Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning til bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 273 af 7. maj 1999 og bekendtgørelse nr. 1160 af 29. december 1999, foretages følgende ændring
Afsnittet Til § 4, stk. 5 affattes således
»Bestemmelsen indebærer, at en arbejdsløshedskasse kan udbetale dagpenge til et medlem, der ikke er blevet tilmeldt AF eller ved en fejl er blevet afmeldt AF som følge af forhold i kassen.
Det er en forudsætning, at arbejdsløshedskassen ikke har udbetalt dagpenge til medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt dagpenge, er forholdet ikke omfattet bestemmelsen.
Arbejdsløshedskassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selvom de ikke har været tilmeldt AF, således at arbejdsløshedskassen til enhver tid kan oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer det drejer sig om.«
Efter afsnittet Til §§ 6 og 7 indsættes
»Til § 7 a
Det følger af lov om servicejob, at de omhandlede medlemmer frem til den 31. december 2001 skal kunne formidles servicejob inden for stat, amtskommuner og kommuner.
Bestemmelsen omfatter også medlemmer, som er over 60 år, som har ret og pligt til aktivering, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har været omfattet af ret og pligt til aktivering i mere end 6 måneder.«
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 29. december 1999
Jørn Wæver
/Mette Frandsen