Vejledning om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse

Bilag 1

Tilbagebetaling

Hjemmel

Udbetalingsform

Beskatning

Modregning af a-kassens tilgodehavender hos medlemmet

Begivenhed

Kontant*)

Overførsel til pensionsordning

Tilgodehavende i a-kasse eller i DfA

Afgift

Personlig indkomst

M fyldt 60 år**)

(+ fravalg af efterlønsordningen)

§10, stk. 2

Ja

Nej

Nej

Ja

*) Beløbet indsættes på M s konto.

**) Anmodning skal fremsættes skriftligt over for a-kasse eller DfA, jf. § 13, stk. 3.

***) Anmodning skal fremsættes skriftligt over for DfA (dispensationsbestemmelse).

§ 11 forudsætter, at medlemmet aktivt har valgt selve efterlønsordningen fra. Fravalget skal ske skriftligt. Der er ikke tale om et fravalg af efterlønsordningen, hvis medlemmet meddeler a-kassen, at han eller hun »ikke længere vil betale efterlønsbidrag«.

I dette tilfælde skal kassen skriftligt anmode medlemmet om at oplyse, om medlemmet blot ønsker at holde pause med indbetalingen, jf. § 1, stk. 2, eller om medlemmet ønsker at fravælge efterlønsordningen. Konsekvensen af at vælge efterlønsordningen fra er, at medlemmet ikke kan gøre brug af hidtidige bidragsperioder, hvilket kan betyde, at medlemmet mister retten til efterløn. Der henvises til vejledningen til § 1, stk. 4.

Til § 11, stk. 1 - 4

Det påhviler medlemmet at dokumentere, at den valgte pensionsordning er i overensstemmelse med kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Medlemmet kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at medlemmets pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. stk. 4.

Hvis medlemmet dokumenterer, at overførsel af efterlønsbidrag til medlemmets arbejdsmarkedspension er uden betydning for pensionens størrelse, når den kommer til udbetaling, kan medlemmet vælge i stedet at overføre beløbet til en privattegnet pensionsordning. Medlemmet kan også vente, til medlemmet fylder 60 år og få efterlønsbidraget udbetalt, se § 13, stk. 1.

Hvis medlemmet ønsker efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, skal medlemmet dokumentere, at denne ordning svarer til en pensionsordning omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Dokumentationen kan fx bestå i det udenlandske pensionsinstituts beskrivelse af ordningen.

A-kassen skal forelægge dokumentationen for direktoratet, der efterprøver medlemmets oplysninger. Når direktoratet har fået bekræftet, at den udenlandske pensionsordning opfylder betingelserne i § 11, overfører direktoratet beløbet - der er opgjort af kassen som 1. instans - til det udenlandske pensionsinstitut.

Direktoratet har udarbejdet en blanket om fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen, der endvidere kan bruges som dokumentation i forbindelse med overførsel af efterlønsbidrag til en dansk pensionsordning.

Ophør med indbetaling af efterlønsbidrag

Til § 12

Medlemmet har et tilgodehavende, der i op til 6 år vil være registreret i a-kassen. Efter 6 års forløb overføres registreringen til direktoratet.

Udbetaling ved det fyldte 60. år, førtidspension og død

Til § 13, stk. 1

Et medlem, der er fyldt 60 år, har altid ret til at få sit efterlønsbidrag tilbagebetalt. Det gælder uanset, om medlemmet er blevet frameldt ordningen med betalingen af efterlønsbidrag, jf. § 8, eller selv har valgt efterlønsordningen fra, jf. § 1, stk. 4.

Til § 13, stk. 2

Et medlem, der får tilkendt førtidspension i henhold til § 14 i lov om social pension, kan få tilbagebetalt efterlønsbidraget.

Medlemmet kan kræve efterlønsbidraget udbetalt, når der er truffet afgørelse om, at medlemmet har fået bevilget førtidspension.

Samme ret har et medlem, der får tilkendt førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning. Det påhviler medlemmet at dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis medlemmet på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspensionen, skal medlemmet ikke tilbagebetale det beløb, medlemmet har fået udbetalt.

Ønsker medlemmet på ny at betale efterlønsbidrag, kan medlemmet ikke få bidragsperioden medregnet til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til efterløn, jf. § 1, stk. 4.

Afgår et medlem ved døden, har dødsboet tilsvarende ret til at få tilbagebetalt efterlønsbidraget.

Til § 13, stk. 3

Medlemmet eller dødsboet skal skriftligt anmode a-kassen om at få beløbet udbetalt. Kassen skal sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales, jf. nedenfor.

Er medlemmet afgået ved døden, kan beløbet udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal fuldmagten også vedlægges som dokumentation. Hvis anmodningen ikke kommer fra skifteretten eller en bobestyrer, skal kassen have forevist bekræftet kopi af skifteretsattest og bekræftet kopi af fuldmagt. (En bobestyrer er en advokat, der er autoriseret af justitsministeriet til at forestå behandling af dødsboer, jf. bekendtgørelse om bobestyrere).

Dødsboet kan rejse kravet, selv om medlemmet ville være fyldt 65 år, inden kravet fremsættes. Det forudsættes dog, at kassen modtager anmodningen inden for en rimelig frist.

Til § 13, stk. 4 og 5

Inden udbetaling finder sted, skal a-kassen modregne eventuelle tilgodehavender, fx tilbagebetalingskrav efter lovens § 86.

Modregning sker efter, at der er foretaget fradrag for skat eller beregnet afgift, jf. § 15.

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Til § 15

Medlemmer, der har ret til at få indbetalte efterlønsbidrag tilbage efter § 10, stk. 2, beskattes ikke af beløbet.

Tilsvarende gælder et medlem, der har valgt efterlønsordningen fra, hvis beløbet overføres til en dansk pensionsordning.

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i medfør af lovens § 77 a, stk. 5-7, og der skal - bortset fra i ovennævnte tilfælde - enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan finde sted, jf. § 49 A, stk. 2-7, i pensionsbeskatningsloven.

Se i øvrigt bilaget til vejledningen.

Afgift (§ 49 A, stk. 2 og stk. 5 -7)

1) ved tilkendelse af førtidspension og ved død, jf. § 13, stk. 2.

2) ved dispensation, jf. § 16, 1. punktum.

3) ved overførsel til en udenlandsk pension, jf. § 11, stk. 2 og 3.

Afgiften er 30%, dog 60% ved overførsel til en udenlandsk pension. Det afgiftspligtige beløb skal afrundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift af beløbet. Der svares afgift, selv om medlemmet ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

Skat (§ 49 A, stk. 3)

Udbetales beløbet, når medlemmet er fyldt 60 år, jf. § 13, stk. 1, beskattes det som personlig A-indkomst, jf. ovenfor. Dette gælder også, hvis der dispenseres efter § 16, 2. punktum.

Ubeskattet (§ 49 A, stk. 4)

Ved overførsel til en pension efter pensionsbeskatningslovens kap. 1, jf. § 11, stk. 2 og 3, svares hverken skat eller afgift.

Det bemærkes, at a-kassen skal gøre hele indbetalingen op under ét og beregne skat eller fradrag af den samlede indbetaling. Har medlemmet, der fx får tilkendt førtidspension pr. 1. september 2011, betalt efterlønsbidrag i 10 år og 9 måneder, skal beløbet gøres op samlet, og afgiften beregnes, inden udbetaling finder sted. Kassen eller direktoratet indberetter til skattevæsenet på sædvanlig vis, at medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag i de første 9 måneder af 2011.

Modregning

A-kassen skal, jf. § 13, stk. 5, modregne kassens tilgodehavende hos medlemmet, inden udbetaling efter § 13, stk. 1 og 2, kan finde sted. Det bemærkes, at skatten eller afgiften skal fratrækkes, inden der sker modregning. Det skyldes, at efterlønsbidraget er fradragsberettiget.

Der kan endvidere ske modregning, hvis medlemmet skal have efterlønsbidraget tilbagebetalt efter § 10, stk. 2, eller hvis direktoratet har dispenseret i medfør af § 16.

Der kan derimod ikke ske modregning i udbetalingen, hvis indbetalte efterlønsbidrag overføres til en pensionsordning.

Dispensationsbestemmelse

Til § 16

Det forudsættes, at tilladelse kun gives i ganske særlige tilfælde, fx hvis et medlem er overgået til fleksjob efter lov om social pension før det fyldte 50. år og derfor har mistet retten til såvel efterløn som seniorydelse.

Opgørelse og udbetaling af efterlønsbidraget sker efter reglerne i § 13, stk. 3-5.

Efterbetaling af efterlønsbidrag

Til § 17

Udgangspunktet er, at der kun kan betales efterlønsbidrag i forbindelse med medlemskab af en (dansk) a-kasse.

Et medlem, der tager arbejde eller ophold uden for Færøerne og EØS-området, har mulighed for at bevare medlemskabet af en dansk a-kasse. Dermed har disse medlemmer også mulighed for at fortsætte med at betale bidrag til efterlønsordningen under ophold i udlandet.

Et medlem, der omfattes af forsikringsordningen i et andet EØS-land, kan ikke længere bevare sit medlemskab af en (dansk) a-kasse. Da medlemskab af en dansk a-kasse er en forudsætning for indbetaling af efterlønsbidrag, har medlemmet ikke mulighed for særskilt at indbetale bidrag til efterlønsordningen under arbejde i det andet EØS-land. Tilsvarende gælder for medlemmer, der er forsikret på Færøerne.

For at sikre disse medlemmer samme mulighed for at gå på efterløn kan de ved optagelsen i en dansk a-kasse vælge at efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, de har haft i det andet EØS-land eller på Færøerne.

For afklaring af hvad der er nødvendige perioder for det enkelte medlem, henvises til lovens § 74 a, og direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

Ifølge EØS-bekendtgørelsen kan en person ved overgangen til arbejdsløshedsforsikringssystemet i det andet EØS-land og under opholdet i det andet EØS-land være uden forsikringsdækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder. En person har endvidere en frist på 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land til at søge om optagelse i en dansk a-kasse. Sidstnævnte frist gælder også for personer, der er omfattet af direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde og ophold på Færøerne.

Er disse betingelser opfyldt, afbrydes forsikringsperioden ikke.

Til § 17, stk. 1

Et medlem, hvis forsikringsperiode ikke er afbrudt, jf. ovenfor, og som ønsker at efterbetale efterlønsbidrag, skal efterbetale efterlønsbidrag for den nødvendige uafbrudte periode fra den 1. april 1999 og frem til optagelsen i den danske a-kasse. Efterbetaling skal således også ske for de »huller« (af op til 2 x 8 ugers varighed), der ikke har medført brud i forsikringsperioden.

Er forsikringsperioden derimod afbrudt, det vil sige, at der er »hul« i forsikringsdækningen i det andet EØS-land på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, eller personen ikke har søgt om optagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land eller på Færøerne, kan medlemmet kun efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de egentlige forsikringsperioder i det andet EØS-land eller på Færøerne, men derimod ikke for »hullerne«.

Medlemmet får således »hul« - både i perioden med betaling af efterlønsbidrag og i forsikringsperioden, hvis 8-ugers betingelserne ikke overholdes. For et medlem, der er omfattet af en overgangsordning, og som derfor skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 eller senere, betyder det, at retten til efterløn fortabes. A-kassen eller medlemmet bør derfor med det samme søge direktoratet om dispensation for afbrydelsen i medlemsperioden og perioden med betaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 4, i loven.

Til § 17, stk. 3

Det forudsættes, at et medlem, der er blevet genoptaget i en a-kasse bliver vejledt om muligheden for at efterbetale efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, medlemmet har haft i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Et medlem har altid en 3-måneders frist til at efterbetale efterlønsbidrag regnet fra tidspunktet for genoptagelse i kassen.

3-måneders fristen forlænges, hvis et medlem inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen, se vejledningen til § 1, stk. 5 og § 10, stk. 2.

Vejledningspligt

Til § 18

Bestemmelsen supplerer de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. med tilhørende vejledning.

Vejledning skal gives, når medlemmet har valgt efterlønsordningen eller efterlønsbidraget fra, er blevet frameldt ordningen vedrørende efterlønsbidraget eller har fået tilkendt førtidspension.

A-kassen skal særskilt vejlede personer, der er fyldt 35 år på det tidspunkt, hvor de

- optages i en kasse for første gang,

- optages i en kasse efter tidligere medlemskab, herunder medlemskab inden for EØS eller Færøerne, eller

- tilmelder sig ordningen med betaling af efterlønsbidrag.

Det skyldes, at det for disse medlemmer kan være krav for ret til efterløn som 60-årig, at der er betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999 eller 1. juli 1999 eller fra det fyldte 35. år.

Pligten gælder kun, hvis medlemmet ikke allerede i forbindelse med optagelsen har fravalgt ordningen med betaling af efterlønsbidrag.

For medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, kan vejledningen bestå af en beskrivelse af den eller de overgangsregler i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, som medlemmet er omfatter af. Derudover at kassen tilkendegiver, hvilke oplysninger om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, som kassen er i besiddelse af, og eventuelt at disse oplysninger umiddelbart må føre til, at medlemmet ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag kan få ret til efterløn eller ikke ret til efterløn.

Hvis kassen ud fra oplysninger om tidligere medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan se, at der vil være mulighed for at opnå dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, skal kassen også vejlede om denne mulighed.

For medlemmer der er født den 1. juni 1964 eller senere, kan vejledningen bestå af en beskrivelse af lovens § 74 a, stk. 1, nr. 3. Derudover at kassen tilkendegiver, hvilke oplysninger om tidligere indbetaling af efterlønsbidrag, som kassen er i besiddelse af, og eventuelt at disse oplysninger umiddelbart må føre til, at medlemmet ved fortsat betaling af efterlønsbidrag kan få ret til efterløn fra et givent tidspunkt eller ikke har ret til efterløn.

Vejledning skal ydes individuelt, men kassen beslutter, om vejledningen skal gives under samtale i kassen eller ved brev til medlemmet.

