Vejledning fra Miljøstyrelsen om Betalingsregler for spildevandsanlæg

Bilag 1

Bilag 1

Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger

I medfør af Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997 har kommunalbestyrelsen vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kommunens kloakforsyning.

Kapitel 1

Indledning

Med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, er der fastsat regler for, hvordan kommunalbestyrelserne skal udforme betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.

Området var indtil 1974 reguleret af regler i vandløbsloven og efter 1. oktober 1974 af § 27 i miljøbeskyttelsesloven.

Et af de vigtigste formål med indførelsen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. har været at gennemføre en forenkling af retstilstanden på området. Der har tidligere været anvendt mange forskellige kriterier for udgiftsfordelingen med det formål at opnå størst mulig retfærdighed i fordelingen af udgifterne, således at den enkelte udleder kom til at betale for det, han belastede den samlede ordning med. Dette førte imidlertid til meget detaljerede og vanskeligt administrerbare regler og en uoverskuelig og uensartet retstilstand.

Loven - der senest er ændret ved lov nr. 325 af 14. maj 1997 - tilsigter således at danne rammerne for udarbejdelse af ensartede og enkle regler og dermed mere forståelige og administrerbare regler for afholdelse og fordeling af udgifter til spildevandsanlæg.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 124 af 16. juli 1992 og supplement til vejledning af 9. juli 1997 om udformning af betalingsregler for spildevandsanlæg og kan anvendes fuldt ud, når kommunen har udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med den seneste ændring af loven (lov nr. 325 af 14. maj 1997).

Kommunerne skal senest den 1. januar 1999 have udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Vejledningens tekst til bestemmelsen i lovens § 7a om kontraktligt medlemskab finder dog anvendelse fra 1. juli 1997, uanset om kommunen har udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Kapitel 1

Vedtægtens område

Vedtægten gælder for eksisterende og kommende spildevandsanlæg under .....Kommunes kloakforsyning.

Under kloakforsyningen hører offentlige spildevandsanlæg og privatejede spildevandsanlæg, der er tilsluttet - eller kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.

I offentlig kloakerede områder, er kommunen forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Det er kommunen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.

Alle ejere af fast ejendom inden for kloakopland er i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 pligtige til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når tilslutningsmulighed foreligger, samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser.

§ 1. Kloakforsyningen er forpligtet til at forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægget, således at det rensemæssigt opfylder det af kommunalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, udstedte påbud.

Udførelse

Bilag 2

Bilag 2

Miljøstyrelsens standardkontrakt ved medlemsskab af kloakforsyningen.

Kontrakt

I henhold til § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

mellem

kloakforsyningen i XXXX kommune

(herefter: “Kloakforsyningen”)

og

ejeren/ejerne, (navn(e))

(herefter: “Ejeren”)

af

ejendommen (adresse og matrikel nr.)

(herefter: “ejendommen”)

om

Ejerens medlemskab af Kloakforsyningen, der skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning på ejendommen (herefter “anlægget”), der rensemæssigt opfylder kommunens påbud af (dato).

Anlæggets udførelse, drift og vedligeholdelse

Kapitel 2

Lovens grundlæggende principper

2.1. Lovens ordning og anvendelsesområde

Loven danner alene den overordnede ramme for de enkelte kommunalbestyrelsers udformning af betalingsregler for såvel offentlige som private spildevandsanlæg. De nærmere regler om betalingsordningen skal fastsættes i en af kommunalbestyrelsen udarbejdet vedtægt, der skal omfatte hele kommunen, jf. lovens § 3, stk. 2. Grundlaget for opkrævning af bidrag til spildevandsanlæg er således en kommunal betalingsvedtægt, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med lovens regler.

Den af kommunalbestyrelsen vedtagne betalingsvedtægt offentliggøres efter de regler, der gælder for kommunale vedtægter, f.eks. i den lokale presse.

Efter loven forestår kommunalbestyrelsen udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg. Kommunen skal endvidere forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg, der i medfør af lovens § 7a er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.

2.1.1. Fuld brugerbetaling

Loven bygger på et princip om, at kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af brugerne og dermed også "forurenerne" efter ensartede retningslinier. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en 100 pct. brugerfinansiering.

2.1.2. Hvile-i-sig-selv-princippet

Økonomien i den kommunale kloakforsyning skal hvile i sig selv. Det betyder, at der ikke må opkræves større samlede bidrag, end hvad der svarer til omkostningerne ved anlæg og drift af kloakforsyningen.

Princippet indebærer endvidere, at der skal være balance mellem kloakforsyningens samlede indtægter og udgifter - og altså ikke alene balance i det enkelte anlægs indtægter og udgifter. Balancen skal ikke nødvendigvis være til stede i de enkelte regnskabsår, men blot over en vis periode.

2.1.3. Ensartede bidrag for ensartede grupper

Loven bygger på en forsyningsselskabsmodel, hvor spildevandsbidrag for ensartede grupper af udledere er de samme uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen og uanset hvilke omkostninger, der er forbundet med den pågældende ejendoms deltagelse i ordningen.

Bidragene beregnes som ovenfor omtalt under 2.1.2 på baggrund af kloakforsyningens samlede udgifter.

2.1.4. Definition på offentlige og private spildevandsanlæg

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg indeholder ingen definition af offentlige eller private spildevandsanlæg men bygger på den definition heraf, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen), og i lov om miljøbeskyttelse.

Efter spildevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 5 forstås ved et spildevandsanlæg åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet eller til afledning til jorden.

Vurderet på baggrund af en konkret domstolsafgørelse og i overensstemmelse med den oprindelige definition i den tidligere vandløbslov, hvorfra reguleringen af spildevandsområdet blev flyttet ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttrædelse, skal ovennævnte definition fortolkes således, at der er tale om et spildevandsanlæg, når anlægget tjener til afledning og/eller behandling af spildevand.

Efter lov om miljøbeskyttelse § 30, stk. 7 og spildevandsbekendt-gørelsens § 3, stk. 7 forstås ved offentlige spildevandsanlæg et spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.

Spildevandsanlæg, der etableres som følge af tilbud om kontraktligt medlemskab efter lov om betalingsregler § 7a, er dog private spildevandsanlæg, selvom de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen. Dette vil blive uddybet i en ny spildevandsbekendtgørelse, der udarbejdes som opfølgning på lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne land m.v.)

I overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 8, forstås ved private spildevandsanlæg alle spildevandsanlæg, der ikke er offentlige, det vil sige anlæg, hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de interessenter, der er tilsluttet det pågældende anlæg.

Hvorvidt et spildevandsanlæg er offentligt eller privat skal fremgå af kommunens spildevandsplan, jf. miljøbeskyttelsesloven § 32, stk. 1, nr. 6.

Grænsen mellem offentlige og private spildevandsanlæg

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, at der er tilslutningspligt til offentligt spildevandsanlæg for en ejendom, når stikledning er ført frem til grundgrænsen.

Det følger endvidere af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 1, at kommunalbestyrelsen alene forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige anlæg. Kloakforsyningens midler kan således som udgangspunkt ikke anvendes til private anlæg på privat grund. Dog findes en undtagelse hertil i lovens § 7a.

Det er således almindeligvis antaget, at grundgrænsen til en ejendom skal betragtes som snitfladen mellem offentlige og private spildevandsanlæg. Grænsen for, hvad der betragtes som offentligt spildevandsanlæg, falder således sammen med grundgrænsen til den enkelte ejendom eller områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg.

2.1.5. Definition på boligenheder og erhvervsvirksomheder

En boligenhed kan defineres som en énfamiliesbolig med selvstændigt køkken, og definitionen en boligenhed vil således bl.a. omfatte et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus eller lignende.

Definitionen erhvervsejendomme omfatter alle ejendomme, der ikke kan henregnes til beboelse alene - dvs. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg med andet end husspildevand.

2.1.6. Fælles nedsivningsanlæg

Loven finder efter lovens § 1, stk. 4, tilsvarende anvendelse på fælles nedsivningsanlæg, der er etableret med tilladelse efter tidligere gældende bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven.

2.1.7. Bidragstyper og størrelse

Bidragene til dækning af udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg består af et engangsbidrag og årlige bidrag, jf. lovens § 1, stk. 3.

Engangsbidraget opkræves i form af et standardtilslutningsbidrag, der betales for tilslutningsmuligheden (når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen) eller ved den faktiske tilslutning (når grundejeren har etableret ledninger på grunden og har tilsluttet sig den offentlige stikledning).

Der er ikke mulighed for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag, når der én gang er betalt tilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 1.

De årlige bidrag udgøres som udgangspunkt af vandafledningsbidrag, der opkræves løbende. Herudover kan der for særligt forurenet spildevand opkræves særbidrag. For statslige, amtskommunale og kommunale veje opkræves ikke vandafledningsbidrag men derimod vejbidrag.

De årlige bidrag fastsættes af kommunalbestyrelsen for det kommende år i forbindelse med den årlige budgetlægning. Engangsbidragene og de årlige bidrag skal tilsammen dække kloakforsyningens udgifter til anlæg og drift.

2.1.8. Hvilke udgifter dækkes gennem bidrag

De udgifter, der kan dækkes af bidrag fra de tilknyttede brugere af kloakforsyningen, er efter lovens § 1, stk. 2, foruden de direkte udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, også udgifter til ejendomserhvervelse og rådighedsindskrænkninger i forbindelse med etablering af spildevandsanlæg samt udgifter til driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser til udbygning og modernisering af de kommunale spildevandsanlæg.

Endvidere kan udgifter til uddannelse af personale, der betjener renseanlæg m.v., og øvrige udgifter herunder administration og tilvejebringelse af spildevandsplaner dækkes i det omfang, udgifterne kan henføres til aktiviteter, som omfatter spildevandsanlæggets etablering og drift.

Derudover skal de udgifter, der afholdes af kloakforsyningen til udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg efter lovens § 7a (kontraktligt medlemskab), ligeledes dækkes gennem bidrag.

Derimod kan udgifter, der ikke kan henføres til kloakforsyningens udførelse, drift eller vedligeholdelse af spildevandsanlæg - såsom varetagelse af recipientvedligeholdelse eller restaurering - ikke dækkes af bidrag fra brugerne af kloakforsyningen, medmindre der for kloakforsyningen er tale om et ansvarspådragende forhold, hvor kloakforsyningen er erstatningspligtig for forurening af en recipient. Et teoretisk eksempel på en sådan situation kunne være, at kloakforsyningen anses som erstatningspligtigt i forhold til oprensning af en forurenet sø som følge af en mangeårig ulovlig kommunal udledning.

2.1.9. Hvem skal betale bidrag

Både engangsbidrag og de årlige bidrag til spildevandsanlæg påhviler som udgangspunkt den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom, jf. lovens § 1, stk. 2.

I overensstemmelse med dette udgangspunkt vil et pålignet bidrag i de tilfælde, hvor en ejer af fast ejendom udlejer sin ubebyggede grund eller sin grund med tilhørende bygninger, påhvile ejeren af den faste ejendom.

Forholdet mellem en ejer og en lejer af en bygning eller en lejlighed er ikke reguleret i loven, og hvorvidt udlejer kan vælte sine udgifter over på lejeren, må således afhænge af lejekontrakten og almindelige lejeretlige regler.

Som en undtagelse fra hovedreglen påhviler tilslutningsbidraget, i de tilfælde hvor grundejeren og ejeren af bygningerne på grunden ikke er den samme, ejeren af grunden, mens de årlige bidrag kan opkræves hos ejeren af bygningerne, der er opført på den lejede grund.

Bidragene, den berørte ejer skal betale, udregnes på baggrund af betalingsvedtægten i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.

2.1.10. Hvem opkræver bidrag

Det er kommunalbestyrelsen, der foretager opkrævningen af bidrag til dækning af kloakforsyningens udgifter på kloakforsyningens vegne.

