Legislator Case Law & Legislation
C19990900509 DK

Vedr.: Benyttelse af BF3-ledsagekøretøjer i Danmark

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1999 9005 Historic

Vedr.: Benyttelse af BF3-ledsagekøretøjer i Danmark

Færdselsstyrelsen har modtaget henvendelser fra forskellige vognmænd, der har udtrykt ønske om at få mulighed for at benytte de specielle tyske BF3 ledsagekøretøjer ved specialtransporter i Danmark (se vedlagte bilag).

Færdselsstyrelsen har ud fra en samlet færdselssikkerhedsmæssig vurdering fundet, at køretøjet er meget velegnet som ledsagekøretøj, og at køretøjet vil kunne højne færdselssikkerheden i forbindelse med de langsomtkørende specialtransporter.

Færdselsstyrelsen vil på den baggrund og efter aftale med Trafikministeriet give vognmænd dispensation fra Detailforskrifter for Køretøjer og tilladelse til indtil videre at benytte de pågældende BF 3 ledsagekøretøjer i Danmark. Det er en forudsætning, at køretøjet er indrettet i overensstemmelse med de tyske regler, og at der ved kørsel i Danmark udelukkende anvendes lyssignalet advarselstrekant med udråbstegn, der angiver, at der er "anden fare" forude. Tavlen vil kunne gøre de øvrige trafikanter opmærksomme på, at der er et langsomt kørende køretøj på vejen forude.

Herudover er det en betingelse, at reflekser og lyssignal ikke må være synlige ved anden kørsel, det vil sige når køretøjet benyttes til andet end ledsagekøretøj ved transport af tungt eller omfangsrigt gods.

Hvis bilen udelukkende anvendes til ovennævnte formål, finder Færdselsstyrelsen, at bilen kan anses for hovedsageligt at være indrettet som arbejdsredskab. I henhold til Færdselslovens § 2, pkt. 13 og 14 kategoriseres motordrevne arbejdsredskaber, der er konstrueret til en hastighed over end 30 km/t, som motorkøretøj. Et sådant motorkøretøj vil kunne registreres som vare-/lastbil til "særlig anvendelse ". Såfremt bilen tillige ønskes anvendt til godstransport, skal bilen i stedet registreres som vare-/lastbil til godstransport.

Det kan endvidere oplyses, at Færdselsstyrelsen i samarbejde med Trafikministeriet og Vejdirektoratet vil undersøge, hvorledes de fremtidige regler på området skal udformes, herunder om man i fremtiden eventuelt permanent skal tillade/påbyde anvendelsen af køretøjerne, og i givet fald på hvilke betingelser.

Såfremt en midlertidig tilladelse ønskes, skal der indsendes nærmere oplysninger om køretøjets fabrikat samt stelnummer, således at Færdselsstyrelsen kan udstede en dispensation.

Dispensationen skal medbringes til syn hos Statens Bilinspektion, ved alle henvendelser til motorkontoret, samt medbringes under kørslen og på forlangende forevises politiet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →