinget frakendelse.

2.2. Udøvelse af kontrol- og tilsynsvirksomhed i politikredsene

2.2.1. Hyppighed og forvarsling af eftersynsforretninger

Statsadvokaterne bør så vidt muligt afholde en eftersynsforretning ved hvert politimesterembede indenfor en 2-års periode. Politimesteren (Politidirektøren) bør varsles i rimelig tid om en påtænkt eftersynsforretning.

Det er som udgangspunkt statsadvokaten personligt, som forestår udførelsen af efter synsforretningerne med bistand af en vicestatsadvokat/assessor. Turnusfuldmægtige medvirker efter statsadvokatens nærmere bestemmelse.

2.2.2. Brugen af politikredsens interne kontrolforskrifter

I det omfang, der i politikredsen findes en mere generel beskrivelse af, hvorledes den interne kontrol (politimesterens/Politidirektørens egenkontrol) søges gennemført, vil det være tidsbesparende og en god hjælp for statsadvokaten i forbindelse med dennes arbejde ved eftersynsforretningen, hvis politiledelsens skriftlige materiale herom overlades til statsadvokaten.

2.2.3. Brugen af kriminalregisterets erindringslister

Rigspolitichefens Afdeling D, Kriminalregisteret, udsender løbende erindringslister til politikredsene (Politidirektøren) og statsadvokaterne. Listerne indeholder oplysning om sager, hvor der er rejst sigtelse for strafbart forhold, og hvor der er forløbet i år fra sigtelsesdatoen, uden at afgørelsen er indberettet til Kriminalregisteret.

Den seneste erindringsliste bør gennemgås, og politimesteren (Politidirektøren) bør i god tid inden eftersynsforretningen anmodes om at fremtage de af statsadvokaten udpegede sager, således at de er tilstede ved eftersynsforretningen, og således at det senest ved eftersynsforretningen er på det rene, om nogle af sagerne er afsluttet efter erindringslistens udfærdigelse. Henstår en sag stadig som uafsluttet, må grunden hertil oplyses, senest i forbindelse med eftersynsforretningen.

Erindringslisterne er et endvidere et gavnligt supplement til den interne kontrol i politikredsene og virker samtidig som et incitament til, at politimestrene (Politidirektøren) indretter forretningsgange til klarlæggelse af grunden til, at straffesager, hvor der er rejst sigtelse, ikke har fundet deres afgørelse indenfor en periode af et år.

2.2.4. Brugen af Politiets Sagsstyrings System (POLSAS)

Den interne kontrol med straffesagernes behandling er opbygget på forskellige måde i politikredsene. Fælles er, at der gennem journalsystemet er sikret en fremtagelsesprocedure med henblik på at kunne kontrollere, at sagerne behandles indenfor en rimelig tid, og at der sker en færdiggørelse af den enkelte sag.

Politiets Journal- og Døgnrapportsystem giver mulighed for at udskrive oplysninger, der kan anvendes til brug ved statsadvokaternes eksterne kontrol med sagsbehandlingstider og kvaliteten af sagsbehandlingen, herunder afgørelser m.v.

Når Politiets Sagsstyringssystem er fuldt udbygget og implementeret ved samtlige politikredse, må det antages, at statsadvokatens muligheder for at udøve denne kontrol vil blive øget i mærkbar grad. Tilsvarende gælder politimesterens muligheder for at udøve egenkontrol.

Der henvises til beskrivelsen af Politiets Sagsstyrings System (POLSAS) i bilaget.

2.2.5. Gennemgang af afviste og sluttede sager

Der bør i forbindelse med en eftersynsforretning foretages en gennemgang af sager, som politimesteren (Politidirektøren) har afgjort med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Gennemgangen bør også omfatte sager, hvor der er sket afvisning af anmeldelsen og sager, hvor der er truffet beslutning om indstilling af efterforskningen. Gennemgangen bør ske med henblik på at afdække sagsbehandlingstiderne og på at efterkontrollere grundlaget for afvisning og slutning af sagerne. Tidsmæssige grunde tilsiger, at gennemgangen alene bør vedrøre en udvalgt periode, fx samtlige sluttede sager indenfor 1 måned.

Det kan være hensigtsmæssigt, at sagerne for den udvalgte periode er rekvireret forud for eftersynsforretningen, således at statsadvokatens gennemgang har fundet sted inden eftersynsforretningens foretagelse.

Det må som udgangspunkt være reglen, at beslutning om tiltalefrafald og påtaleopgivelse er taget af politiets jurister. Gennemgangen af sagerne vil vise, om dette er tilfældet, og om de begrundelser, der er givet i forbindelse med sagernes slutning, er tilstrækkelige. Gennemgangen af sagerne vil endvidere belyse, om der er sket fornøden underretning til dem, der har krav på underretning, jf. herved Rigsadvokatens vejledning om underretning i sager om afvisning af anmeldelser, indstilling af efterforskning, påtaleopgivelse og tiltalefrafald.