Den kommunale økonomi fungerer imidlertid ikke som en helhed. Kommunekassen og kloakforsyningens kasse er to adskilte kasser, og der kan ikke overføres midler fra kloakforsyningens kasse til andre kommunale aktiviteter.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 23. august 1991 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder er der fastsat nærmere regler om kommunernes mellemværender med kloakforsyningerne - herunder om forrentning af kommunernes eventuelle gæld til eller tilgodehavender hos kloakforsyningerne.

Hensynet til kloakforsyningens finansieringsbehov må varetages gennem fastsættelse af størrelsen af de årlige vandafledningsbidrag, der opkræves fra de tilsluttede ejendomme.

Kommunerne har automatisk låneadgang til spildevandsanlæg. Selvom lånet går til kloakforsyningen, er det kommunen, der optager lånet, og dermed kloakforsyningen, der låner midlerne af kommunen.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 13. december 1996 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendt-gørelsen) er der i § 2, stk. 1, nr. 4 skabt hjemmel for kommunerne til at optage lån til investeringsudgiften ved kloakering og renseanlæg.

Derudover er der i lånebekendtgørelsen skabt hjemmel i § 2, stk. 1, nr. 19, jf. §1, stk.1, nr. 2 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 24. juni 1994, til at kommunen - under nærmere fastsatte betingelser kan optage lån til ydelse af lån til grundejere, der har tilslutningspligt til kollektive anlæg.

Kapitel 2

Kloakforsyningens budget og regnskab

Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år budgettet og godkender regnskabet for kloakforsyningens udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om kloakforsyningens forventede udgifter og indtægter. Regnskabet følger det kommunale regnskabsår.

Kloakforsyningens regnskab fremstår på selvstændige konti i kommunernes regnskab og revideres sammen med dette.

Kloakforsyningens regnskab omfatter udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af kommunens spildevandsanlæg, fælles kommunale spildevandsanlæg og privatejede spildevandsanlæg, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet (efter lovens § 7a) et offentligt spildevandsanlæg, udgifter til udbygning af disse anlæg samt indtægter fra afledere af spildevand.

Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse og administration samt til forrentning af optagne lån. Lån, der ydes over kommunens mellemregningskonto for kloakforsyningen, forrentes med markedsrenten. På samme måde forrentes de midler på kloakforsyningens mellemregningskonto, der henligger i kommunens kasse.

Der kan over for kloakforsyningens regnskab opsamles midler i kommunens kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af kommunalbestyrelsen vedtagne investeringsplan.

§ 2. Kloakforsyningen forestår såvel udførelsen af selve anlægget som af eventuelle nødvendige forundersøgelser på ejendommen.

Bilag 3

Bilag 3

Lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Kapitel 3

Kapitel 3

Offentlige spildevandsanlæg

3.1. Tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 og 4, bestemmer kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan, om en ejendom skal tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg.

Når kommunen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen af en ejendom, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

Inden for et i kommunens spildevandsplan fastlagt kloakopland er det således den kommunale kloakforsyning, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren inden for oplandet er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger m.v. på egen grund, da kloakforsyningens midler ikke må anvendes til private anlæg på privat grund, dog undtaget anlæg etableret efter lovens § 7a.

I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at det som et led i kloakforsyningens forsyningspligt er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.

3.1.1. Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg ved hjælp af pumper eller tryksatte systemer

Hvis afledning af spildevandet ikke kan ske ved gravitation, skal kloakforsyningen for stadig at kunne opfylde sin forsyningspligt, i stedet bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for at der kan afledes spildevand ved tryksætning eller ved brug af pumper.

Ledningsnet på den private grund skal ligesom i tilfælde, hvor spildevandet kan afledes ved gravitation, etableres og finansieres af grundejeren i overensstemmelse med § 1 i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Som følge af at kloakforsyningens midler ikke kan anvendes til private anlæg på privat grund, kræver det forhold, at en kommune ønsker at aflede spildevandet ved tryksætninger eller ved brug af pumper på privat grund, at pumpen etableres som et offentligt anlæg.

I de tilfælde, hvor der etableres afledning af spildevandet ved tryksætninger eller ved brug af pumper, skal grundejeren således bekoste etablering af selve ledningsanlægget, dvs. ledninger, brønde m.v. på den private side af grundgrænsen, mens kloakforsyningen skal bekoste pumpe/trykanordning, elinstallationer m.v.

Kommunen skal herefter indgå en frivillig aftale med ejeren om etablering af pumpen m.v. som et offentligt anlæg med efterfølgende tinglysning af rådighedsindskrænkningen m.v. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, må kommunen i stedet foretage ekspropriation til pumpen m.v. med efterfølgende tinglysning af en deklaration på ejendommen.

3.1.2. El til pumpen

Med hensyn til finansieringen af udgifter til el i forbindelse med pumpeløsninger påhviler finansiering af udgiften af el til pumper tilsvarende kloakforsyningen.

Hvis en pumpeløsning endvidere kræver ombygning af ejendommens elforsyning - herunder lægning af kabler og ændring i ejendommens eltavle, skal kommunen tillige finansiere disse installationer.

3.2. Tilslutningsbidrag (engangsbidrag)

3.2.1. Hvem kan der opkræves bidrag fra

For tilslutning til kloaksystemet af såvel boliger som erhvervsejendomme i by- og landzone opkræves et standardtilslutningsbidrag, jf. lovens § 3, stk. 4.

Formålet med standardtilslutningsbidraget er at sikre enkle, let administrerbare og ensartede regler i hele landet.

Standardtilslutningsbidraget skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr for at deltage i fællesskabet. Bidraget er uafhængigt af de faktiske omkostninger ved tilslutningen. Bidraget skal primært dække kloakforsyningens anlægsomkostninger, men i det omfang de indkomne tilslutningsbidrag overstiger anlægsomkostningerne, skal de gå til dækning af driftsomkostninger, ligesom de årlige bidrag kan bruges til at dække anlægsomkostninger.

Standardtilslutningsbidraget skal opkræves fra ejendomme, der ligger inden for et i kommunens spildevandsplan angivet kloakopland, og som ikke tidligere har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, jf. lovens § 2, stk. 1.

Der kan ifølge lovens § 2, stk. 1, ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

At der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag i disse situationer gælder uanset størrelsen af det tidligere betalte tilslutningsbidrag, ligesom det også gælder for tilsluttede ejendomme, selvom der ikke er opkrævet tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningen.

Hvis kommunen anvender den fysiske tilslutning som forfaldstidspunkt, skal opkrævning derfor ske umiddelbart inden fysisk tilslutning eller umiddelbart efter tilslutning, for at der ikke indtræder passivitet - med deraf følgende udelukkelse af muligheden for at opkræve tilslutningsbidrag efter lovens § 2, stk. 1.

En ændret anvendelse af et areal eller en forøgelse af afledningen udløser ikke et nyt tilslutningsbidrag. Dette betyder dog ikke, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med meddelelse af tilslutningstilladelse ikke kan stille vilkår for tilslutningen, f.eks. forrensning, tilladelige vandmængder m.v.

Definition af en ejendom

Ved en ejendom forstås i overensstemmelse med udstykningslovens § 2 ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

For umatrikulerede arealer, f.eks. havne- og togdriftarealer, anses kommunegrænserne mod det tilstødende umatrikulerede areal i nabokommunen for skel.

Udstykning af en ejendom

Ved udstykninger fra en ejendom, der har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag, kan der ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag for stamparcellen, men for de udstykkede parceller, der udgør nye ejendomme, kan der opkræves tilslutningsbidrag, når der føres stikledning frem til grundgrænsen, idet disse ejendomme ikke tidligere har eksisteret som ejendomme og derfor heller ikke tidligere har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag.

Overgang fra umatrikuleret til matrikuleret ejendom udløser ikke i sig selv, at der skal betales tilslutningsbidrag, heller ikke hvis det umatrikulerede areal matrikuleres under flere matrikler. Umatrikulerede ejendomme vil ofte være tilsluttet det offentlige spildevandssystem med flere stik, f.eks. til værkstedsområde, stationsbygning m.v. Kun hvis der i forbindelse med matrikuleringen sker en egentlig frastykning, og der dermed opstår en ny tilslutningspligtig og bidragspligtig ejendom, er kloakforsyningen forpligtet til at føre stik frem til grundgrænsen, og der skal således opkræves tilslutningsbidrag for den frastykkede parcel.

3.2.2. Bidragets størrelse

Bidraget udgør 30.000 kr. eksklusive moms for en boligenhed og 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal for en erhvervs-

ejendom, jf. lovens § 3, stk. 4.

3.2.3. Dispensationsadgang til fastsættelse af lavere tilslutningsbidrag

I visse situationer kan det forekomme urimeligt at pålægge et standardtilslutningsbidrag, hvorfor der i lovens § 3, stk. 5 er indsat en dispensationsadgang, der dog kun er tænkt anvendt rent undtagelsesvis. Herefter kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.

Af særlige situationer, hvor det kan komme på tale at fravige kravet om standardtilslutningsbidrag, kan nævnes situationer, hvor anvendelsen af reglerne om standardtilslutningsbidrag vil føre til tilslutningsbidrag, der er helt ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den faktiske afledning, og hvor ejendommen vil blive stillet ringere end andre sammenlignelige ejendomme.

Som eksempler herpå kan nævnes ejendomme med mange boligenheder, f.eks. store etageejendomme, og erhvervsejendomme i byzone med et stort grundareal i forhold til den afledte spildevandsmængde. I disse tilfælde kan det i det konkrete tilfælde være rimeligt, at kommunen fraviger reglerne om standardtilslutningsbidrag, fordi disse ville føre til urimeligt store bidrag set i forhold til den faktiske afledning og de faktiske omkostninger ved en detailkloakering.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage i betragtning, at en ejendom, der er tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at aftage alt det spildevand, ejendommen er tilsluttet for, uanset om størrelsen af spildevandsmængden ændres. En erhvervsejendom, der har et stort grundareal, men en lille afledning, kan overgå til en anden produktion, der medfører større spildevandsmængder, hvilket må tages i betragtning, når rimeligheden i tilslutningsbidragets størrelse vurderes.

Kommunen skal endvidere - selvom der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde - sikre en ensartet anvendelse af den undtagelsesvise dispensationsmulighed i overensstemmelse med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

3.2.4. Reduceret bidrag ved delvis tilslutning

Når en ejendom efter kommunens spildevandsplan eller en særskilt tilladelse kun har ret til at aflede husspildevand til kloakkerne, kan der ikke opkræves fuldt tilslutningsbidrag, jf. lovens § 3, stk. 6. Reglen omfatter alle ejendomme uanset ejendommens status.

Tilslutningsbidraget for ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes til 60 pct. af det i § 3, stk. 4 nævnte standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusive moms. I områder, hvor tag- og overfladevand ikke tilsluttes til kloak, udgør tilslutningsbidraget således 18.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed eller pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal for erhvervsejendomme.

3.2.5. Bidrag for erhvervsejendomme i landzone

For at tage højde for de ofte store erhvervsarealer i landzone skal der for erhvervsejendomme i landzone ikke regnes med det faktiske grundareal, men et skønnet grundareal, der fastsættes ud fra det faktisk bebyggede areal og en skønnet bebyggelsesprocent., jf., lovens § 3. stk. 4. Formålet er så vidt muligt at sidestille erhvervsejendomme i landzone med erhvervsejendomme i byzone.

Det faktisk bebyggede areal udgøres af arealet på alle bygninger, hvorfra der skal tilledes spildevand til det offentlige kloaksystem.

Den skønnede bebyggelsesprocent skal fastsættes ud fra en vurdering af den formodede gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende erhvervsejendom i byzone.

Det på baggrund heraf fastsatte grundareal udgør grundlaget for betaling af standardtilslutningsbidraget på 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal.