Til § 19

Denne vejledning erstatter A-vejledning nr. 70 af 31. maj 1999 om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 2. december 1999

Merete Roos

/Bodil Johannesen

§ 11, stk. 1 og 2

Ja

Nej

Nej

Nej

b) udenlandsk pension

§ 11, stk. 1 og 2

Ja

60%

Nej

c) intet valg

(M passiv)

§ 12, stk. 1

Ja

Nej

Ophør med betaling af efterlønsbidraget

§ 12, stk. 1

Ja

Nej

M fortryder betaling af efterlønsbidrag

inden for 3 måneder

§ 13, stk. 1

Ja

Ja

Ja

(efter skat)

M tilkendes førtidspension**)

§ 13, stk. 2

Ja

30 %

Ja

(efter afgift)

M dør**)

§ 13, stk. 2

Ja

30 %

Ja

(efter afgift)

M mister uforskyldt ret til efterløn***)

§ 16, 1. punk- tum

Ja

30%

Ja

Fravalg af efterlønsordningen

+ valg af

a) dansk pension

Vejledning om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 873 af 2. december 1999 fastsat regler om

- medlemmers pligt til at betale almindeligt medlemsbidrag,

- medlemmers mulighed for at betale efterlønsbidrag,

- a-kassens pligt til at foretage modregning i dagpenge m.v.,

- medlemmers mulighed for fritagelse for betaling af ordinært medlemsbidrag,

- konsekvenserne af manglende betaling,

- tilbagebetaling af det almindelige medlemsbidrag,

- tilbagebetaling m.v. af efterlønsbidraget,

- efterbetaling af efterlønsbidraget samt

- kassens vejledningspligt.

Indledning

Det samlede medlemsbidrag, et medlem indbetaler til en a-kasse, jf. § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., består af

- bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,

- administrationsbidraget: § 77, stk. 6,

- ATP-bidraget: § 77, stk. 7, og

- et frivilligt efterlønsbidrag: § 77, stk. 4.

Medlemsbidraget

Det almindelige medlemsbidrag omfatter bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, administrationsbidraget og ATP-bidraget, jf. § 1.

Når bekendtgørelsen taler om det almindelige medlemsbidrag, omfatter det alle 3 bidrag, medmindre det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget begrænser sig til enkelte af disse bidrag, jf. §§ 4 og 10.

Til § 1, stk. 1

Indbetaling af efterlønsbidrag forudsætter medlemskab af en a-kasse, jf. dog § 17. Indbetaling af efterlønsbidrag er imidlertid ikke i sig selv ensbetydende med, at medlemmet har ret til efterløn.

Med hensyn til medlemmer, der er omfattet af overgangsreglerne i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, henvises til side 1-2 i B-vejledning af 25. august 1999 om krav om medlemsperioder m.v. ved overgang til fleksibel efterløn for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Til § 1, stk. 2

Holder medlemmet alene en pause, betyder det, at der opstår et hul i perioden med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for medlemmets senere ret til efterløn.

Til § 1, stk. 4

Et medlem, som skriftligt har valgt efterlønsordningen fra, har dermed også givet afkald på at få bidragsperioden medregnet til opfyldelse af anciennitetskravet.

Et medlem, der er fyldt 35 år, vil herefter ikke kunne opnå ret til efterløn som 60-årig. Medlemmet vil heller ikke kunne benytte sig af ordninger, hvortil der er knyttet et krav om, at man skal være berettiget til efterløn som 60 årig. Et medlem, der ikke er fyldt 35 år, vil derimod kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn som 60 årig, hvis medlemmet fra det 35. år tilmelder sig efterlønsordningen på ny.

Det er uden betydning, at medlemmet endnu ikke har nået at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, men kun har et tilgodehavende, der endnu ikke er kommet til udbetaling. Det er selve fravalget af ordningen, der betyder, at medlemmet mister sin optjente anciennitet.

Til § 1, stk. 5

Det følger af lovens § 77, stk. 4, at efterlønsbidraget opkræves af alle medlemmer, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Følgende medlemsgrupper er dog undtaget, jf. lovens § 77, stk. 5

1) Medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.

4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

5) Medlemmer under 30 år.

Disse medlemsgrupper kan ikke indbetale efterlønsbidrag, ligesom a-kassen ikke kan opkræve efterlønsbidrag hos disse medlemsgrupper.

Har kassen opkrævet efterlønsbidrag hos en person, der fx er overgået til fleksjob fra almindeligt arbejde, skal de indbetalte beløb tilbagebetales, når kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for opkrævning af bidraget ikke (længere) er til stede.

Det bemærkes, at medlemmer, der har været omfattet af § 77, stk. 5, nr. 2 og 4, men som er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, vil blive stillet, som om de havde betalt efterlønsbidrag i perioden med overgangsydelse/fleksjob.

Fravalget skal ske skriftligt til kassen med samme varsel, der gælder for udmeldelse af kassen, jf. dog den særlige »fortrydelsesret« i § 10, stk. 2.

Kassen (afdelingen) skal stemple meddelelsen straks ved modtagelsen.

E-mail ligestilles med brev og fax, forudsat at e-mailen printes ud og datostemples. Der er tale om en fravigelse fra de almindelige dokumentationskrav, jf. at en e-mail ikke er forsynet med underskrift. Fravigelsen kan accepteres, da kassen har en særlig vejledningspligt, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

For at sikre at et medlem, der fortryder sit fravalg, ikke mister anciennitet og dermed retten til efterløn, har medlemmet »fortrydelsesret« i 3 måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget besked om fravalget. I denne periode kan medlemmet efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt betalingsanciennitet.

Et medlem kan således fortryde sit fravalg flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.

3-måneders fristen forlænges, hvis et medlem inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen. Det betyder, at medlemmet kan vente med at betale efterlønsbidrag, og kassen kan vente med at opkræve efterlønsbidrag, indtil der er truffet endelig, administrativ afgørelse i sagen. Er direktoratets afgørelse indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, er sagen først afsluttet, når nævnets afgørelse foreligger.

Til § 1, stk. 6

Medlemmet skal tilmelde sig skriftligt. Tilmeldingen gælder fra det tidspunkt, hvor a-kassen (afdelingen) har modtaget meddelelsen, jf. vejledningen til stk. 5.

Betaling og opkrævning af det samlede medlemsbidrag

Til § 2, stk. 1

Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag

Et medlem skal først betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor optagelsen har virkning. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet bliver omfattet af ordningen med betaling af efterlønsbidrag.

A-kassen skal oplyse medlemmet om, hvornår og på hvilken måde medlemsbidraget skal betales.

Det skal endvidere fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget dækker.

Betaling via privatpersoner

Hvis medlemmet overlader betalingen til tredjemand, fx en ægtefælle, pårørende eller andre, har medlemmet selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt.

Betaling via et pengeinstitut m.v.

Medlemmet kan altid betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet.

Medlemmet har selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt, se dog nedenfor om fejl fra pengeinstituttets side.

Vælger medlemmet at betale via »home-banking«, er det således medlemmets eget ansvar, at betalingsordren gennemføres.

Betaling via automatisk betalingsservice anses for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto.

Hvis der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra pengeinstituttets side, vil en for sen indbetaling være rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på medlemmets konto. Det forudsættes dog, at medlemmet betaler straks efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, fx ved a-kassens rykkerbrev.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor pengeinstituttet har modtaget girokortet rettidigt, og hvor medlemmet, inden medlemsbidraget forfalder, har indgået aftale om, at medlemsbidraget løbende og inden betalingsfristens udløb skal betales via betalingsservice.

Ved betaling af medlemsbidrag via egen girokonto eller via »home-banking« anses betaling for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto.

Ved betaling af medlemsbidrag med check anses betaling for sket, når checken er kommet frem til kassen.

