Legislator Case Law & Legislation
C19990021260 DK

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1999 212 Historic

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 foretaget ændringer i § 5 og § 12 i bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge. Med henvisning hertil foretages i vejledning nr. 113 af 3. juli 1998 til bekendtgørelse om supplerende dagpenge, følgende ændringer

»Til § 5, stk. 3

I § 5 er der indsat et nyt stk. 3. Af dette fremgår det, at tidsbegrænsningen ikke gælder for medlemmer, der er ansat i servicejob.

Servicejob henvender sig til ledige i aktivperioden med henblik på at fremme beskæftigelsesmulighederne for disse personer. Det er grunden til, at sådanne ledige ikke er omfattet af tidsbegrænsningen, da denne ville begrænse mulighederne for at have et servicejob på nedsat tid.«

Bemærkningerne til § 5, stk. 4 og 5, bliver herefter til § 5, stk. 5 og 6.

Bemærkningerne til § 12 erstattes af følgende

»Til § 12

Den tekniske belægning for dagpengegodtgørelsen skal anføres på dagpengekortet ud for medlemmets 1. og 2. ordinære arbejdsdag.

Arbejder et medlem normalt i en 5-dages-uge fra mandag til og med fredag, og ophører medlemmet i arbejdet fredag, skal dagpengekortet teknisk belægges med 7,4 timer den 1. og 2. ordinære arbejdsdag, det vil sige den følgende mandag og tirsdag.

Skal et medlem normalt stå til rådighed for en 7-dages-uge, således at dagpengekortet i tilfælde af sygdom, fri for egen regning m.v. teknisk skal belægges alle ugens dage, skal den tekniske belægning for dagpengegodtgørelse i tilfælde af arbejdsophør en fredag eller en lørdag ske henholdsvis lørdag og søndag eller søndag og mandag.

Et medlem hvis dagpengekort alene skal belægges med 3,7 timer i henhold til § 12, stk. 2, skal ved manglende tilmelding til arbejdsformidlingen have belagt dagpengekortet op til 7,4 timer på grund af manglende rådighed.«

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 29. december 1999

Jørgen Kappel

/Thorbjørn Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →