Legislator Case Law & Legislation
C19990012709 DK

Cirkulæreskrivelse om godtgørelse for statslige pålæg om afgift på dieselolie til motorbrændstof og registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1999 127 Valid

Cirkulæreskrivelse om godtgørelse for statslige pålæg om afgift på dieselolie til motorbrændstof og registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Ved lov nr. 325 af 28. maj 1999 om ændring af forskellige afgiftslove, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. sker der ændringer i afgiftsatserne. Lov nr. 325 er vedtaget den 25. maj 1999, optaget i Lovtidende den 29. maj 1999 og trådte i kraft den 1. juni 1999.

Ved denne ændringslov sker der bl.a. en forhøjelse af afgiften på dieselolie brugt til motorbrændstof og af registreringsafgiften af motorkøretøjer.

Godtgørelse til entreprenøren

Bygherrer med bygge- og anlægsarbejder, der udføres efter By- og Boligministeriets cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v., kan ud over den faste pris yde entreprenøren godtgørelse for de samlede udgiftsstigninger, der kan dokumenteres at være en direkte følge af ovennævnte lov nr. 325. Det er en betingelse for opnåelse af godtgørelse for merudgifterne, at tilbud er afgivet før den 29. maj 1999, som er datoen for lovens optagelse i Lovtidende.

Udgiftsstigninger som følge af disse afgiftsstigninger kan godtgøres, hvis kravet overstiger i alt 20.000 kr., eller overstiger 2 pct. af entreprisesummen, dog mindst 5.000 kr.

Godtgørelse til underentreprenør

Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne for ovennævnte afgifter, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren.

Godtgørelse kan i alle tilfælde ydes, såfremt underentreprenørens krav overstiger 20.000 kr., eller overstiger 2 pct. af entreprisesummen, dog mindst 5.000 kr.

Det er en betingelse, at der er tale om et egentligt underentrepriseforhold og ikke blot et leveranceforhold.

Dokumentation

Bygherren må tage stilling til hvilken dokumentation, der anses for at være tilstrækkelig.

By- og Boligministeriet, den 16. august 1999

Poul Thejls Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →