Vejledning om krav om medlemskabsperiode mv. ved overgang til fleksibel efterløn for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Vejledning om krav om medlemskabsperiode mv. ved overgang til fleksibel efterløn for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, skal både betale medlemsbidrag og efterlønsbidrag for at få ret til efterløn.

Medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999, skal ikke betale det særlige efterlønsbidrag for at få ret til efterløn.

Den nødvendige medlemsperiode for ret til efterløn er pr. den 1. juli 1999 hævet fra 20 år inden for de sidste 25 år til 25 år inden for de sidste 30 år. Det er også et krav, at det frivillige efterlønsbidrag skal være indbetalt i en tilsvarende periode. Det følger af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

For at sikre, at medlemmer, der har indrettet sig i tillid til de hidtil gældende regler, stadig kan bevare retten til efterløn, er der indsat overgangsregler, som bevirker, at disse medlemmer ikke mister retten til efterløn på grund af det nye anciennitetskrav.

Reglerne om kravene til anciennitet i lovens § 74 a skal ses i sammenhæng med lovens §§ 76-78 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag.

1. Om anciennitet og betaling af

efterlønsbidrag

Hovedreglen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3

Bestemmelsen fastslår kravet om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år og indbetaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år.

Det betyder, at personer, som er født den 1. juli 1964 eller senere, skal opfylde hovedreglen om 25 års medlemskab inden for 30 år, og indbetaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år.

Et medlem, der betaler efterlønsbidrag fra det fyldte 30. år, og som undlader at betale efterlønsbidrag fra det fyldte 55. år til det 60. år, vil opfylde anciennitetskravet for at få et efterlønsbevis eller gå på efterløn fra det fyldte 60. år. Hvis medlemmet ikke overgår til efterløn eller opnår et efterlønsbevis ved det fyldte 60. år (f.eks. fordi medlemmet er syg), skal medlemmet igen betale efterlønsbidrag frem til overgangen til efterløn eller opnåelse af efterlønsbevis. Det skyldes, at der højst kan regnes 30 år tilbage ved afgørelsen af, om betingelserne er opfyldt.

Overgangsregel for personer der er født før den 1. juli 1964, men efter den 31. marts 1959

Et medlem, der er fyldt 35 år den 1. juli 1999, skal have indbetalt medlems- og efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 uden afbrydelse til efterlønstidspunktet, jf. lovens § 74 a, stk. 3. Både medlemsperioden og perioden med efterlønsbidrag skal mindst udgøre 20 år inden for 25 år.

Afbrydes perioden med indbetaling af efterlønsbidrag efter den 1. juli 1999, skal den samlede periode med indbetaling af efterlønsbidrag udgøre 25 år inden for de seneste 30 år. Kan medlemmet ikke opfylde kravet ved det fyldte 60. år, vil medlemmet være berettiget til efterløn på det tidspunkt, hvor der er dokumenteret 25 års indbetaling inden for de seneste 30 år.

En person, som fylder 40 år i perioden den 1. april til den 1. juli 1999, skal være indmeldt og indbetale efterlønsbidrag uafbrudt fra 40 års dagen, hvis pågældende vil bevare muligheden for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

En person, som er fyldt 40 år, og efter den 1. juli 1999 ønsker at indbetale efterlønsbidrag, skal vejledes om, at vedkommende aldrig kan opnå ret til efterløn, da kravet om 25 års indbetaling og medlemskab ikke kan opfyldes forinden det fyldte 65. år.

Overgangsregel for personer født før den 1. april 1959

Et medlem, der er født før den 1. april 1959, kan opfylde betingelserne for ret til efterløn, ved

a) uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra den 1. april 1999 og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Medlemsperioden, men ikke indbetaling af efterlønsbidraget, skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år, eller

b) uafbrudt medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 i mindst 20 år inden for 25 år.

Et medlem, der som 42-årig optages i en a-kasse den 1. juli 1999, vil kunne gå på efterløn som 62-årig.

Det bemærkes, at en person, der er fyldt 40 år, og som først indmeldes i en a-kasse eller indbetaler efterlønsbidrag fra den 2. juli 1999 eller senere, ikke kan opfylde betingelserne for ret til efterløn. Det skyldes, at det medlem skal opfylde hovedreglen om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for de seneste 30 år.

Overgangsregel for personer født før den 1. marts 1952

Et medlem, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab af en a-kasse ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år, jf. lovens § 74 a, stk. 2.

Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.

Hvis et medlem ikke kan opfylde betingelsen om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, afgøres medlemmets ret til efterløn enten efter reglerne om 20 års medlemskab inden for 25 år, eller reglerne om 25 års medlemskab inden for 30 år.

Indbetaling af efterlønsbidrag efter det fyldte 60. år

Fælles for overgangsreglerne gælder, at hvis anciennitetskravet på henholdsvis mindst 10 år inden for de sidste 15 år og 20 år inden for de sidste 25 år ikke vil kunne opfyldes ved medlemmets 60. år, vil henholdsvis medlemsbidrag og efterlønsbidrag skulle indbetales ud over det fyldte 60. år.

