Vejledning om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne

§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til

1) ---

2) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der

a) ---

b) ---

c) ---

d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge

1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

2) 6) ---

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, til en samlever og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 1, nr. 4, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. Har den herboende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, såfremt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

Stk. 5. Har en herboende person (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 6 10. ---

Stk. 11. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor i Danmark, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor i Danmark, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

§ 11. ---

Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.

Stk. 3 9. ---

§ 12, stk. 1, nr. 2

3.8.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed

3.8.2. Referencen skal være ejer eller medejer af erhvervsvirksomheden

3.8.3. Overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed

3.8.4. Opgørelsen af positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed

sker på grundlag af erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske

årsregnskaber og eventuelt perioderegnskab

3.8.4.1. Regnskaberne skal være godkendt og forsynet med en erklæring

fra en offentligt godkendt revisor

3.8.4.2. Årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår samt

eventuelt perioderegnskab

3.8.5. Referencens selvstændige erhvervsvirksomhed er påbegyndt

inden for de seneste 3 regnskabsår

3.9. Indkomst i form af visse offentlige ydelser - bekendtgørelsens

§ 12, stk. 1, nr. 3

3.10. Løbende erstatning for tab af erhvervsevne, løbende privat pension,

ventepenge m.v. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4

3.11. Løbende ægtefælle- og børnebidrag bekendtgørelsens

§ 12, stk. 1, nr. 5

3.12. Udbytte fra aktier, anparter o.l. fra selskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6

3.13. Renteindkomst bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 7

3.14. Fravigelse af reglerne for indkomstopgørelsen bekendtgørelsens § 17

4. Kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne

4.1. Udlændingestyrelsens og kommunalbestyrelsens kompetence i

familiesammenføringssager

4.2. Hvornår skal kommunalbestyrelsen anmodes om en udtalelse ?

4.2.1. Meddelelse eller fortsat meddelelse af opholdstilladelse skal kunne

betinges af godtgørelse af forsørgelsesevnen

4.2.1.1. Meddelelse af opholdstilladelse første gang, hvor der kan

henholdsvis skal stilles krav om godtgørelse af forsørgelsesevnen

4.2.1.2. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse

4.2.2. Udlændingestyrelsen skal have truffet bestemmelse om,

at forsørgelsesevnen skal godtgøres

4.2.3. Udlændingestyrelsen undlader at anmode kommunalbestyrelsen

om en udtalelse, hvis det er åbenbart, at referencen kan forsørge ansøgeren

4.2.4. Udlændingestyrelsen undlader at anmode kommunalbestyrelsen

om en udtalelse, hvis det er åbenbart, at referencen ikke kan forsørge ansøgeren

4.3. Hvornår kan Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen

om en ny udtalelse ?