Et eksempel på fastsættelse af grundareal for erhvervsejendomme i landzone kunne være følgende: En landbrugsejendom har et stuehus på 200 m 2 , et mælkerum på 50 m 2 og en lade med afløb på 100 m 2 . Det bebyggede areal , hvorfra der tilledes spildevand til det offentlige kloaksystem udgør således 350 m 2 . Hvis en tilsvarende erhvervsejendom i byzonen skønnes at have en bebyggelsesprocent på 25 pct. fastsættes bebyggelsesprocenten for erhvervsejendommen i landzonen herudfra. Den pågældende erhvervsejendom får således skønsmæssigt fastsat et areal på 1.400 m 2 og skal således betale 60.000 kr. eksklusive moms i tilslutningsbidrag svarende til 2 gange 30.000 kr., da grundarealet svarer til 2 gange påbegyndt 800 m 2 .

Ved ubebyggede erhvervsejendomme i landzone, hvor der ikke er et bebygget areal, der kan indgå i beregningen af det fastsatte grundareal, må kommunalbestyrelsen skønne et bebygget areal. Et sådant skøn må baseres på, hvad der normalt bebygges på en ejendom af den pågældende størrelse, og hvad der i givet fald kan opnås byggetilladelse til.

Som omtalt oven for under afsnit 3.1.4 udgør tilslutningsbidraget i områder, hvor tag- og overfladevand ikke tilsluttes til kloak, 18.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed eller pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal for erhvervsejendomme.

3.2.6. Forfaldstidspunkt

Tilslutningsbidraget forfalder, enten når ejendommen tilsluttes eller kan tilsluttes spildevandsanlægget, jf. § 3, stk. 3.

Tilslutningsbidraget kan altså tidligst opkræves fra det tidspunkt, hvor der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den pågældende ejendom, det vil sige når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen, og der dermed kan føres stik fra ejendommen (herunder ubebyggede grunde) til kloaknettet. Alternativt kan bidraget opkræves, når der foreligger fysisk tilslutning, dvs. når der er mulighed for afledning.

Det bør fremgå af kommunens betalingsvedtægt, hvilket af ovennævnte forfaldstidspunkter, der lægges til grund for opkrævningen af standardtilslutningsbidraget i hele kommunen.

3.2.7. Pristalsregulering

Standardtilslutningsbidrag for boligenheder og for erhvervsejendomme i by- og landzone samt de reducerede tilslutningsbidrag, jf. lovens § 3, stk. 4 - 6, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger, jf. lovens § 3, stk. 7.

Under denne kategori udarbejder Danmarks Statistik flere forskellige entreprisereguleringsindeks. Disse indeks beregnes fire gange årligt og offentliggøres blandt andet via Statistiske Efterretninger - Bygge- og anlægsvirksomhed.

Den enkelte kommune kan blandt disse indeks frit vælge et reguleringstal, som er i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 7. Kommunens valg af indeks bør fremgå af kommunens betalingsvedtægt.

Pristalsreguleringen foretages med udgangspunkt i datoen for lovens ikrafttræden.

3.2.8. Henstand og låneadgang for grundejeren

Der kan forekomme situationer, hvor det - uanset at tilslutningsmulighed foreligger - vil være rimeligt, at kommunalbestyrelsen yder henstand med betalingen af tilslutningsbidrag.

En henstandsordning skal have karakter af en afvikling af det forfaldne tilslutningsbidrag over en nærmere angiven årrække. Kommunerne kan selv definere vilkårene for afviklingsordningen, men den valgte afviklingsordning bør beskrives i betalingsvedtægten. En henstandsordning skal kunne benyttes af alle ejendomme, der ønsker at gøre brug af ordningen.

I medfør af Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 575 af 24. juni 1994 om lån til betaling af ejendomsskatter kan ejerne opnå lån hos kommunen i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt til kollektive anlæg, og kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over ejendomsskatter også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lignende.

Denne låneordning benævnes i daglig tale indefrysning. Lån kan som udgangspunkt kun ydes, hvis man opfylder de almindelige betingelser for at få indefrosset ejendomsskatter. Efter lov nr. 575 af 24. juni 1994 kræves således som udgangspunkt bl.a., at man skal have fast bopæl i landet, at man skal være fyldt 65 år eller modtage social pension, delpension eller efterløn. Herudover kræves, at ejendommen som udgangspunkt indeholder en beboelsesejendom, og at der stilles sikkerhed for lånet i form af et tinglyst pantebrev i ejendommen, der skal være placeret inden for ejendomsværdien.

3.3. Betalingsregler ved ændring af tilslutningsret og -pligt

Ved Miljøklagenævnets afgørelse af 12. august 1994 blev det slået fast, at en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, kan få ophævet sin tilslutningsret og -pligt helt eller delvist og dermed udtræde helt eller delvist af kloakopland.

I den seneste ændringslov nr. 325 af 14. maj 1997 er der på baggrund heraf fastsat regler for, hvordan ejendomme, der er eller har været tilsluttet offentlige spildevandsanlæg, og som ønsker enten at ophæve eller generhverve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, er stillet betalingsmæssigt.

3.3.1. Betingelser for udtræden

Spørgsmålet om ændring i tilslutningsretten og -pligten er med udgangspunkt i Miljøklagenævnets afgørelse af 12. august 1994 blevet drøftet i Spildevandsudvalget, der afsluttede sit arbejde med betænkning nr. 3 1996 om Spildevandsafledningen i det åbne land m.v.

Spildevandsudvalget har fundet det hensigtsmæssigt at opretholde Miljøklagenævnets fortolkning af miljøbeskyttelsesloven, men har samtidigt tilkendegivet, at der kan være behov for at fastsætte nærmere regler for, hvorledes en udtræden af kloakfællesskabet kan finde sted, hvilket grundlag, der skal være tilvejebragt forud for en beslutning om ophævelse af tilslutningspligten, og hvilke økonomiske konsekvenser en sådan udtræden skal have.

Udvalget har anbefalet, at udtrådte ejendomme ligestilles med ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet det kommunale kloakfællesskab.

Med ændringslov nr. 325 af 14. maj 1997 er der givet miljøministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten med udgangspunkt i Spildevandsudvalgets anbefalinger.

Denne bemyndigelse vil blive udmøntet i en ny spildevandsbekendtgørelse i overensstemmelse med Spildevandsudvalgets forslag til procedure ved hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet. Proceduren er følgende

1. Tilladelse til alternativ bortskaffelse meddeles under forudsætning af

· At tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt anvendelsen af grundvandet

· At Vandmiljøplanens krav ikke tilsidesættes.

· At en ændret udledning ikke resulterer i, at den samlede spildevandsmængde renses dårligere end hidtil.

· At en udtræden af fællesskabet ikke medfører omgåelse af forudsætningerne for Vandmiljøplanen.

2. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet meddeles af kommunalbestyrelsen under forudsætning af

· At der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen

· At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt

· At kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt

3.3.2. Tilbagebetaling ved ophævelse af tilslutningsret og -pligt

Udgangspunktet ved udtræden af kloakopland er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere en udtræden.

Kommunen må i sin skønsmæssige vurdering af, om der skal ske en økonomisk opgørelse i forbindelse med en konkret udtræden, lade dette ske i overensstemmelse med kloakforsyningens interesser og ikke tage for kloakforsyningen uvedkommende hensyn f.eks. til en virksomheds økonomi.

Problemstillingen om tilbagebetaling eller krav om økonomisk kompensation ved udtræden er først og fremmest aktuelt i følgende 2 situationer

1. En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet det offentlige kloakanlæg, ønsker at udtræde af kloakopland.

2. En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet for tag- og overfladevand, ønsker at bortskaffe dette vand eksempelvis via lokal nedsivning eller anden alternativ afledning.

Tilbagebetaling

Tilbagebetaling vil særligt kunne komme på tale i følgende tilfælde

1. Kommunen har valget mellem at tillade en virksomhed at udtræde eller foretage en udgiftskrævende udbygning af et renseanlæg. Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at den ved at tillade en udtræden undgår at skulle foretage en større udbygning af renseanlægget. Kommunen skal desuden kunne sandsynliggøre, at den efter virksomhedens udtræden ikke vil stå tilbage med en uudnyttet ekstrakapacitet, der vil være til større økonomisk skade for de øvrige tilsluttede end udbygningen af renseanlægget.

2. Kommunen kan ved at tillade udtræden for enkeltejendomme for så vidt angår tag- og overfladevand undgå at skulle foretage investeringer i bassinudbygning, større ledningsdimensioner og lignende.

Maksimering af tilbagebetalingsbeløbet

Tilbagebetalingsbeløbet må efter lovens § 4a, stk. 1, 2. pkt. maksimalt andrage det tilslutningsbidrag, ejendommen efter loven kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, selvom der kan være forskel på det tilslutningsbidrag, som grundejeren i sin tid har betalt ved tilslutningen, og det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet.

At tilbagebetalingsbeløbets maksimum alene må andrage maksimum for tilslutningsbidraget på det tidspunkt, hvor udtræden skal finde sted, begrundes i, at det ofte kan være svært at finde frem til, hvad der oprindeligt er betalt, ligesom der er nogle ejendomme, der aldrig har betalt tilslutningsbidrag. Et maksimum loft skal desuden varetage hensynet til ensartethed.

En ejendom, der alene udtræder for tag- og overfladevand, kan maksimalt få tilbagebetalt 40 % af tilslutningsbidraget på tilbagebetalingstidspunktet, jf. lovens § 4a, stk. 2, 1. pkt. Hvis standardtilslutningsbidraget på tilbagebetalingstidspunktet udgør 30.000 kr. eksklusive moms, vil det for en boligenhed beløbe sig til 12.000 kr. eksklusive moms og for en erhvervsejendom til 12.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal.

For ejendomme, der alene udtræder for en del af husspildevandet og/eller en del af tag- og overfladevandet, fastsættes maksimum for tilbagebetalingsbeløbet ud fra en forholdsmæssig beregning af, hvor stor en del, der udtrædes for.

Alternativ bortskaffelse

Tilbagebetaling i forbindelse med hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten skal gøres betinget af etablering af alternativ bortskaffelse, jf. lovens § 4a, stk. 2, 2. pkt., og kommunen kan i den forbindelse gøre tilbagebetalingen betinget af forevisning af dokumentation for, at den alternative bortskaffelse er etableret, eller at tilladelse hertil er opnået.

Økonomisk kompensation til kloakforsyningen

Krav på økonomisk kompensation til kloakforsyningen for udtræden kan særligt komme på tale i tilfælde, hvor kommunen kan sandsynliggøre, at den har etableret et særligt anlæg til behandling af en bestemt virksomheds spildevand, og at dette anlæg endnu ikke er afskrevet. Det forudsættes endvidere, at anlægget ikke kan udnyttes på anden vis.

Den økonomiske kompensation, som kloakforsyningen kan kræve, kan ikke overstige de anslåede omkostninger ved at tillade udtræden.

Tidsbegrænsning af tilbud om tilbagebetaling

Som det fremgår af afsnit 3.2.1, skal der foreligge enighed om udtræden mellem grundejeren og kommunen.

Af hensyn til kommunens spildevandsplanlægning generelt - herunder udformning af spildevandsplaner og dimensionering af ledningsanlæg, kan det være nødvendigt at gøre kommunens tilbud om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag tidsbegrænset. Der skabes herved et økonomisk incitament for grundejeren til at tage stilling til spørgsmålet om udtræden inden for en nærmere fastsat tidshorisont.

3.3.3. Opkrævning ved generhvervelse af tilslutningsret og -pligt

Udgangspunktet i lovens § 2, stk. 1, er, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der én gang har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

Ifølge § 3, stk. 8, kan ejendomme, som helt eller delvist har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten, dog ved generhvervelse af retten og pligten til at aflede spildevand, pålignes tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan dog ikke overstige de af kloakforsyningen faktisk afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede og kan maksimalt udgøre det i § 3, stk. 4, angivne standardtilslutningsbidrag.

