Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS landene

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning

---

d) har udtrykket 'flygtning' den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, som er undertegnet i Geneve den 28. juli 1951

e) har udtrykket 'statsløs' den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling, som er undertegnet i New York den 28. september 1954

---

Bilag 1

Beskrivelse af de forskellige E-blanketter

Hermed følger en oversigt over de i vejledningen nævnte blanketter, og i hvilke situationer de skal anvendes

E 101 DK

Blanket om den lovgivning, der skal finde anvendelse

Blanketten udstedes af Sikringsstyrelsen og anvendes som dokumentation for anvendelse af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelse i et andet EØS-land.

(For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes blanket N 101 DK ved udstationeringer inden for Norden).

E 102 DK

Forlængelse af udstationeringen eller selvstændig virksomhed

Blanketten udstedes af de sociale sikringsmyndigheder i det EØS-land, hvor arbejdstageren er udstationeret. Blanketten anvendes i tilfælde, hvor blanket E 101 DK for 1 år er udløbet og udstationeringen af udforudselige grunde bliver af længere varighed.

(For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes blanket N 102 DK som forlængelse af N 101 DK).

E 103 DK

Blanket om udøvelse af ret til at vælge

Blanketten udstedes af Sikringsstyrelsen og anvendes som dokumentation for anvendelse af en medlemsstats lovgivning, når en person har valgt at være omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end beskæftigelsesstaten.

E 119 DK

Blanket om arbejdsløses og deres familiemedlemmers ret til ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen

Blanketten udstedes af kommunen (Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune), når der foreligger en blanket E 303. Blanketten anvendes som dokumentation for ret til sygesikringsydelser og hospitalsbehandling m.v. i det andet EØS-land.

E 301 DK

Blanket om de perioder, der skal tages i betragtning ved tilståelse af arbejdsløshedsydelser

Blanketten udstedes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og de danske a-kasser. Blanketten anvendes til at opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsydelser i det andet EØS-land.

(For personer, der ikke er statsborgere i det andet EØS-land, anvendes inden for Norden blanket N 301 DK).

E 303 DK

Blanket om bevarelse af ret til arbejdsløshedsydelser

Blanketten udstedes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Blanketten anvendes som dokumentation for ret til at modtage danske dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land.

Artikel 2

Personkreds

1. Denne forordning finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte.

2. Denne forordning finder endvidere anvendelse på efterladte efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset disse arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område.

3. Denne forordning finder anvendelse på tjenestemænd og på personer, der efter den lovgivning, som skal anvendes, ligestilles med tjenestemænd, for så vidt de pågældende er eller har været omfattet af en medlemsstats lovgivning, på hvilken denne forordning finder anvendelse.

Bilag 2

Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring

Artikel

Persongruppe

Krav om

blanket?

Hvilken blanket?

13, stk. 2, litra c

Ansat om bord på skib, der fører dansk flag

Nej

13, stk. 2, litra d

Tjenestemænd og dermed ligestillede, der er ansat i dansk offentlig administration

Nej

14, stk. 1, litra a

Udsendt af dansk arbejdsgiver op til 1 år

Ja

E 101 DK

14, stk. 1, litra b

Udsendt af dansk arbejdsgiver yderligere 1 år

Ja

E 102 DK

14, stk. 2, litra a

Ansat i international transport, hvor

a. Virksomheden har sit hjemsted i Danmark

b. Beskæftiget af filial eller fast repræsentation i Danmark

c. Personen har bopæl i Danmark, og hvis overvejende beskæftiget her

Nej

14, stk. 2, litra b

Beskæftigelse i 2 eller flere lande

a. Arbejder bl.a. i Danmark og har bopæl her

b. Bopæl i Danmark, men arbejder for 2 eller flere virksomheder, der ikke har hjemsted her

c. Virksomheden har hjemsted i Danmark, hvis personen ikke er bosat i et af de lande, pågældende arbejder i

Ja

E 101 DK

(gælder for hele beskæftigelsesperioden)

14b, stk. 1

Udsendt fra Danmark til arbejde om bord på skib

a. i op til 1 år

Ja

E 101 DK

b. i yderligere 1 år

Ja

E 102 DK

14b, stk. 4

Ansat om bord på skib der fører andet EØS-lands flag, med bopæl i Danmark og aflønnet af dansk arbejdsgiver

Ja

E 101 DK

(gælder for hele beskæftigelsesperioden)

16, stk. 2

Lokalt ansatte på danske ambassader/konsulater, der er danske statsborgere, og som vælger at være omfattet af dansk lovgivning

Ja

E 103 DK

(gælder for hele beskæftigelsesperioden)

16, stk. 3

Hjælpeansatte ved EU's institutioner, der er danske statsborgere, eller som senest har været forsikret i Danmark, og som vælger at være omfattet af dansk lovgivning

Ja

E 103 DK

(gælder for hele beskæftigelsesperioden)

17

Udsendt af dansk arbejdsgiver i op til 3 år

Særlige persongrupper

Ja

Ja

E 101 DK

E 101 DK

(gælder for hele beskæftigelsesperioden)

Bilag 3

Oversigt over orlovsmuligheder for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere

Orlov til børnepasning

Orlov til uddannelse

Grænsearbejdere

Bopæl: DK

Arbejde: andet EØS-land

Beskæftigede

Nej - er ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Beskæftigede

Nej - kan ikke forsikres i DK under orloven.

Ledige: *)

Ja - er dagpengeberettigede i DK.

Ledige: *)

Ja - er dagpengeberettigede i DK.

Grænsearbejdere

Bopæl: andet EØS-land

Arbejde: DK

Beskæftigede

Ja - hvis beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er opfyldt.

Beskæftigede

Nej - vil ikke være dagpengeberettigede pga. bopæl i et andet EØS-land.

Ledige: *)

Nej - er ikke dagpengeberettigede i DK.

Ledige: *)

Nej - er ikke dagpengeberettigede i DK.

'Andre arbejdstagere end grænsearbejdere'

Bopæl: DK

Arbejde: andet EØS-land

Beskæftigede

Nej - er ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Beskæftigede

Nej - kan ikke forsikres i DK under orloven.

Ledige: *)

Ja - hvis medlemmet er dagpengeberettiget i DK.

Ledige: *)

Ja - hvis medlemmet er dagpengeberettiget i DK.

'Andre arbejdstagere end grænsearbejdere'

Bopæl: andet EØS-land

Arbejde: DK

Beskæftigede

Ja - hvis beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er opfyldt.

Beskæftigede

Ja - hvis medlemmet i tilfælde af ledighed er dagpengeberettiget i DK.

Sagen skal forelægges DfA.

Ledige: *)

Ja - hvis medlemmet er dagpengeberettiget i DK.

Ledige: *)

Ja - hvis medlemmet er dagpengeberettiget i DK.

*) Ledige er alene nævnt for fuldstændighedens skyld. Personer, der bliver ledige, mister deres status som enten grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

Artikel 4

Sagligt anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på enhver lovgivning om sociale sikringsgrene, der vedrører

a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab

b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen

c) ydelser ved alderdom

d) ydelser til efterladte

e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

f) ydelser ved dødsfald

g) ydelser ved arbejdsløshed

h) familieydelser.

Afsnit II

Bestemmelse af, hvilken lovgivning

der skal anvendes

Bilag 4

Stikordsregister

A

Punkt

Afrejse ved attest E 303

125-126, 138-140, 142, 144, 148-150, 175-178, 180

Ambassader

26, 41, 71-76

Andre arbejdstagere end grænsearbejdere

106, 187, 189-190, 193-195, 200-210, 212, 215-219, 221, 224-226

Ansættelsessamtale

148, 153

Arbejdsfordeling

196

Arbejdsløs

Se Periodisk, Delvis eller Helt arbejdsløs

Bilag 5

UDDRAG AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Kapitel 6

Arbejdsløshed

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Kapitel 6

Ydelser ved arbejdsløshed

Gennemførelse af forordningens artikel 67

Artikel 11

Formaliteter ved udstationering af en arbejdstager i henhold til forordningens artikel 14, stk. 1 og artikel 14 b, stk. 1, og ved aftaler indgået i henhold til forordningens artikel 17

1. Denne institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat finder anvendelse, skal

a) på arbejdstagerens eller dennes arbejdsgivers anmodning i de i forordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 1, omhandlede tilfælde

b) i tilfælde, hvor forordningens artikel 17 finder anvendelse

udlevere arbejdstageren en attest, der bekræfter, at han fortsat er omfattet af denne lovgivning indtil et nærmere angivet tidspunkt.

2. Samtykke i de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, stk. 1, skal indhentes af arbejdsgiveren.

Artikel 11 a

Formaliteter i henhold til forordningens artikel 14 a, stk. 1 og 14 b, stk. 2, og ved aftaler indgået i henhold til forordningens artikel 17 ved udøvelse af virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende normalt udøver selvstændig virksomhed

1. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat finder anvendelse, skal

a) på den selvstændige erhvervsdrivendes anmodning i de i forordningens artikel 14 a, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 2, omhandlede tilfælde

b) i tilfælde, hvor forordningens artikel 17 finder anvendelse

udlevere den selvstændige erhvervsdrivende en attest, der bekræfter, at han fortsat er omfattet af denne lovgivning indtil et nærmere angivet tidspunkt.

2. Samtykke i de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 14 a, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, stk. 2, skal indhentes af den selvstændige erhvervsdrivende.

Artikel 13

Almindelige regler

1. Med forbehold af artikel 14 c er de personer, der er omfattet af denne forordning, alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.

2. Med forbehold af artikel 14 til 17

a) er en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område

b) er en person, der har selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område

c) er en person, der har sin erhvervsmæssige beskæftigelse om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning

d) er tjenestemænd og dermed ligestillede personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget

---

Artikel 13

Udøvelse af retten til at vælge for personale, der gør tjeneste ved diplomatiske missioner og konsulater

1. Den i forordningens artikel 16, stk. 2, fastsatte ret til at vælge skal udøves første gang inden tre måneder efter det tidspunkt, da arbejdstageren blev ansat ved den pågældende diplomatiske mission eller det pågældende konsulat eller trådte i privat tjeneste hos embedsmænd i denne mission eller dette konsulat. Valget får virkning fra datoen for tiltrædelsen af den pågældende stilling.

Dersom arbejdstageren ved udgangen af et kalenderår på ny gør brug af sin ret til at vælge, har valget virkning fra den første dag i det følgende kalenderår.

2. En arbejdstager, som gør brug af sin ret til at vælge, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning, han har valgt at være omfattet, og underretter samtidig sin arbejdsgiver. Den nævnte institution underretter om fornødent alle de øvrige institutioner i den samme medlemsstat i overensstemmelse med de af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat udstedte forskrifter.

3. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har valgt at være omfattet, skal forsyne ham med en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, så længe han er beskæftiget ved den pågældende diplomatiske mission eller det pågældende konsulat eller er i privat tjeneste hos embedsmænd ved denne mission eller dette konsulat.

4. Har arbejdstageren valgt at være omfattet af tysk lovgivning, finder denne lovgivnings bestemmelser anvendelses, som om arbejdstageren var beskæftiget på det sted, hvor den tyske regering har sit sæde. Den kompetente myndighed udpeger den kompetente institution for sygeforsikring.

Artikel 14

Særlige regler, der finder anvendelse

på personer, bortset fra søfolk,

som har lønnet beskæftigelse

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler

1) a) en person, der på en medlemsstats område har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for dér at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige ét år, og at han ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet

b) såfremt varigheden af det arbejde, der skal udføres, på grund af uforudselige omstændigheder bliver længere end oprindeligt forudsat og kommer til at overstige ét år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, til hvis område den pågældende er udsendt, eller det af denne myndighed udpegede organ har meddelt samtykke hertil; begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første etårs-periode. Samtykke kan ikke meddeles for længere tid end ét år.

