Vejledning om arbejdsbetingede lænderyglidelser

Bilag

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. De generelle betingelser

3. De særlige betingelser

3.1. Fortegnelsens Gruppe E, punkt 11a

3.1.1. Den tidsmæssige udstrækning af løftearbejdet

3.1.2. Den daglige løftemængde

3.1.3. Vægten af det enkelte løft

3.2. Reduktionsfaktorer

3.2.1. Nedsættelse af den tidsmæssige udstrækning af løftearbejde

3.2.2. Nedsættelse af den samlede daglige løftemængde

3.2.3. Nedsættelsen af kravet til vægten af det enkelte løft

3.3. Fortegnelsens Gruppe E, punkt 11b

3.3.1. Vægten af det enkelte løft

3.3.1.1. Reduktionsfaktorer

3.3.2. Den daglige løftemængde

3.3.3. Den tidsmæssige udstrækning af løftearbejde

4. Belastninger, der ikke er omfattet af fortehnelsens gruppe e, punkt 11

4.1. Ad pleje- og omsorgsarbejde

4.2. Ad jernbinding i foroverbøjet stilling

4.3. Ad arbejde i en fikseret arbejdsstilling

4.4. Helkropsvibrationer

5. Dokumentation for løftearbejdet

6. Arbejdsskadestyrelsens vurdering af oplysninger om løftearbejdet

7. Lænderyglidelse

7.1. Hvilke lidelser kan anerkendes?

7.2. Konkurrerende lænderyglidelser

7.2.1. Konkurrerende lænderyglidelser, hvor der kan tages et forbehold ved anerkendelse

7.3. Dokumentation for lænderyglidelsen

7.3.1. Lumbago/ischias

7.3.2. Lumbal discusprolaps

7.3.3. Degenerative forandringer (= nedgang i funktionsdygtighed)

7.4. Andre forhold, der kan være af betydning ved vurderingen af lidelsen

7.5. Den tidsmæssige sammenhæng

8. Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagens samlede oplysninger

Vejledning om arbejdsbetingede lænderyglidelser

(Erhvervssygdomsfortegnelsens Gruppe E, punkt 11)

1. Indledning

I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, senest bekendtgørelse nr. 577 af 17. juli 1999, er de sygdomme nævnt, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper i højere grad end andre er udsat for på grund af deres arbejde eller de forhold, hvorunder det foregår.

Bekendtgørelsen indeholder dels generelle betingelser, som skal være opfyldt for, at en lidelse kan anerkendes som arbejdsskade efter fortegnelsen, dels særlige betingelser for anerkendelse.

Denne vejledning omhandler lænderyglidelser, som er optaget på fortegnelsens bilag 1, Gruppe E, punkt 11

»Kroniske lænderyglidelser med smerter - herunder lumbago/ischias, lumbal(e) discus prolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter«.

Ovennævnte lidelser i lænderyggen kan anerkendes som arbejdsbetingede, når både de generelle betingelser og betingelserne i Gruppe E, punkt 11, er opfyldt.

Arbejdsskadestyrelsen forhandler mindst hvert andet år med Erhvervssygdomsudvalget om, hvilke sygdomme der opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har med andre ord taget stilling til de særlige betingelser for anerkendelse, der er nævnt under de enkelte grupper i fortegnelsen.

Arbejdsskadestyrelsen anerkender anmeldte sygdomme, som er nævnt på fortegnelsen, hvis de særlige betingelser på fortegnelsen er opfyldt.

Hvis en lidelse er på fortegnelsen, men de særlige betingelser for anerkendelse ikke er opfyldt, vil den anmeldte lidelse som hovedregel blive afvist af Arbejdsskadestyrelsen uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor de særlige betingelser ikke er opfyldt, men hvor Arbejdsskadestyrelsen alligevel vurderer, at belastningen har været så omfattende eller speciel, at Erhvervssygdomsudvalget bør tage stilling til sagen, selvom lidelsen er nævnt på fortegnelsen.

Det gælder også for lænderyglidelser, hvor Erhvervssygdomsudvalget gennem en årrække har anerkendt andre påvirkninger end tungt løftearbejde med løft af genstande, fx pleje- og omsorgsarbejde og arbejde i foroverbøjet stilling. Udvalgets kriterier for anerkendelse af sådanne påvirkninger er beskrevet i afsnit 4.

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af Erhvervssygdomsudvalgets praksis på området.

Vejledningen henvender sig først og fremmest til styrelsens sagsbehandlere og lægekonsulenter. Den er imidlertid søgt udformet således, at den kan anvendes med udbytte også af fagforeninger, forsikringsselskaber og ikke mindst anmeldende og erklæringsudstedende læger og speciallæger.

I afsnit 2 beskrives de generelle betingelser, som skal opfyldes, for at en lidelse kan anerkendes som en arbejdsskade på grundlag af fortegnelsen.

I afsnit 3 beskrives de særlige betingelser til arten og omfanget af arbejdsmæssige belastninger, som er betingelser for anerkendelse af lænderyglidelser efter fortegnelsen.

I afsnit 4 beskrives udvalgets praksis for anerkendelse af lænderyglidelser, som ikke opfylder de særlige betingelser for anerkendelse af lænderyglidelser efter fortegnelsen.

I afsnit 5 beskrives kravene til dokumentation for løftearbejdet.

I afsnit 6 beskrives Arbejdsskadestyrelsens vurdering af løftearbejdet.

I afsnit 7 beskrives dels de lidelser, der kan anerkendes, dels forudbestående eller konkurrerende lidelser. Endvidere beskrives de subjektive symptomer og objektive lægelige fund, der skal være til stede.

I afsnit 8 beskrives Arbejdsskadestyrelsens samlede vurdering af sagens oplysninger.

2. De generelle betingelser

De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen, kan kun anerkendes, når de generelle betingelser er opfyldt. Efter § 1 i fortegnelsen er der følgende generelle betingelser for anerkendelse

· Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

· Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

· Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.

Det er nærmere specificeret under de enkelte grupper, hvilke påvirkninger der skal være tale om, for at en lidelse kan anerkendes.

Først når de generelle betingelser er opfyldt, og der er dokumenteret en belastning svarende til beskrivelserne under fortegnelsens Gruppe E, punkt 11, er der en formodning for, at lænderyglidelsen er arbejdsbetinget.

Gruppe E, punkt 11, indeholder de særlige betingelser, der skal være opfyldt, for at en lænderyglidelse kan anerkendes som erhvervssygdom.

3. De særlige betingelser

3.1. Fortegnelsens Gruppe E, punkt 11a

En lænderyglidelse kan anerkendes som arbejdsbetinget, når

· der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung.

Den tidsmæssige udstrækning, den samlede daglige løftemængde og genstandenes vægt kan reduceres, jf. afsnit 3.2.

Det er alene egentlige løft og træk opad, der indgår i vurderingen af det udførte arbejde. Skub og vandrette træk af genstande falder således udenfor.

Personløft og -håndtering er ikke omfattet af fortegnelsen og kan derfor kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget - se nærmere herom under afsnit 4.1.

3.1.1. Den tidsmæssige udstrækning af løftearbejdet

Der skal som udgangspunkt have været tale om 8-10 års arbejde i nogenlunde sammenhæng med den for erhvervet normale beskæftigelsesgrad - se nærmere herom i afsnit 5.

3.1.2. Den daglige løftemængde

Der skal som udgangspunkt have været tale om en daglig løftemængde på 8-10 tons. Det er ikke noget krav, at der hver eneste arbejdsdag skal have været en daglig løftemængde på 8-10 tons. Kravet skal forstås som et udtryk for en gennemsnitlig løftemængde set over en længere periode (uger) - se nærmere herom i afsnit 6.

3.1.3. Vægten af det enkelte løft

Vægten af den enkelte byrde skal som udgangspunkt have været 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder.

Ved flermandsløft kan der ikke foretages en matematisk reduktion af byrdens vægt, idet belastningen vil være forskellig for de enkelte personer, der deltager i løftet. I sådanne situationer må der foretages en konkret vurdering af belastningen.

3.2. Reduktionsfaktorer

Der kan være særlige omstændigheder ved løftearbejdet, som medfører, at kravene til den tidsmæssige udstrækning af løftearbejdet, den samlede daglige løftemængde og vægten af det enkelte løft kan nedsættes.

De særlige omstændigheder kaldes i det følgende reduktionsfaktorer.

3.2.1. Nedsættelse af den tidsmæssige udstrækning af løftearbejde

Kravet om 8-10 år kan nedsættes, hvis der har været tale om meget store løftemængder, dvs. over 15 tons dagligt - dog aldrig til mindre end 3-4 år.

Der kan endvidere ske nedsættelse af den tidsmæssige udstrækning af løftearbejdet, hvis der i umiddelbar forlængelse af løftearbejdet med en daglig løftemængde på 8-10 tons har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer. I denne situation skal den samlede tidsmæssige udstrækning være 8-10 år, hvor løftearbejdet udgør den væsentligste tid.

3.2.2. Nedsættelse af den samlede daglige løftemængde

Kravet om en daglig løftemængde på 8-10 tons skal forstås sådan, at udgangspunktet er omkring 10 tons. Denne løftemængde kan nedsættes til 8 tons, når

· belastningen har varet længere end 8-10 år,

· der er tale om en kvinde eller en særligt spinkel mand eller en ung person,

· byrderne bæres over lang afstand, eller

· der har været tale om mindst 3-4 reduktionsfaktorer, og de enkelte byrder har været 15-18 kg eller derover.

Kravet til den samlede daglige løftemængde på 8-10 tons kan endvidere nedsættes, hvis der har været tale om

· en usædvanlig lang belastningsperiode, der væsentlig overstiger 10 år,

· særlige belastningsforhold, fx arbejde inden for fiskeriet eller løftearbejde under trange pladsforhold,

· løftearbejde i kombination med udsættelse for helkropsvibrationer ved kørsel med entreprenørmaskiner, traktorer og trucks (se nærmere om helkropsvibrationer under afsnit 4.4.),

· løftearbejde i forbindelse med jernbinding i foroverbøjet stilling (se nærmere om jernbinding under afsnit 4.2.).

Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons - alt efter arten af belastningsforholdene.

3.2.3. Nedsættelsen af kravet til vægten af det enkelte løft

Kravene til vægten af den enkelte byrde kan nedsættes i tilfælde, hvor der er tale om særlig akavede løftestillinger.

Ved akavede løftestillinger forstås følgende

· løft over skulderhøjde

· mere end 1 løft pr. minut

· løft, der indebærer vrid i lænden

· løft i foroverbøjet stilling eller

· løft i mere end 1/2 arms afstand fra kroppen.

Vægten af de enkelte løft kan efter omstændighederne nedsættes til 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder.

Vægten af det enkelte løft nedsættes ikke matematisk for hver enkelt af ovennævnte faktorer, men beror på en samlet vurdering af arbejdets udførelse.

3.3. Fortegnelsens Gruppe E, punkt 11b

Der skal have været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3 1/2 tons.

3.3.1. Vægten af det enkelte løft

Et ekstremt tungt enkeltløft er et løft på 100 kg eller mere. Løftet kan være et enkelt- eller flermandsløft. Ved flermandsløft foretages der ikke en matematisk nedsættelse af byrdens vægt, idet belastningen typisk ikke vil være ligeligt fordelt.

3.3.1.1. Reduktionsfaktorer

Kravet til vægten af det enkelte løft kan nedsættes til

· kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved indflydelse af 1 af de i afsnit 3.2.3. nævnte faktorer.

· kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved indflydelse af 2 af de i afsnit 3.2.3. nævnte faktorer.

· kg for mænd og 35 kg for kvinder ved indflydelse af 3 af de i afsnit 3.2.3. nævnte faktorer.

3.3.2. Den daglige løftemængde

Det er yderligere en betingelse, at den samlede daglige løftemængde, herunder de tunge enkeltløft og eventuelt andet løftearbejde, har været på mindst 3 1/2 tons.

3.3.3. Den tidsmæssige udstrækning af løftearbejde

Der skal have været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor der dagligt har været tale om ekstremt tunge enkeltløft udført under særdeles akavede omstændigheder.

4. Belastninger, der ikke er omfattet af fortegnelsens gruppe e, punkt 11

Gruppe E, punkt 11, omhandler lænderyglidelser, der skyldes tungt løftearbejde med løft af genstande eller en kombination af tungt løftearbejde med løft af genstande og anden skadelig påvirkning - eksempelvis udsættelse for helkropsvibrationer eller arbejde i fikseret eller foroverbøjet stilling.

Det betyder, at såfremt løftearbejde ikke eller kun i begrænset omfang har fundet sted, vil lænderyglidelsen ikke kunne anerkendes efter Gruppe E, punkt 11.

Erhvervssygdomsudvalget har imidlertid gennem en årrække anerkendt andre skadelige påvirkninger end tungt løftearbejde med løft af genstande.

Eksempelvis

· pleje- og omsorgsarbejde,

· jernbinding i foroverbøjet stilling uden at der samtidig har været løftearbejde,

· arbejde i en fikseret arbejdsstilling uden at der samtidig har været løftearbejde.

4.1. Ad pleje- og omsorgsarbejde

Ved vurderingen af sagerne har Erhvervssygdomsudvalget taget udgangspunkt i, at arbejdet inden for pleje- og omsorgssektoren ikke uden videre kan sammenlignes med andet løftearbejde. Der er ofte tale om kombinerede løft og træk og støtte i arbejdsstillinger, der kan være uheldige.

Erhvervssygdomsudvalget har på denne baggrund og med udgangspunkt i kriterierne for andet løftearbejde lagt til grund, at det er det tungeste arbejde i fagene, der må antages at føre til skaderne.

Udvalget anerkender pleje- og omsorgsarbejde, når følgende betingelser er opfyldt

· Der skal have været tale om 10 års belastende plejearbejde med mange daglige personløft og -håndteringer.

Med personløft menes egentlige frie løft alene eller som tomandsløft. Med personhåndtering menes støtte, vending eller anden form for fysisk hjælp.

Arbejdet skal således være kendetegnet ved relativt ensidigt plejearbejde, hvor skadelidte hovedsageligt skal have været beskæftiget med personlig pleje. Ved personplejen skal have indgået mange daglige personløft eller anden personhåndtering.

Der skal have været tale om 10 år i nogenlunde sammenhæng, hvor der har været mindst 8 måneders effektivt arbejde pr. år.

4.2. Ad jernbinding i foroverbøjet stilling

· Der skal have været tale om 8-10 års arbejde med jernbinding i foroverbøjet stilling. Arbejdet er kendetegnet ved, at der er tale om kraftbetonet arbejde i foroverbøjet stilling.

4.3. Ad arbejde i en fikseret arbejdsstilling

· Der skal have været tale om en arbejdsfunktion, hvor det på grund af ydre omstændigheder ikke er muligt at skifte arbejdsstilling, fx svejsere, der arbejder i skibes bundtanke under meget trange forhold, og hvor svejsningen foregår i en fikseret og til tider særdeles akavet arbejdsstilling.

Den tidsmæssige udstrækning for denne type arbejde skal være på omkring 8 år eller mere.

Herudover har udvalget anerkendt nogle ganske få sager, hvor skadelidte har haft en ekstrem belastende arbejdsfunktion, fx en tunnelgraver, der lå på maven i en snæver tunnel og gravede sig vej.

4.4. Helkropsvibrationer

Erhvervssygdomsudvalget har siden midten af 1997 anerkendt, at udsættelsen for helkropsvibrationer kan være medvirkende årsag til udvikling af lænderyglidelser.

Der er imidlertid fortsat ikke en lægevidenskabelig dokumentation for, at helkropsvibrationer i sig selv kan være årsag til udvikling af lænderyglidelser.

Det betyder, at en ensidig udsættelse for helkropsvibrationer ikke kan anerkendes efter fortegnelsens Gruppe E, punkt 11, og heller ikke kan anerkendes efter forelæggelse for udvalget.

5. Dokumentation for løftearbejdet

Der skal i det enkelte tilfælde være dokumentation for, at arbejdet har indebåret løftearbejde med en kvantificering af den daglige løftemængde samt enkeltløftenes størrelse.

Kravet om kvantificering af løftearbejde betyder, at det ikke er tilstrækkeligt med en skønsmæssig angivelse af den daglige løftemængde.

Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt, at der har været tale om arbejde i en branche, hvor branchebeskrivelser viser, at der i almindelighed er tale om hårdt fysisk arbejde, der belaster ryggen. Sådanne mere generelle beskrivelser kan imidlertid støtte de oplysninger, der i øvrigt fremskaffes som led i den enkelte sags behandling.