Betaling på et posthus eller i et pengeinstitut er sket på det tidspunkt, hvor posthuset/pengeinstituttet datostempler girokortet som kvittering for, at betaling er sket.

Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 5, stk. 3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2 og § 17, stk. 3.

Særligt ved overflytning

I overflytningssituationen mellem 2 a-kasser reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.

Kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc. Det er dog en forudsætning, at kassen følger en ensartet praksis for alle sine medlemmer.

Til § 2, stk. 2

Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker.

Til § 2, stk. 3

A-kassen skal oplyse medlemmet om de enkelte bidrags størrelse på den almindelige opkrævning. Hvis kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde uden skriftlig opkrævning til medlemmet, skal kassen skriftligt oplyse medlemmet om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned og ved ændring af bidragenes størrelse.

Til § 2, stk. 4

Et medlem, der betaler det almindelige eller det samlede medlemsbidrag til a-kassen, kan ikke slettes som medlem af kassen.

Rykker- og sletteproceduren skal standses, når medlemmet har betalt skyldigt medlemsbidrag til kassen, uanset om medlemmet er i restance med kontingent til den faglige organisation. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 5, § 5 og § 6.

Er medlemmet i restance med efterlønsbidraget, begynder eller fortsætter kassen proceduren i §§ 7 og 8.

Til § 2, stk. 5

Når en a-kasse opkræver medlemsbidrag til kassen sammen med kontingent til den faglige organisation, skal det tydeligt fremgå, hvilken andel af det samlede beløb, der er medlemsbidrag til kassen.

Betaler medlemmet et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må kassen ikke iværksætte rykkerproceduren. Se nedenfor om indholdet af rykker- og slettebrevet.

Indbetaler medlemmet et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.

Reglerne er fastsat for at sikre medlemmet bedst muligt. Det almindelige medlemsbidrag har derfor første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til kasse eller den faglige organisation. Hvis medlemmet samtidig har meddelt kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet som ønsket af medlemmet.

Indbetaler et medlem, der hidtil har betalt efterlønsbidrag, et beløb, der på kroner og øre svarer til fx medlemsbidraget og det faglige kontingent, betragtes betalingen som en besked til kassen om, at medlemmet ikke på nuværende tidspunkt ønsker at betale efterlønsbidraget. Men kassen må ikke gå ud fra, at den utilstrækkelige betaling betyder, at medlemmet har valgt efterlønsbidraget fra. Kassen skal derfor iværksætte sædvanlig rykker- og frameldeprocedure vedrørende efterlønsbidraget, se eksemplerne neden for.

Eks. 1 . Girokortet lyder fx på

forsikringsbidrag

285 kr.

ATP

9 kr.

administationsbidrag

127 kr.

efterlønsbidrag

285 kr.

restancegebyr

50 kr.

fagligt kontingent

250 kr.

I alt

1006 kr.

Medlemmet betaler kun 900 kr. og har ikke oplyst, hvordan betalingen skal fordeles. Beløbet afskrives først på det almindelige bidrag (forsikringsbidrag, ATP og administrationsbidrag) i alt 421 kr. og dernæst på efterlønsbidraget på 285 kr. Det overskydende beløb på 194 kr. kan afskrives på det faglige kontingent eller restancegebyret.

Eks. 2. Et medlem betaler for januar måned 421 kr. ud af en samlet opkrævning på 956 kr. (det almindelige medlemsbidrag 421,- kr. efterlønsbidrag 285,- kr. og faglig kontingent 250 kr.) Den samlede opkrævning for februar lyder ligeledes på 956 kr., og dette beløb betaler medlemmet rettidigt. Da medlemmet betaler et præcist beløb, betragtes betalingen som en tilkendegivelse af, at medlemmet også ønsker at betale sit faglige kontingent. Medlemmet er pr. 1. marts 2000 derfor a jour med medlemsbidrag, efterlønsbidrag og faglig kontingent for januar måned, men skylder efterlønsbidrag og faglig kontingent for februar. I marts skal a-kassen derfor rykke medlemmet for efterlønsbidraget ( og det faglige kontingent). Har medlemmet inden da meddelt kassen, at efterlønsbidraget vælges fra, skal kassen undlade at rykke, eller standse rykkerproceduren, hvis den er sat i gang. Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 1 og 2.

Eks. 3. Havde medlemmet i eks. 2 betalt 421 kr. i januar, men 1100 kr. i februar er medlemmet pr. 1. marts 2000 a jour med medlemsbidraget. Restbeløbet: 1100 kr. 421 kr. = 679 kr. dækker både efterlønsbidraget i januar og februar, der beløber sig til 570 kr. Det resterende beløb på 109 kr. afskrives på det faglige kontingent.

Eks. 4. Havde medlemmet i eks. 2 betalt 421 kr. i januar og 421 kr. i februar, er medlemmet pr. 1. marts 2000 a jour med medlemsbidraget, men skylder efterlønsbidrag for januar og februar. Kassen skal derfor rykke for efterlønsbidraget. Medlemmet skylder også faglig kontingent for januar og februar.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller slettelse som medlem af kassen. Det betyder, at kassen må inddrive restancegebyr på samme måde som almindelige fordringer. Se vejledningen til §§ 5 og 6, og § 7, stk. 1 og 2.

Modregning

Til § 3, stk. 1 og 2

Tvungen modregning

A-kassen har pligt til at foretage modregning for det forfaldne samlede medlemsbidrag i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser, der udbetales af kassen. Der er dog kun pligt til at modregne, hvis det samlede medlemsbidrag eller hele det almindelige medlemsbidrag til kassen kan modregnes.

Skattevæsenets krav om lønindeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, også medlemsbidrag. Der kan først modregnes for anden gæld til kassen, efter at det forfaldne samlede medlemsbidrag er blevet modregnet.

Kassen kan ikke modregne medlemsbidraget i en ydelse, som medlemmets arbejdsgiver får udbetalt som refusion.

Kassen skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give medlemmet en modregningserklæring. Dette kan fx ske på den opgørelse, som udleveres til medlemmet i forbindelse med dagpengeudbetalingen. Af modregningserklæringen skal det fremgå, dels hvilken periode medlemsbidraget dækker, dels størrelsen af de enkelte bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, administrationen, ATP og efterlønnen. Denne specifikation kan undværes, hvis medlemmet har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.

Kassen skal i forbindelse med iværksættelse af modregningsprocedure oplyse om, at medlemmet selv skal indbetale medlemsbidraget, når udbetalingen af ydelser fra kassen ophører. Kassen skal samtidig oplyse medlemmet om konsekvensen af manglende indbetaling, når kassen ikke længere kan modregne.

I de tilfælde, hvor kassen ikke længere kan modregne, fx fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, kan kassen, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en opkrævning, iværksætte rykkerproceduren, jf. bekendtgørelsens §§ 5-8.

Der henvises til vejledningen til § 15, der giver kassen adgang til modregning af sine tilgodehavender i forbindelse med udbetaling af efterlønsbidraget, når fx medlemmet fylder 60 år, får tilkendt førtidspension eller dør, jf. § 13.

Aftalt modregning

Bortset fra situationen i stk. 2 kan der kun ske modregning, når det gælder medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis modregningen er aftalt med medlemmet.