Begrundelsen herfor er, at udgifterne til ledningssystemet for en tidligere tilsluttet ejendom typisk er afholdt. Ved en gentilslutning vil kloakforsyningen således som udgangspunkt kunne bruge de tidligere lagte ledninger til at opfylde forsyningspligten.

I det omfang kloakforsyningen imidlertid har udgifter i forbindelse med gentilslutningen, f.eks. til lægning af en ny ledning eller ekstraordinær renovering/vedligeholdelse af den eksisterende ledning, kan kloakforsyningen opkræve disse udgifter, idet bidraget dog maksimalt kan andrage standardtilslutningsbidraget for en nytilslutning.

I lovens § 4a er der hjemmel til, at kloakforsyningen i forbindelse med ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt kan foretage en hel eller delvis tilbagebetaling af det tilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, såfremt ejendommens skulle nytilsluttes. Som følge heraf skal en ejendom ved gentilslutning som minimum betale det beløb, som ejendommen eventuelt har fået tilbagebetalt efter lovens § 4 a ved ophævelse af tilslutningsretten og

-pligten.

3.4. Årlige bidrag - vandafledningsbidrag m.v.

3.4.1. Vandafledningsbidrag

Bidragets fastsættelse

Det er lovens forudsatte udgangspunkt, at der skal betales for alt spildevand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg, medmindre andet fremgår af loven.

Af tekniske og økonomiske årsager er det imidlertid ikke muligt at måle på afledningen fra samtlige ejendomme. Det er derfor bestemt, at vandafledningsbidraget skal afregnes efter vandforbrug.

Lovens hovedfordelingskriterium vandforbruget er valgt ud fra hensynet om at sikre enkle regler og ud fra en betragtning om, at det der går ind i en ejendom som vandforbrug nogenlunde svarer til det, der går ud igen som spildevand.

I det omfang, der afledes spildevand til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug, skal der ud fra lovens grundlæggende principper, særligt forureneren betaler princippet, også betales herfor.

Det gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, spildevand fra afværgepumpninger og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades tilledt den offentlige kloak, og opsamlet tag- og overfladevand, der erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom.

Vandafledningsbidraget betales i ovennævnte situationer, uanset om der er tale om udledning til ledning i fællessystem eller til regnvandsledning i separatsystem, da begge ledningssystemer er dele af det offentlige spildevandsanlæg.

Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke sidestilles med spildevand, men bortskaffes efter vandforsyningslovens bestemmelser. I tilfælde, hvor en bortskaffelse efter vandforsyningslovens bestemmelser vurderes at være urealistisk, kan der dog blive tale om at give tilladelse til afledning til offentlig kloak, og der skal således i disse tilfælde betales vandafledningsbidrag herfor som beskrevet oven for.

3.4.2. Hvornår kan der opkræves årlige bidrag

De årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget, jf. lovens § 2, stk. 2, hvilket skal forstås som fysisk tilsluttet.

En ejendom, der ikke er fysisk tilsluttet, kan ikke foretage nogen afledning til spildevandsanlægget, og skal følgelig heller ikke betale det løbende bidrag herfor.

Såfremt en kommune har ført stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom og påbudt ejendommen at tilslutte sig, og dette ikke sker, kan der ikke opkræves vandafledningsbidrag i et forsøg på at få ejendommen til at efterkomme påbudet.

Påbudet må i stedet håndhæves efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til Miljøstyrelsens vejledning nr. 12 af 1992 “Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven”.

3.4.3. Bidragets størrelse

Målt eller skønnet

Vandafledningsbidrag beregnes for boliger efter målt eller skønnet vandforbrug, jf. lovens § 2, stk. 3.

For erhvervsejendomme beregnes bidraget efter vandforbrug, jf. lovens § 2, stk. 4.

Bidrag fastsat efter skøn

For ejendomme, hvor vandmåler ikke er krævet, eller hvor kommunen ikke har givet adgang til, at bidrag fastsættes efter målere opsat uden krav herom, betales efter et skønnet vandforbrug.

For boligenheder kan det skønnede vandforbrug ikke fastsættes højere end 170 m 3 pr. år, jf. lovens § 2, stk. 3.

Ved en boligenhed forstås et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus eller lignende.

Det er ikke hensigten, at der skal foretages et individuelt skøn over de enkelte boligers vandforbrug. Det skønnede bidrag skal som udgangspunkt være ens for alle boligenheder. Der kan således anvendes et fælles beregningsgrundlag for helårsboliger og sommerhuse.

For visse boligtyper vil vandforbruget dog kunne fastsættes til en brøkdel af en boligenhed, når boligtypens størrelse eller anvendelse i øvrigt giver grundlag herfor. Det vil f.eks. kunne være aktuelt for lejligheder med et lille etageareal eller sommerhuse, kolonihavehuse eller lignende, der kun benyttes i mindre omfang end almindelige boligenheder. Der er i denne situation ikke tale om en adgang for kommunen til at foretage et individuelt skøn i konkrete tilfælde, men alene tale om en adgang til at fastsætte, at for eksempelvis alle kolonihavehuse i kommunen skal betale vandafledningsbidrag ud fra et mindre vandforbrug end øvrige boligenhedstyper.

Bidrag fastsat efter målt forbrug

Der afregnes efter vandmåler, når vandmåler kræves, eller når kommunen har givet adgang til, at der kan afregnes efter måler opsat uden krav herom.

Efter bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal der senest 1. januar 1999 være installeret vandmåler på ejendomsniveau på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. I disse tilfælde anses vandmåler for krævet, uanset om det fremgår af vandværkets regulativ.

Vandmåler anses endvidere for krævet, når kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i vandforsyningslovens § 55 har vedtaget et regulativ, hvorefter alle ejendomme inden for et vandforsyningsområde - offentligt eller privat - inden en fastsat tidsfrist skal have etableret vandmåler. Tilsvarende gælder, hvor det i et regulativ for et privat vandforsyningsanlæg er overladt til forsyningsselskabet at træffe beslutning om, at alle ejendomme i hele forsyningsområdet skal have etableret vandmåler.

Det forhold, at der er enkelte ejendomme, der ikke har opfyldt kravet om opsætning af vandmåler, fritager ikke kommunen for at afregne efter målt forbrug for de ejendomme, der har efterkommet kravet og sat vandmåler op til rette tid. Kravet på afregning efter målt forbrug må regnes fra det tidspunkt, hvor vandmåler senest skal være opsat.

I tilfælde, hvor vandmåler ikke er krævet i overensstemmelse med reglerne i medfør af vandforsyningslovens § 55, kan der som udgangspunkt ikke afregnes efter målt forbrug, uanset om der er ejendomme der er forsynet med måler.

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid beslutte, at ejendomme, der har eller forsynes med vandmåler, skal betale vandafledningsbidrag efter målt forbrug, uanset at der ikke er stillet krav om vandmåler i et regulativ for det pågældende vandforsyningsanlæg. Forudsætningen herfor er, at en bestemmelse herom optages i betalingsvedtægten og herefter er gældende for alle ejendomme med vandmålere.

Der er ikke i lov om betaling for spildevandsanlæg m.v. hjemmel til, at kommunen kan kræve målerdata udleveret fra private vandforsyninger. Såfremt kommunen ikke kan lave en aftale med den private vandforsyning, må kommunen selv skaffe sig måleroplysningerne for eksempel ved udsendelse af selvaflæsningskort.

Fradragsmulighed for erhvervsejendomme

Erhvervsejendomme kan efter lovens § 2, stk. 4, opnå fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet.

Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, det vil sige industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end husspildevand.

For at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, det vil sige den primære produktion. Et eksempel på primær produktion kunne være et bryggeri, hvis primære produktion er, at producere øl og sodavand. I dette tilfælde kunne der ske fradrag for det vand, der medgår direkte til produktionen af disse produkter, hvorimod der ikke kan ske fradrag for vand, der medgår til eksempelvis vanding af firmaets græsplæne.

En forudsætning for dette fradrag er, at erhvervsvirksomheden kan godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, på en måde som kommunalbestyrelsen kan acceptere. Kommunens godkendelse af fradrag kan for eksempel gøres afhængig af opsættelse af en bimåler eller af nærmere dokumenterede skønsmæssige beregninger.

Der er ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en bagatelgrænse for at opnå fradrag. En erhvervsvirksomhed, der kan opfylde kommunens dokumentationskrav, har således krav på at få fradrag.

Ledningsbrud

Der er ikke fastsat regler om fradrag i vandafledningsbidraget i tilfælde af brud på en ejendoms vandforsyningsledning.

Kommunalbestyrelsen er således ikke forpligtet til at give fradrag i sådanne tilfælde, men kan vælge at gøre det pr. kulance. Der bør dog være tale om et vandforbrug af en anselig størrelse, før der gives fradrag i sådanne tilfælde.

Kommunalbestyrelsen skal ved udnyttelse af den kulancemæssige mulighed for fradrag være opmærksom på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Takst og opkrævning

Der skal for hele kloakforsyningens område fastsættes samme takst pr. m 3 spildevand uanset den enkelte ejendoms geografiske beliggenhed og uanset omkostningerne ved at transportere og behandle spildevandet. Der kan således ikke ydes mængderabat.

Der er ikke i loven fastsat nærmere regler om den praktiske opkrævning af bidrag, og det er således overladt til den enkelte kommune at fastsætte nærmere regler herfor i betalingsvedtægten. For at sikre, at der bliver afregnet efter målt forbrug til den korrekte pris, anbefales det, at kommunen fastsætter en takstperiode, der er sammenfaldende med aflæsningsperioden. Taksten for takstperioden kan fortsat fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning.

3.4.4. Særbidrag

Adfærdsregulering

Det primære redskab til at regulere udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er miljøbeskyttelseslovens og spildevandsbekendtgørelsens regler om tilslutningstilladelser og de tilslutningsvilkår, der kan meddeles i disse tilladelser. Herudover skal det kommunale miljøtilsyn medvirke til en regulering af sådanne udledninger. Udgangspunktet for en virksomhedsudledning af spildevand er altid princippet om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (renere teknologi) i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler.

Spørgsmålet om betaling af særbidrag er derfor særligt aktuelt i de situationer, hvor en virksomhed på trods af anvendelse af den bedst tilgængelig teknik alligevel udleder stoffer, der kan medføre ekstra omkostninger i forbindelse med spildevandshåndteringen.

Påligning af særbidrag

Ejendomme, der afleder særlig forurenet spildevand, kan pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering og drift, jf. lovens § 2, stk. 6.

Det er i lovens § 2, stk. 6, overladt til kommunalbestyrelsen at afgøre, om og efter hvilke kriterier, der skal opkræves særbidrag, idet det dog ikke med loven er tilsigtet at fravige "forureneren betaler"- princippet.

Lovens grundlæggende betingelser for at opkræve særbidrag er, at der skal være tale om særligt forurenet spildevand, og at behandlingen af det særligt forurenede spildevand giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med et anlægs etablering og drift. Her tænkes særligt på øgede omkostninger for de kommunale renseanlæg.

Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med et højere forureningsindhold end i husspildevand.

At det særligt forurenede spildevand skal være årsag til særlige foranstaltninger i forbindelse med et anlægs etablering og drift betyder, at et særbidrag bør fastsættes ud fra de ekstra omkostninger, behandlingen af det pågældende spildevand medfører på renseanlægget.

Ved fastsættelse af særbidrag bør det endvidere medinddrages, at det forhold, der er mellem de forskellige stoffer i spildevand er af afgørende betydning for renseanlæggets drift. Der vil ofte være en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt organisk indhold tilledes renseanlægget i forbindelse med kvælstoffjernelse. Det vil i disse tilfælde ikke være rimeligt at søge en sådan tilledning reduceret via anvendelse af det økonomiske instrument, særbidraget udgør, hvis det fører til et indkøb af andre organiske stoffer for at fjerne kvælstof.