2) For en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, afgøres spørgsmålet om, hvilken lovgivning han er omfattet af, efter følgende regler

a) en person, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som for andres eller for egen regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart, og som har sit hjemsted på en medlemsstats område, er omfattet af sidstnævnte stats lovgivning med følgende begrænsninger

i) en person, der er beskæftiget af en filial eller af en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende

ii) en person, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, en filial eller en fast repræsentation på dette område

b) andre personer end de under litra a) omhandlede er omfattet

i) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, såfremt han udfører en del af sit arbejde på dette område, eller såfremt han er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemsstaters område

ii) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller sin bopæl, såfremt han ikke er bosat i en af de medlemsstater, hvor han udfører sit arbejde.

---

Artikel 14 b

Særlige regler for søfolk

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra c), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler

1) En person, som på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af nævnte virksomhed udsendes for at udføre et arbejde for dennes regning om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14, nr. 1, fastsatte betingelser.

---

3) En person, som ikke sædvanligvis har sin erhvervsmæssige beskæftigelse til søs, men udfører et arbejde i en medlemsstats territorialfarvand eller havn om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, og som befinder sig i dette territorialfarvand eller denne havn, uden at tilhøre skibets besætning, er omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat.

4) En person, som har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område, er omfattet af lovgivningen i sidstnævnte stat, såfremt han er bosat på dens område; den virksomhed eller den person, der udbetaler lønnen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af nævnte lovgivning.

Artikel 14

Udøvelse af retten til at vælge, for så vidt angår De Europæiske Fællesskabers hjælpeansatte

1. Den i forordningens artikel 16, stk. 3, fastsatte ret til at vælge skal benyttes ved ansættelseskontraktens oprettelse. Den myndighed, der er beføjet til at afslutte denne kontrakt, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet. Den nævnte institution underretter, om fornødent, alle de øvrige institutioner i den samme medlemsstat.

2. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet, skal forsyne ham med en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne stats lovgivning, så længe han er ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udpeger om fornødent de institutioner, hvorunder De Europæiske Fællesskabers hjælpeansatte skal henhøre.

4. Dersom en hjælpeansat, der er beskæftiget i en anden medlemsstat end Tyskland, har valgt at være omfattet af tysk lovgivning, finder denne lovgivnings bestemmelser anvendelse, som om den pågældende var beskæftiget på det sted, hvor den tyske regering har sit sæde. Den kompetente myndighed udpeger den kompetente institution for sygeforsikring.

Artikel 16

Særlige regler for tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner og konsulater samt for De Europæiske Fællesskabers hjælpepersonale

1. Bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse på medlemmer af det tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner eller konsulater samt på personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner eller konsulater.

2. De i stk. 1 nævnte arbejdstagere, der er statsborgere i den medlemsstat, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer, kan dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat. Denne ret til at vælge kan udøves på ny ved udgangen af hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft.

3. De Europæiske Fællesskabers hjælpepersonale kan vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er beskæftiget, af den medlemsstats lovgivning, hvoraf de senest har været omfattet, eller af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, undtagen for så vidt angår bestemmelserne om børnetilskud, hvis ydelse er reguleret i ansættelsesvilkårene for dette personale. Denne ret til at vælge, som kun kan udøves en gang, får virkning fra tidspunktet for de pågældendes tiltrædelse af tjenesten.

Artikel 17-aftaler for særlige persongrupper.

82. Der er indgået en særlig artikel 17-aftale mellem Sikringsstyrelsen og de tyske myndigheder om, at elever fra erhvervsskolerne, der som et led i uddannelsen skal i erhvervspraktik i Tyskland, under visse betingelser kan forblive under dansk social sikring under opholdet i Tyskland.

83. Aftalen gælder for elever efter lov om erhvervsuddannelser, f.eks. HHX og HTX samt lærlinge og elever i modul 2 i landbrugets grunduddannelse.

84. Betingelserne for at forblive under dansk social sikring er

- At eleven udsendes af erhvervsskolen.

- At praktikperioden i Tyskland maksimalt er på 1 år.

- At de tyske myndigheder - efter anmodning fra Sikringsstyrelsen - i hvert tilfælde har godkendt udsendelsen.

85. Blanket E 101 DK anvendes som dokumentation for, at praktikanten er omfattet af dansk social sikring i praktikperioden.

86. Artikel 17-aftalen indebærer, at en person har ret til at bevare medlemskabet af en dansk a-kasse under praktikopholdet i Tyskland. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse i denne situation.

87. Der er endvidere indgået generelle artikel 17-aftaler for ansatte ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Aftalen omfatter danske statsborgere, der er ansat ved disse institutioner. Aftalerne gælder uden tidsbegrænsning fra ansættelsen, dog tidligst fra 1. april 1973.

Særligt om udvalgte persongrupper.

Ansatte på boreplatforme.

88. En person, der arbejder på en boreplatform på den danske kontinentalsokkel, anses for at være beskæftiget i Danmark. Personen skal derfor være arbejdsløshedsforsikret i Danmark, jf. artikel 13, stk. 2, litra a. Personen kan derfor bevare medlemskabet af eller optages i en dansk a-kasse under arbejdet på boreplatformen.

89. Visse andre EØS-lande anser ikke kontinentalsoklen som en del af deres territorium. Forordningen vil derfor ikke finde anvendelse ved arbejde på disse landes kontinentalsokkel.

90. En person kan også i denne situation bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En person kan også i denne situation under visse betingelser optages eller genoptages i en dansk a-kasse. Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

Ansatte ved EU s institutioner.

91. Ansatte ved EU s institutioner deles op i 2 hovedgrupper

1) Tjenestemænd (officials).

2) Øvrige ansatte (other servants).

92. Gruppen »øvrige ansatte« opdeles i 4 grupper

- Midlertidigt ansatte (temporary staff).

- Hjælpeansatte (auxiliary staff - se pkt. 77-81).

- Særlige rådgivere (special advisers).

- Lokalt ansatte (local staff).

93. De sociale sikringsforhold afhænger af, hvilken gruppe af ansatte personen tilhører.

94. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte vil typisk være omfattet af EU s eget sociale sikringssystem og vil ikke kunne få bekræftet forsikrings- og beskæftigelsesperioderne på en attest E 301.

95. Hvis en person er ansat som tjenestemand eller er midlertidigt ansat, kan personen bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En person kan også optages i en dansk a-kasse, hvis personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før påbegyndelsen af arbejdet. Personen skal søge om optagelse senest 1 år efter, at pågældende har skiftet bopæl til udlandet. Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

96. Hjælpeansattes forhold fremgår af artikel 16, stk. 3, jf. pkt. 77-81.

97. Særlige rådgivere vil typisk være udsendt fra et EØS-land til EU-institutionen og vil dermed være omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d, jf. pkt. 39-44.

98. Lokalt ansatte vil typisk være omfattet af lovgivningen i det land, hvor institutionen ligger efter artikel 13, stk. 2, litra a, jf. pkt. 21-23.

Nationalt fastsatte undtagelser fra forordningens lovvalgsregler

Særlige regler for personer, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller som får arbejde uden for EØS.

99. Et medlem af en dansk a-kasse, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Hvis en person ikke allerede er medlem af en dansk a-kasse, kan personen på visse betingelser optages i en dansk a-kasse. En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land og herefter får arbejde, der ikke giver ret til arbejdsløshedsforsikring, kan på visse betingelser genoptages i en dansk a-kasse uden at have bopæl i Danmark. Tilsvarende gælder, hvis personen efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land, får arbejde uden for EØS. Der henvises til EØS-bekendtgørelsens regler herom.

Særlige regler for personer, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303.

100. En person, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303, anses for at være arbejdsløshedsforsikret i det land, der har udstedt attesten, i hele attestperioden. En person kan forblive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det attestudstedende land i hele attestperioden, selv om personen får arbejde i Danmark og dermed efter artikel 13, stk. 2, litra a, skal være forsikret i Danmark.

101. En person, der påbegynder arbejde i Danmark i attestperioden, skal senest 8 uger efter attestperiodens udløb lade sig optage i en dansk a-kasse for at kunne medregne forsikringsperioderne fra det attestudstedende land.

102. Arbejde, der ligger i attestperioden eller efter attestperiodens udløb, men før personen optages i den danske a-kasse, kan anvendes til at opfylde det krav om arbejde, der stilles for at medregne forsikringsperioderne fra det andet EØS-land (medregningskravet). Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

AFSNIT III

Artikel 17-aftaler

26, 45, 55-58, 82-87

Attest E 301

4, 18, 94, 107-108, 111, 217, 226

Attest E 303

4, 14, 100-102, 111, 124-125, 140-146, 170-171, 173-183, 203, 217, 225-226

Attestperioden ved E 303

100-102,141-143-146, 155-159, 161, 164, 167, 174, 177-181

B

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland

Se EØS-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

17

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

121

Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

116

Bekendtgørelse om genoptagelse som nyt medlem af en arbejdsløshedskasse efter slettelse på grund af svig m.v.

113

Bekendtgørelse om rådighed

135, 147, 156, 215

Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet

17

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

144

Bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse

183

Bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge

51

Benyttet attest E 303

170-172

Beregning af ydelser

3, 119-121

Bevare medlemskab af en dansk a-kasse

5, 29, 32, 35, 37, 44, 47-48, 63, 70,

74-76, 79-80, 86, 88, 90, 95, 99

Blanket E 101

4, 33, 35, 38-39, 48-50, 54, 56-57, 70, 85

Blanket E 102

4, 33, 54

Blanket E 103

4, 75, 80

Blanket E 119

181

Boreplatforme

24, 88-90

D

Dagpengesats ved E 303

179

Delvis arbejdsløs

195-196, 198, 200, 213, 222

Den Sociale Sikringsstyrelse/ Sikringsstyrelsen

48, 54-55, 57, 63, 82, 84

Dimittender

137-138

Dispensation fra 4-ugers-kravet

145, 150-154

Dobbeltforsikring

20, 22, 117-118

E

Effektiv karantæne

128, 144

Efterløn

17

Eksportabiltetsprincippet

122

Erhvervsskoler

82-86

EU s institutioner

26, 42, 77-81, 91-98

EØS-aftalen

3, 6-8, 11, 13

EØS-bekendtgørelsen

2, 90, 95, 99, 102, 106, 107, 109, 114, 118, 168-169, 172, 194, 227

EØS-landene

6-7

F

Ferie

50, 132, 218

Fejlforsikring

117-118

4-ugers-kravet

123, 126-137, 145, 147, 150-154

Flygtninge

14

Frist for hjemvenden ved E 303

164-169

Frist for tilmelding ved E 303

Se 7-dages-frist

Frist for optagelse/medregning

114-115

Frivilligt forlig

113, 115

G

Genoptagelse i a-kasse

99, 113, 227

Grænsearbejdere

3, 106, 187, 188, 193-195, 198, 199, 204, 210, 212-214, 218, 221-223

H

Helt arbejdsløs

122-123, 125, 131, 195, 197, 199,

201-204-209, 214-217, 219, 223-227

Hjemsendelse

50-52, 219

Hjælpepersonale ved EU

26,77-81, 92, 96

I

Internationale transportarbejdere

26, 59-63

K

Karensperiode/-måned

137-138

Klage

228-229

Konsulater

Se Ambassader

Kontingentrestance

112, 177

Kontrol

155

Krav om beskæftigelse (medregning af arbejds- og forsikringsperioder)

105-106, 194

Krav om beskæftigelse (ny attest E 303)