Næstsidste afsnit under tvungen modregning, der handler om et medlem, der kommer i beskæftigelse, gælder også ved aftalt modregning.

Fritagelse for betaling af medlemsbidrag

Til § 4, stk. 1

Fritagelsen kan tidligst gælde fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget den skriftlige anmodning herom. Frihedsberøvede medlemmer kan dog fritages med tilbagevirkende kraft fra frihedsberøvelsens start, hvis anmodningen herom er modtaget senest 8 uger efter, at medlemmet blev frihedsberøvet. Allerede indbetalt medlemsbidrag, der vedrører en periode efter anmodningstidspunktet/frihedsberøvelsen, kan tilbagebetales.

For medlemmer, hvor der er iværksat rykker- sletteprocedure, skal anmodningen om fritagelse være kassen i hænde inden udløbet af 4-ugers fristen efter § 6, stk. 2, 2. punktum, fra hvilket tidspunkt medlemmet ikke længere har mulighed for at få genoprettet sit medlemskab. Det gælder også for de frihedsberøvede.

Hvis medlemmet har en restance fra en periode forud for anmodningstidspunktet/frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for de givne frister. Medlemmet kan slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at medlemmet efterfølgende er fritaget for betaling af medlemsbidrag.

Eksempel

Den 13. juni 2000 modtager en a-kasse en anmodning om fritagelse. Medlemmet er i restance med april måned. Kassen har den 8. maj sendt et rykkerbrev og den 6. juni et slettebrev. Brevet omfatter skyldigt medlems- og eventuelt efterlønsbidrag for april, maj og juni måneder. Genoprettelsesfristen udløber den 5. juli, se vejledningen til §§ 5 og 6.

Medlemmet, der forudsættes at opfylde de øvrige betingelser for fritagelse, fritages med virkning fra anmodningstidspunktet, d.v.s. fra den 13. juni 2000. Hvis medlemmet er frihedsberøvet den 26. maj 2000, kan fritagelsen ske fra den 26. maj 2000.

Kassen træffer afgørelse om, at medlemmet kan fritages og bør samtidig opgøre det skyldige beløb. Undlader medlemmet at betale rettidigt, d.v.s. i eksemplet senest den 5. juli 2000, slettes medlemmet, og fritagelsen bortfalder. Betaler medlemmet skyldigt medlemsbidrag, men ikke efterlønsbidraget, vil fritagelsen bortfalde for et medlem, hvor betalingen af efterlønsbidrag er et vilkår for fritagelsen, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og 4.

Reglerne om fritagelse for betaling af det almindelige medlemsbidrag til kassen vedrører alene bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og ATP-bidraget. Kassen kan desuden generelt vedtage også at fritage for betaling af administrationsbidraget.

Frihedsberøvede medlemmer

Frihedsberøvede medlemmer, der kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder ikke betingelserne for at blive fritaget for betaling af medlemsbidrag.

Medlemmer hvis dagpengeret er ophørt

Medlemmer, hvis dagpengeret er ophørt, skal være tilmeldt AF som ledige.

Dagpengeretten anses for ophørt, når medlemmets periode med ret til dagpenge er udløbet. Det er tilstrækkeligt, at medlemmet tilmelder sig AF, hvor medlemmet ønsker det - »personlig tilmelding«. Der kræves således ikke tilmelding i den region, hvor medlemmet bor, jf. bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

For medlemmer, der delvist arbejder, gælder, at medlemmet kun kan opnå fritagelse, hvis medlemmet er fuldt ledig i en uge og ikke er fast tilknyttet en arbejdsgiver.

Fritagelsen kan gives fra dagpengerettens ophør, forudsat at medlemmet er ledig og tilmeldt AF i perioden med fritagelse.

Konstaterer kassen efterfølgende, at medlemmet ikke har opfyldt betingelserne, skal bidraget for den forløbne periode opkræves i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler om opkrævning af medlemsbidrag m.v.

For medlemmer, som har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 4.

Voksenlærlinge og medlemmer under uddannelse

Voksenlærlinge, der ikke er omfattet af den nævnte ordning i nr. 3, kan fritages, hvis de opfylder betingelserne i nr. 4, jf. stk. 6.

Bestemmelserne omfatter også medlemmer, der har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.

Det er en betingelse, at medlemmet betaler efterlønsbidrag. Da medlemmer under 30 år ikke betaler efterlønsbidrag, kan voksenlærlinge mellem 25-30 år ikke opnå fritagelse.

Hvis medlemmet ophører med at betale efterlønsbidraget, mens medlemmet er i gang med den uddannelse, der har dannet grundlag for fritagelsen, er betingelserne for fritagelsen ikke længere opfyldt. A-kassen skal iværksætte rykker- og frameldeprocedure vedrørende efterlønsbidraget i overensstemmelse med §§ 7-8. Hvis medlemmet under uddannelsen frameldes ordningen vedrørende betaling af efterlønsbidrag eller selv vælger efterlønsordningen fra, skal kassen opkræve medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor frameldingen eller fravalget har virkning fra. Opkrævningen skal ske i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler om opkrævning af medlemsbidrag m.v.

Til § 4, stk. 2

Fritagelsen kan tidligst gælde fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget den skriftlige anmodning herom. Allerede indbetalt medlemsbidrag, der vedrører en periode efter anmodningstidspunktet, kan tilbagebetales.

Til § 4, stk. 3

Hjælp til forsørgelse eller til dækning af almindelige leveomkostninger efter lov om aktiv socialpolitik udelukker fritagelse for betaling af medlemsbidrag. Et medlem, der alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål, kan opnå fritagelse for betaling af medlemsbidrag.

Bestemmelsen omfatter også de medlemmer, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, uanset om hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever.

Til § 4, stk. 4

Medlemmer, som har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, men som i medfør af lovens § 74 a, stk. 5, ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag har ret til efterløn ved det fyldte 60. år, kan ikke fritages for betaling af medlemsbidraget, uden at det kan få konsekvenser for retten til efterløn.

Medlemmer, som har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og som alligevel vælger at blive fritaget for at betale medlemsbidraget, er ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 5. De kan derfor kun få efterløn, hvis de opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53.

Til § 4, stk. 6

Opgørelse af indtægter

Ved opgørelse af medlemmets samlede indtægter medregnes alle indtægter, der hidrører fra beskæftigelse samt SU og lign. ydelser, der modtages i forbindelse med, at medlemmet er under uddannelse. Legater medregnes i det omfang, medlemmet bliver beskattet af beløbet. Derimod skal renteindtægter, lån og lign. ikke medregnes.

For elever må den samlede indtægt ikke overstige elevlønnen. For voksenlærlinge, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 3, må den samlede indtægt ikke overstige lønnen for voksenlærlinge. Lønnen til voksenlærlinge betragtes i denne relation som elevløn.

Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb. Elevlønnen må for det enkelte medlem udgøre elevlønnen på det pågældende læreårstrin incl. eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som medlemmet er omfattet af under uddannelsen.

Medlemmer, der deltager i social- og sundhedsuddannelserne, betragtes som elever.

For medlemmer under uddannelse, der ikke modtager elevløn men fx SU, må den samlede indtægt ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.

Den samlede indtægt opgøres som et gennemsnit af indtægten for 12 måneder - regnet fra tidspunktet for fritagelsen.

