Vejledning om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse

Vejledning om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse

Indledning

Ifølge § 8, stk. 3, i lov om byfornyelse kan by- og boligministeren fastsætte regler om fordelingen af midler til helhedsorienteret byfornyelse.

Ved cirkulære af 7. september 1999 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse er der fastsat nærmere regler.

Cirkulæret erstatter det tidligere cirkulære af 10. november 1998 og vejledningen erstatter den tidligere vejledning af 10. november 1998. De væsentligste ændringer er, at bestemmelsen i § 5, stk. 2, i det tidligere cirkulære, som alene vedrørte 1999, er ophævet, samtidigt med at cirkulæret nu ikke er tidsbegrænset.

I ministeriets vejledning om byfornyelseslovens beslutningstyper, udgivet i august 1998, er der i afsnit 3 nærmere gennemgået reglerne i lovens kapitel 2 om helhedsorienteret byfornyelse.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af de regler, som er fastsat ved ovennævnte cirkulære. Vejledningen er opdelt i følgende afsnit

1. Formålet med cirkulæret

2. Reservation

3. Udvælgelseskriterier

4. Frist for indsendelse af ansøgninger

5. Ikrafttræden

Afsnit 1

Formålet med cirkulæret

Formålet med cirkulærets bestemmelser er at skabe en bedre sammenhæng mellem fordeling af midlerne og de initiativer, der ønskes igangsat med henblik på opfyldelse af regeringens bypolitiske mål. Ved udvælgelsen er det et væsentligt hensyn, at midlerne kanaliseres hen, hvor behovet er størst set i relation til de beskrevne væsentlige problemer i byområderne. Der lægges endvidere vægt på den organisatoriske tilrettelæggelse af indsatsen.

I cirkulæret fastlægges der - primært ud fra en behovsbedømmelse - nogle udvælgelseskriterier til fordeling af midler til den helhedsorienterede byfornyelse. Det er fortsat kommunerne, der efter lovens § 4 træffer beslutning, iværksætter og gennemfører helhedsorienteret byfornyelse i områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter.

Investeringsrammen til helhedsorienteret byfornyelse er fastsat til 150 mill. kr. i år 2000 og hvert af de følgende år. Under forudsætning af, at hovedparten af de helhedsorienterede beslutninger hver tildeles den maksimale tilsagnsramme på 10 mill. kr., vil der kunne reserveres midler til ca. 15 - 20 beslutninger.

Afsnit 2

Reservation. Krav til ansøgningen

Opmærksomheden henledes på, at reservationen efter lovens § 6, stk. 2, meddeles på baggrund af kommunens ansøgning. Ansøgningen skal indeholde en kortfattet beskrivelse af området. Det er en forudsætning, at der i området er en flerhed af væsentlige problemer. Det drejer sig navnlig om problemer på det bygningsmæssige og boligsociale område, manglende muligheder for kulturel udfoldelse og et gademiljø, som er belastet af trafik og mangel på gode fælles opholdsarealer for områdets beboere.

Bestemmelsen om reservation er begrundet i, at kommunen ikke skal gennemføre unødigt planlægningsarbejde m.v., før der er sikret økonomisk grundlag for et efterfølgende tilsagn. Udvælgelsen af ansøgninger vil således ske på et tidspunkt, hvor projekterne er i idéfasen og efter reservationen skal videreudvikles i samarbejde med beboerne og andre parter i området.

Lovens krav om en flerhed af væsentlige problemer i området indebærer, at ansøgningen skal indeholde en klar beskrivelse af områdets problemer med angivelse af hvilke problemer, der findes væsentlige, og hvordan problemerne søges imødekommet. Dette indebærer, at der skal foretages en vurdering af, hvordan den foreslåede indsats kan løse eller mindske problemerne i området. Ansøgningen skal endvidere beskrive sammenhængen og koordineringen af de kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder.

Da områdets problemer både vedrører fysiske problemer og problemer med de generelle levevilkår er det ikke tilstrækkeligt, at ansøgningen angiver, hvilke fysiske foranstaltninger kommunen påtænker at iværksætte. Ansøgningen skal også beskrive den proces, som kommunen vil igangsætte med henblik på, at beboerne udvikler en bedre områdeidentifikation. Dette skal ses i sammenhæng med lovens krav om et forpligtende samarbejde med de berørte parter og det tværsektorielle samarbejde i kommunen.

Områdets problemer skal endvidere have en sådan tyngde og karakter, at foranstaltningerne til afhjælpning af områdets problemer forudsætter andre og mere tværgående initiativer end en videreførelse af kommunens traditionelle planlægningsinitiativer, f. eks. kommuneplan og trafikplanlægning.

I bemærkningerne til byfornyelsesloven er forudsat, at by- og boligministeren årligt fremsender en redegørelse til Folketinget om byfornyelsens udvikling og effekter. I disse redegørelser vil indgå evaluering af helhedsorienteret byfornyelse, der bl.a. vil omfatte beslutningernes indhold og den måde, arbejdet med den helhedsorienterede byfornyelse har været organiseret på, både internt i kommunen og i området. Det er derfor væsentligt, at kommunerne ved udvælgelse og beskrivelse af området samt de planlagte initiativer forholder sig til lovens målsætninger og i denne forbindelse opstiller målbare succeskriterier. Samtidig må kommunerne være indstillet på at medvirke ved bidrag til disse evalueringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.5, hvor prioriteringskriterierne for de konkrete projekter nærmere er uddybet.

Ansøgningen skal endelig indeholde budget over de forventede udgifter. Der angives i budgettet en fordeling mellem udgifter, der kan få refusion på henholdsvis op til 50% og op til 20%.

Afsnit 3

Udvælgelseskriterier

3.1. Udvælgelsen af ansøgninger sker dels ud fra en vurdering af, om ansøgningerne opfylder nærmere fastsatte objektive kriterier, dels ud fra en kvalitativ vurdering af projekterne. Det er en forudsætning for efterfølgende tilsagn, at kriterierne for reservationen ligeledes er opfyldt ved endelig vedtagelse af beslutningen om helhedsorienteret byfornyelse. Der henvises til den ændrede formulering af lovens § 6, stk. 4, der blev gennemført ved lov nr. 279 af 12. maj 1999.

3.2. Af cirkulærets § 1 fremgår, at ministeriet ved reservation af støtte til ansøgninger om helhedsorienteret byfornyelse vil tilstræbe, at der sker en geografisk spredning, en spredning på kommunetyper og en spredning på områdetyper.

Med geografisk spredning og spredning på kommunetyper er det hensigten at undgå, at midlerne koncentreres i bestemte områder i landet, og at opnå at både de største kommuner, købstæder og landkommuner kan komme i betragtning. Samtidig har aspekter som boligsociale forhold, byøkologiske og ressource- og miljømæssige forhold og foranstaltninger, som fremmer en større identitetsfølelse med området blandt beboerne, en høj prioritet.

Ved spredning på områdetyper opnås, at der både kan ske helhedsorienteret byfornyelse i de traditionelle byfornyelsesområder i bykernerne og i f.eks. de nyere forstadsområder, hvor problemerne ikke primært er knyttet til boligerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 8, stk. 3, at der er sket en prioritering af områder i større byer. Dermed er der dog ikke sket en udelukkelse af mindre belastede byområder og mindre byer.

3.3. Af cirkulærets § 2 fremgår, at ministeriet vil prioritere følgende områder

1. Ældre byområder i større byer med omfattende byfornyelsesproblemer i form af nedslidte boliger med væsentlige installationsmangler.

Ved at prioritere disse områder søges sikret, at den væsentligste del af midlerne anvendes i de traditionelle byfornyelsesområder. Prioriteringen følger derved principperne for tildelingen af investeringsrammen til bygningsfornyelse.

Tildelingen af sidstnævnte investeringsramme sker på grundlag af objektive kriterier og prioriterer - som hidtil - kommuner med tunge byfornyelsesproblemer i form af nedslidte bygninger med væsentlige installationsmangler.

2. Nyere boligområder i større byer, f.eks. forstadsområder. Problemerne vil i høj grad være knyttet til de sociale og kulturelle forhold, og kan blive forstærket som følge af uhensigtsmæssige planløsninger (f.eks. idéforladte friarealer og uhensigtsmæssige trafikløsninger).

3. Områder i mindre byer, hvor der er behov for bymæssig udvikling, herunder landsbyer. I disse områder vil problemerne ofte have sammenhæng med trafikal belastning og mangel på kulturelle mødesteder samt fælles friarealer.

