Cirkulære om statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 trådte i kraft den 1. januar 1993. Den afløste den tidligere arbejdsskadeforsikringslov fra 1978, der dog fortsat gælder for skader, der er indtrådt før 1. januar 1993. Loven er senere ændret ved § 4 i lov nr. 1055 af 23. december 1998 og § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999.

Loven dækker

ulykkestilfælde,

kortvarige skadelige påvirkninger,

pludselige løfteskader,

erhvervssygdomme.

Den 1. januar 1997 overtog de enkelte ministerområder selv finansieringen af udgifter ved arbejdsskader. Samtidig fik de enkelte ministerområder selv mulighed for at behandle visse skader på samme måde som forsikringsselskaberne.

Pr. 1. januar 1999 er der ved lovændring indført en ændret finansieringsform for udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Finansieringen af disse udgifter flyttes fra forsikringsregi til en selvejende institution (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Det vil fortsat være arbejdsgiverne, der gennem bidragsbetaling til den nye institution finansierer udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Offentlige arbejdsgivere har samme pligt til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som private arbejdsgivere.

Lovændringen indebærer ingen ændringer i finansiering af udgifter ved arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der fortsat finansieres i forsikringsregi ved arbejdsgivernes betaling af præmier. Ligeledes har offentlige arbejdsgivere fortsat adgang til at være selvforsikrede for så vidt angår disse skadetyper. Bestemmelsen findes nu i § 5, stk. 5.

Lovændringen indebærer ingen ændringer i skadelidtes og efterladtes ret til erstatning og godtgørelse m.v. Ligeledes indebærer lovændringen ingen ændringer med hensyn til kompetencen til at behandle arbejdsskadesager.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade er tillige blevet justeret i overensstemmelse med den nedsatte pensionsalder.

Personer, der har ret til folkepension, når de fylder 65 år, vil få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne eller erstatning for tab af forsørger til dette tidspunkt. Erstatningen vil blive afløst af et engangsbeløb på 4 gange den årlige erstatning.

Personer, der har ret til folkepension, når de fylder 67 år, vil få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne eller erstatning for tab af forsørger til dette tidspunkt. Erstatning vil blive afløst af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning.

De nye regler om ophør ved det 65. år gælder dog kun i sager, hvor afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger træffes den 1. juli 1999 eller senere.

Kapitel 2

Sikringsordningen

Kapitel 2

Sikringsordningen

Sikringsordningen er grundlæggende ændret fra den 1. januar 1999.

Staten er som arbejdsgiver som hidtil erstatningspligtig over for sine ansatte for følger af arbejdsskade, jf. lovens § 6, stk. 2-4.

Sikringsordningen omfatter en sikring mod følger af arbejdsulykker og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og en sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Sikringen mod følger af arbejdsulykker og skadelige påvirkninger finansieres fortsat i forsikringsregi. Offentlige arbejdsgivere har som hidtil adgang til at vælge selvforsikring, jf. lovens § 5, stk. 5.

Sikringen mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader er gennemført på den måde, at alle arbejdsgivere har pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Dette indebærer, at pligten til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også gælder for staten, (amts)kommunerne og den kongelige husholdning (civillisten), som hidtil har været fritaget for pligten til at tegne forsikring.

Erstatningsudgifterne ved ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger afholdes som hidtil forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og pålignes det enkelte ministerområde, som kan fordele udgifterne på de tilhørende statsinstitutioner. Fra 1. januar 2000 skal udgifterne til sygebehandling, genoptræning m.v., jf. lovens § 30, imidlertid afholdes direkte af de enkelte ministerområder/statsinstitutioner.

De enkelte ministerier med tilhørende institutioner har samme rettigheder og pligter som et forsikringsselskab i skadesagen og får hermed ankeadgang i både anerkendelsesspørgsmålet og i erstatningsfastsættelsen, jf. lovens § 55. Herudover har ministerierne adgang til aktindsigt og partshøring m.v.

De enkelte ministerier og institutioner har adgang til at behandle sager, hvor der alene skal afholdes udgifter til sygebehandling, genoptræning m.v., jf. lovens § 30. Adgangen omfatter alene sager om arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger.

I sager med skadedato før 1. januar 1997 afholdes erstatningsudgifterne som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder erstatningsudgiften i alle sager, det vil sige sager om ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifter i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 1999 eller senere.