For elever, der er lønnet under uddannelsen, må den samlede indtægt således højst udgøre elevlønnen for 12 måneder. Hvis eleven udover sin elevløn har andre indtægter, vil der ikke være mulighed for fritagelse.

For andre medlemmer er der mulighed for at have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned, når blot den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder.

Beskæftigelseskravet

Beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis medlemmet ved uddannelsens start har dagpengeret på grundlag af beskæftigelse. Har medlemmet dagpengeret på grundlag af en uddannelse, kan medlemmet ikke fritages, selvom medlemmet på et tidligere tidspunkt har opfyldt beskæftigelseskravet på grundlag af beskæftigelse.

Perioder, hvori medlemmet har gennemført en erhvervmæssig uddannelse, der er dimitteret på, jf. lovens § 56, kan således ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Derimod kan de øvrige forhold, der er nævnt i § 56, medregnes.

Perioder, ophør m.v.

Fritagelsen gives for et år ad gangen. Der er ikke mulighed for at blive fritaget for betaling af medlemsbidrag for perioder af under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden.

Der kan maksimalt ske fritagelse for sammenlagt 5 år. Et medlem, der har været fritaget i en 12 måneders periode, kan fx hvis den samlede indtægt vil overstige det maksimale dagpengeniveau - for elever elevlønnen - vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode.

Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor medlemmet afslutter eller ophører med uddannelsen.

Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af medlemmets tro- og love oplysning om deltagelse i uddannelse og indtægter under uddannelsen. Medlemmet skal efterfølgende på tro og love erklære, at betingelserne for fritagelsen har været opfyldt, herunder fremsende oplysninger om indtægten i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen.

Konstaterer a-kassen, at medlemmets samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau for et år eller elevlønnen for et år skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler om opkrævning af medlemsbidrag m.v. Hvis medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som gennemsnittet af indtægten i den del af perioden, hvor medlemmet deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau for elever en forholdsmæssig del af den årlige elevløn.

Til § 4, stk. 7

Der kan ikke udbetales ydelser, herunder kursusgodtgørelse, fra a-kassen i fritagelsesperioden.

Der kan blive tale om efterbetaling af ydelser fra kassen i de situationer, hvor det efterfølgende har vist sig, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for betaling af medlemsbidrag, fx fordi medlemmet ophørte med uddannelsen, eller for så vidt angår de medlemmer, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau - for elever elevlønnen.

Rykker- og sletteproceduren vedrørende det almindelige bidrag

Til §§ 5 og 6

Fristberegningen

Et rykker- eller slettebrev, der fx sendes tirsdag den 08.02.00 anses for at være kommet frem onsdag den 09.02.00. 3-ugers fristen udløber onsdag den 01.03.00 og 4-ugers fristen onsdag den 08.03.00. Betaling efter § 2, stk. 1, skal være sket senest den 01.03.00 eller den 08.03.00, jf. vejledningen til § 2, stk. 1.

Det er vigtigt, at brevenes datering og den faktiske afsendelsesdag er samme dag, da en oplyst seneste betalingsdag ellers ikke kan lægges til grund ved indbetalingen. Sender a-kassen derfor et rykker- eller slettebrev senere, end brevet er dateret, skal kassen være særlig opmærksom på, om betaling er sket rettidig. Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at kassen har sendt rykker- eller slettebrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Tilsvarende gælder, hvis fristen udløber den 05.06, 24.12 eller 31.12.

Hvis medlemmet godtgør, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes medlemmets egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet m.v.

Formuleringen af rykker- og slettebrevet

Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til den faglige organisation sammen med medlemsbidraget til kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.

Det skal udtrykkeligt fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at et medlem, der betaler medlemsbidrag til kassen, ikke kan slettes som medlem af kassen.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at medlemmet af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til kassen.

Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at medlemmet kan tro, at medlemskabet af kassen ophører, hvis medlemmet ikke betaler kontingentet til den faglige organisation. Brevets henvisning til lovens § 78 må således kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til kassen.

Et slettebrev er en afgørelse. Slettebrevet skal henvise til de relevante bestemmelser i loven og bekendtgørelsen, og brevet skal indeholde en klagevejledning. Også rykkerbrevet bør henvise til de relevante bestemmelser.

Opkrævning af restancegebyr

Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, a-kassen har ved at skulle iværksætte rykkerproceduren. Restancegebyret kan dog bortfalde, hvis medlemmet er uden skyld i iværksættelsen af rykkerproceduren.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Kassen kan således ikke pålægge medlemmer særligt gebyr fx for at sende breve til udlandet eller for at modtage betaling fra medlemmer i udlandet.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget. Undlader medlemmet at betale, kan medlemmet hverken pålægges en karantæne eller slettes. Gebyret må ikke i brevteksten fremtræde, som om det var tilfældet. Rykker- og slettebrevet skal derfor formuleres på en sådan måde, at medlemmet kan se, hvilket beløb der skal betales, for at slettelse undgås. Det kan fx ske ved, at kassen specificerer de enkelte beløbsdele i selve teksten. Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til kassen. Se i øvrigt vejledningen til § 2, stk. 5, §§ 7 og 8 og § 7, stk. 1 og 2.

Betaling af et mindre beløb end det, opkrævningen lyder på

Betaler medlemmet et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan medlemmet ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at medlemmet ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation.

Dette gælder, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til kassen. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 5.

Rykkerproceduren

Til § 5, stk. 1 og 2

Udsendelse af rykkerbrev

A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev til de medlemmer, som er i restance med medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.

Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at medlemmet undgår slettelse.

Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet, jf. om restancegebyr ovenfor.

Indbetalinger fra medlemmet skal altid afskrives på den ældste restance med det samlede medlemsbidrag til kassen, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til kassen.

Til § 5, stk. 4

Dokumentation for afsendelsen af rykkerbrevet

Dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket skriftligt, kan enten bestå af brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller af edb-udskrift eller lignende, der viser, på hvilken dato rykkerbrevet er sendt til medlemmet. Endelig kan dokumentationen for afsendelse af brevet ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet.

Der henvises til reglerne i vejledningen om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Slettelse og genoprettelse af medlemskabet

Til § 6, stk. 1 og 2

Udsendelse af slettebrev

A-kassen skal i sin afgørelse om slettelse, der fremgår af slettebrevet, orientere medlemmet om, at medlemskabet genoprettes, hvis de medlemsbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor slettebrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger, jf. ovenfor om fristberegningen.

Genoprettelse gøres således betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som medlemmet er i restance med som evt. senere forfaldne medlemsbidrag, betales inden fristens udløb.

Eksempel

Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for januar måned mandag den 07.02.00 med betalingsfrist tirsdag den 29.02.00. Medlemmet betaler ikke. Medlemmet betaler heller ikke medlemsbidraget for februar måned. På grund af restancen med januar måneds medlemsbidrag sendes slettebrev tirsdag den 07.03.00.

Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne januar, februar og marts er henholdsvis den 01.01.00, 01.02.00 og 01.03.00. Medlemsbidrag for disse måneder er forfaldne på tidspunktet for afsendelsen af slettebrevet. Genoprettelsen er derfor betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag for januar, februar og marts.

Opkrævningen i forbindelse med slettebrevet erstatter rykkerbrevet for medlemsbidraget for februar måned.

Det skal fremgå af slettebrevet, dels hvilket beløb medlemmet skal betale for, at medlemskabet kan genoprettes, dels hvilke perioder beløbet vedrører.

Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag til kassen, jf. ovenfor.

Det skal tydeligt fremgå af slettebrevet, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for en senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Til § 6, stk. 3

Udsendelse af genoprettelsesbrev

Der skal altid sendes et genoprettelsesbrev til et medlem, der betaler hele det skyldige medlemsbidrag inden for 4-ugers fristen. Da genoprettelsesbrevet er en afgørelse, skal det henvise til de relevante bestemmelser i loven og bekendtgørelsen, og brevet skal indeholde en klagevejledning.

Det fremgår af vejledningen til § 2, stk. 1, hvornår betaling anses for at være sket.

Betaler medlemmet det opkrævede beløb samme dag, som a-kassen sender slettebrevet (indbetalingen og slettebrevet krydser hinanden) eller det opkrævede beløb efter slettebrevets modtagelse, men inden for 4-ugers fristen, skal kassen sende et genoprettelsesbrev.

Har et medlem, der har fået et slettebrev, men som har betalt inden for 4-ugers fristen, klaget til direktoratet over »at være blevet slettet«, skal kassen ikke oversende klagen til direktoratet, før kassen har afklaret, om medlemmet ønsker at opretholde sin klage.

Er et medlem blevet slettet, og har medlemmet ikke betalt inden for 4-ugers fristen i slettebrevet, skal kassen ikke sende medlemmet et brev om, at medlemmet er »endeligt slettet«. Hvis kassen mener, at det er en god service at sende et sådant brev, skal brevet ikke indeholde klagevejledning til direktoratet.

Genoprettelse af medlemskabet sker fra det tidspunkt, hvor medlemmet har betalt hele det skyldige medlemsbidrag.

Virkningen af genoprettelse af medlemskabet er, at medlemsperioden ikke anses for afbrudt.

Der henvises til § 9, for så vidt angår pålæggelse af en sanktion i forbindelse med genoprettelsen.

Kassen kan umiddelbart iværksætte rykkerprocedure for evt. medlemsbidrag, som medlemmet er i mere end 1 måneds restance med på genoprettelsestidspunktet, hvis medlemmet på grund af slettelse ikke er blevet opkrævet for det pågældende medlemsbidrag.

Betaler medlemmet efter 4-ugers fristens udløb, skal kassen returnere betalingen og træffe afgørelse om, at medlemskabet ikke kan genoprettes.

Klager modtaget efter udløb af 4-ugers fristen

Er medlemmet blevet slettet, og er genoprettelsesfristen og klagefristen, der begge er på 4 uger, udløbet, uden at betaling har fundet sted, er medlemskabet af a-kassen ophørt.

Klages der efter udløbet af klagefristen, kan hovedledelsen kun se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund til det, jf. § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 159 af 20. februar 1997 om klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser.

En særlig grund til at genoptage sagen kan være, at medlemmet godtgør, at slettebrevet først er modtaget efter fristens udløb, fx fordi medlemmet ikke har meldt adresseændring til kassen.

Er der ikke en sådan særlig grund, kan sagen ikke genoptages. Kassen skal derfor ikke tage stilling til slettelsen én gang til, men give afslag på anmodningen om genoprettelse. Afslaget gives med henvisning til fristoverskridelsen, og der gives klagevejledning til direktoratet.

Det bemærkes, at det forhold, at klagefristen i et sådant tilfælde kan suspenderes, ikke betyder, at fristen for genoprettelse også er suspenderet.

Til § 6, stk. 4

Dokumentation for afsendelsen af slettebrevet

Dokumentation for, at slettelsebrevet er sendt, kan enten være, at postvæsenet har kvitteret for, at slettebrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er fremsendt som anbefalet post.

Der henvises til reglerne i vejledningen om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Rykker- og frameldeproceduren vedrørende efterlønsbidraget

Til §§ 7 og 8

Det forudsættes, at a-kassen foretager en samlet opkrævning af det almindelige medlemsbidrag og efterlønsbidraget.

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidragets vedkommende følger samme procedure som medlemsbidraget, men manglende betaling medfører ikke, at medlemskabet slettes. Undlader medlemmet at betale efterlønsbidraget, skal medlemmet frameldes ordningen med betaling af efterlønsbidrag, hvilket kan få konsekvenser for medlemmets ret til efterløn.

Slettes medlemmet, jf. § 6, stk. 1, er konsekvensen, at der ikke kan opkræves efterlønsbidrag hos medlemmet, der først omfattes af ordningen, hvis medlemmet igen bliver optaget i en kasse.

Formuleringen af rykker- og frameldebrevet

Rykkes medlemmet både for det almindelige medlemsbidrag og for efterlønsbidraget, skal det opkrævede beløb specificeres, så medlemmet kan se, hvad der skyldes i henholdsvis det almindelige medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, og hvad der skal betales for at undgå slettelse som medlem af a-kassen. På tilsvarende måde skal frameldebrevet, hvis det tillige er et slettebrev, indeholde en specifikation af det opkrævede beløb.

Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til kassen.

Rykkerproceduren

Til § 7, stk. 1 og 2

Der henvises til vejledningen til § 5, stk. 1 og 2.

Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr.

Til § 7, stk. 3

Rykkerbrevet skal oplyse medlemmet om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da medlemmet i så fald skal frameldes ordningen vedrørende efterlønsbidraget, jf. § 8.

Til § 7, stk. 4

Der henvises til vejledningen til § 5, stk. 4.

Framelding af efterlønsbidraget

Til § 8, stk. 1 og 2

Det skal udtrykkeligt fremgå af a-kassens afgørelse, at medlemmet kan vælge igen at betale efterlønsbidrag.

Det bemærkes, at medlemmer, der omfattes af lovens § 74 a, stk. 2 og 3, som udgangspunkt skal indbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 eller den 1. juli 1999.

Det er en forudsætning for retten til efterløn, at der ikke opstår perioder, hvor disse medlemmer ikke har betalt efterlønsbidrag. Er medlemmet blevet slettet som medlem, jf. § 6, stk. 1, kan medlemmet tidligst genoptage indbetalingen af efterlønsbidraget fra det tidspunkt, hvor medlemmet igen er blevet optaget i kassen, jf. vejledningen til § 1, stk. 1.

Betaler et medlem, som ikke er i restance med det almindelige medlemsbidrag, efter udløbet af 4-ugers fristen, betragtes betalingen som en tilkendegivelse af, at medlemmet igen ønsker at betale efterlønsbidrag.

Kassen skal returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele medlemmet, at medlemmets periode med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt. Perioden, hvor medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag, løber fra sidste rettidige betaling til det tidspunkt, hvor kassen har modtaget det for sent indbetalte efterlønsbidrag. Kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra medlemmets for sene betaling.

Betaler medlemmet det almindelige medlemsbidrag inden for 4-ugers fristen, men ikke efterlønsbidraget, vil medlemmet modtage et genoprettelsesbrev og i samme brev blive frameldt ordningen vedrørende betaling af efterlønsbidraget. Medlemmet vil i reglen også modtage en opkrævning på indeværende måneds almindelige medlemsbidrag. En efterfølgende betaling på opkrævningskortet bliver afskrevet på det forfaldne, almindelige medlemsbidrag, jf. § 2, stk. 5.