Spildevandsudvalget, der afsluttede sit arbejde med betænkning nr. 3 1996, har anbefalet, at mulighederne for opkrævning af særbidrag udviddes i forhold til gældende regler - herunder at der gives mulighed for opkrævning af særbidrag for tilledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at lovens § 2, stk. 6 allerede i dag rummer mulighed for opkrævning af særbidrag for tilledning af ovennævnte stoffer.

I det omfang, der kan sandsynliggøres ekstra omkostninger forbundet med håndteringen af spildevand, der indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, har kommunerne således mulighed for opkrævning af særbidrag.

Der bør ved beregningen af særbidrag ikke alene medtages direkte dokumenterede ekstraomkostninger til spildevandsrensningen, men også de nødvendige udgifter, som det kan være svært at dokumentere konkret, som f.eks. øgede omkostninger ved håndtering og bortskaffelse af slam, reduceret kapacitet og renseeffekt på renseanlægget, ekstra prøveudtagning og analyser.

Hvis kommunalbestyrelsen bestemmer, at der skal opkræves særbidrag for afledning af særligt forurenet spildevand, skal kriterierne for opkrævningen af bidraget fastlægges i kommunens betalingsvedtægt.

Dette kan ske ved angivelse af en formel, der afspejler de parametre, der giver anledning til udgifter i forbindelse med spildevandsrensningen.

3.4.5. Vejbidrag

For at sikre, at veje, pladser og lignende bidrager til de offentlige spildevandsanlæg i lighed med de øvrige tilsluttede brugere, er der indført bestemmelser om vejes bidrag til spildevandsanlæggene, jf. lovens § 2, stk. 5 og 7.

Opkrævning af vejbidrag er aktuelt i de tilfælde, hvor afstrømningen fra vejarealet er tilsluttet offentlig kloak.

Der betales ikke tilslutningsbidrag for vejarealer men alene årlige bidrag.

Vejene er opdelt efter ejerforhold for at skabe grundlag for en enkel administration.

Statsveje og amtskommunale veje

For stats- og amtskommunale veje beregnes det årlige bidrag til anlæg og drift efter en vandmængde på 0,12 m 3 vand pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra der inden for den offentlige kloakforsyning tilledes spildevand til det offentlige spildevandsanlæg, jf. lovens § 2, stk. 5.

Kommunale og private fællesveje

For disse veje skal kommunen betale et årligt bidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand.

Det antages normalt, at tilledningen af vejvand til kloakkerne indebærer en forøgelse af anlægsudgifterne til kloakledningerne på op til 8 pct.

Den enkelte kommune må fastsætte procentsatsen på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der tilsluttes kloakforsyningen. For en typisk bykommune, hvor afvanding af veje i overvejende grad sker til det offentlige spildevandssystem, vil procentsatsen således være større end for en typisk landkommune, hvor afvanding i højere grad sker til f.eks. vejgrøfter.

Procentsatsen bør fremgå af kommunens betalingsvedtægt.

Det årlige bidrag skal hvert år beregnes på baggrund af de faktiske udgifter til kloakledningsanlæg det pågældende år.

Der betales ikke vandafledningsbidrag ved siden af vejbidraget.

Kapitel 3

Kloakforsyningens indtægter

Kloakforsyningens udgifter dækkes af engangsbidrag i form af tilslutningsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag.

A. Tilslutningsbidrag

Tilslutningsbidrag betales af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag, der udgør 30.000 kr. eksklusive moms for en boligenhed og 30.000 kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme.

For erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter.

For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af standardtilslutningsbidraget.

Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af ejendommen (alternativt: når ejendommen tilsluttes.)

Kommunalbestyrelsen yder henstand med betaling af tilslutningsbidrag i følgende tilfælde: (kan udelades, hvis der ikke ydes henstand)

Tilslutningsbidraget reguleres årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede index .... Reguleringen fremgår endvidere af kommunens takstblad.

B. Vandafledningsbidrag

Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen betaler vandafledningsbidrag, der er et enhedsbidrag m 3 og dækker såvel anlægs- som driftsudgifter.

Ejendomme, der afleder kølevand, perkolat og vand fra afværgeboringer til et offentligt spildevandsanlæg, betragtes i relation til vandafledningsbidraget som fysisk tilsluttet.

Bidragets størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af kloakforsyningens budget. Bidragets størrelse fremgår af et takstblad.

Vandafledningsbidraget beregnes som et bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug.

Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor vandafledningen påbegyndes.

1. Boligenheder

For boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug.

Efter bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal der senest 1. januar 1999 være installeret vandmåler på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger. I disse tilfælde anses vandmåler for krævet, uanset om det fremgår af vandværkets regulativ.

Vandmåler anses endvidere for krævet, hvor der i et regulativ godkendt i medfør af vandforsyningslovens § 55 er krævet opsætning af vandmålere på alle ejendomme.

Bidrag kan afregnes efter målere opsat uden krav herom. I så tilfælde betales vandafledningsbidrag efter målt forbrug fra den førstkommende 1. januar efter, at kloakforsyningen har modtaget skriftlig underretning om, at vandforsyningsselskabet har godkendt den installerede måler (kan udelades, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at give adgang hertil).

For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til .... m 3 pr. år (kan ikke fastsættes højere end til 170 m 3 pr. år) (eventuel differentiering for forskellige boligtyper).

2. Erhvervsejendomme

For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget tilsvarende boligenheder efter målt eller skønnet vandforbrug.

Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Fradrag kræver, at den vandmængde, der ønskes fradrag for, ledes gennem en bimåler eller at den, der ønsker fradraget, i øvrigt er i stand til at godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget.

C. Særbidrag

Der betales særbidrag som et forureningstillæg under hensyn til det fra virksomheden afledte spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand.

Forureningstillægget beregnes ved at multiplicere vandforbruget med forureningsfaktoren F, der udregnes efter formlen: (kan udelades, hvis kommunen ikke har nogen formel)

D. Vejbidrag

1. Statsveje og amtskommunale veje.

For stats- og amtskommunale veje beregnes det årlige bidrag til anlæg og drift efter en vandmængde på 0,12 m 3 pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra der inden for den offentlige kloakforsyning tilledes spildevand til det offentlige spildevandsanlæg.

2. Kommunale veje og private fællesveje

For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen på ... pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter, til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand.

E. Private spildevandsanlæg

1. Kloakforsyningens overtagelse af eksisterende fælles private spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg.

Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Ejerne afholder eventuel restgæld for områdets spildevandsanlæg.

Kloakforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler.

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af landvæsenskommissionen.

2. Kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning

Udførelse af privat byggemodning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Hvis anlægget forudsættes overtaget af den offentlige kloakforsyning, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget. Der skal herunder træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk kompensation for anlæggets værdi.

Efter kommunens overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

3. Fælles private spildevandsanlæg, som tilsluttes offentligt spildevandsanlæg

For fælles private spildevandsanlæg, som tilsluttes offentlige spildevandsanlæg, fastsætter kommunalbestyrelsen et tilslutningsbidrag, der afspejler kloakforsyningens udgifter ved tilslutningen.

De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

Udtræden af kloakforsyningen (kan efter kommunens skøn medtages)

1. Tilbagebetaling af et beløb til grundejeren

Hvis kommunen som led i kommunens spildevandsplan har udpeget et eller flere oplande, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningspligten, og der er eller kan indgås en aftale om udtræden af kloakforsyningen med grundejere inden for de pågældende oplande, kan kloakforsyningen foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis ophævelse af en bolig/erhvervsejendoms tilslutningspligt til et offentligt spildevandsanlæg.

Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås.

Hvis en boligejendom/erhvervsejendom alene udtræder for tag - og overfladevand udgør tilbagebetalingsbeløbet pr. boligenhed/pr. påbegyndt 800 m 2 kr.

Hvis en bolig/erhvervsvirksomhed udtræder for alt spildevand, kan kloakforsyningen efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det standardtilslutningsbidrag, der kunne have været opkrævet på tidspunktet for aftalen om udtræden.

2. Økonomisk kompensation til kloakforsyningen

Hvis kloakforsyningen kan sandsynliggøre, at den har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en boligs/erhvervsejendoms spildevand og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan kloakforsyningen kræve økonomisk kompensation. Den kompensation, kloakforsyningen kan kræve, fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger.

3. Tidsmæssige begrænsning af tilbud om tilbagebetaling

Når kommunen i kommunens spildevandsplan har udpeget områder, hvor den er indstillet på at tillade udtræden af kloakforsyning, kan kommunen fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbagebetaling.

§ 3. Ejeren udfører og vedligeholder for egen regning ledninger frem til bundfældningstanken og eventuelle bundfældningstanke m.v. på ejendommen, der er nødvendige for ejendommens tilkobling til anlægget. Kloakforsyningen udfører selve tilkoblingen til anlægget, såfremt de fornødne ledninger m.v. efter Kloakforsyningens instrukser er lagt senest 30 dage efter, at Kloakforsyningen har anmodet Ejeren herom.

Drift

Kapitel 4

Private spildevandsanlæg

4.1. Hvem påhviler udgifterne til drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg

Udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg påhviler den eller de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg.

Når flere ejendomme skal tilsluttes et privat spildevandsanlæg (fælles privat spildevandsanlæg), skal der efter spildevandsbekendtgørelsen oprettes et spildevandslaug, der varetager etablering og drift af anlægget. Spildevandslauget skal endvidere udarbejde vedtægter for spildevandsanlægget, der bl.a. skal indeholde en udgiftsfordeling på de berørte ejendomme. De endelige vedtægter tinglyses på de tilsluttede ejendomme.

Kommunalbestyrelsens kompetence for så vidt angår fælles private spildevandsanlæg er begrænset til tilfælde af uenighed mellem interessenterne om fordelingen af udgifterne, jf. lovens § 5, stk. 2. I disse tilfælde vil det være naturligt, at kommunalbestyrelsen lægger principperne i kommunens betalingsvedtægt til grund for udgiftsfordelingen.

4.2. Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg

Et privat eller fælles privat spildevandsanlæg kan efter aftale mellem grundejeren eller spildevandslauget og kommunalbestyrelsen tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg uden en egentlig offentlig overtagelse af det fælles private anlæg, f.eks. således, at det private detailkloakanlæg tilsluttes kommunens hovedledning og rensningsanlæg.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med aftalen om tilslutning et bidrag for tilslutningen, som fordeles på de berørte grunde. Bidraget for tilslutningen bør ikke overstige standardtilslutningsbidraget.

Fra den eller de ejendomme, der omfattes af tilslutningsaftalen mellem det private eller fælles private spildevandsanlæg og kommunalbestyrelsen, opkræves det årlige bidrag til anlæg og drift - vandafledningsbidraget - i overensstemmelse med lovens § 2 på grundlag af det skønnede eller det målte vandforbrug.

4.3. Offentlig overtagelse af private eller fælles private spildevandsanlæg

Det er kommunalbestyrelsen der afgør, om den ønsker at overtage et privat udført spildevandsanlæg.

Offentlig overtagelse af private eller fælles private spildevandsanlæg betyder, at ansvaret for driften og vedligeholdelsen af anlægget og udgifterne herved fremover påhviler den offentlige kloakforsyning.

Offentlig overtagelse af et privat eller fælles privat spildevandsanlæg skal ske ved, at anlægget inddrages under kommunens spildevandsplans opland.

I forbindelse med overtagelse af anlægget skal der betales tilslutningsbidrag efter reglerne om standardtilslutningsbidrag i lovens § 3, og der ydes efter skøn ejerne godtgørelse for anlæggets værdi.

I praksis er overtagelsen ofte blevet ordnet således, at godtgørelse for anlæggets værdi er blevet ydet i form af en reduktion i det tilslutningsbidrag, som normalt opkræves som led i den pågældende ejendoms inddragelse under den offentlige kloakforsyning. Reduktionen er i almindelighed blevet beregnet efter en procentvis afskrivning af det pågældende spildevandsanlæg. Afskrivningsperioden er sædvanligvis blevet fastsat til 20 år, således at der ikke er ydet reduktion, såfremt anlægget var mere end 20 år gammelt.