Kapitel 3

Betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

Kapitel 3

Betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse skal have betaling for deres administration af lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v. Det følger af lovens § 53A og af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 1999. Taksterne for de to styrelsers administration fastsættes på de årlige bevillingslove og offentliggøres ved Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse en gang om året, senest ved bekendtgørelse nr. 788 af 19. oktober 1999. De 2 bekendtgørelser er medtaget som bilag til dette cirkulære som henholdsvis bilag 1 og 2.1)

Kapitel 4

Hvornår er der tale om arbejdsskade

Kapitel 4

Hvornår er der tale om arbejdsskade

Ved arbejdsskade forstås, jf. lovens §§ 9, 9a og 10,

ulykkestilfælde, det vil sige, at skaden opstår som følge af en pludselig, udefra kommende begivenhed,

skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

pludselige løfteskader i form af varige muskel-, nerve- eller ledskader, der opstår spontant i tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger, og

erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen afgør, om det anmeldte tilfælde kan anerkendes som arbejdsskade, og om tilfældet i givet fald berettiger til erstatning. Anerkendelse af et tilfælde som arbejdsskade forudsætter, at skadelidte tilhører den personkreds, der er dækket af loven, og at skaden skete på grund af arbejdet, samt at der er medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og den anmeldte skade.

Kapitel 5

Statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader

Kapitel 5

Statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade §§ 15-20 og i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 922 af 10. december 1998 er fastsat regler om anmeldelse af arbejdsskade

Hvilke skader skal anmeldes og hvornår

1) Tilfælde, som må antages at medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne, samt tilfælde, der har medført eller antages at ville medføre skadelidtes død, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

2) Tilfælde, hvor skadelidte, uanset om tilfældet må antages at medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne, endnu ikke 5 uger efter skadens indtræden har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, anmeldes senest 9 dage herefter.

3) Tilfælde, som må antages alene at ville medføre krav på godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler samt til sygebehandling eller optræning, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

4) Arbejdsgiverens anmeldepligt omfatter efter 1. januar 1999 ikke længere erhvervssygdomme.

Hvor skal skaden anmeldes til

Anmeldepligten påhviler den statsinstitution, hvor den skadelidte er ansat. Statsinstitutionerne skal anmelde de under pkt. a) og b) nævnte skader til Arbejdsskadestyrelsen med angivelse af, hvilken institution der udøver forsikringsselskabsbeføjelser i sagen.

I sager, hvor der udelukkende opstår krav om betaling af sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.v., jf. ovenfor pkt. c), kan statsinstitutionen i lighed med forsikringsselskaberne selv udbetale erstatningsudgifterne. Ministeriet kan også vælge at have en central enhed, som udøver alle forsikringsselskabsbeføjelser for skader inden for ministeriets område. Institutionerne skal da anmelde skaderne til denne enhed, som videresender anmeldelserne til Arbejdsskadestyrelsen.

Specielt om dødsfald

Uanset om den arbejdsskade, der har medført dødsfaldet, allerede er anmeldt, skal Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer underrettes om enhver medarbejders død, hvis dødsfaldet efter den anmeldelsespligtige statsinstitutions vurdering er forårsaget af en arbejdsskade. Herudover skal der ved ethvert dødsfald, der er indtruffet på arbejdspladsen, ske underretning til Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer. Underretning til Arbejdsskadestyrelsen skal ske på tlf. 20 42 63 97.

Specielt om småskader

Småskader som for eksempel splinter, skrammer og buler, der ikke er behandlingskrævende, er ikke anmeldelsespligtige, men tilfældet bør dog anmeldes, hvis skadelidte ønsker det registreret. De skader, der ikke anmeldes, bør der gøres fyldige notater om, svarende til de oplysninger, der normalt afgives ved anmeldelse af arbejdsskader. Eventuelt kan der udfærdiges en anmeldelse, der opbevares på tjenestestedet.

Specielt om tilfælde, der ikke anmeldes inden for anmeldelsesfristerne

I sådanne tilfælde har skadelidte eller dennes efterladte adgang til at rejse krav om erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden.

Sanktioner

Statsinstitutionen kan pålægges et bødeansvar, hvis den ikke rettidigt anmelder en arbejdsskade, jf. lovens § 67, stk. 3 og 4.

Kapitel 6

Fremgangsmåde ved anmeldelse

Kapitel 6

Fremgangsmåde ved anmeldelse

Ved anmeldelse af arbejdsskade benyttes blanketsættet: »Anmeldelse af arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen«.