Overstiger indbetalingen det opkrævede forfaldne medlemsbidrag, kan »overskuddet« betragtes som en tilkendegivelse af, at medlemmet fortsat ønsker at betale efterlønsbidrag. Betaler et medlem, der tillige er medlem af den faglige organisation, et beløb, der nøjagtigt svarer til medlemsbidraget og det faglige kontingent, kan denne indbetaling ikke ses som en tilkendegivelse af, at medlemmet ønsker at betale det forfaldne efterlønsbidrag forud for det faglige kontingent. I dette tilfælde må kassen begynde rykkerproceduren for efterlønsbidragets vedkommende, se vejledningen til § 2, stk. 5.

Kassen returnerer det overskydende beløb til medlemmet, jf. de retningslinier, der er gengivet ovenfor.

Til § 8, stk. 3

Der henvises til vejledningen til § 6, stk. 4.

Sanktion ved genoprettelse af medlemskabet

Til § 9

Bestemmelsen har kun betydning for det almindelige medlemsbidrag og ikke for efterlønsbidraget.

Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor medlemmet er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra feriedagpenge og kursusgodtgørelse. Karantænen vil derfor ikke kunne afvikles samtidig med en anden sanktion.

Karantæneperioden løber fra datoen for afsendelsen af slettebrevet. Er genoprettelsen sket efter § 6, stk. 3, 2. punktum, løber karantæneperioden fra datoen for genoprettelsesbrevet.

Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden 2 år fra denne dato, jf. reglerne i bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.

Tilsvarende gælder, hvis medlemmet udmelder sig af kassen. Karantænen bortfalder dog ikke, hvis der alene er tale om overflytning fra én kasse til en anden, og medlemskabet i forbindelse med overflytningen ikke afbrydes.

Tilbagebetaling af medlemsbidrag

Til § 10, stk. 1

Bestemmelsen vedrører tilbagebetaling af det samlede medlemsbidrag, bortset fra administrationsdelen. A-kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af administrationsdelen af medlemsbidraget.

Et medlem, der på grund af svig er blevet slettet med tilbagevirkende kraft, skal have tilbagebetalt medlemsbidraget for perioden fra slettelsens virkning til tidspunktet for afgørelsen om slettelse.

Kassen skal modregne et evt. tilbagebetalingskrav mod medlemmet i tilbagebetalingsbeløbet.

Et medlem, hvis medlemskab af kassen annulleres på grund af manglende ret til optagelse, skal have tilbagebetalt medlemsbidraget. Medlemskabet kan kun annulleres, hvis medlemmet ikke har haft en betinget dagpengeret.

Medlemskabet skal endvidere annulleres, hvis et medlem uretmæssigt har været forsikret i en dansk a-kasse. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Kassen skal sikre sig dokumentation for, at medlemmet er omfattet af det andet lands forsikringssystem.

Har medlemmet ikke i øvrigt været berettiget til medlemskab af kassen, skal medlemsbidraget tilbagebetales.

Medlemmets krav forældes efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Til § 10, stk. 2

Da der er tale om en frivillig ordning, som skal fravælges, jf. § 1, stk. 2 og 5, har medlemmet krav på at få indbetalte beløb tilbage, hvis medlemmet skriftligt vælger efterlønsbidraget fra. Medlemmet kan kun få indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet reagerer senest 3 måneder efter, at bidraget første gang opkræves hos medlemmet. Det er modtagelsen i a-kassen, der er afgørende for, om fristen er overholdt. Opkræves medlemmet første gang efterlønsbidrag i marts 2000, der forfalder til betaling den 1. april 2000, og betaler medlemmet dette bidrag og også de bidrag, der forfalder til betaling den 1. maj og 1. juni 2000, kan medlemmet få efterlønsbidraget tilbage for alle 3 måneder, hvis kassen senest den 30. juni 2000 modtager besked om, at bidraget vælges fra.

Har medlemmet en gang valgt at få efterlønsbidraget tilbagebetalt inden for 3-måneders fristen, kan medlemmet ikke »fortryde om igen« og genoptage indbetalingen med ubrudt anciennitet. Drejer det sig derimod om, at medlemmet fortryder sit fravalg, se vejledningen til § 1, stk. 5, kan det ske gentagne gange, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.

3-måneders fristen forlænges, hvis et medlem inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen. Kassen kan vente med at tilbagebetale bidraget til sagen er afgjort. Se med hensyn til dette tidspunkt vejledningen til § 1, stk. 5.

Hvis medlemmet er blevet overflyttet inden for 3-måneders perioden, skal medlemmet anmode om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt i den nuværende kasse. Denne kasse skal undersøge, om medlemmet har anmodet om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt senest 3 måneder efter, at det første efterlønsbidrag forfaldt til betaling. Er dette tilfældet, skal den nuværende kasse tilbagebetale det beløb, som medlemmet har indbetalt i efterlønsbidrag i denne kasse. Tilsvarende skal en tidligere kasse udbetale de efterlønsbidrag, som medlemmet har indbetalt i den pågældende kasse.

Opgørelse og udbetaling af efterlønsbidraget sker efter samme regler som ved annullation af medlemsperioder.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Fravalg af efterlønsordningen - overførsel til en pensionsordning

Til §§ 11-16

Det følger af lovens § 77 a, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt anmoder a-kassen herom, kan få bidragene tilbageført.

Det kan enten ske som en udbetaling, jf. § 10, stk. 2, § 13, stk. 1 og 2 og § 16, ved overførsel til en pensionsordning, jf. § 11, eller ved, at medlemmet er registreret for et tilgodehavende, jf. § 12, der kan udbetales, når betingelserne herfor er opfyldt. Selv om medlemmet er gået på efterløn, kan indbetalte bidrag tilbagebetales. Der skal dog, når tilbagetalingsbeløbet er gjort op, fratrækkes 5 dagpengesatser for hver uge, medlemmet har fået udbetalt efterløn, jf. lovens § 77 a, stk. 6.

Der er hermed udtømmende gjort op med de situationer, hvor et medlem kan få efterlønsbidraget tilbage.

Selv om det efterfølgende viser sig, at et medlem aldrig kan få glæde af efterlønsordningen, men alligevel har undladt at vælge efterlønsbidraget fra, da bidraget blev opkrævet hos medlemmet, er det medlemmets egen risiko.

Medlemmet må i dette tilfælde ophøre med indbetalingen, vælge efterlønsordningen fra og få beløbet overført til en pensionsordning. Opfylder medlemmet en af betingelserne i § 13, kan efterlønsbidraget udbetales, men der skal ske fradrag for skat eller afgift efter § 15.

Det er medlemmets (seneste) a-kasse, der udbetaler beløbet eller foretager overførsel af beløbet til en pensionsordning. I de tilfælde, hvor et medlem er blevet overflyttet inden for 3-måneders perioden, henvises til vejledningen til § 10, stk. 2. Det påhviler denne kasse at indhente nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af medlemmets tilgodehavende hos medlemmets tidligere kasser. Nærmere regler herom er fastsat i vejledning om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Er registreringen af medlemmets tilgodehavende overført til direktoratet, udbetaler direktoratet beløbet, jf. vejledningen til § 12.

Tilbagebetalingsbeløbet skal gøres op, jf. § 15, stk. 1, og der skal - som hovedregel - enten betales afgift eller skat af efterlønsbidraget, jf. § 15, stk. 2.

Til § 11