170-172

Kursus/undervisning

157

L

Lokalt ansatte på diplomatiske missioner

26, 41, 71-76, 92, 98

Længerevarende uddannelse

151

M

Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder

5, 102-118, 194, 220, 227

Mellemperiode

135, 145

Midlertidigt ansatte ved EU

92, 94-95

N

Nordisk Konvention om Social Sikring

6-11

O

Optagelse i a-kasse

5, 23-24, 29, 32, 35, 37, 44, 47-48, 63, 70, 74-76, 79-80, 86, 88, 90, 95, 99, 101, 113, 193-194, 227

8-ugers-frist

101, 115, 227

Orlov

16, 210

Overskydende timer

136, 144

P

Periodisk arbejdsløs

195-196, 198, 200, 213, 218, 222

Ph.d.-stipendiater

43

Praktik

82-86

R

Refusion

3, 184-186

S

Samlevere

151

Sammenlægningsprincip

103

Sanktion ved svig eller uagtsomhed

183

Selvstændig erhvervsdrivende

3, 21-23, 99, 104, 122

Slettelse

112-116, 183

Statsborgere/Statsborgerskab

8-9, 13, 71, 74, 76-77, 87, 152

Statsløse

14

Supplerende dagpenge

51, 158

Svig

112-115, 181

Sydslesvig

87

Sygdom

133, 154, 177, 181

7-dages-frist

160-163, 180

Særlige rådgivere ved EU

42, 92, 97

Søfolk

26, 28-38, 59

T

Tilbagebetaling ved E 303

182

Tilknytning

152, 196

Tjenestegørende personale på ambassader og konsulater

Se Ambassader, Konsulater eller Lokalt ansatte på diplomatiske missioner

Tjenestemænd og dermed ligestillede

26, 39-44, 91, 94-95

U

Uddannelse

Se Kursus/undervisning eller Længerevarende uddannelse

Udsendte arbejdstagere/udstationerede

26, 31-32, 41-44, 45-58, 97

V

Varigt arbejde

151

Æ

Ægtefælleflytning

151

Ændring af afrejsedato ved E 303

177-178

Artikel 17

Undtagelser fra artikel 13 til 16

To eller flere medlemsstater, deres kompetente myndigheder eller de af disse myndigheder udpegede organer kan efter aftale gøre undtagelser fra artikel 13 til 16 til fordel for visse personer eller visse personkategorier.

Artikel 17

1. Ved sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelseperioder, ved fastsættelse af retten til ydelser og ved beregning af ydelserne ved arbejdsløshed finder bestemmelserne i afsnit III, kapitel 6, i forordningen og i afsnit IV kapitel 6, i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande. Forordningens artikel 69 og artikel 70 skal dog ikke finde anvendelse i kraft af bestemmelsen i dette stykke.

2. De krav om forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, som er fastsat i forordningens artikel 67, tredje stykke, gælder ikke for personer, der enten har udført arbejde i et sådant omfang, at han eller hun har været omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed eller har modtaget arbejdsløshedsydelser i det nordiske land, hvori kravet om ydelser fremsættes. Dog skal arbejdet være udført eller arbejdsløshedsydelser være modtaget inden for en periode på fem år regnet fra datoen for tilmelding som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling og i påkommende tilfælde medlemsskab af vedkommende arbejdsløshedskasse.

3. Bestemmelsen i andet stykke gælder tillige for personer, som omfattes af forordningen.

***

Forordningen

=

Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet;

Gennemførelsesforordningen

=

Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af Forordning (EØF) nr. 1408/71

Artikel 67 - sammenlægningsprincippet

Pkt. 103-111

Sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder

Pkt. 112-116

Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder i tilfælde af slettelse

Pkt. 117-118

Fejl- og dobbeltforsikring

Pkt. 119-121

Artikel 67 - sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

103. Artikel 67 i forordningen fastslår, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra ét EØS-land skal medregnes i et andet EØS-land, hvis erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i dette EØS-land er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og beskæftigelsesperioder (sammenlægningsprincippet).

104. Artikel 67 omfatter kun arbejdstagere. Forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er optjent som selvstændig erhvervsdrivende i ét EØS-land, kan dermed ikke medregnes i et andet EØS-land.

105. Medregning er som hovedregel betinget af, at personen senest har tilbagelagt forsikrings- eller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor kravet om ydelser fremsættes, jf. artikel 67, stk. 1 og 2.

106. Denne betingelse fraviges i forhold til helt ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, jf. artikel 67, stk. 3. Der henvises til pkt. 194. Betingelsen fraviges også i forhold til personer, der har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

107. Artikel 80 i gennemførelsesforordningen fastslår, at anvendelsen af artikel 67 i forordningen er betinget af, at en person fremlægger en attest om de forsikrings- og beskæftigelsesperioder, personen har tilbagelagt som arbejdstager i det andet EØS-land (attest E 301), samt alle sådanne supplerende oplysninger, som måtte være foreskrevet i den lovgivning, som gælder for denne institution. Kravet om fremlæggelse af attest E 301 som betingelse for medregning kan dog fraviges. Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

108. Hvis en person ikke har optjent ret til ydelser alene på baggrund af forsikrings- og beskæftigelsesperioder i det EØS-land, hvor personen senest har haft beskæftigelse, skal der indhentes en attest E 301 fra det land, hvor personen tidligere har været arbejdsløshedsforsikret.

109. Betingelserne for at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land til at opfylde betingelserne for ret til dagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven er fastsat i EØS-bekendtgørelsen. Betingelserne afhænger af, om personen har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år eller ej, og af, om personen vælger at være fuldtids- eller deltidsforsikret.

110. Som udgangspunkt kan alene de forsikrings- og beskæftigelsesperioder eller perioder, der ligestilles hermed, som er bekræftet på en attest E 301, medregnes til at opfylde kravet om 1 års medlemskab og beskæftigelseskravet, jf. § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

111. Perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land, og som bekræftes på attest E 301 under dennes punkt 7 eller i form af anden dokumentation, betragtes som forsikringsperioder og vil derfor også kunne medregnes. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en attest E 303, jf. pkt. 100-102.

Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land i tilfælde af slettelse før udrejsen eller under opholdet i det andet EØS-land.

112. En person, der slettes som medlem af en dansk a-kasse som følge af kontingentrestance eller svig, skal opfylde § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for på ny at blive medlem.

113. Ved genoptagelse efter svigsslettelse stilles der yderligere betingelse om, at de med urette modtagne ydelser fra a-kassen med tillæg af renter og omkostninger fuldt ud er tilbagebetalt, eller at der er indgået skriftligt forlig med a-kassen om tilbagebetaling af gælden, inklusive renter og omkostninger. Der henvises til bekendtgørelse om genoptagelse som nyt medlem af en a-kasse efter slettelse på grund af svig m.v.

114. En person, der før udrejsen eller under ophold i et andet EØS-land, bliver slettet som medlem af en dansk a-kasse, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land, hvis betingelserne herfor i EØS-bekendtgørelsen er opfyldt.

115. Hvis personen er slettet på grund af svig, er medregning af forsikringsperioder fra det andet EØS-land endvidere betinget af, at personen senest ved udløbet af 8-ugers-fristen for optagelse eller genoptagelse, har tilbagebetalt sin gæld til a-kassen eller skriftligt har indgået forlig om tilbagebetaling.

116. Arbejde i en forsikringsperiode, der ligger forud for optagelsen eller genoptagelsen i den danske a-kasse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til reglerne herom i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Fejl- og dobbeltforsikring.

117. Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land er betinget af, at personen har været forsikret i overensstemmelse med forordningens lovvalgsregler.

118. Hvis en person ikke har været forsikret i overensstemmelse med forordningens lovvalgsregler, anses personen for at være uretmæssigt forsikret. Uretmæssig forsikring foreligger i form af fejlforsikring og dobbeltforsikring. Ved fejlforsikring forstås, at personen skulle have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. Ved dobbeltforsikring forstås, at personen har været uretmæssigt medlem af en dansk a-kasse og samtidig retmæssigt har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. Der henvises til reglerne om fejl- og dobbeltforsikring i EØS-bekendtgørelsen.

Artikel 67

Sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning.

3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har tilbagelagt

8 forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandlede tilfælde

8 beskæftigelsesperioder, i det i stk. 2 omhandlede tilfælde

efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begæres.

4. Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.

Artikel 68 - beregning af ydelser

Afsnit IV

Artikel 68 - beregning af ydelser.

119. Det fremgår af artikel 68 i forordningen, at hvor lovgivningen i en medlemsstat bestemmer, at ydelserne beregnes på grundlag af størrelsen af den tidligere løn, skal den løn, personen har modtaget under sin seneste beskæftigelse på denne stats område, benyttes som grundlag.

120. Hvis den seneste beskæftigelse på denne stats område ikke har varet mindst 4 uger, beregnes ydelserne på grundlag af den løn, der på den arbejdsløses bopæls- eller opholdssted sædvanligt ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med den, medlemmet senest har udøvet på en anden medlemsstats område.

121. De nærmere regler om beregning af ydelser er fastsat i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

AFSNIT IV

Artikel 68

Beregning af ydelserne

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, hvor lovgivningen bestemmer, at ydelserne beregnes på grundlag af størrelsen af den tidligere løn, skal som grundlag for beregningen kun benytte den løn, som den pågældende har modtaget under sin seneste beskæftigelse på denne stats område. Hvis den pågældendes seneste beskæftigelse på denne stats område ikke har varet i mindst fire uger, beregnes ydelserne dog på grundlag af den løn, der på den arbejdsløses bopæls- eller opholdssted sædvanligt ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med den, han senest har udøvet på en anden medlemsstats område.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelsernes størrelse afhænger af antallet af familiemedlemmer, skal også tage familiemedlemmer, der er bosat på en anden medlemsstats område, i betragtning, som om de pågældende var bosat på den kompetente stats område. Dette gælder dog ikke, såfremt en anden person i familiemedlemmernes bopælsland har ret til ydelser ved arbejdsløshed, for så vidt familiemedlemmerne tages i betragtning ved disse ydelsers beregning.

Afdeling 2

Arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 69 - eksportabilitetsprincippet

Pkt. 122-125

Indledning

Pkt. 126-137

4-ugers-kravet

Pkt. 138-146

Opfylder betingelserne for ret til ydelser/bevarer sin ret til disse ydelser

Pkt. 147-149

Udrejse fra Danmark i perioder, der medgår til opfyldelse af 4-ugers-kravet

Pkt. 150-154

Dispensation fra 4-ugers-kravet

Pkt. 155-159

Kontrol og rådighed

Pkt. 160-163

7-dages-fristen

Pkt. 164-169

Tilbagevenden til Danmark

Pkt. 170-172

Ny attest

Pkt. 173-181

Udstedelse af attest E 303 og konsekvenserne heraf

Pkt. 182-183

Uberettiget modtagelse af dagpenge på en attest E 303

Pkt. 184-186

Artikel 69 (bevarelse af dagpengeretten under arbejdssøgning i et andet EØS-land).

122. Artikel 69, stk. 1, i forordningen fastslår, at en helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for ret til ydelser i en medlemsstat, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, på visse betingelser bevarer sin ret til disse ydelser (eksportabilitetsprincippet).

123. Artikel 69, stk. 1, litra a, fastslår, at den arbejdsløse før sin afrejse skal have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger efter, at personen blev arbejdsløs (4-ugers-kravet). Der kan dog gives samtykke til, at en person rejser inden udløbet af denne frist.

124. Artikel 83 i gennemførelsesforordningen fastslår, at en person for at bevare sin ret til ydelser skal fremlægge en attest, der bekræfter, at personen fortsat har ret til ydelser i perioden (attest E 303).

125. Artikel 83, stk. 2, i gennemførelsesforordningen fastslår, at en arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse dér, skal anmode om at få udstedt en attest E 303 før sin afrejse.

Artikel 69, stk. 1 (4-ugers-kravet).

126. Det er en betingelse, at et medlem før sin afrejse har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledig og har stået til rådighed i mindst 4 uger efter, at medlemmet blev arbejdsløs.

127. De 4 ugers ledighed opgøres som sammenlagt 4 ugers dagpengeberettiget ledighed, siden medlemmet blev arbejdsløs. Det er ikke et krav, at medlemmet faktisk får udbetalt dagpenge i perioder, som regnes med til 4-ugers-kravet. Det er derimod et krav, at medlemmet under ledigheden står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i overensstemmelse med medlemmets forsikringsstatus og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledig. G-dage, hvor et medlem er tilmeldt Arbejdsformidlingen og står til rådighed, kan medgå til 4-ugers-kravet.

128. Perioder, hvor et medlem afvikler en effektiv karantæne som følge af selvforskyldt ledighed, svig eller uagtsomhed, kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet. Det skyldes, at medlemmet skal være berettiget til dagpenge for at afvikle en karantæne.

129. En person anses for arbejdsløs fra det tidspunkt, hvor personen afslutter sin seneste beskæftigelse eller ophører med at drive selvstændig virksomhed.

130. Direktoratet tillader dog, at 4-ugers-kravet kan opfyldes i perioder, hvor et medlem udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Det skyldes, at et medlem for at få dagpenge samtidig med, at medlemmet udøver virksomheden, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret. Endvidere skal bibeskæftigelsen til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

131. Begrebet »helt arbejdsløs« betyder, at alt arbejde, uanset art og omfang, medfører, at 4-ugers-kravet skal opfyldes på ny, jf. dog pkt.130.

132. Ferie under ledighed kan ikke medregnes til at opfylde 4-ugers-kravet, uanset om medlemmet under ferien modtager feriedagpenge eller feriegodtgørelse. Det skyldes, at medlemmet ikke står til rådighed i ferieperioden.

133. Sygdom kan som udgangspunkt ikke medgå til opfyldelse af 4-ugers-kravet. Dog kan direktoratet i særlige tilfælde dispensere, jf. pkt 154.

134. Perioder, hvor et medlem opholder sig i udlandet, kan kun i begrænset omfang medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, jf. pkt.147-149.

135. 4-ugers-kravet kan ikke opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en forestående aktivitet (»mellemperiode«). Der henvises til bekendtgørelse om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

136. Et medlem kan heller ikke opfylde 4-ugers-kravet med perioder, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet afvikler overskydende timer.

137. 4-ugers-kravet kan endvidere ikke opfyldes i karensmåneden, jf.§ 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det skyldes, at medlemmet i denne periode endnu ikke har ret til dagpenge.

Artikel 69, stk. 1 (opfylder betingelserne for ret til ydelser/bevarer sin ret til disse ydelser).

138. Det er en betingelse, at et medlem opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge på afrejsetidspunktet, for at medlemmet kan bevare sin ret til ydelser. Kravet om 1 års medlemskab og beskæftigelseskravet skal dermed være opfyldt på afrejsetidspunktet. For dimittenders vedkommende skal karensmåneden være udstået på afrejsetidspunktet.

139. Medlemmet skal endvidere have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart forud for det oplyste afrejsetidspunkt. Det skyldes, at medlemmet skal have ret til dagpenge i Danmark ved attestens start.

140. Hvis et medlem rejser før den dato, medlemmet har anført som afrejsedato på ansøgningsskemaet, er udgangspunktet, at der ikke kan udstedes en attest E 303, eller at en allerede udstedt E 303 skal tilbagekaldes. Det skyldes, at medlemmet ikke har ret til dagpenge på det oplyste afrejsetidspunkt og dermed ikke opfylder betingelserne for at bevare retten til ydelser under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Der henvises dog til pkt. 149.

141. Retten til ydelser bevares i højst 3 måneder.

142. Et medlem kan dog ikke modtage ydelser ud over det tidspunkt, hvor retten til ydelser ophører i det land, medlemmet er rejst fra. Det betyder bl.a., at et medlem, der er overgået til aktivperioden, ikke kan få udstedt en attest E 303, hvis der foreligger et konkret tilbud om aktivering, som begynder før eller samtidig med den ønskede afrejsedato.

143. Hvis der foreligger et konkret tilbud om aktivering i attestperioden, kan der kun udstedes en attest E 303 til og med dagen før, aktiveringen begynder. Baggrunden for denne praksis er, at retten til dagpenge bortfalder, hvis et medlem afslår tilbudet om aktivering.

144. En effektiv karantæne, der er pålagt som følge af selvforskyldt ledighed, er ikke til hinder for, at en attest E 303 kan udstedes. Karantænen betyder dog, at der ikke kan udbetales dagpenge på attesten i det antal timer, som resterer af karantænen på afrejsetidspunktet. Der henvises til vejledningen til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Tilsvarende gælder, hvis et medlem ikke har afviklet alle overskydende timer på afrejsetidspunktet.

145. En mellemperiode, der skyldes, at medlemmet har afslået eller opsagt et arbejde for at rejse til udlandet, vil ikke være til hinder for, at der udstedes en attest E 303. Det forudsætter dog, at 4-ugers-kravet er opfyldt, eller at der kan dispenseres herfra.

146. Hvis et medlem i attestperioden bliver udelukket fra dagpenge under en konflikt efter § 61, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil retten til dagpenge på en attest E 303 ikke blive berørt heraf. Det forudsætter dog, at konflikten først indtræder efter attestens startdato.

Udrejse fra Danmark i perioder, der medgår til opfyldelse af 4-ugers-kravet.

147. Perioder, hvor et medlem opholder sig i udlandet, kan kun medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter reglerne i rådighedsbekendtgørelsen og derfor kan få udbetalt dagpenge, selv om medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

148. Det er f.eks. tilfældet, hvis et medlem rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn. Det gælder også, hvis et medlem over for a-kassen godtgør, at medlemmet skal til ansættelsessamtale i udlandet. Det er en betingelse, at medlemmet før afrejsen giver meddelelse om opholdets varighed til a-kassen og Arbejdsformidlingen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 kalenderdage. Der henvises til pkt. 153

149. Et medlem, der ønsker at rejse en lørdag eller en søndag, får udstedt attesten fra om mandagen, men kan rejse i weekenden. Et medlem kan som udgangspunkt også rejse før atteststart, hvis medlemmet rejser i løbet af en eller flere helligdage, der ligger umiddelbart før afrejsedatoen på attesten.

Dispensation fra 4-ugers-kravet

150. Direktoratet kan give tilladelse til, at et medlem rejser, selv om medlemmet ikke har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen i samtlige 4 uger.

151. Direktoratet giver dispensation, hvis medlemmet ledsager sin ægtefælle eller samlever, som har overtaget varigt arbejde (mere end 5 uger) eller påbegyndt længerevarende uddannelse (mindst 18 måneder) i et andet EØS-land. Dispensation gives, uanset om medlemmet har sagt sit arbejde op, er blevet sagt op, allerede er ledig eller er ophørt i en tidsbegrænset ansættelse.

152. Direktoratet kan også dispensere, hvis et medlem har en tilknytning til det land, medlemmet rejser til. Tilknytning foreligger, når et medlem er statsborger i det land, medlemmet skal rejse til.

153. Direktoratet kan endvidere give dispensation, hvis der foreligger dokumentation for, at et medlem skal til en ansættelsessamtale i det andet EØS-land. Der skal være nær tidsmæssig sammenhæng mellem afrejsen og ansættelsessamtalen. Direktoratet tillader dog, at medlemmet rejser op til 5 kalenderdage før samtalen.

154. Direktoratet kan endelig dispensere i de særlige tilfælde, hvor 4-ugers-kravet ikke kan opfyldes på grund af sygdom, herunder barns sygdom. En dispensation vil dog forudsætte, at sygdommen har været af kortere varighed.

Artikel 69, stk. 1, litra b, 1. pkt. (kontrol) og gennemførelsesforordningens artikel 83, stk. 3 (rådighed).

155. Ifølge artikel 69, stk. 1, litra b, 1. pkt., skal et medlem tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, medlemmet rejser til, og underkaste sig kontrollen dér. Medlemmet skal følge de kontrolforanstaltninger, der er foreskrevet i det andet EØS-lands lovgivning.

156. Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 83, stk. 3, skal medlemmet derimod stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land efter de danske regler. Der henvises til reglerne i rådighedsbekendtgørelsen.

157. Hvis et medlem f.eks. skal deltage i undervisning, skal myndigheden i det andet EØS-land standse udbetalingen af dagpenge og herefter høre direktoratet, om der fortsat kan udbetales dagpenge til medlemmet.

158. Tilsvarende gælder, hvis et medlem får arbejde i det andet EØS-land. Hvis medlemmet ikke har fået fuldtidsbeskæftigelse og ikke er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land, afgør direktoratet, om der kan udbetales supplerende dagpenge og i bekræftende fald med hvilket beløb.

159. Medlemmet skal dog som udgangspunkt være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land, hvis arbejdets art og omfang berettiger hertil, jf. pkt. 21.

Artikel 69, stk. 1, litra b, 2. pkt. (7-dages-fristen)

160. Ifølge denne bestemmelse har et medlem en frist på 7 dage fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, medlemmet rejser fra, til at tilmelde sig arbejdsformidlingen i det andet EØS-land (7-dages-fristen).

161. En forudsætning for at modtage dagpenge i det andet EØS-land i hele attestperioden er dermed, at et medlem senest 7 kalenderdage efter attestens startdato tilmelder sig som arbejdssøgende i den medlemsstat, medlemmet rejser til, og underkaster sig kontrollen i dette land. Hvis 7-dages-fristen udløber en søndag eller en helligdag, anses tilmelding om mandagen eller den førstkommende hverdag for rettidig.

162. Hvis et medlem tilmelder sig efter udløbet af 7-dages-fristen, kan der først udbetales dagpenge fra den dag, medlemmet tilmelder sig.

163. 7-dages-fristen for tilmelding kan kun forlænges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der har gjort, at et medlem ikke kunne tilmelde sig inden fristens udløb, f.eks. administrative problemer i det andet EØS-land eller arbejdsformidlingskontorets lukning som følge af helligdage.

Artikel 69, stk. 2 (tilbagevenden til Danmark).

164. Ifølge denne bestemmelse har et medlem ved tilbagevenden inden attestperiodens udløb fortsat ret til ydelser. Hvis et medlem vender tilbage til den kompetente stat efter udløbet af attesten, mister medlemmet enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning. Fristen for tilbagevenden kan dog i undtagelsestilfælde forlænges.

165. Et medlem anses for at være vendt tilbage den dato, medlemmet har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen.

166. I det tidsrum, der ligger mellem afmeldingen i det andet EØS-land og tilmeldingen i Danmark, kan der ikke udbetales dagpenge.

167. Hvis et medlem vender tilbage til Danmark og tilmelder sig Arbejdsformidlingen inden udløbet af attestperioden, har medlemmet ret til dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Hvis sidste dag i attestperioden er en lørdag, en søndag eller en helligdag, anses tilmelding til Arbejdsformidlingen den førstkommende hverdag for rettidig. Et medlem kan dog først få udbetalt dagpenge i Danmark fra den dag, medlemmet tilmelder sig Arbejdsformidlingen.

168. I EØS-bekendtgørelsen er der fastsat regler om konsekvenserne af, at et medlem mister sin ret til ydelser ved ikke at tilmelde sig Arbejdsformidlingen i Danmark inden udløbet af attestperioden.

169. Direktoratet kan forlænge fristen for tilbagevenden. Direktoratets praksis er beskrevet i vejledningen til EØS-bekendtgørelsen.