Blanketsæt kan rekvireres i Arbejdstilsynet eller i Arbejdsskadestyrelsen.

Statsinstitutioner skal benytte følgende fremgangsmåde ved anmeldelse af arbejdsulykke, kortvarig skadelig påvirkning eller pludselig løfteskade, jf. også vejledningen forrest i blanketsættet

Blanketsættet udfyldes fuldstændigt, og både side 1 (grøn) og side 2 (blå) stemples i felt G: Oplysninger om anmelder. Skadelidte skal udfylde og underskrive i felt F.

Det bemærkes, at statsinstitutioner også skal udfylde feltet med branchekode på bagsiden af den blå side (nederst på lægeerklæring I).

Dernæst sendes

Grøn side til Arbejdstilsynet, hvis skaden har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag ud over den dag, skaden skete.

Blå side til den læge eller sygehusafdeling, der behandlede skadelidte efter arbejdsskadens indtræden, hvis skadelidte ønsker erstatning. Lægen/afdelingen udfylder blankettens bagside (Lægeerklæring I) og tilbagesender i lukket kuvert blanketten til statsinstitutionen, som derefter sender blanketten til ministerområdets centrale enhed/Arbejdsskadestyrelsen

Er der tale om et dødsfald, skal blå side ikke sendes til lægen, men direkte til Arbejdsskadestyrelsen.

Er der tale om en tandskade, anvender tandlægen den særlige blanket, der er aftalt med Dansk Tandlægeforening, i stedet for Lægeerklæring I på bagsiden af blanketten.

Rosa side beholder statsinstitutionen (anmelderen) til eget brug.

Grå side sendes eller udleveres til skadelidte til eget brug.

Skadelidte skal i pkt. F besvare to spørgsmål

1) Ønsker skadelidte, at anmeldelsen behandles med henblik på eventuel erstatning?

2) Vil skadelidte give sit samtykke til, at Arbejdsskadestyrelsen indhenter og videregiver nødvendige oplysninger til brug for sagens behandling?

Hvis der svares »ja« til spørgsmål 1, skal statsinstitutionen som ovenfor anført sende blå side til først behandlende læge.

Svares »nej« i spørgsmål 1, skal skaden udelukkende anmeldes til Arbejdstilsynet.

Kapitel 7

Ministeriets sagsbehandling

Kapitel 7

Ministeriets sagsbehandling

Statsinstitutionerne skal oversende sager om ulykkestilfælde, om kortvarige skadelige påvirkninger samt om pludselige løfteskader til Arbejdsskadestyrelsen, hvor der er lovmæssig forpligtelse hertil, jf. Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 922 af 10. december 1998, det vil sige hvis skaden

1) har medført eller må antages at ville medføre skadelidtes død, eller

2) antages at ville medføre erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén, eller

3) har medført, at skadelidte endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, eller

4) er opstået som pludselige løfteskade, med mindre skaden antages at være omfattet af lovens § 9, nr. 1 (ulykkestilfælde).

Ved oversendelse oplyser institutionen, hvem der varetager pligter og rettigheder som forsikringsselskab og dermed får partsbeføjelser i sagen, det vil sige aktindsigt, partshøring og ankeadgang. Dette medfører adgang til fortrolige oplysninger om den arbejdsskadedes personlige forhold, som arbejdsgiveren normalt ikke har adgang til. Sådanne oplysninger bør derfor holdes adskilt fra personaleadministrationen, idet disse oplysninger alene er en følge af opgaverne som forsikringsselskab.

Institutionerne kan vælge selv at afholde udgifter efter lovens § 30, det vil sige udgifter til behandling, genoptræning, hjælpemidler m.v., hvis der ikke i øvrigt er pligt til at oversende sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Disse skader oversendes i så fald ikke til Arbejdsskadestyrelsen, med mindre skadelidte ikke er enig i institutionens standpunkt og derfor ønsker en afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen.

Sager om erhvervssygdomme, der fejlagtigt er anmeldt til institutionerne, skal altid hurtigst muligt oversendes til Arbejdsskadestyrelsen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 2000. Samtidig ophæves Arbejdsskadestyrelsens cirkulære nr. 189 af 2. december 1996 om statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen, den 7. december 1999

Anne Lind Madsen

/Ole Pontoppidan

Cirkulære om statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade

1) Bekendtgørelserne er ikke medtaget her, da de har været offentliggjort i Lovtidende og findes i Retsinformation.