Dokumentationen i den enkelte sag vil typisk kunne bestå af

· oplysninger fra skadelidte selv, evt. støttet af en udredning fra en fagforening,

· oplysninger fra arbejdsgiver,

· rapporter fra Arbejdstilsynet og fra Bedriftssundhedstjenesten,

· speciallægeerklæringer og erklæringer fra arbejdsmedicinske klinikker, støttet af specifikke spørgsmål, der sikrer, at skadelidte får lejlighed til at besvare alle relevante spørgsmål,

· ATP-oplysninger, der belyser og dokumenterer arbejdets varighed - herunder det effektive antal måneder pr. år,

· udskrivningskort og journaludskrifter fra hospitaler og praktiserende læger, der belyser og dokumenterer ryglidelsens debut og udvikling,

· skatte- og lønoplysninger, der kan dokumentere et ansættelsesforhold,

· oplysninger fra kontanthjælps-, pensions- og revalideringssager,

· oplysninger om overførselsindkomster i øvrigt,

· rapport fra Arbejdstilsynet om skadelidtes arbejdsfunktion efter besøg på den pågældende virksomhed,

· rapport fra styrelsens rejseinspektør med henblik på afklaring eller yderligere beskrivelse af skadelidtes arbejdsfunktioner,

· indenretsligt forhør, jf. retsplejelovens regler til afklaring af stor uenighed mellem arbejdsgiveren og skadelidte.

6. Arbejdsskadestyrelsens vurdering af oplysninger om løftearbejdet

Om lidelsen skal anerkendes eller afvises som arbejdsskade beror på en samlet vurdering af det løftearbejde, som den pågældende har udført.

Den samme person kan ofte have flere arbejdsforhold, og løftearbejdet kan ofte have haft forskellig tyngde.

Hvis arbejdsforholdene hver for sig opfylder kravene, men den tidsmæssige udstrækning af arbejdet i det enkelte arbejdsforhold ikke er tilstrækkelig, indgår alle arbejdsforhold i den samlede bedømmelse.

Det gælder også, hvis belastningerne i de enkelte arbejdsforhold har været af forskellig karakter. I så fald er det en forudsætning, at belastningerne hører ind under én eller flere af de 4 grupperinger af løfte- og andre belastninger, der nævnes i det følgende

· stort samlet dagligt løft

· ekstremt tunge enkeltløft

· særlige belastningsforhold

· udsættelse for helkropsvibrationer.

Som eksempel på kombination af forskellige løftesituationer, hvor belastningsperioder samlet indgår i vurderingen, kan nævnes arbejde, hvor der 2/3 af tiden har været tale om stort samlet dagligt løftearbejde og 1/3 af tiden har været tale om helkropsvibrationer.

Afgørelsen vil imidlertid også i sådanne tilfælde bero på en samlet vurdering af alle de faktorer, der udgør belastningen, således som disse faktorer beskrives tilbage i tiden. I vurderingen indgår naturligvis, at det kan være vanskeligt at beskrive forholdene langt tilbage i tiden, og at dokumentationskravet derfor må anses for opfyldt, selvom beskrivelsen ikke er ganske præcis.

De beskrevne arbejds- og dermed belastningsfaktorer, som indgår i vurderingen, skal have været den pågældendes hovedfunktion.

På den ene side betyder det, at begrebet »dagligt« giver plads til, at der kan ses bort fra afbrydelser af kortere varighed. Det gælder, hvadenten afbrydelsen skyldes, at den pågældende i de korte perioder udfører andet arbejde på arbejdspladsen, eller at der er tale om kortere arbejdsløshedsperioder.

På den anden side betyder det, at belastninger af lænderyggen, som i en lang periode kun er forekommet i enkelte korte og spredte ansættelsesforhold eller ved udførelse af kortvarigt sæsonarbejde, normalt ikke tælles med, når perioderne lægges sammen hvilket kan medføre, at sagen afvises.

7. Lænderyglidelse

7.1. Hvilke lidelser kan anerkendes?

Der skal være tale om en varig lidelse i lænderyggen. Forbigående gener, fx i form af akut lændehold, anerkendes derfor normalt ikke.

Lidelsen skal altså være kronisk, dvs. at det efter almindelig lægelig erfaring ikke kan forventes, at den pågældende bliver helbredt.

Det betyder, at

· lumbago (= smerter i lænden) med daglige gener

· ischias (= hekseskud, smerter i lænden med udstråling) med daglige gener,

· spondylose (= forandringer som følge af slidgigt i lænden) med daglige gener,

· lumbal(e) discusprolaps(er) med daglige gener og

· degenerative lidelser (= forandringer som følge af slid) med daglige gener kan anerkendes.