Artikel 69, stk. 3 (ny attest).

170. Ifølge denne bestemmelse stilles der krav om beskæftigelse, hvis personen på ny ønsker at benytte en attest E 303 under arbejdssøgning i et andet EØS-land.

171. En attest E 303 anses for benyttet, når medlemmet har tilmeldt sig arbejdsformidlingen i det andet EØS-land.

172. I EØS-bekendtgørelsen er der fastsat regler om omfanget af det arbejde, der kræves, for at et medlem, der tidligere har benyttet en attest, kan få udstedt en ny attest.

Udstedelse af attest E 303 og konsekvenserne heraf i relation til udbetaling af dagpenge i Danmark.

173. Til brug for ansøgning om attest E 303 findes der et særligt skema (EØS 1). Medlemmet skal selv udfylde en del af skemaet og skal herudover sørge for, at Arbejdsformidlingen og a-kassen udfylder deres del af skemaet. Medlemmet har selv ansvaret for, at alle oplysninger foreligger, og at der fremsendes den nødvendige dokumentation.

174. Hvis et medlem ønsker at søge arbejde i flere EØS-lande inden for attestperioden, skal medlemmet på sin ansøgning oplyse de nøjagtige datoer for, hvornår medlemmet vil påbegynde arbejdssøgning i de enkelte lande. I dette tilfælde vil der blive udstedt en attest til hvert land.

175. En attest E 303 kan kun udstedes, hvis medlemmet søger om attesten inden afrejsen, jf. pkt. 125. Ansøgningen skal således være modtaget hos Arbejdsformidlingen, i a-kassen eller i direktoratet inden medlemmets afrejse eller senest samme dag som afrejsen.

176. Direktoratet skal have modtaget ansøgningen senest 14 dage før den ansøgte afrejsedato, for at direktoratet kan udstede attesten ca. 1 uge før medlemmets afrejse. Hvis ansøgningen indsendes senere, er mangelfuldt udfyldt, eller der mangler dokumentation, vil attesten ikke kunne udstedes rettidigt. Dette kan få alvorlige konsekvenser for medlemmet, da det ofte ikke er muligt at blive tilmeldt arbejdsformidlingen og få udbetalt dagpenge i det andet EØS-land uden at fremvise en attest E 303.

177. Medlemmet, a-kassen og Arbejdsformidlingen har pligt til straks at underrette direktoratet om alle ændringer i medlemmets forhold, der indtræffer efter, at ansøgningen er blevet indsendt, og som kan ændre grundlaget for en attest. Det er f.eks. tilfældet ved ændret afrejsedato, arbejde, sygdom, nye skatteoplysninger, aktivering og kontingentrestance. Herudover skal direktoratet straks underrettes om eventuelle ændringer, som kan påvirke medlemmets ret til dagpenge, efter en attest er udstedt.

178. Hvis et medlem efter udstedelsen af en attest E 303 ønsker at ændre afrejsedatoen, er udgangspunktet, at medlemmet må søge påny.

179. Af attesten fremgår, i hvilket tidsrum medlemmet har ret til dagpenge. Dagpengene udbetales med den samme sats, som anvendes ved udbetaling af dagpenge til medlemmet i Danmark. Direktoratet fratrækker og indbetaler skat af beløbet. Attesten angiver således et nettobeløb.

180. Der kan ikke udbetales dagpenge i Danmark efter den dato, der er anført som afrejsedato på attesten, da medlemmet fra denne dato ikke længere står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det skyldes, at medlemmet har ret til dagpenge i det andet EØS-land fra attestens 1. dag, hvis medlemmet tilmelder sig arbejdsformidlingen senest 7 dage efter attestens startdato.

181. Hvis et medlem bliver syg under arbejdssøgningen i det andet EØS-land, har medlemmet ret til sygehjælp i den periode, attesten løber. Ret til sygehjælp dokumenteres ved en blanket E 119, der udstedes af bopælskommunen (Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune).

Uberettiget modtagelse af dagpenge på en attest E 303.

182. Et beløb, der er modtaget med urette på en attest E 303, skal som udgangspunkt betales tilbage. Direktoratet kræver beløbet tilbagebetalt, hvis et medlem har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget dagpenge på en attest E 303. Direktoratet vil i disse sager fastsætte en tilbagebetalingsfrist. Hvis beløbet ikke er betalt inden for fristen, vil direktoratet overdrage sagen til Finansstyrelsen. Finansstyrelsen vil herefter inddrive det skyldige beløb. Der henvises til § 86 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

183. Hvis et medlem har handlet svigagtigt ved modtagelsen af dagpengene, vil direktoratet tage stilling til, om medlemmet skal slettes som medlem af a-kassen eller pålægges en karantæne. Hvis medlemmet har handlet groft uagtsomt, kan direktoratet ligeledes pålægge medlemmet en karantæne. Der henvises til § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.

Artikel 69

Betingelser og grænser for

bevarelse af ret til ydelser

1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser

a) han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist

b) han skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, han rejser til, og underkaste sig den dér bestående kontrol; denne betingelse anses for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, såfremt denne sker inden syv dage efter det tidspunkt, da den pågældende er ophørt at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist

c) retten til ydelser bevares i et tidsrum af højst tre måneder, regnet fra det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt, dog således at det samlede tidsrum, for hvilket der tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den pågældende har ret til ydelser i medfør af den nævnte stats lovgivning; hvor det drejer sig om en sæsonarbejder, er dette tidsrum yderligere begrænset til den resterende del af den sæson, for hvilken han er ansat.

2. Såfremt den pågældende vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af den periode, i hvilken han efter bestemmelserne i stk. 1, litra c), har ret til ydelser, er han fortsat berettiget til ydelser efter denne stats lovgivning; såfremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af nævnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist.

3. Bestemmelserne i stk. 1 kan kun gøres gældende én gang mellem to beskæftigelsesperioder.

4. Hvis den kompetente stat er Belgien, generhverver en arbejdsløs, som vender tilbage dertil efter udløbet af den i stk. 1, litra c), fastsatte frist af tre måneder, først retten til ydelser fra dette land, efter at han har været beskæftiget der i mindst tre måneder.

Artikel 70 - udbetaling af ydelser og refusion

Afsnit V

Artikel 70 - udbetaling af ydelser og refusion.

184. Artikel 70 i forordningen omhandler udbetaling af ydelser efter forordningens artikel 69 og spørgsmål om refusion af udbetalte ydelser.

185. Det fremgår af artikel 70, at ydelserne efter artikel 69 udbetales af institutionen i hver af de stater, hvor den arbejdsløse søger beskæftigelse. Videre fremgår det, at det påhviler den medlemsstat, hvis lovgivning arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har været omfattet af under sin seneste beskæftigelse, at refundere disse ydelser. Refusionerne gennemføres mod dokumentation af de faktiske udgifter eller på grundlag af fikserede beløb.

186. Artikel 70 åbner mulighed for, at to eller flere medlemsstater kan aftale andre refusions- eller betalingsregler eller give afkald på refusion. Danmark har indgået aftaler om afkald på refusion med Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Luxembourg, Norge, Sverige og Tyskland.

AFSNIT V

Artikel 70

Udbetaling af ydelser samt refusioner

1. I de i artikel 69, stk. 1, omhandlede tilfælde udbetales ydelserne af institutionen i hver af de stater, hvor den arbejdsløse søger beskæftigelse.

Det påhviler den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har været omfattet under sin seneste beskæftigelse, at refundere disse ydelser.

2. De i stk. 1 omhandlede refusioner fastsættes og gennemføres efter de regler, der er fastsat i den i artikel 98 omhandlede gennemførelsesforordning, enten mod dokumentation for de faktiske udgifter eller på grundlag af fikserede beløb.

3. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan aftale andre refusions- eller betalingsregler eller give afkald på enhver refusion mellem de under disse hørende institutioner.

Afdeling 3

Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 71 - grænsearbejdere m.fl.

Pkt. 187-211

Indledning

Pkt. 212-220

Personen er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark

Pkt. 221-227

Personen er bosat i Danmark og arbejder i Tyskland

Afsnit VI

Klage m.v., pkt. 228-230

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag 1

Beskrivelse af de forskellige E-blanketter.

Bilag 2

Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Bilag 3

Oversigt over orlovsmuligheder for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

Bilag 4

Stikordsregister.

Bilag 5

Relevante artikler fra Forordning (EØF) nr. 1408/71, Forordning (EØF) nr. 574/72 samt Nordisk Konvention om Social Sikring.

AFSNIT I

Indledning

Formål.

1. Formålet med denne vejledning er at beskrive de bestemmelser i forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og 574/72, der er relevante i forhold til den danske lovgivning om arbejdsløshedsforsikring. Formålet er endvidere at beskrive direktoratets praksis i forbindelse med administrationen af reglerne i de to forordninger.

2. Denne vejledning skal ses i nær sammenhæng med reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland. Denne bekendtgørelse kaldes i det følgende EØS-bekendtgørelsen.

Forordning (EØF) nr. 1408/71.

3. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, studerende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, kaldes i det følgende forordningen. I vejledningen vil følgende regler fra denne forordning blive omtalt

- Personkreds (artikel 2), jf. pkt. 12-14.

- Hvilke ydelser er omfattet (artikel 4), jf. pkt. 15-18.

- Lovvalgsregler (artikel 13- 17), jf. pkt. 19-102.

- Sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder (artikel 67), jf. pkt. 103-118.

- Beregning af ydelser (artikel 68), jf. pkt. 119-121.

- Dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (artikel 69), jf. pkt. 122-183.

- Udbetaling af ydelser og refusion, (artikel 70), jf. pkt. 184-186.

- Grænsearbejdere m.fl. (artikel 71), jf. pkt. 187-227.

Forordning (EØF) nr. 574/72.

4. Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71 kaldes i det følgende gennemførelsesforordningen. I vejledningen vil nedenstående artikler fra denne forordning blive omtalt

- Artikel 11 (attest E 101 og E 102).

- Artikel 11 a (attest E 101).

- Artiklerne 13 og 14 (attest E 103).

- Artikel 80 (attest 301).

- Artikel 83 (attest E 303).

5. Disse artikler omhandler de blanketter, der skal foreligge, for at en person kan bevare medlemskabet af eller blive optaget i en dansk a-kasse. Blanketterne er også af betydning for, at personen kan medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EØS-lande. Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2.

EØS-aftalen og Nordisk Konvention - geografisk anvendelsesområde.

6. EU-landene (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig) og EFTA-landene (Island, Liechtenstein og Norge - dog ikke Schweiz) har indgået en aftale om økonomisk samarbejde. Denne aftale kaldes EØS-aftalen (forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). EØS-aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994, i Liechtenstein dog først den 1. maj 1995.

7. De 15 EU-lande og de EFTA-lande, der har tilsluttet sig EØS-aftalen, kaldes i det følgende for EØS-landene.

8. EØS-aftalen indebærer et samarbejde om social sikring. De EF-regler, der gælder på det sociale sikringsområde - forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 - gælder fra EØS-aftalens ikrafttræden i alle EØS-landene for disse landes statsborgere.

9. Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring - herefter kaldet konventionen - trådte i kraft samtidig med EØS-aftalen. Konventionen gælder mellem de nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det vil bl.a. sige statsborgere i lande uden for EØS og nordiske statsborgere, der ikke er eller har været i arbejde (f.eks. hjemmegående), og som ikke studerer.

10. Konventionen henviser i vid udstrækning til reglerne i forordningen og gennemførelsesforordningen.

11. Færøerne er ikke omfattet af EØS-aftalen men har tiltrådt konventionen. Grønland har ligeledes tiltrådt konventionen. EØS-aftalen gælder kun i begrænset omfang i forhold til Grønland (visse regler om sygesikring, men ikke forordningens regler om arbejdsløshedsforsikring). Konventionen regulerer dog ikke det indbyrdes forhold mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Personkreds.