2. Tilmelding til efterlønsordningen med

tilbagevirkende kraft

I bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse er der fastsat en overgangsordning, der giver medlemmer mulighed for frem til den 30. september 1999 at tilmelde sig efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1999 eller senere.

I § 7 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 er der givet personer over 35 år, der ønsker at tilmelde sig efterlønsordningen, og som ikke er medlem af en a-kasse den 1. april 1999 eller senere, mulighed for frem til den 30. september 1999 at melde sig ind i en a-kasse med virkning fra den 1. april 1999 eller senere, således at de kan blive omfattet af efterlønsordningen. Det er en forudsætning, at betingelserne for optagelse i en a-kasse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, er til stede på det tidspunkt, optagelsen skal have virkning fra.

3. Dispensation for afbrydelse af

medlems- og bidragsperioder

I lovens § 74 a, stk. 4, er der fra den 1. juli 1999 hjemmel til, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvis kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravet om uafbrudt medlemsperiode og indbetaling af efterlønsbidrag er opfyldt.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet betaler et beløb svarende til bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Adgangen til at dispensere kan alene anvendes til at se bort fra reglen om, at medlemskabet skal have været uden afbrydelse i relation til at opnå ret til efterløn, og kan derfor ikke anvendes til at annullere en udmeldelse. Medlemskabet genetableres således ikke.

Medlemmet skal således fortsat opfylde kravet om hele den medlems- og bidragsperiode, som fremgår af den relevante overgangsregel.

Eksempel

Et medlem, der fyldte 51 år den 1. marts 1999, udmeldte sig ved en fejl af a-kassen med virkning fra den 1. december 1998. Medlemmet var indmeldt den 31. marts 1992 og var derfor aldersmæssigt omfattet af overgangsreglerne. Medlemmet er uden arbejde indtil den 1. maj 1999, men ansøger først i august 1999 om igen at blive optaget som medlem i a-kassen. Medlemmets ansøgning bliver modtaget i a-kassen den 15. august 1999.

Medlemmet kan på grund af lovens § 7 optages i a-kassen med virkning fra den 1. maj 1999 på baggrund af lønarbejdet den dato. Medlemmet skal indbetale sædvanligt medlemsbidrag og efterlønsbidrag for perioden 1. maj 1999 til 15. august 1999.

For at medlemmet fortsat kan være omfattet af overgangsreglerne, skal dispensation opnås for at se bort fra afbrydelsen i medlemskabet i perioden 1. december 1998 til 30. april 1999. Hvis den gives, vil den være betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2, for perioden frem til indmeldelsen samt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Da medlemmet er optaget som nyt medlem den 1. maj 1999, kan der tidligst erhverves ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af a-kassen i henhold til lovens § 53, stk. 1, det vil sige fra den 1. maj 2000.

4. Vedrørende behandling af

dispensationssager

Ansøgning om, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvis kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidraget ved afgørelsen af, om anciennitetskravet er opfyldt, kan behandles på et tidligere tidspunkt end det, hvor retten til efterløn indtræder. Sagen kan rejses allerede, når afbrydelsen er sket. Det forudsætter, at medlemmet er optaget i arbejdsløshedsforsikringen igen eller har søgt derom, og at betingelserne for ret til optagelse er opfyldt.

Direktoratet behandler dispensationssager på baggrund af en begrundet indstilling fra a-kassen. A-kassen skal sammen med ansøgningen vedlægge de relevante oplysninger i sagen, herunder oplysninger fra medlemmet om eventuelle særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation.

Hvis a-kassen er decentral, skal sagen indsendes gennem a-kassens hovedledelse.

5. Medregning af perioder, der ikke er betalt

medlemsbidrag for

Perioder, hvori et medlem efter § 4 i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse er fritaget for betaling af det almindelige medlemsbidrag bortset fra administrationsbidraget, kan medregnes til anciennitetskravet.

For visse grupper af medlemmer er fritagelsen betinget af, at medlemmet betaler efterlønsbidrag.

6. Særlige forhold om indbetaling af

medlems- og efterlønsbidrag

Medlemmer, der i alderen 50-54 år mister retten til dagpenge ved udløbet af aktivperioden

Det er som hovedregel en betingelse for at kunne overgå til efterløn, at et medlem har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Ved lov nr. 897 af 16. december 1998 ophævede man retten til de forlængede dagpenge for de 50-54 årige. Den aldersgruppe kunne tidligere fortsætte med dagpenge, såfremt de kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år.

Et medlem, der mister dagpengeretten mellem det fyldte 50. og 54. år, og som vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn som 60 årig, kan på 60 års dagen overgå til efterløn, selv om arbejdskravet ikke kan opfyldes. Medlemmet skal i hele den mellemliggende periode indbetale både arbejdsløshedsforsikrings- og efterlønsbidrag. Medlemmet vil derfor ikke kunne fritages for betaling af det almindelige medlemsbidrag uden at miste retten til efterløn, jf. § 4 i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Medlemmer, der er omfattet af denne regel vil ikke kunne indgive ansøgning om efterløn inden dagpengerettens udløb. Disse medlemmer skal derfor indgive ansøgningen inden det fyldte 60. år.