7.2. Konkurrerende lænderyglidelser

Nogle lidelser kan i sig selv føre til betydelige kroniske smerter i lænderyggen. Det gælder følgende lidelser

· lavtsiddende Scheuermann's sygdom (medfødt rygsygdom), som giver symptomer forud for belastningen,

· Beckterew's sygdom (medfødt arvelig sygdom, der også kan omfatte ryggen),

· arcolyse med spondylolistese (skred eller brud af hvirvelbue med forskydning af hvirvellegeme),

· svær idiopatisk scoliose (rygskævhed af ukendt årsag),

· asymmetrisk lumbal overgangshvirvel (medfødt abnormitet i hvirvellegemets form og leddannelse).

Disse lidelser vil blive afvist som arbejdsskader, hvis det efter en lægelig vurdering må anses for overvejende sandsynligt, at skadelidtes aktuelle gener kan henføres hertil.

7.2.1. Konkurrerende lænderyglidelser,hvor der kan tages et forbehold ved anerkendelse

Hvis de ovennævnte lidelser er til stede ved siden af andre lidelser, som skyldes arbejdet, vil der ved en anerkendelse blive taget forbehold for den forudbestående lidelse eller den fremtidige forværring. Resultatet vil afhænge af forholdene i den enkelte sag, og der vil også i vurderingen blive taget hensyn til, hvornår symptomerne på sygdommen viste sig, og hvordan sygehistorien har udviklet sig.

Der findes også lidelser i lænderyggen, som normalt ikke tillægges nogen betydning, hvis de er til stede samtidig med andre lidelser, som skyldes arbejdet. Det gælder fx

· lettere grader af scoliose

· ikke symptomgivende Scheuermann's sygdom

· symmetrisk overgangshvirvel

· Baastrup's sygdom (kissing spine)

· uens benlængde i mindre grad, dvs. som udgangspunkt højst 3 cm længdeforskel.

7.3. Dokumentation for lænderyglidelsen

Det skal ved undersøgelse hos en speciallæge konstateres, at der er tale om en varig lidelse i lænderyggen, og lidelsens art skal - så vidt det er muligt - understøttes af andre oplysninger om sygdommen.

I beskrivelsen af sygehistorien lægges der især vægt på

· om der er smerter,

· smerternes karakter og hyppighed,

· symptomernes opståen og

· hvordan smerterne påvirker den syges funktion.

Hvad diagnosen angår, lægges der vægt på, om der efter speciallægens opfattelse er tale om

· enten lumbago/ischias med daglige symptomer eller

· en lumbal discusprolaps eller

· en degenerativ lidelse med daglige symptomer.

7.3.1. Lumbago/ischias

Ved lumbago skal der beskrives daglige smerter over lænden og ved ischias udstråling til et eller begge ben. Der lægges vægt på, om smerterne forværres ved længerevarende siddende stilling, ved stående stilling og ved belastning og/eller foroverbøjning af ryggen.

Der bliver lagt stor vægt på, at lidelsens opståen og udvikling kan dokumenteres tilbage i tiden.

Det kan fx ske ved oplysninger om indlæggelser på hospital, om undersøgelse hos egen læge eller om behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor eller hos speciallæge. Der kan også være oplysninger om, at den pågældende har deltaget i et rygtræningsprogram eller bruger en nærmere beskrevet medicin, ligesom oplysninger om sygefravær, om eventuel omplacering eller arbejdsophør er af betydning.

Lumbago/ischias uden ledsagende forandringer i lænderygsøjlen, der skyldes slid eller nerverodsirritation, er ofte karakteriseret ved, at lægerne objektivt har vanskeligt ved at konstatere, om lidelsen er til stede. I lægeerklæringen siges det på den måde, at de objektive fund er beskedne.

I disse tilfælde lægges der vægt på, at speciallægen registrerer tegn på kronisk lænderygbesvær. Det kan ske ved oplysninger om, at patienten sidder uroligt på stolen, halter, har besvær med af- og påklædning eller besvær med at komme op fra eller bevæge sig på undersøgelseslejet.

Oplysninger om, at der ikke er kyfosering i lænden (dvs. at der ikke er krumning af rygsøjlen bagud, når patienten bøjer sig frem), taler for, at der er tale om en lidelse i lænderyggen. Det samme gør oplysninger om, at der er bevægeindskrænkning i lænden, eller at der er smertebetinget stramning ved benløft eller klare myogene konsistensforandringer (dvs. forandringer i muskelmassen som følge af muskelinfiltrationer) i rygstrækkerne, i lænden eller i ballerne.