12. I artikel 2 i forordningen er det fastsat, hvilke personer forordningen finder anvendelse på.

13. En af betingelserne for anvendelse af forordningen er, at personen er statsborger i en medlemsstat. Herudover er det en betingelse, at personen er eller har været omfattet af lovgivningen om social sikring i én eller flere medlemsstater. Med virkning fra 1. maj 1999 finder forordningen også anvendelse for studerende.

14. Statsløse og flygtninge, jf. forordningens artikel 1, litra d og e, bosat på en medlemsstats område er endvidere omfattet af forordningens personkreds. Da fællesskabsbestemmelserne om ret til indrejse og ophold alene omfatter EU-statsborgere, kan statsløse og flygtninge dog i nogle tilfælde være afskåret fra at få opholds- og arbejdstilladelse i andre lande. Det kan betyde, at disse personer ikke kan gøre brug af en udstedt attest E 303.

Ydelser ved arbejdsløshed - sagligt anvendelsesområde.

15. Forordningens artikel 4 fastslår, hvilke sociale sikringsgrene der er omfattet af forordningen. Det gælder blandt andet ydelser ved arbejdsløshed. Med virkning fra 25. oktober 1998 finder forordningen også anvendelse på særlige ordninger for tjenestemænd og dermed ligestillede.

16. For Danmarks vedkommende omfatter begrebet ydelser ved arbejdsløshed ydelser i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Særlige danske arbejdsmarkedsydelser, f.eks. efterløn, og orlovsydelse, er ikke omfattet af forordningens saglige anvendelsesområde.

17. For så vidt angår ret til efterløn for personer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i andre EØS-lande, henvises til reglerne herom i bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet. Der henvises endvidere til reglerne i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Administration - kompetent institution.

18. Bilag 2 og bilag 10 til gennemførelsesforordningen indeholder en oversigt over kompetente institutioner og institutioner og organer udpeget af de kompetente myndigheder for alle sociale sikringsgrene. Af oversigten fremgår, at reglerne om ydelser ved arbejdsløshed i kapitel 6 i forordningen i Danmark administreres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Kompetencen til at udstede attest E 301 er imidlertid blevet delegeret til de danske a-kasser med virkning fra 1. oktober 1997. Direktoratet udsteder dog fortsat attest E 301 til personer, der har arbejdet i Danmark men ikke har været medlem af en dansk a-kasse.

AFSNIT II

Lovvalgsregler.

19. Forordningens artikler 13 til 17 afgør, i hvilket land en person skal være socialt sikret (lovvalgsregler). Lovvalgsreglerne har forrang i forhold til de regler, der er fastsat i dansk lovgivning om arbejdsløshedsforsikring.

20. Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en person alene er undergivet lovgivningen i én medlemsstat - det vil bl.a. sige, at personen kun må være arbejdsløshedsforsikret i én stat. Der gælder dermed et forbud mod dobbeltforsikring.

Hovedregel: En person skal være forsikret i det land, hvor personen arbejder (artikel 13, stk. 2, litra a og b).

21. Hovedreglen er, at arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelsesstaten. En person skal derfor som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelsesstaten, også selv om personen har bopæl i en anden stat.

22. Når et medlem af en dansk a-kasse påbegynder arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EØS-land, skal medlemmet som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelseslandet. Forbudet mod dobbeltforsikring i artikel 13, stk. 1, betyder, at medlemmet skal udmeldes af den danske a-kasse, når personen bliver omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring.

23. Omvendt skal en person fra et andet EØS-land, der påbegynder arbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark, som hovedregel arbejdsløshedsforsikres i Danmark. Personen kan derfor optages i en dansk a-kasse. Optagelsen er ikke betinget af, at personen har bopæl i Danmark.

24. Beskæftigelse på boreplatforme, der står på et EØS-lands kontinentalsokkel, betragtes af visse af EØS-landene, herunder Danmark, som beskæftigelse i dette land. En person, der arbejder på en boreplatform på den danske kontinentalsokkel, skal derfor optages i en dansk a-kasse. Der henvises til pkt. 88-90.

Undtagelser fra hovedreglen: En person skal ikke være forsikret i det land, hvor personen arbejder (artiklerne 13, stk. 2, litra c -17).

25. Forordningen indeholder en række undtagelser fra hovedreglen om, at en person skal være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelsesstaten.

26. Nedenfor nævnes en række eksempler på situationer, hvor en person ikke skal være eller kan vælge ikke at være forsikret i beskæftigelseslandet

- Søfolk, pkt. 28-38.

- Tjenestemænd og dermed ligestillede, pkt. 39-44.

- Udsendte arbejdstagere, pkt. 45-58.

- Ansatte ved international transport, pkt. 59-63.

- Personer med beskæftigelse i flere lande, pkt. 64-70.

- Lokalt ansatte på ambassader og konsulater, pkt. 71-76.

- EU's hjælpepersonale, pkt. 77-81.

- Artikel 17-aftaler til særlige persongrupper, pkt. 82-87.

- Særligt om udvalgte persongrupper, pkt. 88-98.

- Nationalt fastsatte undtagelser, pkt. 99-102.

27. Det fremgår af bilag 1 og 2, hvilken dokumentation der i disse situationer kræves, for at en person kan være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i Danmark.

Søfolk (artikel 13, stk. 2, litra c).

28. Søfolk er som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, jf. artikel 13, stk. 2, litra c. Der gælder særlige regler for personer, der sejler i indenrigs skibsfart, jf. artikel 14, stk. 2, litra a. Der henvises til pkt. 59-63.

29. Et medlem af en dansk a-kasse, der er ansat om bord på et skib, der fører dansk flag, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse under arbejde på et dansk flaget skib.

Særregler for søfolk (artikel 14 b).

30. I artikel 14 b findes en række undtagelser fra hovedreglen om, at søfolk er omfattet af flagstatens lovgivning.

31. Artikel 14 b, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor en person, der normalt er omfattet af en medlemsstats lovgivning, udsendes for at udføre arbejde for arbejdsgiveren på et skib, der fører en anden medlemsstats flag. I denne situation kan en person forblive omfattet af lovgivningen i den stat, personen udsendes fra, hvis betingelserne i artikel 14, stk. 1, er opfyldt. Der henvises til pkt. 46.

32. Et medlem af en dansk a-kasse, der udsendes af en dansk arbejdsgiver til at udføre arbejde på et skib, der f.eks. fører tysk flag, kan således bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under udsendelsen.

33. Blanket E 101/E 102 DK anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning, jf. pkt. 48 og 54.

34. Artikel 14 b, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor en person, der ikke sædvanligvis har sin beskæftigelse til søs, udfører arbejde på et skib i en medlemsstats havn eller territorialfarvand uden at tilhøre skibets besætning. Personen er i denne situation omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis havn eller territorialfarvand arbejdet udføres, selv om skibet fører en anden medlemsstats flag.

35. Et medlem af en dansk a-kasse, der udfører arbejde i dansk havn eller dansk territorialfarvand, kan dermed bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse, også selv om skibet fører f.eks. tysk flag. Blanket E 101 skal ikke foreligge i denne situation.

36. Artikel 14 b, stk. 4, omhandler tilfælde, hvor en person har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en arbejdsgiver, der har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område. I denne situation er en person omfattet af lovgivningen i den stat, personen aflønnes fra, hvis den pågældende har bopæl i denne stat.

37. Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder om bord på et skib, der fører f.eks. tysk flag, men aflønnes af en dansk virksomhed eller en dansk arbejdsgiver, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse, hvis medlemmet har bopæl i Danmark. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse.

38. Blanket E 101 DK anvendes i denne situation som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning i ansættelsesperioden.

Tjenestemænd og dermed ligestillede (artikel 13, stk. 2, litra d).

39. Tjenestemænd og dermed ligestillede personer er omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget, jf. artikel 13, stk. 2, litra d. Blanket E 101 skal ikke foreligge i denne situation.

40. Ved tjenestemænd og dermed ligestillede forstås personer, der er ansat i den offentlige administration - både statslige og kommunale institutioner. Afgørende for ansatte ved selvejende eller andre private institutioner og virksomheder er, om personens løn afholdes helt eller delvist (mindst 50%) af offentlige midler. Ved afgørelsen at, om en person er offentligt ansat i forordningens forstand, lægges der desuden vægt på, om arbejdsgiveren efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel betragtes som en offentlig arbejdsgiver.

41. Et eksempel på personer, der er omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d, er personer, der er udsendt fra Danmark til arbejde på danske ambassader og konsulater i en anden medlemsstat. Det lokalt ansatte personale på danske ambassader og konsulater er derimod som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor ambassaden eller konsulatet er beliggende, jf. dog pkt. 71-76.

42. En person, der er ansat ved en international organisation, og som er udsendt af den danske administration, er ligeledes omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d. Dette gælder personer, der er udsendt (typisk som særlige rådgivere) til bl.a. EU's institutioner (Kommissionen, Rådet, Parlamentet og Domstolen), NATO-repræsentationen i Bruxelles, den danske OECD-delegation i Paris og NATO-hovedkvarteret i Rendsburg.

43. Lønnede ph.d.-stipendiater, der er indskrevet på et ph.d.-studium ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, og som udsendes af en dansk arbejdsgiver (Forskerakademiet eller Rektorkollegiet), er også omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d.

44. Et medlem af en dansk a-kasse, der er udsendt af den danske administration til et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under arbejdet i det andet EØS-land. Bevarelse af medlemskabet af eller optagelse i den danske a-kasse er betinget af, at der foreligger en erklæring fra arbejdsgiveren om, at personen er ansat på de nævnte vilkår. Blanket E101 DK skal ikke foreligge i denne situation.

Udsendte arbejdstagere (artikel 14, stk. 1, litra a og b, og artikel 17).

45. En person, der er udsendt af sin arbejdsgiver til arbejde i en anden medlemsstat, er omfattet af lovgivningen om social sikring i den stat, personen udsendes fra, jf. artikel 14, stk. 1, litra a. Tilsvarende gælder en person, der er omfattet af en aftale efter artikel 17, jf. pkt. 55-58.

46. Betingelserne for at blive betragtet som udsendt efter artikel 14, stk. 1, litra a, er

- At personen er omfattet af dansk lovgivning ved udsendelsens start og normalt arbejder i Danmark for den udsendende arbejdsgiver. Hvis personen er ansat med henblik på at blive udsendt, skal arbejdsgiverens virksomhed normalt udøve sin aktivitet og beskæftige sine ansatte i Danmark.

- At arbejdsgiveren (normalt) har hjemsted i Danmark.

- At der består en tilknytning og en ansættelsesaftale mellem personen og arbejdsgiveren.

- At arbejdet udføres for den udsendende arbejdsgiver og for denne arbejdsgivers regning.

- At varigheden af udsendelsen ikke forventes at overstige 1 år.

- At personen ikke afløser en anden person, der har været udsendt i 1 år.

47. Et medlem af en dansk a-kasse kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse under udsendelsen. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse under udsendelsen.

48. Ret til at bevare medlemskabet af og optagelse i en dansk a-kasse under udsendelsen er betinget af, at der foreligger en blanket E 101 DK (udsendelse i op til 1 år), jf. artikel 11 i gennemførelsesforordningen. Blanket E 101 DK attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse (herefter kaldet Sikringsstyrelsen). Hvis udsendelsesperioden er udløbet, og der ikke foreligger en blanket E 101 DK, kan en efterfølgende bekræftelse fra Sikringsstyrelsen bruges som dokumentation. Sikringsstyrelsen skal bekræfte, at betingelserne for at være omfattet af dansk lovgivning er opfyldt. Denne efterfølgende bekræftelse kan dog kun gives ved udsendelser af op til 1 års varighed.