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelse af landvæsenskommissionen.

Efter overtagelsen er ejendommene ligestillede med øvrige tilsluttede ejendomme, og de skal derfor betale det årlige vandafledningsbidrag på lige fod med disse.

Problemerne i forbindelse med overtagelsen er forskellige, alt efter om der er tale om et gammelt, eventuelt afskrevet anlæg, eller om et helt nyt anlæg udført i forbindelse med en byggemodning.

Nye fælles private spildevandsanlæg

Udførelse af private byggemodninger kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Hvis det ved tilladelsen til byggemodningen er meningen, at et sådant privat udført kloakanlæg senere skal overtages af kommunen, skal der, forinden anlægget udføres, være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget - herunder aftale om tilslutningsbidrag og eventuel økonomisk kompensation.

Eksisterende fælles private spildevandsanlæg

Såfremt et område med gamle spildevandsanlæg inddrages i den offentlige kloakforsyning, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at spildevandsplanen opfyldes, og at der sker den nødvendige modernisering af ledningssystemet og en i øvrigt miljømæssig forsvarlig spildevandsafledning.

Tilslutningsbidraget opkræves efter lovens regler om standardtilslutningsbidrag, idet der dog kan blive tale om en kompensation for anlæggets værdi, hvis anlæggets stand tilskriver det.

Anlæg, der ikke er optaget i spildevandsplanen, men hvor kommunen rent faktisk i en årrække har vedligeholdt anlægget, må i relation til betalingsreglerne betragtes som privat, indtil en formel overtagelse er sket via spildevandsplanen eller en tilføjelse til den .

4.4. Tømningsordning

Kommunalbestyrelsen kan indføre en obligatorisk tømningsordning for hele eller dele af kommunen i overensstemmelse med reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

Der kan indføres tømningsordninger for såvel bundfældningstanke som samletanke. Endvidere kan der indføres tømningsordning for andre typer afløbsinstallationer, herunder særligt fedtudskillere og sandfang.

Såfremt kommunalbestyrelsen har indført en tømningsordning, kan den opkræve bidrag til dækning af udgifterne forbundet hermed, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7.

4.4.1. Bidrag til tømningsordningen

En obligatorisk tømningsordning skal økonomisk hvile i sig selv. Det vil sige, at de bidrag, der opkræves hos brugerne af ordningen, skal svare til de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af den pågældende ordning. En tømningsordning for bundfældningstanke og en tømningsordning for samletanke skal således hver for sig hvile i sig selv.

Der kan opkræves såvel anlægs- som driftsbidrag til en tømningsordning. Anlægsbidrag finansierer de anlægsudgifter, der er forbundet med den pågældende tømningsordning, ligesom driftsbidrag finansierer de driftsudgifter, der er forbundet med ordningen.

Anlægsbidrag kan kun opkræves, hvis kommunen kan dokumentere, at der til brug for tømningsordningen er foretaget anlægsinvesteringer. Der kan således kun opkræves anlægsbidrag til finansiering af investeringer i renseanlæg i det omfang, der etableres særlige modtageanlæg, eller hvis et renseanlæg udbygges med ekstra kapacitet til behandling af slam/ spildevand fra den pågældende tømningsordning, alternativt at der ved nyopførelse af et renseanlæg afsættes kapacitet til behandling af slam/spildevand fra tømningsordningen. Anlægsbidrag kan endvidere opkræves til finansiering af køb af slamsuger.

Det anbefales at opkræve bidrag til dækning af en tømningsordnings anlægsinvesteringer som årlige bidrag over en årrække, men anlægsbidraget kan også opkræves som et engangsbidrag. Det vil dog være mest hensigtsmæssigt at opkræve bidragene som årlige bidrag, således at kommunen ikke kommer i den situation, at der til tømningsordningen er opkrævet anlægsbidrag svarende til mere end der er afskrevet, i tilfælde af at de berørte ejendomme senere kloakeres.

Driftsbidraget opkræves som et årligt bidrag og dækker udgifter til afhentning og behandling, herunder de udgifter til drift af renseanlæg, der kan henføres til den pågældende tømningsordning. Endvidere kan der i driftsbidraget indregnes udgifter til tømningsordningens administration.

Fastsættelse af bidrag til en tømningsordning skal - for at leve op til hvile i sig selv princippet - ske ud fra en konkret vurdering af hvilke udgifter, der er forbundet med den pågældende tømningsordning, og der kan således ikke blot opkræves et bidrag svarende til kloakforsyningens vandafledningsbidrag.

Såfremt det til ordningen indkøbte materiel, f.eks. en slamsuger, eventuelt anvendes til formål, der er ordningen uvedkommende, skal der ved fastsættelse af tømningsordningens bidrag ske en fordeling af udgifterne til det indkøbte, ud fra et skøn over, hvor meget det indkøbte materiel anvendes i forbindelse med tømningsordningen.

4.4.2. Tilbagebetaling af bidrag til en tømningsordning ved kloakering

Hvis der er opkrævet anlægsbidrag til dækning af anlægsinvesteringer, der er forbundet med en tømningsordning, må det normalt antages, at disse anlægsinvesteringer er afskrevet på tidspunktet for kloakering, da kommunens planlægning bør være langsigtet. Der bør derfor som udgangspunkt ikke ske tilbagebetaling af en del af et eventuelt opkrævet engangsbidrag.

Der kan dog opstå den situation, at anlæg, som en tømningsordning har finansieret, anvendes til andre formål, efter at de pågældende ejendomme er kloakeret, og at tømningsordningen derfor økonomisk kan godskrives restværdien af anlæggene. F.eks. kan der i forbindelse med en tømningsordnings indførelse være afsat kapacitet på renseanlægget til behandling af slam fra bundfældningstanke henholdsvis spildevand fra samletanke, og tømningsordningen kan i den anledning have opkrævet et engangsbidrag hos de berørte ejendomme til finansiering af den anlægskapacitet, der er reserveret til tømningsordningen.

Hvis kloakforsyningen i forbindelse med kloakering gør brug af den kapacitet, der bliver tilovers, må kloakforsyningen således “købe” denne kapacitet af tømningsordningen. I så tilfælde kan beløbet fordeles og tilbagebetales til de berørte ejendomme.

Beløbet, der tilbagebetales, vil således svare til den endnu ikke afskrevne anlægsinvestering. Dette begrundes med, at tømningsordningen ellers ikke kan hvile i sig selv. Derimod vil der ikke være grundlag for at tilbagebetale et beløb svarende til restværdien af anlæg, der i tilfælde af kloakering ikke kan anvendes til andre formål, f.eks. et modtageanlæg.

4.4.3. Tilbagebetaling af bidrag til en tømningsordning ved indgåelse af kontrakligt medlemskab af kloakforsyningen efter lovens § 7a.

Hvis en ejendom indgår kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen og dermed i betalingsmæssig henseende inddrages under kloakforsyningen, kan der gøres de samme betragtninger, som hvis en ejendom kloakeres. I disse tilfælde vil det være kloakforsyningen, der er ansvarlig for tømning af bundfældningstank (samletank), hvorfor forpligtelsen til at være med i tømningsordningen ophører for ejendommens ejer. I forholdet mellem ejendommens ejer og tømningsordningen gælder der således de samme tilbagebetalingsprincipper, som hvis en ejendom kloakeres. Der må herefter foretages økonomisk afregning mellem tømningsordningen og kloakforsyningen, da kloakforsyningen varetager tømningen.

4.4.4. Regnskab

Der skal foreligge et særskilt regnskab for hver tømningsordning til dokumentation for hvile-i-sig-selv princippet. Hvis der er opkrævet anlægsbidrag til dækning af en tømningsordnings investering i et renseanlæg skal der således foreligge dokumentation herfor. Tilsvarende skal der foreligge dokumentation for, hvilken andel af et renseanlægs driftsudgifter, der dækkes af den pågældende tømningsordning.

4.4.5. Vedtægter

De nærmere betalingsregler for en tømningsordning fastsættes i kommunens generelle betalingsvedtægt eller i en særskilt vedtægt (evt. tømningsregulativ) for den pågældende tømningsordning.

4.5. Direkte modtagelse på renseanlægget

I de tilfælde, hvor der ikke er etableret en kommunal tømningsordning, men hvor virksomheder og grundejere selv afleverer slam og spildevand direkte på renseanlægget, kan kommunalbestyrelsen opkræve et bidrag herfor til dækning af de faktisk afholdte udgifter i forbindelse med modtagelsen og behandlingen.

4.6. Undersøgelser af nedsivningsmuligheder

Som led i kommunernes spildevandsplanlægning kan det være påkrævet at foretage undersøgelse af nedsivningsmulighederne i et givent område.

I denne forbindelse kan der efter lovens § 7 foretages en fordeling af udgifter til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af forsvarligheden af at meddele tilladelse til at etablere nedsivningsanlæg.

Kapitel 4

(der kan eventuelt udformes særskilt vedtægt for bundfældningstanke og samletanke)

Bidrag til tømningsordning

Kommunalbestyrelsen fastsætter et årligt bidrag til tømningsordninger for bundfældningstanke henholdsvis samletanke på grundlag af budgettet for det pågældende år.

§ 4. Kloakforsyningen forestår anlæggets drift, herunder eftersyn og tømning af slam fra anlægget samt fra eventuelle tilhørende bundfældningstanke.

Kapitel 5

Kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen

5.1. Lovændringen

For at få etableret en bedre spildevandsrensning i det åbne land blev der med lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. indført en række redskaber, der skal give kommunerne bedre mulighed for at regulere udledningen af spildevand fra den spredte bebyggelse.

Et af redskaberne er, at der nu med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7a er skabt en mulighed for økonomisk at opnå en bedre ligestilling mellem enkeltudledere i det åbne land og grundejere i kloakerede oplande via et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Med lovens § 7a pålægges kommunalbestyrelsen således at afholde udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg til enkeltejendomme, mod at den private ejer bliver kontraktligt medlem af kloakforsyningen - og på lige fod med grundejere i kloakerede oplande betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Spørgsmålet om kontraktligt medlemskab kommer på tale, når kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret spildevandsrensning. I dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen i medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 7a lade påbudet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

5.2. Kontraktligt medlemskab

Kontraktligt medlemskab

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at kloakforsyningen på ejerens vegne skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet.

Det etablerede anlæg er privatejet, og de nærmere bestemmelser om forholdet mellem kloakforsyningen og ejeren af ejendommen skal fremgå af en kontrakt.

Det bemærkes, at Miljøstyrelsen har udarbejdet en standardkontrakt (se bilag 2), som kommunerne kan anvende ved indgåelse af aftale om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Betaling

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at en ejer af en helårsbolig i det åbne land, der accepterer tilbuddet om medlemskab, ligestilles økonomisk med ejere af ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen.

Ejeren af en ejendom i det åbne land, der accepterer tilbuddet, skal således betale standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. betalingslovens §§ 2-4.

Standardtilslutningsbidraget vil typisk udgøre 18.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed, da de spildevandsløsninger, der skal etableres, som udgangspunkt alene vil vedrøre en ejendoms husspildevand, jf. lovens § 3, stk. 6.

5.3. Øvrige udgifter ved etablering, drift og vedligeholdelse af den lokale renseløsning

I lovens § 7a, stk. 4 er der foretaget en opregning af en række udgifter, der påhviler grundejeren i forbindelse etablering af en lokal renseløsning.

Efter lovens § 7a, stk. 4 skal grundejeren således afholde udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte renseløsning.

Lovens § 7a, stk. 4 fastsætter ikke en udgiftsfordeling for øvrige udgifter til renseløsningen.

Kloakledninger

For at lave et administrativt enkelt snit er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det bør påhvile grundejeren at vedligeholde kloakledningen frem til bundfældningstanken, jf. lovens § 7a, stk. 4.

Eventuelle ledninger fra bundfældningstanken frem til den valgte renseløsning skal etableres, drives og vedligeholdes for kloakforsyningens regning.