4.4. Hvilken kommunalbestyrelse skal anmodes om en udtalelse ?

4.5. Frister for kommunalbestyrelsens afgivelse af udtalelse

4.6. Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse

4.6.1. Oplysninger om forsørgelsesbeløbet

4.6.2. Oplysninger om den samlede månedlige bruttoindkomst

4.6.3. Indstilling om, hvorvidt det kan eller ikke kan anses for godtgjort,

at referencen kan forsørge ansøgeren

4.6.4. Dokumentation, der vedlægges udtalelsen

4.7. Oplysningspligt

4.7.1. Ansøgerens oplysningspligt

4.7.2. Pålæg om oplysningspligt over for referencen og andre personer,

der skal inddrages ved kommunalbestyrelsens udtalelse

4.8. Kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag

4.8.1. Oplysninger og dokumentation, som Udlændingestyrelsen

videregiver til kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmodningen

om en udtalelse

4.8.2. Indhentelse af oplysninger og dokumentation fra andre dele af

forvaltningen og fra Udlændingestyrelsen og andre kommunalbestyrelser

og myndigheder

4.8.3. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger og dokumentation

4.8.4. Samtykkekrav til udveksling af oplysninger og dokumentation

4.9. Retsvirkningen af kommunalbestyrelsens udtalelse

4.9.1. Udlændingestyrelsens binding af kommunalbestyrelsens udtalelse

4.9.2. Kommunalbestyrelsens udtalelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed

Bilag 1. Visse bestemmelser i udlændingeloven og i lov om aktiv socialpolitik

Bilag 2. Eksempler på beregning af forsørgelsesevnen

Bilag 3. Skema for kommunalbestyrelsens udtalelse

Bilag 4. Hjælpeskema til kommunalbestyrelsens udtalelse

+++bilag+++Bilag 1

Visse bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 2. februar 1999

§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages

1) ---

2) ---

3) ---

4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 5. ---

Visse bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998

§ 25. Hjælpen udgør et månedligt beløb på

1) 9.317 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 6.998 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,

3) ---

4) ---

Stk. 2 5. ---

§ 27. Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1) der er fyldt 60 år, og

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i

1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3) 10) ---

Stk. 2 3. ---

+++bilag+++Bilag 2

Eksempler på beregning af forsørgelsesevnen

Det bemærkes, at de hypotetiske kontanthjælpsbeløb efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 27 er angivet med de beløb, som er gældende pr. 1. januar 1999. Beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Eksempel 1

Ansøgning om familiesammenføring med herboende ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d. Ansøgeren har et særbarn. Referencen har ikke børn og har ikke forsørgelsespligt over for andre personer. Hverken ansøgeren eller referencen er fyldt 60 år.

Beregning af forsørgelsesbeløbet

Ansøgeren ville som forsørger kunne modtage 9.559 kr. i hypotetisk kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1. Referencen ville som ikke-forsørger kunne modtage 7.180 kr. i hypotetisk kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Forsørgelsesbeløbet udgør herefter (9.559 kr. + 7.180 kr.): 16.739 kr.

Opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst

Da referencen ikke har forsørgelsespligt over for andre personer, og der dermed ikke er andre personer, der kan afgive garantierklæring om at medvirke til at forsørge ansøgeren, består den samlede månedlige bruttoindkomst af referencens månedlige bruttoindkomst. Referencen er lønmodtager og har ikke andre former for indkomst. Referencens bruttolønindkomst udgør 16.623 kr. om måneden.

Den samlede månedlige bruttoindkomst udgør herefter: 16.623 kr.

Da den samlede månedlige bruttoindkomst udgør et mindre beløb end det hypotetiske forsørgelsesbeløb, anses referencens forsørgelsesevne ikke for godtgjort.

Eksempel 2

Som eksempel 1, idet referencen dog udover lønindkomsten på 16.623 kr. om måneden tillige har indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l. på i alt 1.800 kr. om året (= 150 kr. om måneden).

Udbytteindkomsten er fordelt på udbytteindkomst fra en aktiepost på 1.100 kr. om året og udbytteindkomst fra en anpartspost på 700 kr. om året. Da den samlede indkomstform (udbytteindkomst) herved udgør mere end 1.200 kr. om året, medregnes denne ved opgørelsen af bruttoindkomsten, uanset at de enkelte udbytteindkomster hver især udgør mindre end 1.200 kr. om året.

Den samlede månedlige bruttoindkomst udgør herefter (16.623 kr. + 150 kr.): 16.773 kr.

Da den samlede månedlige bruttoindkomst udgør et større beløb end det hypotetiske forsørgelsesbeløb, anses referencens forsørgelsesevne for godtgjort.

Eksempel 3

Forældrepar over 60 år ansøger om familiesammenføring med to herboende børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4. Ingen af ansøgerne har forsørgelsespligt over for mindreårige børn. Ingen af referencerne er fyldt 60 år. Reference A er ugift og har ingen børn. Reference B er gift og har to fællesbørn med sin ægtefælle, der heller ikke er fyldt 60 år.

Beregning af forsørgelsesbeløbet

Ansøgerne ville som ikke-forsørgere hver kunne modtage 5.791 kr. i hypotetisk kontanthjælp efter aktivlovens § 27, stk. 1. Reference A ville som ikke-forsørger kunne modtage 7.180 kr. i hypotetisk kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2. Reference B og dennes ægtefælle ville som forsørgere hver kunne modtage 9.559 kr. i hypotetisk kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1.