Sagerne bør kort beskrives i referatet af eftersynsforretningen med henvisning til politimesterens (Politidirektørens) journalnummer. Hvis der er særlige bemærkninger at gøre, vil det være naturligt, at dette sker i forbindelse med omtalen af den enkelte sag. Der er anbefalelsesværdigt at foretage en sammenfattende afsluttende vurdering af politimesterens (Politidirektørens) administration af sager, hvor påtale er opgivet og tiltale er frafaldet.

2.2.6. Særligt vedrørende sager angående unge lovovertrædere

Den tidsmæssige afvikling af disse sager bør underkastes en særlig behandling i forbindelse med eftersynsforretningen. Det bør således undersøges, på hvilket tidspunkt i sagsforløbet politiet har foretaget høring af de sociale myndigheder, ligesom tidsforbruget hos de sociale myndigheder ved deres undersøgelser og ved deres høringssvar bør beskrives. Også varigheden omkring den retlige behandling bør belyses.

2.2.7. Sager vedrørende mere omfattende økonomisk kriminalitet samt større sagskomplekser vedrørende overtrædelse af særlovgivningen

Der er ovenfor under pkt. 2.1.3. fremhævet det ønskelige i, at statsadvokaten løbende er orienteret om sådanne sager. I forbindelse med eftersynsforretningerne bør den tidsmæssige afvikling af allerede indberettede sager vurderes og drøftes, ligesom det bør oplyses, om der er tilkommet yderligere sager af ovennævnte kategori. Er det sidste tilfældet, vil der i forbindelse med eftersynsforretningen være anledning til, at der sker en overordnet drøftelse af spørgsmål om prioritering, beskæring, revision m.v.

2.2.8. Skatte- og momssager

Told- og Skatteregionerne sender genpart af tiltalebegæringer i skatte- og momssager til underretning for statsadvokaterne, som efter journalisering sætter sagen i erindring, typisk 3-4 måneder, hvorefter politimesteren (Politidirektøren) spørges om, hvad der er passeret i sagen. En række af sagerne finder deres afgørelse med en udenretlig bødevedtagelse.

I forbindelse med en eftersynsforretning kan det i visse situationer være anbefalelsesværdigt at fremtage genpart af tiltalebegæringerne, således at det eventuelt under eftersynsforretningen kan blive oplyst, hvorledes der er forholdt i sagerne.

2.2.9. Gennemgang og kontrol af sager, der er omfattet af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. december 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v.

I forbindelse med eftersynsforretningen vil det være hensigtsmæssigt, at politimesteren (Politidirektøren) redegør for opfyldelsen af de generelle målsætninger, der er fastsat af Justitsministeriet, og de lokale målsætninger, der er fastsat i politikredsen. Det bør endvidere for en udvalgt periode undersøges, om de forurettede i forbindelse med indgivne anmeldelser er blevet orienteret om foreskrevet i cirkulæreskrivelsen.

2.2.10. Voldssager og arrestantsager

Indberetningerne fra politikredsene om disse sagskategorier til statsadvokaterne efter Rigsadvokatens Meddelelse nr. 3/1997 og nr. 8/1997 vil som udgangspunkt blive løbende gennemgået og vurderet hos statsadvokaterne. Det vil i forbindelse med eftersynsforretningerne være naturligt, at indberetningerne på ny gennemgås, således at særlige forhold herunder ikke acceptable sagsbehandlingstider kan drøftes med politimesteren (Politidirektøren). Det vil være anbefalelsesværdigt for en udvalgt periode at gennemgå samtlige arrestantsager og dermed også de sager, som ikke er omfattet af indberetningspligten med henblik på at klarlægge tidsforbruget i efterforskningsleddet, ved indhentelse af person- og mentalundersøgelser og ved den juridiske sagsbehandling.

2.2.11. Tidsforbruget i straffesager i øvrigt

Der bør også for straffesager, som fremmes til dom, og som ikke falder ind under de under pkt. 2.2.10. nævnte sagskategorier, stikprøvevis eller for en udvalgt periode ske en gennemgang af sagsbehandlingstiderne, således at også tidsforbruget ved den retlige behandling kan belyses.

2.2.12. Særligt vedrørende tilintetgørelse af materiale, der ved legemsindgreb eller indgreb i meddelelseshemmeligheden er kommet til politiets kendskab

Der er i retsplejelovens § 791 givet regler om tilintetgørelse af båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der er kommet i politiets besiddelse i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden. Hovedreglen er, at materialet skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Spørgsmålet kan forelægges for retten.

Efter retsplejelovens § 792 f må politiet ikke opbevare personfotografier med henblik på senere identifikation af personer, der ikke har været sigtet, eller som er frifundet, eller mod hjem påtale er opgivet. Politiet må endvidere ikke opbevare andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer, der ikke har været sigtet. Politiet skal endvidere straks tilintetgøre oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved et legemsindgreb, som retten nægter at godkende i medfør af § 792 c, stk. 3, 2. pkt., eller som retten finder uhjemlede.