Efterbetaling af efterlønsbidrag efter en periode med arbejdsløshedsforsikring i et andet EØS-land

Et medlem, der har haft forsikringsperioder i et andet EØS-land eller på Færøerne, kan genoptages i en dansk a-kasse efter de særlig regler herom i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland. Ved sin indtræden kan medlemmet efterbetale efterlønsbidrag for perioder efter den 1. april 1999, hvor pågældende har været forsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

I bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, er det blandt andet fastsat som en betingelse for ret til medregning af forsikringsperioder fra et andet EØS-land, at medlemmet efterbetaler det nødvendige efterlønsbidrag.

Medlemmer, som er omfattet af overgangsreglerne i lovens § 74 a, og dermed kravet om uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra enten den 1. april 1999 eller den 1. juli 1999, skal efterbetale efterlønsbidraget for forsikringsperioder i udlandet, hvis de vil bevare muligheden for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Det gælder uanset, om medlemmet i øvrigt kan eller skal medregne forsikringsperioden i udlandet til opfyldelse af anciennitetskravet.

I forbindelse med overgang fra dansk forsikring til en forsikring inden for EØS-området, samt ved tilbageflytning til den danske forsikring, har medlemmet en frist på 8 uger til at melde sig ind i det pågældende lands forsikringssystem. Ellers regnes forsikringsperioden ikke for ubrudt. Der skal også efterbetales efterlønsbidrag for disse perioder, for at betingelsen om uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag kan anses for opfyldt.

Der skal også efterbetales efterlønsbidrag for perioder i et andet EØS-land, hvor medlemmet ikke har været omfattet af det pågældende lands forsikringssystem. Perioder uden forsikringsdækning vil fremgå af en attest E 301, som skal indhentes i forbindelse med, at medlemmet vender tilbage til den danske forsikring.

Det er den sats, der gælder på tidspunktet, hvor medlemmet meldes ind i den danske a-kasse igen, som anvendes.

Overgang til efterløn efter en periode med bruttorevalideringsydelse

En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

Medlemmet kan medregne tidligere perioder uden at efterbetale medlemsbidrag og efterlønsbidrag.

7. Efterlønsordningen fravælges

af medlemmet

Et medlem, som skriftligt over for a-kassen vælger efterlønsordningen fra, får enten overført indbetalte efterlønsbidrag til en pensionsordning eller får registreret et tilgodehavende i a-kassen, jf. §§ 11 og 12 i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Fortryder medlemmet fravalget af efterlønsordningen, kan medlemmet ikke genindtræde i efterlønsordningen med den anciennitet, som medlemmet havde, da medlemmet trådte ud af ordningen, jf. § 13.

Det bemærkes, at § 13 i bekendtgørelsen kun vedrører skriftligt fravalg af efterlønsordningen.

Medlemmets indbetalinger forbliver derfor stående på pensionskontoen eller som et tilgodehavende i a-kassen (direktoratet), indtil beløbet kan udbetales, jf. § 15 i bekendtgørelsen.

Hvis medlemmet igen ønsker at kunne gå på efterløn, må medlemmet erhverve en ny efterlønsanciennitet, d.v.s. medlemmet skal opfylde de krav, der trådte i kraft den 1. juli 1999, om medlemskab af a-kassen og betaling af efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

Eksempel

Et medlem, der er født 1. januar 1969, har siden 1. juli 1999 betalt efterlønsbidrag.

Med virkning fra den 1. januar 2002 framelder medlemmet sig efterlønsordningen, og indbetalte efterlønsbidrag bliver overført til en pensionsordning.

Den 1. januar 2003 ønsker medlemmet at genindtræde i ordningen. Medlemmet er på det tidspunkt 34 år og skal opfylde kravet om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år.

Medlemmet har været ude af ordningen i så kort tid, at medlemmet kan nå at optjene ny anciennitet og gå på efterløn som 60 årig.

Havde medlemmet derimod først som 41-årig i 2010 fortrudt sit fravalg af efterlønsordningen, ville medlemmet ikke kunne nå at optjene en ny efterlønsanciennitet.

Er et medlem blot ophørt med at betale efterlønsbidraget, eller har et medlem meddelt a-kassen, at han »vil holde en pause med betalingen«, finder § 14 i bekendtgørelsen anvendelse.

Perioder med indbetalt efterlønsbidrag kan fortsat bruges til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til efterløn.

Om et medlem, der genoptager betalingen, kan nå at betale efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år, beror på, i hvor lang en periode, betalingen har været afbrudt, d.v.s. om medlemmet trods »hullet« kan nå at betale efterlønsbidraget i mindst 25 år.

Det må forudses, at en række medlemmer, der ikke kender den særlige betydning af ordvalget i bekendtgørelsen, vil skrive til a-kassen at de »vælger efterlønnen fra«.

Det er derfor meget vigtigt, at a-kassen skriftligt beder medlemmet om at præcisere, om det er selve efterlønsordningen eller kun betaling af efterlønsbidraget, medlemmet ønsker at fravælge.

Det er et krav, at a-kassen anmoder medlemmet om at meddele sit valg skriftligt og ikke telefonisk.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. august 1999

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Ulrik Frese