49. I det år en blanket E 101 DK dækker, har blanketten fortsat gyldighed, selv om personens arbejde midlertidigt afbrydes. Der skal derfor ikke udstedes en ny attest E 101 DK.

50. Ved midlertidige afbrydelser forstås perioder med ferie, afspadsering og lignende, hvor ansættelsen hos arbejdsgiveren opretholdes. Endvidere forstås beskæftigelsesperioder i Danmark hos den udsendende arbejdsgiver af mindre end 15 kalenderdages varighed eller perioder med dagpenge i Danmark af mindre end 15 kalenderdages varighed. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel. Det er i alle tilfælde en betingelse, at arbejdet genoptages hos den samme arbejdsgiver med den samme arbejdsopgave, eventuelt på skiftende arbejdspladser, hvis det fremgår af blanket E 101 DK.

51. Ved hjemsendelse fra arbejde i udlandet på grund af vejrlig eller materialemangel henvises der til vejledningen til bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge. Heraf fremgår det, at der ikke kan udbetales dagpenge for vejrligsdage i forbindelse med arbejde, der udføres uden for landets grænser, medmindre der arbejdes for en dansk arbejdsgiver, og medlemmet hver dag efter arbejdstids ophør vender tilbage til sin bopæl i Danmark.

52. Dette indebærer, at et medlem, der arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, og som samtidig tager fast eller midlertidigt ophold i udlandet, ikke har ret til at modtage dagpenge under ledighed som følge af hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel.

53. Dagpengerettens indtræden vil her være betinget af, at medlemmet vender tilbage til Danmark og tilmelder sig Arbejdsformidlingen.

54. Hvis udsendelsen af uforudselige grunde kommer til at vare mere end 1 år, skal arbejdsgiveren inden udløbet af blanket E 101 DK anmode den kompetente myndighed i det land, personen arbejder i, om samtykke til at forlænge udsendelsesperioden (blanket E 102 DK). Blanket E 102 DK attesteres ligeledes af Sikringsstyrelsen i Danmark.

55. Hvis det på forhånd er klart, at udsendelsen vil vare mere end 1 år, kan Sikringsstyrelsen og den kompetente myndighed i det land, personen skal arbejde i, indgå en såkaldt artikel 17-aftale om, at personen fortsat skal være omfattet af dansk lovgivning i en længere periode. Efter dansk praksis indgås sådanne aftaler for udsendelser, hvis perioden ikke forventes at overstige 3 år. I tilfælde, hvor det efter udsendelsens start viser sig, at arbejdet kommer til at vare ud over 1 år - eller ved forlængelse ud over 2 år - kan der også indgås en artikel 17-aftale. Den samlede udsendelsesperiode kan dog heller ikke i disse tilfælde overstige 3 år.

56. Hvis der er indgået en artikel 17-aftale, skal der også foreligge en blanket E 101 DK.

57. For nogle virksomheder er der indgået generelle udsendelsesaftaler efter artikel 17. Det er således accepteret af Sikringsstyrelsen og den kompetente myndighed i beskæftigelsesstaten, at ansatte i disse virksomheder er omfattet af dansk lovgivning i op til 3 år. Der skal således ikke søges om godkendelse i beskæftigelsesstaten for hver enkelt ansat. Dog skal der altid foreligge en attesteret blanket E 101 DK.

58. Vedrørende anvendelse af artikel 17-aftaler for særlige persongrupper, henvises til pkt. 82-87.

Internationale transportarbejdere (artikel 14, stk. 2, litra a).

59. Som ansat ved international transport anses personer, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, der for egen eller andres regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvej eller i indenrigs skibsfart (i modsætning til artikel 13, stk. 2, litra c, jf. pkt. 28-38). (Ved indenrigs skibsfart forstås sejlads ad indlands vandveje. Det vil sige flodsejlads eller kanalsejlads, hvor floden eller kanalen løber gennem flere EØS-lande).

60. For disse personer gælder, at de som hovedregel er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted. Hvis virksomheden har hjemsted i Danmark, er den ansatte derfor omfattet af dansk lovgivning.

61. Undtaget herfra er dog personer, der er beskæftiget i en filial eller en fast repræsentation, som virksomheden har i en anden medlemsstat. Disse personer er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område filialen eller den faste repræsentation er beliggende. Hvis filialen eller den faste repræsentation ligger i Danmark, er den ansatte derfor omfattet af dansk lovgivning.

62. Undtaget er endvidere personer, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor de er bosat, selv om virksomheden, hvori de er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, filial eller faste repræsentation i denne medlemsstat. Efter dansk opfattelse er en person, der udøver over halvdelen af sin faktiske beskæftigelse i bopælslandet, omfattet af lovgivningen i dette land. Hvis en ansat i en sådan situation har bopæl i Danmark, er den ansatte omfattet af dansk lovgivning.

63. I de situationer, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning, kan personen bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse under arbejdet, hvis personen dokumenterer at være ansat på de nævnte vilkår. Der skal som udgangspunkt foreligge en afgørelse fra Sikringsstyrelsen om, at personen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Sikringsstyrelsen skal træffe afgørelse for nyansatte efter 1. juli 1998. Det samme gælder ved væsentlige ændringer efter denne dato i et eksisterende ansættelsesforhold, herunder beskæftigelsesmønster eller ved ændring af bopælslandet.

Personer, der har lønnet beskæftigelse i to eller flere medlemsstater (artikel 14, stk. 2, litra b).

64. En person, der er bosat i én medlemsstat, og som har lønnet beskæftigelse i bopælsstaten og i én eller flere andre medlemsstater, er omfattet af lovgivningen om social sikring i bopælsstaten, jf. artikel 14, stk. 2, litra b, pkt. i). Det er en betingelse, at personen udfører en del af arbejdet i bopælsstaten. Det betyder, at personen regelmæssigt skal være beskæftiget flere timer om ugen i bopælsstaten.

65. En person, der bor i Danmark, og som arbejder for den samme arbejdsgiver f.eks. i Danmark og Tyskland, er således omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

66. En person, der er beskæftiget for den samme arbejdsgiver i to eller flere medlemsstater, men ikke i den stat, personen bor i, er omfattet af lovgivningen i den stat, hvor virksomheden har sit hjemsted.

67. En person, der bor f.eks. i Sverige, og som arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark og Norge, er således omfattet af dansk lovgivning.

68. En person, der er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemsstaters område, er ligeledes omfattet af den sociale sikring i bopælsstaten, selv om personen ikke er beskæftiget i bopælsstaten.

69. En person, der bor i Danmark, og som f.eks. arbejder dels for en norsk, dels for en svensk arbejdsgiver, er dermed omfattet af dansk lovgivning.

70. I de situationer, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning, kan personen bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under arbejdet. Blanket E 101 DK anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning, jf. artikel 11 a, i gennemførelsesforordningen. Blanket E 101 DK gælder i hele beskæftigelsesperioden, medmindre blanketten er tidsbegrænset.

Tjenestegørende personale, der er lokalt ansat på diplomatiske missioner (ambassader) og konsulater (artikel 16, stk. 1 og 2).

71. Det tjenestegørende personale på ambassader eller konsulater er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelsesstaten, jf. artikel 16, stk. 1. Hvis en person er statsborger i den medlemsstat, ambassaden eller konsulatet repræsenterer, kan personen dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat, jf. artikel 16, stk. 2.

72. Retten til at vælge kan ifølge artikel 16, stk. 2, udøves på ny ved udgangen af hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft. Valget skal udøves første gang inden 3 måneder efter tiltrædelsen og får virkning, fra personen tiltræder stillingen.

73. Artikel 16, stk. 1 og 2, gælder kun for det lokalt ansatte personale. For så vidt angår danske diplomater, der er udsendt af den danske administration, henvises til pkt. 41.

74. Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder på en dansk ambassade eller et dansk konsulat, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse, hvis medlemmet er dansk statsborger. Ligeledes kan en person på samme betingelser optages i en dansk a-kasse under arbejdet.

75. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk a-kasse under arbejdet er betinget af, at der foreligger en blanket E 103 DK, jf. artikel 13, stk. 3, i gennemførelsesforordningen.

76. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk a-kasse gælder også for en person, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Det forudsætter, at personen er dansk statsborger.

EU's hjælpepersonale (artikel 16, stk. 3).

77. Hjælpeansatte (auxiliary staff) ved EU's institutioner, jf. pkt. 42, skal efter artikel 16, stk. 3, vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat

a) På hvis område de er beskæftiget.

b) Af hvis lovgivning de senest har været omfattet.

c) Hvor de er statsborgere.

78. Retten til at vælge kan ifølge artikel 16, stk. 3, udøves en gang og får virkning, fra den hjælpeansatte tiltræder stillingen.

79. Et medlem af en dansk a-kasse kan bevare medlemskabet af a-kassen under arbejdet ved EU-institutionen. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under arbejdet.

80. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk a-kasse er betinget af, at der foreligger en blanket E 103 DK, jf. artikel 14, stk. 2, i gennemførelsesforordningen.

81. For så vidt angår de øvrige grupper af ansatte ved EU s institutioner, henvises der til pkt. 91-98.

Artikel 71 - ydelser til arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat.

187. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til personer, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat. »Den kompetente stat« er den stat, hvis lovgivning personen var omfattet af. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

188. Grænsearbejdere i artikel 71's forstand er arbejdstagere, der er beskæftiget i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen. Grænsearbejdere skal under beskæftigelsen være omfattet af lovgivningen - herunder være arbejdsløshedsforsikret - i beskæftigelseslandet, jf. artikel 13, stk. 2, litra a.

189. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere i artikel 71's forstand er typisk personer, der er beskæftiget i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen ikke vender tilbage mindst én gang om ugen.

190. Artikel 71 omfatter dog alle personer, der under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat. Den kompetente stat svarer ikke nødvendigvis til den stat, personen var beskæftiget i. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere er dermed ikke i alle tilfælde omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet.

191. Et eksempel herpå er en person, der er ansat som eksportchauffør hos en dansk vognmand. Personen bor i Tyskland og kører i Tyskland, Holland og Belgien. Personen skal være omfattet af dansk lovgivning, selv om personen ikke udfører beskæftigelsen i Danmark, jf. artikel 14, stk. 2, litra a, i forordningen.

192. Et andet eksempel er en person, der er udsendt for en dansk arbejdsgiver til England. Personen er omfattet af dansk lovgivning under udsendelsen, selv om personen under udsendelsen bor og arbejder i England, jf. artikel 14, stk. 1, litra a.

193. Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er omfattet af dansk lovgivning og derfor skal være arbejdsløshedsforsikret i Danmark, skal opfylde de almindelige betingelser for ret til optagelse i en dansk a-kasse. Der stilles dog ikke krav om bopæl i Danmark, jf. reglerne i EØS-bekendtgørelsen.

194. Der stilles ikke krav om arbejde for at blive optaget eller for at medregne forsikringsperioder, når helt arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere skal overgå fra arbejdsløshedsforsikringen i den kompetente stat til arbejdsløshedsforsikringen i bopælsstaten, jf. artikel 67, stk. 3. Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

195. Artikel 71 fastslår, hvor der skal udbetales ydelser til grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er arbejdsløse. Afgørende for, hvor ydelserne skal udbetales, er, om arbejdstageren er delvis, periodisk eller helt arbejdsløs.

196. En person er delvis eller periodisk arbejdsløs, hvis personen fortsat er tilknyttet virksomheden, enten ved at personen løbende er beskæftiget på nedsat tid, eller således at der foreligger skiftende arbejde og ledighed efter en fast plan, f.eks. ved en egentlig arbejdsfordeling.