7.3.2. Lumbal discusprolaps

Discusprolaps i lænden forekommer hyppigere hos mennesker med hårdt rygbelastende arbejde end hos mennesker uden et sådant arbejde.

Discusprolaps kan normalt påvises ved lægeundersøgelse i modsætning til de lidelser, der er beskrevet foran. Oplysninger herom tillægges derfor stor vægt ved vurderingen af sagerne.

Smertebilledet, der beskrives, vil i disse tilfælde normalt indeholde oplysninger om, at der er smerter, som stråler ud til andre dele af kroppen, og at der er rodpåvirkning, der kan objektiviseres ved den neurologiske undersøgelse hos speciallæge.

Påvisning af discusprolapsen kan også ske på anden vis, fx ved operation, ved myelografi (dvs. en speciel form for røntgenundersøgelse med kontraststof), ved CT-scanning (dvs. ComputerTomografi) eller ved MC-scanning (dvs. Magnetisk Computer scanning).

7.3.3. Degenerative forandringer (= nedgang i funktionsdygtighed)

Disse forandringer i lænderygsøjlen forekommer med øget hyppighed med alderen. De medfører ikke nødvendigvis smerter i ryggen, men forandringerne findes hyppigere hos mennesker med rygbelastende arbejde.

Der stilles de samme krav om smerter og funktionspåvirkning som ved lumbago/ischias, men hvis der ved røntgenundersøgelse er påvist sikre degenerative forandringer, vil forandringerne sammen med tilstedeværelsen af daglige rygsmerter blive taget som udtryk for, at der er tale om en kronisk lidelse i ryggen.

7.4. Andre forhold, der kan være af betydning ved vurderingen af lidelsen

Det vil være af afgørende betydning, at der også er en detaljeret beskrivelse dels af smerter og tilstand, som patienten selv oplever det (= subjektive klager), dels af lidelsens udvikling i tiden op til anmeldelsen af skaden.

Generelt kan det siges, at speciallægens udtalelse indgår i det samlede vurderingsgrundlag i en arbejdsskadesag. Der stilles samme krav til disse oplysninger, som der stilles til andre oplysninger i sagen.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på de beskrivelser, som findes i erklæringen, men at erklæringens konklusion aldrig kan stå alene. Vurderingen ses derfor altid i lyset af den praksis, der redegøres for i denne vejledning.

7.5. Den tidsmæssige sammenhæng

Det er en forudsætning for anerkendelse, at der er en relevant tidsmæssig sammenhæng mellem lidelsen og løftearbejdet.

For ryglidelser er den relevante tidsmæssige sammenhæng, at de første symptomer på sygdommen - eller i visse tilfælde forværringen af den forudbestående lidelse - viser sig nogen tid efter, at det rygbelastende arbejde er begyndt.

Ved nogen tid forstås - afhængig af belastningens omfang - sædvanligvis flere år. Ved vurderingen lægges vægt på, om der fx har været tale om stor daglig løftemængde, meget tunge enkeltløft, om der er tale om en ung person etc. I sådanne tilfælde vil der lægeligt være en tidsmæssig sammenhæng mellem arbejde og lænderyglidelsens udvikling, selvom de første symptomer viser sig kort tid efter påbegyndelsen af det tunge arbejde.

Det betyder også, at lidelsen ikke må have manifesteret sig som kronisk lidelse, før det belastende arbejde blev påbegyndt. Omvendt fører et enkeltstående tidligere tilfælde af akut lumbago med fuldstændig bedring ikke i sig selv til, at sagen uden videre afvises.

Det vil være et karakteristisk forløb, at lænderygsmerter udvikles gradvist i løbet af nogle år efter, at det rygbelastende løftearbejde er påbegyndt, og at lidelsen gradvist forværres med tiltagende smerter i forbindelse med den fortsatte belastning. Det hører ofte med til sygdomsbilledet, at lidelsen på et tidspunkt akut forværres. Det har i disse tilfælde ikke nogen særlig betydning, om en sådan akut forværring indtræder i forbindelse med arbejdet eller i en anden situation, så længe forværringen faktisk sker i en periode, hvor der er tale om rygbelastende arbejde. Hvis den akutte forværring fx sker uden for arbejdstiden, uden at der er tale om et ulykkestilfælde, vil ryglidelsen alligevel kunne henføres til det rygbelastende arbejde.