Forsørgelsesbeløbet udgør herefter (2 x 5.791 kr. + 7.180 kr. + 2 x 9.559 kr.): 37.880 kr.

Opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst

Reference A har alene indkomst i form af kontanthjælp. Reference A s indkomst medregnes derfor ikke ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

Reference B har en selvstændig virksomhed, hvorfra den pågældendes andel af overskuddet før skat m.v. udgør gennemsnitligt 23.350 kr. om måneden. Referencen har herudover en månedlig renteindkomst på 1.012 kr. Referencens månedlige bruttoindkomst udgør således 24.362 kr.

Reference B s ægtefælle har ikke underskrevet en garantierklæring om at medvirke til at forsørge ansøgerne. Den samlede månedlige bruttoindkomst består således alene af Reference B s månedlige bruttoindkomst.

Den samlede månedlige bruttoindkomst udgør herefter: 24.362 kr.

Da den samlede månedlige bruttoindkomst udgør et mindre beløb end det hypotetiske forsørgelsesbeløb, anses referencernes forsørgelsesevne ikke for godtgjort.

Eksempel 4

Som eksempel 3, idet reference B s ægtefælle dog har underskrevet en garantierklæring om at medvirke til at forsørge ansøgerne. Den samlede månedlige bruttoindkomst består derfor af både reference B s og dennes ægtefælles månedlige bruttoindkomst. Reference B s ægtefælle er lønmodtager og har ikke andre former for indkomst. Reference B s ægtefælles månedlige bruttolønindkomst udgør 13.756 kr.

Den samlede månedlige bruttoindkomst udgør herefter (24.362 kr. + 13.756 kr.): 38.118 kr.

Da den samlede månedlige bruttoindkomst udgør et større beløb end det hypotetiske forsørgelsesbeløb, anses referencernes forsørgelsesevne for godtgjort.

+++bilag+++Bilag 3

kommune

Dato

Kommunens j.nr.

Kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne til brug for ansøgning om familiesammenføring fra

(ansøgers navn og udl.nr.)

1. FORSØRGELSESBELØBET

Forsørgelsesbeløbet beregnes som summen af den hypotetiske månedlige bruttokontanthjælp, som de personer, der skal medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens kapitel 2, ville kunne modtage efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 27.

Beregning af forsørgelsesbeløbet

Person, der skal medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet

Beløb

Navn

Udl.nr./cpr.nr.

Personstatus i den konkrete sag (ansøger/reference/person, som reference har forsørgelsespligt over for)

Evt. nummer på hjælpeskema

Forsørgelsesbeløbet

2. DEN SAMLEDE MÅNEDLIGE BRUTTOINDKOMST

Den samlede månedlige bruttoindkomst opgøres som summen af den månedlige bruttoindkomst for de personer, hvis bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 3 og kapitel 2.

Opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst

Person, hvis bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst

Personens månedlige bruttoindkomst

Navn

Udl.nr./cpr.nr.

Evt. nummer på hjælpeskema

Den samlede månedlige bruttoindkomst

3. INDSTILLING OM, HVORVIDT FORSØRGELSESEVNEN ANSES FOR GODTGJORT ELLER IKKE ANSES FOR GODTGJORT

Udgør den samlede månedlige bruttoindkomst et beløb, der mindst svarer til forsørgelsesbeløbet, skal det indstilles, at forsørgelsesevnen anses for godtgjort, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2, 1. pkt. Udgør den samlede månedlige bruttoindkomst derimod et beløb, der er mindre end forsørgelsesbeløbet, skal det indstilles, at forsørgelsesevnen ikke anses for godtgjort, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2, 2. pkt.