197. En person er helt arbejdsløs, hvis personen har mistet tilknytningen til arbejdsgiveren, f.eks. fordi personen har opsagt sit arbejde eller er blevet afskediget.

198. Grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse, skal have udbetalt ydelser i beskæftigelsesstaten.

199. Grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, skal have udbetalt ydelser i bopælsstaten.

200. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet i den kompetente stat, skal have udbetalt ydelser dér.

201. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i bopælsstaten, skal derimod have udbetalt ydelser dér.

202. Afgørende for, hvor der skal udbetales ydelser til andre arbejdstagere end grænsearbejdere, er dermed, hvor personen stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

203. Hvis en person har fået udbetalt ydelser i den kompetente stat, og herefter ønsker at stille sig til rådighed i bopælsstaten, skal personen først have udbetalt ydelser i henhold til en attest E 303 fra den kompetente stat, før der kan udbetales ydelser i bopælsstaten.

204. Det følger af EF-Domstolens dom af 27. februar 1986 i sag 1/85 (Miethe-dommen), at en helt arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«, hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland, der gør, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér.

205. Miethe var tysk statsborger, uddannet i Tyskland og havde kun arbejdet i Tyskland. Under ansættelsen i Tyskland flyttede han til Belgien. Han vendte tilbage til Belgien hver dag. Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig. Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne overnatte. Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen - også efter at han var blevet arbejdsløs. Efter arbejdsophøret meldte han sig ledig på det tyske Arbeitsamt og bad om ydelser derfra.

206. Domstolen fastslog, at artikel 71, stk. 1, litra a), ii), skal fortolkes således, at en grænsearbejder, der er helt arbejdsløs, og som er omfattet af denne bestemmelse, kun har krav på ydelser fra bopælsstaten, selv om personen opfylder betingelserne for ret til ydelser i den tidligere beskæftigelsesstat.

207. En grænsearbejder, der er helt arbejdsløs, men som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til den tidligere beskæftigelsesstat, der gør, at personen må antages at have størst mulighed for på ny at få beskæftigelse dér, skal dog anses for omfattet af begrebet »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«.

208. Miethe var grænsearbejder men havde en personlig og faglig tilknytning til Tyskland, der gjorde, at han havde størst mulighed for at opnå arbejde dér. Han ansås derfor for at være omfattet af begrebet »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« og kunne dermed vælge at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland, Tyskland.

209. Direktoratet afgør, om en arbejdstagers forhold har en sådan karakter.

210. Vedrørende orlov for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere i henhold til lov om orlov henvises til bilag 3 om orlovsmuligheder for denne personkreds.

211. Grænsearbejderproblematikken er bl.a. relevant i forhold til personer, der er bosat ved den dansk-tyske grænse. I det følgende eksempel er der taget udgangspunkt i en person, der bor og arbejder ved den dansk-tyske grænse.

Personen er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark.

212. Grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der begynder arbejde i Danmark, skal som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Danmark. For at blive optaget i den danske a-kasse skal de almindelige betingelser for ret til optagelse være opfyldt. Der stilles dog ikke krav om bopæl, jf. herved EØS-bekendtgørelsen.

213. Ved delvis eller periodisk arbejdsløshed skal der udbetales ydelser af den danske a-kasse efter de regler, der gælder i Danmark.

214. Hvis en grænsearbejder efter arbejde i Danmark bliver helt arbejdsløs, skal personen overgå til tysk arbejdsløshedsforsikring, og der skal udbetales ydelser i Tyskland efter tysk lovgivning.

215. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for det danske arbejdsmarked, skal have udbetalt ydelser i Danmark. Det er ikke en betingelse for udbetaling af dagpenge, at personen har bopæl i Danmark. Det er derimod en betingelse, at personen kan overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet. Der henvises til reglerne herom i rådighedsbekendtgørelsen. Hvis personen stiller sig til rådighed i Tyskland, skal der udbetales ydelser dér.

216. Hvis personen ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Danmark og herefter ønsker at stille sig til rådighed i Tyskland, skal personen først have udbetalt ydelser i henhold til en attest E 303 fra Danmark, før der kan udbetales ydelser i Tyskland.

217. Hvis personen ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Tyskland, skal der fremlægges en attest fra Danmark om, at personen ikke har ret til ydelser i henhold til en attest E 303. Denne oplysning vil fremgå af attest E 301, punkt 9.

218. Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er omfattet af en virksomheds kollektive ferielukning, betragtes som periodisk arbejdsløse og skal have udbetalt ydelser i Danmark, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

219. I tilfælde af hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel anses en grænsearbejder for helt arbejdsløs og skal derfor overgå til tysk forsikring og have udbetalt ydelser i Tyskland. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere kan vælge i hvilket land, de ønsker at stå til rådighed og få udbetalt ydelser.

220. Overgang til tysk arbejdsløshedsforsikring og medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Danmark efter artikel 67 er ikke betinget af, at personen først får beskæftigelse i Tyskland, jf. artikel 67, stk. 3, i forordningen.

Personen er bosat i Danmark og arbejder i Tyskland.

221. Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der begynder arbejde i Tyskland, skal som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Tyskland.

222. Ved delvis eller periodisk arbejdsløshed skal der udbetales ydelser af den tyske arbejdsløshedsforsikringsmyndighed efter tysk lovgivning.

223. Hvis en grænsearbejder bliver helt arbejdsløs, skal personen være medlem af en dansk a-kasse, og der skal udbetales ydelser i Danmark.

224. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, kan vælge, om de vil stille sig til rådighed i Tyskland eller i Danmark.

225. Hvis personen ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Tyskland og herefter ønsker at stille sig til rådighed i Danmark, skal personen først have udbetalt ydelser i henhold til en attest E 303 fra Tyskland, før der kan udbetales ydelser i Danmark.

226. Hvis personen ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Danmark, skal der fremlægges en attest fra Tyskland om, at personen ikke har ret til ydelser i henhold til en attest E 303. Denne oplysning vil fremgå af attest E 301, punkt 9.

227. Overgang til den danske a-kasse og medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Tyskland efter artikel 67 er ikke betinget af, at personen først får beskæftigelse i Danmark, jf. artikel 67, stk. 3, i forordningen. Medregning af forsikringsperioder er betinget af, at personen søger om optagelse i den danske a-kasse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i Tyskland. Der henvises til reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen.

AFSNIT VI

Klager til udenlandske myndigheder.

228. Afgørelser truffet af et andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringsmyndighed kan ikke indbringes for direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klager over afgørelser truffet i henhold til et andet EØS-lands lovgivning skal ske i henhold til dette lands regler.

Klager til Europa-Kommissionen.

229. Der er også mulighed for at klage til Europa-Kommissionen, hvis myndighederne i et EØS-land ikke overholder forordningens regler. Der benyttes en særlig formular, der hedder »Klager til Europa-Kommissionen over manglende overholdelse af fællesskabsretten«.

Ophævelse.

230. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 3. af 17. januar 1997 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Beskrivelse af de forskellige E-blanketter

Bilag 2

Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring

Bilag 3

Oversigt over orlovsmuligheder for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere

Bilag 4

Stikordsregister

Bilag 5

Relevante artikler fra Forordning (EØF) nr. 1408/71, Forordning nr. 574/72 samt Nordisk Konvention om Social Sikring.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 14. september 1999

Merete Roos

/Torben Lorentzen

Artikel 71

1. Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler

a) i) grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse have været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning

b) i) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de seneste havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning, hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.

2. Så længe en arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i), eller litra b), nr. i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.

UDDRAG AF FORORDNING (EØF) NR. 574/72

Afsnit III

Gennemførelse af forordningens bestemmelser om, hvilken lovgivning

der skal anvendes

Gennemførelse af forordningens artikel 13 til 17

Artikel 80

Attestation af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder

1. Anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 67, stk. 1, 2 eller 4, er betinget af, at den pågældende for den kompetente institution fremlægger attest om de forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, han har tilbagelagt som arbejder efter den lovgivning, hvoraf han tidligere senest har været omfattet, samt alle sådanne supplerende oplysninger, som måtte være foreskrevet i den lovgivning, som gælder for denne institution.

2. Denne attest udstedes efter den pågældendes anmodning enten af vedkommende arbejdsløshedsinstitution i den medlemsstat, af hvis lovgivning han tidligere senest har været omfattet, eller af en anden institution udpeget af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat. Dersom den pågældende ikke fremlægger den nævnte attest, retter den kompetente institution henvendelse til den pågældende institution for at fremskaffe den.

3. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse, dersom det er nødvendigt at medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, han tidligere som arbejdstager har tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, for at de i den kompetente stats lovgivning foreskrevne betingelser kan opfyldes.

Gennemførelse af forordningens artikel 69

Artikel 83

Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat

1. For at bevare sin ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69, stk. 1, omhandlede arbejdsløse for institutionen på det sted, hvortil han er rejst, fremlægge en attest, hvorved den kompetente institution bekræfter, at den pågældende fortsat har ret til ydelse på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel fastsatte vilkår. Den kompetente institution skal i denne attest navnlig angive

a) størrelsen af den ydelse, der efter den kompetente stats lovgivning skal udbetales den arbejdsløse

b) det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat

c) den frist, der er indrømmet efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra b), for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst

d) det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra c)

e) forhold, der kan ændre retten til ydelser.

2. En arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal før sin afrejse anmode om at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest. Fremlægger den arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på det sted, hvortil han er rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe den. Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre sig, at den arbejdsløse er underrettet om de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af forordningens artikel 69 og denne artikel.

3. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter den kompetente institution om datoen for den arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst.

Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen. Den underretter den kompetente institution om ethvert forhold, der omfattes af stk. 1, litra e), så snart den er blevet bekendt hermed, og standser straks udbetaling af ydelsen i tilfælde af, at denne skal stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente institution skal straks underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt den arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først efter at denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet fald genoptages. I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes, udbetaler institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under forbehold af afregning efter modtagelsen af den kompetente institutions svar.

To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan efter udtalelse fra Den administrative Kommission aftale andre gennemførelsesregler.

UDDRAG AF NORDISK KONVENTION

AF 15. JUNI 1992 OM SOCIAL SIKRING

Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afsnit I

Indledning

Pkt. 1- 2

Formål

Pkt. 3

Forordning (EØF) nr. 1408/71

Pkt. 4- 5

Forordning (EØF) nr. 574/72

Pkt. 6-11

EØS-aftalen og Nordisk Konvention - geografisk anvendelsesområde

Pkt. 12-14

Personkreds

Pkt. 15-17

Ydelser ved arbejdsløshed - sagligt anvendelsesområde

Pkt. 18

Administration - kompetent institution

Afsnit II

Lovvalgsregler

Pkt. 19-24

Forordningens hovedregel

Pkt. 25-98

Forordningens undtagelser

a) Søfolk, pkt. 28-38

b) Tjenestemænd og dermed ligestillede, pkt. 39-44

c) Udsendte arbejdstagere, pkt. 45-58

d) Internationale transportarbejdere, pkt. 59-63

e) Personer med beskæftigelse i flere lande, pkt. 64-70

f) Tjenestegørende personale på ambassader og konsulater, pkt. 71-76

g) EU's hjælpepersonale, pkt. 77-81

h) Artikel 17-aftaler for særlige persongrupper, pkt. 82-87

i) Særligt om udvalgte persongrupper, pkt. 88-98

Pkt. 99-102

Nationalt fastsatte undtagelser

a) Personer, der ikke har ret til at blive forsikret i et andet EØS-land, pkt. 99

b) Personer, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303, pkt. 100-102

Afsnit III