Tilsvarende gælder tilfælde, hvor der er en forudbestående lænderyglidelse, og hvor der sker en klar forværring med samme forløb som lige nævnt.

Det vil tale afgørende mod anerkendelse, hvis der er en periode uden symptomer mellem ophør af det rygbelastende arbejde og lidelsens udbrud. Det gælder eksempelvis, hvis en lænderyglidelse opstår efter 5 år uden erhverv eller efter 5 års beskæftigelse i erhverv, der ikke belaster ryggen. Det gælder, uanset om der tidligere har været tale om et arbejde, der opfyldte belastningsbetingelserne.

Hvis der i en periode har været tale om tungt rygbelastende arbejde, kan lidelsen anerkendes, hvis den opstår i en senere periode med mere moderat, men dog forholdsvist tungt rygbelastende løftearbejde, eller hvis der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer.

8. Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagens samlede oplysninger

Arbejdsskadestyrelsen indhenter oplysninger i det omfang, som på én gang er både nødvendige og tilstrækkelige til, at der på et forsvarligt grundlag kan foretages en vurdering og træffes en afgørelse.

Alle oplysninger indgår i vurderingen, og forholdene i den enkelte sag er afgørende for, hvilken vægt der tillægges de forskellige oplysninger.

De oplysninger, som Arbejdsskadestyrelsen modtager, er værnet af straffereglerne om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder. Dette gælder, uanset hvem der afgiver forklaringerne.

Udgangspunktet er derfor, at de foreliggende oplysninger må antages at være korrekte, medmindre de er i modstrid med andre forklaringer, almindelig sandsynlighed og sund fornuft eller styrelsens erfaringer i øvrigt.

Hvis der er tale om nyligt afgivne forklaringer om forhold, der ligger langt tilbage i tiden, må de tages med et vist forbehold. Det er indlysende, at jo tættere en forklaring ligger på de begivenheder, der beskrives, jo større er sandsynligheden for, at beskrivelsen er dækkende, og jo større krav kan der stilles til beskrivelsens præcision.

Meget upræcise forklaringer om forhold langt tilbage i tiden, som ikke eller kun meget vanskeligt kan kontrolleres, vil ofte medføre, at forholdet ikke kan betragtes som dokumenteret. Det gælder navnlig, hvis der ikke er god støtte af andre oplysninger, fx oplysninger fra egen læge om tidspunktet for lidelsens udbrud og belastninger tilbage i tiden eller styrelsens erfaring på området.

Hvis oplysningerne er modstridende i en sådan grad, at et valg imellem dem kan føre til forskellige resultater, vil styrelsen i første omgang konfrontere dem, der har afgivet forklaringer, med de »modsatte« oplysninger. På den måde opklares det ofte, at uoverensstemmelsen er forklarlig, fx fordi den samme byrde, der i virkeligheden løftes to gange, kun har været talt med én gang i den ene forklaring.

Er der på helt afgørende måde modstridende forklaringer kan Arbejdsskadestyrelsen finde det nødvendigt enten at udsende rejseinspektøren eller afholde et indenretsligt forhør, jf. retsplejelovens regler.

I andre tilfælde er det vanskeligt eller umuligt af få kontrolleret en oplysning, fx hvis den skadelidte har haft mange arbejdsforhold over en lang årrække, eller tidligere arbejdsgivere er ophørt. Usikkerheden vil ofte føre til, at arbejdsforholdene ikke kan anses for at være dokumenterede.

Sagens bedømmelsesgrundlag består således ofte af oplysninger om forhold langt tilbage i tiden, og beskrivelsen af lidelsen viser ikke så sjældent, at det i objektiv henseende er vanskeligt nøjagtigt at sige, hvad den pågældende fejler. Disse samlede oplysninger skal vurderes med baggrund i de forskellige tidsmæssige og vægtmæssige kriterier, som er nævnt i fortegnelsens Gruppe E, punkt 11.

Der sker med andre ord en afvejning af alle oplysninger - en bevisvurdering, hvor forklaringens sandsynlighed, præcision, sammenhæng med eller støtte fra andre oplysninger og styrelsens erfaringer indgår.

Hvis denne afvejning fører til det resultat, at der ikke er dokumentation for et løftearbejde som beskrevet i afsnit 2, vil sagen blive afvist.

Arbejdsskadestyrelsen, den 30. november 1999

Anne Lind Madsen

/Claus Lind