4. Mindre belastede byområder, hvor indsatsen primært er forebyggende. Områderne skal stadig opfylde betingelserne i lovens § 4, men problemerne har ikke samme omfang og tyngde, som de tre øvrige kategorier.

Ministeriet vil prioritere i nævnte rækkefølge dog således, at der søges sikret reservation til projekter tilhørende mindst de tre første områder, jf. § 2, stk. 2.

Mindre belastede byområder kan også være områder, hvor der allerede er gennemført bygningsfornyelse, men hvor der stadig er problemer, der kan have helhedskarakter.

Der kan være ansøgninger i de områder, der er nævnt i § 2, stk. 1, der ikke får reservation, som følge af de forhold, der er nævnt i § 1 og §§ 3- 5.

3.4. Endvidere er det - efter cirkulærets § 3 - stadig en forudsætning, at højst en tredjedel af rammen anvendes til områder, hvori der ikke indgår bygningsfornyelse af betydning.

Derved sikres, at der ikke rykkes ved formålet med anvendelsen af byfornyelsesmidlerne. Den væsentligste del af midlerne anvendes fortsat i områder med væsentlige bygningsmæssige mangler, hvor helhedsorienterede byfornyelsesbeslutninger kan indgå som en overbygning af beslutninger om bygningsfornyelse.

Kommunen skal i sin ansøgning oplyse om, der skal ske bygningsfornyelse i området. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen oplyse om det nærmere behov for bygningsfornyelse i området samt om prioritering af bygningsfornyelsen inden for den tildelte investeringsramme til bygningsfornyelse eller eventuelt i forhold til fremtidige investeringsrammer.

3.5. Det fremgår af cirkulærets § 4, at ministeriet vil prioritere ansøgninger, hvor kommunen fremkommer med konkrete operationelle løsningsforslag, der inddrager følgende aspekter

Konkrete forslag til, hvordan en lokal forankring fremmes, og hvordan en større identitetsfølelse med og ansvarlighed for området opnås blandt beboerne.

Overvejelser om hvordan de påtænkte initiativer indgår som en helhedsorienteret og koordineret indsats af virkemidler. Det vil sige, at projektet indebærer mere og andet end fysiske byplanmæssige løsninger.

Inddragelse af private ressourcer, såvel foreninger og organisationer som virksomheder, og anvisninger på, hvordan de kan bidrage til en positiv udvikling og sammen med de offentlige investeringer kan skabe en synergi. Ved ressourcer forstås både menneskelige, organisatoriske og økonomiske.

Angivelse af hvordan en tværsektoriel og koordineret indsats tænkes gennemført, herunder hvordan der skabes en god sammenhæng mellem byfornyelsesprogrammet og den fysiske planlægning. Det kan bl.a. betyde en ændring af arbejdsdelingen mellem teknisk forvaltning (som traditionel planlægningsforvaltning) og andre forvaltninger.

Gode løsninger på, hvordan helhedsorienteret byfornyelse kan kombineres med en eller flere af byfornyelseslovens øvrige beslutningstyper, såvel indholdsmæssigt som proceduremæssigt.

Klare målsætninger og målbare succeskriterier. Dette aspekt skal ses i sammenhæng med de krav til ansøgningen, der er nævnt i afsnit 2 om angivelse af, hvordan de væsentlige problemer i området søges imødekommet og vurdering af den foreslåede indsats egnethed til at løse eller mindske problemerne.

3.6. Ved fastsættelse af kriteriet om spredning af temaer, jf. § 5, sikres, at ministeriet til brug for en fremtidig evaluering får mulighed for at få belyst så mange forskellige projekter som muligt.

Afsnit 4

Frist for indsendelse af ansøgninger

Ansøgninger om reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse inden for den årlige investeringsramme indsendes til ministeriet og skal være fremme i ministeriet senest den 7. januar. Er den 7. januar en lørdag eller søndag udskydes fristen til førstkommende hverdag.

I det omfang ansøgningerne overstiger de midler, der er til rådighed, udvælges ansøgningerne efter cirkulærets kriterier.

Afsnit 5

Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2000. Samtidigt afløses vejledning nr. 181 af 10. november 1998 af nærværende vejledning.

By- og Boligministeriet, den 7. september 1999

P.M.V.

E.B.

Lisbeth Jordan

/Allan Pedersen