Indstilling om, hvorvidt forsørgelsesevnen anses for godtgjort eller ikke anses for godtgjort

Forsørgelsesevnen anses for godtgjort

Forsørgelsesevnen anses ikke for godtgjort

Hvis det indstilles, at forsørgelsesevnen ikke anses for godtgjort, anføres en begrundelse herfor nedenfor

Vejledning

til kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne,

herunder hvilke oplysninger/dokumenter, der skal vedlægges udtalelsen

Udtalelsen afgives i overensstemmelse med reglerne i § 24 i bekendtgørelse nr. 421 af 10. maj 1999 om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne.

Hvis kommunalbestyrelsen indstiller, at forsørgelsesevnen ikke anses for godtgjort, anføres en begrundelse herfor.

Udtalelsen vedlægges nærmere oplysninger om kommunalbestyrelsens beregning af forsørgelsesbeløbet og opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst i den konkrete sag, jf. herved bekendtgørelsens § 24, stk. 1, samt afsnit 4.6.1. og 4.6.2. i den tilhørende vejledning.

Udtalelsen vedlægges endvidere dokumenter som nævnt i bekendtgørelsens § 24, stk. 3, for de personer, hvis bruttoindkomst medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst (referencer/personer, der har afgivet garantierklæring/ansøgere i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen).

I det omfang det findes hensigtsmæssigt i den konkrete sag, eller Udlændingestyrelsen undtagelsesvis har anmodet herom, vedlægges udtalelsen endvidere hjælpeskema for de personer eller for en eller flere af de personer der skal inddrages ved beregningen af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst i den konkrete sag. Hjælpeskemaet eller hjælpeskemaerne udfyldes i så fald i det omfang, der er behov herfor.

Udtalelsen kan endelig vedlægges eventuelle andre oplysninger/dokumenter af betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst i den konkrete sag.

+++bilag+++Bilag 4

kommune

Dato

Kommunens j.nr.

Hjælpeskema nr. __ til kommunalbestyrelsens udtalelse

om referencens forsørgelsesevne til brug for

ansøgning om familiesammenføring fra

.

(ansøgers navn og udl. nr.)

Personens navn

Oversigt over hjælpeskemaets enkelte skemaer

Skema 1: Personlige data

Skema 2: Hypotetisk månedlig bruttokontanthjælp

Skema 3: Månedlig bruttoindkomst

Skema 4: Flere indkomster inden for en eller flere af indkomstformerne a) r)

Skema 5: Udenlandsk indkomst lig med eller sidestillet med indkomstformerne a) q)

Skema 6: Begrundelse for opgørelse af indkomst efter bekendtgørelsens undtagelsesbestemmelser

Skema 7: Ændringer i personens lønindkomstforhold inden for opgørelsesperioden

Skema 8: Identifikation af indkomstkilden for lønindkomst, indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l., renteindkomst samt udenlandsk indkomst

Skema 9: Indkomster, som er helt eller delvis undtaget fra opgørelsen af bruttoindkomsten

Skema 10: Vedlagte dokumenter vedrørende personens indkomstforhold

Hjælpeskemaet kan udfyldes helt eller delvis. I dette hjælpeskema er følgende skemaer udfyldt

SKEMA 1

I skema 1 indføres personens personlige data.

Personlige data

Personstatus i den konkrete sag

Ansøger

Reference

Person, som referencen har forsørgelsespligt over for

(referencens navn)

Fødselsdato

Udl.nr./cpr.nr.

Antal mindreårige børn, som personen har forsørgelsespligt over for

Fællesbørn

Særbørn

Antal mindreårige børn i udlandet, som personen har forsørgelsespligt over for

Fællesbørn

Særbørn

Hvilke andre personer end mindreårige børn har referencen forsørgelsespligt over for ?

(udfyldes alene, hvis der er tale om en reference)

Ægtefælle

Samlever

Forældre

Andre

Grundlaget for referencens forsørgelsespligt over for personen

(udfyldes alene, hvis der er tale om en person, som referencen har forsørgelsespligt over for)

Privatretlig

(ægtefælle)

Personens opholdstilladelse er betinget af, at referencen påtager sig at forsørge personen

Har personen afgivet en garantierklæring om at ville medvirke til at forsørge ansøgeren ?