I forbindelse med eftersynsforretningen bør det sikres, at regelsættet om tilintetgørelse følges. Det bør således i tilfælde hvor tilintetgørelse ikke har fundet sted vurderes, om efterforskningen stadig bør stå åben, eller om der nu bør tages stilling til, om påtale i sagen skal opgives.

2.2.13. Øvrige emner, som eventuelt bør inddrages i forbindelse med eftersynsforretningen

Der kan gennem statsadvokatens almindelige sagsbehandling være skabt en formodning om, at afviklingen af nogle sagskategorier i en politikreds, fx sager eller sagstyper fra en af kriminalpolitiets afdelinger, ikke sker i et rimeligt hurtigt tempo. Dette vil kunne give anledning til, at der under eftersynsforretningen sker en mere specifik drøftelse af sagsbehandlingsmåden i den pågældende afdeling.

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b skal politimesteren (Politidirektøren) fremsende en notits til statsadvokaten, når en klage over politipersonalets adfærd i tjenesten er henlagt efter en drøftelse med en overordnet polititjenestemand (notitssager). Sondringen mellem sager, der er omfattet af regelsættet om politiklagenævnssager, og dispositionsklager er til tider vanskelig. Det er derfor anbefalelsesværdigt at foretage en gennemgang af politimesterens (Politidirektørens) klagejournal med henblik på en vurdering af politimesterens (Politidirektørens) behandling af sager, hvor der klages over politiets dispositioner.

Det forekommer jævnligt, at tilgangen af store sagskomplekser for en periode belaster en politikreds på meget mærkbar vis. Dette vil næsten undtagelsesfrist afstedkomme en afsmittende effekt på afviklingen af andre sager ved politimesterembedet såvel i efterforsknings- som juristleddet. Forekomsten af sådanne ressourcekrævende sager bør omtales og beskrives i referat vedrørende eftersynsforretningen. Hele afviklingsproblemstillingen, herunder behovet for tilførsel af assistance udefra, vil være et emne, som vil være egnet til at drøfte med politiledelsen under eftersynsforretningen.

Der vil kunne være anledning til, at statsadvokaten for en periode eller for nogle udvalgte kriminalitetstyper orienterer sig om tidspunktet for iværksættelse af strafafsoningen samt for andre spørgsmål vedrørende straffuldbyrdelsen, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1.

2.2.14. Drøftelser med politiledelsen m.fl. i forbindelse med eftersynsforretningen

Det følger af sagens natur, at der under eftersynsforretningen sker en mere almindelig drøftelse med politimesteren (Politidirektøren). Eftersynsforretningen vil i øvrigt typisk give anledning til, at særlige spørgsmål, herunder anvendelse af særlige efterforskningsskridt, tages op til en drøftelse mellem statsadvokaten og politimesteren (Politidirektøren).

Har ny lovgivning eller administrative forskrifter fra Justitsministeriet eller Rigsadvokaten f.eks. på det straffeprocessuelle område nødvendiggjort ændringer i politiets sagstilrettelæggelse, sagsbehandling eller arbejdsrutiner, vil der i forbindelse med drøftelser med politimesteren (Politidirektøren) kunne være anledning til, at der sker en orientering om politiledelsens interne opfølgende instrukser og om den løbende kontrol med efterlevelsen heraf.

Det vil være naturligt, at der tillige finder samtaler sted med politikredsens øvrige jurister og med politiinspektøren og kriminalinspektøren og deres stedfortrædere, ligesom der kan være behov for, at der sker en drøftelse med afdelingslederne i kriminalpolitiet. Der bør også afsættes tid til drøftelser med ordenspolitiets sekretariat. Sekretariaternes opgaver og funktion kan der være anledning til at beskrive, herunder kompetencefordelingen. Spørgsmålet om, i hvilket omfang der sker juridisk visitation af de sager, der tilgår sekretariaterne, kan endvidere være et emne, der egner sig til beskrivelse og vurdering.

2.2.15. Udfærdigelse af referat af eftersynsforretningen

Der udarbejdes et referat af eftersynsforretningen. Referatet bør indeholde en beskrivelse af den stedfundne eftersynsforretning med omtale af de sager og emner, som har været genstand for undersøgelse. Har der været særlige bemærkninger at gøre, bør dette fremgå af referatet. Endvidere bør der ske en omtale af de drøftelser, som har fundet sted med politimesteren (Politidirektøren) og med de øvrige personalegrupper i politikredsen.

Inden der udsendes et endeligt referat, vil det være anbefalelsesværdigt, at politimesteren (Politidirektøren) får adgang til at fremkomme med eventuelle bemærkninger, som i givet fald vil kunne indarbejdes i det endelige referat.

Det endelige referat tilsendes politimesteren (Politidirektøren) og Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten, den 10. februar 1999

Henning Fode