Pumper

Hvis pumpen er placeret før bundfældningstanken og dermed anvendes til at transportere spildevandet frem til bundfældningstanken, vil udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af pumpen påhvile grundejeren.

Hvis pumpen derimod placeres i forbindelse med bundfældningstanken eller efter tanken, må pumpen anses som en integreret del af den lokale renseløsning, og udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af pumpen vil derfor påhvile kloakforsyningen.

Elforsyning

Udgifter til elektricitet til den valgte renseløsning påhviler efter loven grundejeren.

Da elforsyningen er ejerens ansvar, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at også udgifter til ændring af ejendommens elforsyning - herunder ændring af eltavle påhviler grundejeren.

Lægning af elkabler til en pumpeløsning bør derimod antages at være en del af den kommunale tilbudsforpligtelse, da elkabler må anses som en integreret del af renseløsningen.

5.4. Hvornår er kommunen forpligtet til at give tilbud ?

Når det af kommunens spildevandsplan fremgår, at der skal ske forbedret rensning af spildevandet i et ikke-kloakeret opland, skal kommunen når den finder, at der konkret er grundlag herfor, give grundejere med direkte udledning et påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4.

Når kommunen giver et sådant påbud til ejere af helårsboliger skal kommunen lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Forpligtelsen til at give tilbud gælder kun i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning til ikke-kloakerede helårsboliger, og den gælder således ikke i forhold til ejere af sommerhuse eller erhvervsejendomme.

Forpligtelsen til at give tilbud i forbindelse med meddelelse af påbud gælder endvidere kun enkeltejendomsanlæg og vil ikke kunne anvendes ved etablering af fælles private spildevandsanlæg.

Såfremt kommunen eller de private grundejere finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt at etablere et ledningssystem med fælles rensning for flere ejendomme, skal man benytte de almindelige regler om etablering af fælles private eller offentlige spildevandsanlæg, og i disse tilfælde finder de almindelige regler herom i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg anvendelse.

I tilfælde, hvor kommunen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, til en helårsbolig, hvor kun en del af ejendommens spildevand udledes, er kommunen ligeledes forpligtet til at lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Grundejeren skal således også i et sådant tilfælde betale det sædvanlige standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Til gengæld er kloakforsyningen forpligtet til at sikre en forsvarlig spildevandsløsning for ejendommens samlede spildevandsmængde. Hvis der f.eks. meddeles påbud til en ejendom, hvor det sorte spildevand opsamles i samletank eller nedsives, og det grå udledes, vil kloakforsyningen være forpligtet til at tilbyde en samlet løsning, der således også omfatter det sorte spildevand.

Hvis kloakforsyningen vælger at bevare det eksisterende anlæg for det sorte spildevand, vil kloakforsyningen således også være forpligtet til at påtage sig den fremtidige drift og vedligeholdelse for dette anlæg, da spildevandsafledningen for ejendommen må betragtes som ét hele.

Frist for accept af tilbud

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en rimelig frist for accept af tilbuddet, hvorefter dette bortfalder. Ejeren accepterer tilbuddet ved at underskrive en kontrakt med kommunen.

Tilbudsforpligtelse ved påbud om nedsivning

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 5. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen også lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

5.5. Valg af alternativ spildevandsløsning

Ejeren af en helårsbolig, der har fået et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, med tilhørende tilbud, kan vælge en anden spildevandsløsning end den, kommunalbestyrelsen har tilbudt grundejeren. Det er imidlertid en forudsætning, at denne løsning lever op til den påbudte forbedrede rensning, jf. lovens § 7a, stk.3.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at finansiere den lokale renseløsning bortfalder ikke herved.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at finansiere den forbedrede rensning gælder dog alene for en spildevandsløsning, der økonomisk svarer til den løsning, som kommunalbestyrelsen har tilbudt.

Hvis grundejeren ønsker et anlæg, der rensemæssigt tilfredsstiller påbuddet, men som etablerings-, drifts- eller vedligeholdelsesmæssigt er mere omkostningskrævende end det anlæg, kommunen har tilbudt, skal grundejeren selv betale forskellen mellem omkostningerne ved det anlæg, grundejeren ønsker at etablere, og omkostningerne ved det af kommunalbestyrelsen tilbudte anlæg.

Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse lave en skønnet opgørelse over meromkostningerne ved en alternativ løsning over en 20-årig periode, hvilket svarer til den sædvanlige afskrivningsperiode for et spildevandsanlæg, og anmode grundejeren om at betale denne forskel sammen med tilslutningsbidraget.

5.6. Forfaldstidspunkt

Da der ved de i § 7a omhandlede spildevandsløsninger ikke sker nogen tilslutning til et spildevandsanlæg, er der fastsat særskilte regler for forfalds- og opkrævningstidspunktet for tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder herefter, når kontrakten om medlemskab indgås, idet henstandsbestemmelsen i § 4 finder tilsvarende anvendelse, som ved ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen, jf. henvisningen i § 7a, stk. 2.

Når den valgte spildevandsløsning tages i brug, kan kommunalbestyrelsen begynde at opkræve vandafledningsbidrag.

5.7. Tilbuddet

Når kommunen meddeler påbud om forbedret rensning og samtidigt giver et tilbud om kontraktligt medlemskab til ejeren af en helårsbolig, skal tilbuddet udformes således, at grundejeren har en mulighed for at danne sig et overblik over konsekvenserne ved at acceptere et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Tilbuddet skal således først og fremmest indeholde en beskrivelse af den renseløsning, kloakforsyningen foreslår - herunder kloakforsyningens ønsker til placering af anlægget.

Af tilbuddet skal imidlertid også fremgå, at grundejeren kan vælge en alternativ renseløsning, der opfylder kommunens krav til rensning, og at grundejeren selv, hvis den ønskede løsning er dyrere end den af kloakforsyningen foreslåede, skal betale de forøgede omkostninger ved den alternative løsning.

Endvidere skal tilbuddet indeholde en beskrivelse af de generelle økonomiske konsekvenser for grundejeren ved et kontraktligt medlemskab, det vil sige, at grundejeren skal betale tilslutningsbidrag og fremtidigt også det årlige vandafledningsbidrag samt udgifter til drift og vedligeholdelse af en eventuel bundfældningstank og ledninger frem til bundfældningstank samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte renseløsning.

5.8. Øvrige bestemmelser om kontraktligt medlemskab

Henstand

Henvisningen til henstandsbestemmelsen i lovens § 4 præciserer, at denne bestemmelse tillige gælder for ejendomme, der er tilknyttet kloakforsyningen via en kontrakt, idet hensigten med bestemmelsen har været økonomisk at sidestille ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet.

Udtræden

Reglen i lovens § 4a om tilbagebetaling ved udtræden af kloakopland finder ikke anvendelse over for ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.

Opsigelse

Spørgsmålet om, hvorvidt kontrakten kan opsiges og på hvilke vilkår, skal reguleres i kontrakten.

Udgangspunktet er her, at kontrakten ikke kan opsiges fra kloakforsyningens side bortset fra i tilfælde, hvor den pågældende ejendom kloakeres.

Ved en opsigelse af kontrakten fra kommunens side som følge af at ejendommen skal kloakeres, vil der ikke skulle ske en økonomisk afregning. Tilslutningsbidraget, grundejeren har betalt i forbindelse med underskrivelsen af kontrakten om det kontraktlige medlemskab kan modregnes i det tilslutningsbidrag, som skulle have været betalt ved kloakering.

Fra grundejerens side er udgangspunktet, at kontrakten kan opsiges med 1 års varsel.

Hvis kontrakten opsiges og dermed ophører, må grundejeren sidestilles med grundejere, der har sagt nej til kloakforsyningens tilbud, og der er herefter intet forhold til kloakforsyningen.

Ved en opsigelse fra grundejerens side skal ejeren tilbagebetale den del af anlægsudgifterne til det etablerede renseanlæg, der ligger udover tilslutningsbidraget, og som på kontraktens ophørs tidspunkt (1 år efter kommunen har modtaget grundejerens opsigelse) ikke er afskrevet.

Anlægsudgifterne afskrives lineært over 20 år fra anlægget er taget i brug.

Tinglysning

Anlægget vil være omfattet af tinglysningslovens § 38, da anlægget vil blive indlagt på ejendommen med fast tilknytning hertil, og da det endvidere er et for ejendommen generelt anvendeligt, anlæg samtidig med at ejendomsretten til anlægget tilfalder ejeren af ejendommen. Der skal således ikke ske tinglysning af en deklaration for anlægget.

Derimod skal kontrakten mellem grundejeren og kloakforsyningen tinglyses på ejendommen for at have gyldighed mod senere erhververe af ejendommen.

Kapitel 5

Fælles bestemmelser

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag har i henhold til lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 10 samme fortrinsret som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter og kan i mangel af rettidig betaling inddrives ved udpantning i den bidragspligtiges ejendom, uden hensyn til om ejendommen senere måtte have skiftet ejer.

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter efter gældende regler herom.

Kommunalbestyrelsen kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler.

§ 5. Ejeren er forpligtet til at tilse anlægget efter Kloakforsyningens instrukser samt til omgående at anmelde eventuelle driftsforstyrrelser eller skader på anlægget til Kloakforsyningen.

Kapitel 6

Fælles bestemmelser

6.1. Klageadgang og vejledning

Der er ingen klageadgang til andre administrative myndigheder over afgørelser og vedtagelser truffet af kommunalbestyrelsen efter loven.

Kommunalbestyrelsens afgørelser eller vedtagelser efter loven kan indbringes for domstolene eller for tilsynsrådene, der ifølge lov om kommunernes styrelse skal påse, at kommunerne ikke træffer beslutninger, der strider mod lovgivningen.

Den af kommunalbestyrelsens udformede kontrakt til brug for indgåelse af kontraktligt medlemskab efter § 7a kan endvidere gøres til genstand for domstolsprøvelse.

Da kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven ikke kan påklages, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at give klagevejledning, jr. forvaltningslovens § 25. Kommunalbestyrelsen bør dog i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt yde borgerne fornøden vejledning om lovens regler og sagsområdet generel, herunder også om muligheden for at rette henvendelse til tilsynsrådene eller domstolene, jf. herom pkt. 142-143 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven.

6.2. Bemyndigelsesbestemmelse

Bemyndigelsesbestemmelsen, hvorefter der gives miljø- og energiministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg og bidrag hertil, er ikke udnyttet.

6.3. Pante- og fortrinsret

Efter lovens § 10 har tilslutningsbidrag, som påhviler en fast ejendom til et offentligt spildevandsanlæg samt bidrag til tømningsordninger og nedsivningsundersøgelser, samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der påhviler faste ejendomme.

Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne til lovens § 10 tilkendegivet, at § 10 må fortolkes således, at kommunens fortrins- og panteret for tilslutningsbidraget består, indtil den pågældende grundejer er endeligt frigjort herfor over for kommunen.

For private spildevandsanlæg gælder tinglysningslovens § 4. Efter denne bestemmelse har bl.a. ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, der foretages af det offentlige selv eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse, pantesikkerhed uden tinglysning.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der herved sket en fravigelse af den generelle hjemmel i udpantningsloven for udpantningsret for bidrag til private spildevandsanlæg.

6.4. Ikrafttræden og overgangsregler

Lov nr. 863 af 23. december 1987 trådte i kraft den 1. juli 1988 og fandt anvendelse på alle betalingsvedtægter, der blev udarbejdet efter lovens ikrafttræden, idet der dog senest den 1. januar 1993 skulle være udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

Lov nr. 388 af 20. maj 1992 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. trådte i kraft den 1. juli 1992 og fandt anvendelse på alle betalingsvedtægter udarbejdet efter den 1. januar 1993.

Lovændringen i 1997

Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. trådte i kraft den 1. juli 1997 og finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden, idet der senest den 1. januar 1999 skal være udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

Bestemmelsen i § 7a finder anvendelse fra lovens ikrafttræden, uanset om kommunalbestyrelsen har ændret kommunens betalingsvedtægt. De overgangsregler, der i øvrigt gælder for ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, gælder således ikke for § 7a.

Kapitel 6

Vedtægten træder i kraft den

§ 6. Ejeren er endvidere forpligtet til at følge Kloakforsyningens instrukser om anlæggets anvendelse - herunder om tilledning af spildevand m.v. - samt til uden vederlag at levere elektricitet og vand til anlæggets drift.

Vedligeholdelse

§ 7. Kloakforsyningen forestår den almindelige vedligeholdelse af anlægget samt tillige af koblingen mellem anlægget og de af Ejeren lagte ledninger, såfremt denne kobling er udført af Kloakforsyningen efter § 3.

§ 7a, stk. 2, henviser til bestemmelsen i lovens § 3 for så vidt angår opkrævning af standardtilslutningsbidrag. Uanset om en kommune har fået ændret sin betalingsvedtægt til opkrævning af standardtilslutningsbidrag, finder reglerne om standardtilslutningsbidrag således også anvendelse i forbindelse med benyttelse af reglerne om kontraktligt medlemskab efter lovens § 7a.

For at sikre de grundejere, der har fået påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter lovforslagets fremsættelse den 18. december 1996, således at disse grundejere ikke stilles ringere end dem, der har fået påbud efter lovens ikrafttræden, er det i ændringslovens overgangsbestemmelser endvidere bestemt, at kommunalbestyrelsen skal give tilbud efter § 7a til alle helårsboliger, der har fået påbud om forbedret rensning efter lovforslagets fremsættelse.

Pligten til at give tilbud skal dog kun gælde, såfremt der ikke allerede er etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbuddet, og kun såfremt fristen for efterkommelse af påbuddet ikke er overskredet. Dette skyldes, at bestemmelsen i § 7a fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, der skal stå for spildevandsløsningens udførelse, og at man ikke kan pålægge kommunalbestyrelsen at drive anlæg, hvis udførelse den ikke selv har haft ansvaret for og kontrollen med.

Ejere af ejendomme, der har fået påbud om at forbedre rensningen med frist for efterkommelse af påbuddet inden lovens ikrafttræden den 1. juli 1997, skal ikke have tilbud om finansiering, da man ikke ønsker at opmuntre til ikke at efterkomme lovligt udstedte påbud.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at udskyde efterkommelsesfristen for et påbud til efter lovens ikrafttræden, såfremt kommunalbestyrelsen finder, at det er miljømæssigt forsvarligt, og de pågældende ejere skønnes at kunne have glæde af et tilbud om finansiering.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt den vurderer, at det er miljømæssigt forsvarligt, vælge at ophæve påbud, som er meddelt før den 18. december 1996,og som endnu ikke er opfyldt, med henblik på at udstede et nyt påbud med det tilknyttede finansieringsforslag efter lovens regler. Hvorvidt det i de enkelte tilfælde er muligt, afgøres af den enkelte kommunalbestyrelse på baggrund af et lokalt, konkret skøn.

Afvikling af pålignede bidrag

Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med loven, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser og vedtægter om betaling. Disse bevarer dog deres gyldighed med hensyn til afviklingen af pålignede men ikke betalte tilslutningsbidrag. Dette indebærer, at bidrag, der er lovligt pålignet efter tidligere gældende regler (tidligere afsagte landvæsensretskendelser vedrørende betalingsspørgsmål, tidligere udarbejdede betalingsvedtægter efter miljøbeskyttelseslovens § 27 og efter lov nr. 863 af 23. december 1987 som ændret ved lov nr. 388 af 20. maj 1992) men som ikke er fuldt betalte, kan afvikles efter de på påligningstidspunktet gældende regler og takster.

Hovedreglen med hensyn til betaling af tidligere pålignede tilslutningsbidrag er derfor, at sådanne bidrag skal afvikles efter de på påligningstidspunktet gældende regler indtil endelig betaling har fundet sted i overensstemmelse med tidligere bestemmelser eller aftaler, som er indgået mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen.

x, den 22. januar 1999

x

/x

§ 8. Kloakforsyningen er forpligtet til at holde anlægget i lovlig stand i enhver henseende, herunder til at forestå ombygninger m.v., der måtte være nødvendige til opfyldelse af senere påbud vedrørende anlæggets rensemæsssige kapacitet.

Ansvarsforhold

§ 9. Kloakforsyningen kan kræve, at ejeren dækker omkostninger til udbedring af skader på anlægget, der er forårsaget ved uagtsomhed eller forsæt fra Ejerens, dennes husstands eller dennes ansattes side. Herunder skal udgifterne ved driftssvigt forårsaget af Ejerens uagtsomme adfærd afholdes af Ejeren.

§ 10. Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med et eventuelt udslip eller anden forurening, der hidrører fra anlægget, afgøres efter dansk rets almindelige regler.

Forsikring

§ 11. Ejeren holder til enhver tid Kloakforsyningen orienteret om, hvilke forsikringer, der er tegnet for ejendommen. Med mindre andet konkret aftales, skal anlægget være omfattet af samtlige de for ejendommen tegnede forsikringer, og Ejeren accepterer, at Kloakforsyningen hos de pågældende forsikringsselskaber får noteret en deklaration om, at anlægget er udført på ejendommen, at forsikringen ikke kan opsiges uden, at Kloakforsyningen får meddelelse herom, at Kloakforsyningen er berettiget til at anmelde skader på anlægget over for selskabet samt at forsikringsbeløb vedrørende skader på anlægget alene kan udbetales til Kloakforsyningen, idet Kloakforsyningen udbedrer skaden i henhold til denne kontrakts bestemmelser. Eventuelle præmieforhøjelser i denne forbindelse er Kloakforsyningen uvedkommende.

Adgangsforhold

§ 12. Ejeren er forpligtet til at lade Kloakforsyningen forestå udførelse, drift og vedligeholdelse i henhold til denne kontrakts bestemmelser, herunder til at give Kloakforsyningen - eller den som Kloakforsyningen måtte antage hertil - adgang til ejendommen i fornødent omfang.

Betaling

§ 13. Ejeren betaler standardtilslutningsbidrag ved denne kontrakts underskrivelse samt vandafledningsbidrag fra anlæggets ibrugtagning svarende til ejendomme, der er tilsluttet til offentligt spildevandsanlæg, jf. de herom til enhver tid gældende regler, p.t. i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. §§ 2-4.

Ejerforhold

§ 14. Anlægget er, så længe det er tilsluttet ejendommens spildevandssystem, en del af ejendommen, jf. tinglysningslovens § 38 og tilhører som sådan den til enhver tid værende ejer af ejendommen. Ejeren kan ikke ved pantsætning, salg eller lignende disponere særskilt over anlægget.

Kontraktens ophør

§ 15. Hvis ejendommen senere kloakeres, således at anlægget mister sin værdi for ejendommen, fjerner Kloakforsyningen vederlagsfrit anlægget fra ejendomme, idet ejendomsretten til anlægget ligeledes vederlagsfrit overgår til Kloakforsyningen. I givet fald ophører denne kontrakt.

Ved fjernelse af anlægget kan Kloakforsyningen dog efterlade nedsivningsrør og lignende nedgravede dele af anlægget, der kun vanskeligt lader sig fjerne fra ejendommen.

Såfremt anlægget efter Kloakforsyningens skøn kan anvendes i forbindelse med det offentlige kloaksystem, fjernes anlægget ikke, og denne kontrakt forbliver i kraft.

§ 16. Denne kontrakt er, bortset fra den i § 15 beskrevne situation, uopsigelig fra Kloakforsyningens side.

Såfremt hjemmelsgrundlaget for kontraktens indgåelse i § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. bliver ophævet uden at blive erstattet af tilsvarende bestemmelser andetsteds i lovgivningen, ophører kontrakten ved ophævelseslovens ikrafttrædelse.

Fra Ejerens side kan kontrakten opsiges med 1 års varsel. Ved en sådan opsigelse skal Ejeren til Kloakforsyningen tilbagebetale den del af anlægsudgifterne, der ligger ud over tilslutningsbidraget, og som på tidspunktet for opsigelsens virkning ikke er afskrevet. Anlægsudgifterne afskrives lineært over 20 år fra anlæggets Tinglysning

§ 17. Denne kontrakt tinglyses af Kloakforsyningen på ejendommen og gælder tilsvarende for den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

§ 18. Såfremt kontrakten ophører, foranlediger Kloakforsyningen kontrakten aflyst.

ibrugtagning.

den (dato)

den (dato)

__________________

Kloakforsyningen

___________________

Ejeren

den (dato)

___________________

Medejer

Vejledning fra Miljøstyrelsen

om

Betalingsregler for spildevandsanlæg

(Nr. 12, 1998)

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

2 Lovens grundlæggende principper

2.1 Lovens ordning og anvendelsesområde 6

2.1.1 Fuld brugerbetaling

2.1.2 Hvile-i-sig-selv-princippet

2.1.3 Ensartede bidrag for ensartede grupper

2.1.4 Definition på offentlige og private spildevandsanlæg

2.1.5 Definition på boligenheder og erhvervsvirksomheder

2.1.6 Fælles nedsivningsanlæg

2.1.7 Bidragstyper og størrelse

2.1.8 Hvilke udgifter dækkes gennem bidrag

2.1.9 Hvem skal betale bidrag

2.1.10 Hvem opkræver bidrag

3 Offentlige spildevandsanlæg

3.1 Tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg

3.1.1 Finansiering af pumpeløsninger eller tryksatte systemer

i forbindelse med kloakering 12

3.1.2 El til pumpen 12

3.2 Tilslutningsbidrag (engangsbidrag)

3.2.1 Hvem kan der opkræves bidrag fra

3.2.2 Bidragets størrelse

3.2.3 Dispensationsadgang til fastsættelse af lavere tilslutningsbidrag

3.2.4 Reduceret bidrag ved delvis tilslutning

3.2.5 Bidrag for erhvervsejendomme i landzone

3.2.6 Forfaldstidspunkt

3.2.7 Pristalsregulering

3.2.8 Henstand og låneadgang for grundejeren

3.3 Betalingsregler ved ændring af tilslutningsret og -pligt

3.3.1 Betingelser for udtræden

3.3.2 Tilbagebetaling ved ophævelse af tilslutningsret og -pligt

3.3.3 Opkrævning ved generhvervelse af tilslutningsret og -pligt

3.4 Årlige bidrag - vandafledningsbidrag m.v.

3.4.1 Vandafledningsbidrag

3.4.2 Hvornår kan der opkræves årlige bidrag

3.4.3 Bidragets størrelse

3.4.4 Særbidrag

3.4.5 Vejbidrag

4 Private spildevandsanlæg

4.1 Hvem påhviler udgifterne til drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg

4.2 Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg

4.3 Offentlig overtagelse af private eller fælles private spildevandsanlæg

4.4 Tømningsordning

4.5 Direkte modtagelse på renseanlægget

4.6 Undersøgelser af nedsivningsmuligheder

5 Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

5.1 Lovændringen

5.2 Kontraktligt medlemskab

5.3 Øvrige udgifter ved etablering, drift og vedligeholdelse af den lokale renseløsning

5.4 Hvornår er kommunen forpligtet til at give tilbud ?

5.5 Valg af alternativ spildevandsløsning

5.6 Forfaldstidspunkt

5.7 Tilbuddet

5.8 Øvrige bestemmelser om kontraktligt medlemskab

6 Fælles bestemmelser

6.1 Klageadgang og vejledning

6.2 Bemyndigelsesbestemmelse

6.3 Pante- og fortrinsret

6.4 Ikrafttræden og overgangsregler

Bilag 1 Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger 41

Bilag 2 Miljøstyrelsens standardkontrakt ved medlemskab af kloakforsyningen, jf. lovens § 7a 47

Bilag 3 Miljø- og energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997 50