(udfyldes alene, hvis der er tale om en person, som referencen har forsørgelsespligt over for)

Ja

Nej

Særlige bemærkninger vedrørende personlige data (skema 1)

SKEMA 2

I skema 2 anføres resultatet af beregningen af den hypotetiske månedlige bruttokontanthjælp, som personen ville kunne modtage efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 27.

Hypotetisk månedlig bruttokontanthjælp

(til brug for beregningen af forsørgelsesbeløbet opgøres uden fradrag af skat m.v.)

Bestemmelse i aktivloven, hvorefter den hypotetiske kontanthjælp udmåles (§ 25, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 1, nr. 2, § 27, stk. 1, eller § 27, stk.1, jf. stk. 2)

Beløb i hele kroner

Særlige bemærkninger vedrørende beregning af den månedlige hypotetiske kontanthjælp (skema 2)

SKEMA 3

I skema 3 indføres personens månedlige bruttoindkomst i de indkomstformer, som bruttoindkomsten udgøres af.

Har personen flere indkomster inden for en eller flere af indkomstformerne a) r), anføres alene det samlede beløb for den pågældende indkomstform i skema 3. De øvrige rubrikker for indkomstformen udfyldes ikke. Der redegøres herefter for hver enkelt indkomst inden for den pågældende indkomstform i skema 4. I skema 5 redegøres for personens udenlandske indkomst. I skema 6 og 7 redegøres nærmere for opgørelsesmetoden i de tilfælde, hvor bekendtgørelsens hovedregler for opgørelsen af bruttoindkomsten ikke er anvendt. I skema 8 er der anført oplysninger til brug for identifikationen af indkomstkilden for lønindkomst (indkomstform a), indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed (indkomstform b), indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l. (indkomstform p), renteindkomst (indkomstform q) samt udenlandsk indkomst (indkomstform r). Endelig redegøres der i skema 9 for eventuel indkomst, som er undtaget fra opgørelsen af bruttoindkomsten.

Månedlig bruttoindkomst

(til brug for opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst opgøres uden fradrag af skat m.v.)

Indkomstform

(alene aktuel og vedvarende indkomst på mindst 1.200 kr. om året)

Opgørelsesgrundlag

(lønsedler m.v.)

Opgørelsesperiode

(dato dato)

Opgørelses- bestemmelse

(se også skema 6 og 7)

Samlet be-løb for indkomstformen

(hele kroner)

a) Lønindkomst

(alene i det omfang, lønindkomsten ikke er finansieret ved offentlige tilskud)

b) Positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed

c) Efterløn

d) Delefterløn

e) Folkepension

f) Førtidspension

g) Invaliditetsydelse

h) Dagpenge pga. sygdom og ved graviditet, barsel og adoption

(alene, hvis personen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende)

i) Orlovsydelser

(alene, hvis personen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende)

j) Løbende erstatning for tab af erhvervsevne

k) Løbende privat pension

l) Ventepenge

m) Lignende indkomst med sammenhæng med tidligere tjenesteforhold

n) Løbende ægtefællebidrag

o) Løbende børnebidrag

p) Udbytte fra aktier, anparter o.l. fra skattepligtige selskaber efter selskabsskatteloven

q) Positiv renteindkomst

r) Udenlandsk indkomst som nævnt i a)-q) eller sidestillet hermed (se skema 5)

Personens månedlige bruttoindkomst (summen af indkomstformerne a) r))

Særlige bemærkninger vedrørende skema 3

SKEMA 4

Har personen flere indkomster inden for en eller flere af indkomstformerne a) - r), redegøres for hver enkelt indkomst inden for den pågældende indkomstform i skema 4.

Sideordnede indkomster inden for den enkelte indkomstform anføres med den beløbsmæssigt største indkomst først.

Efterfølgende indkomster inden for den enkelte indkomstform anføres i den rækkefølge, hvori personen har modtaget indkomsterne.

Flere indkomster inden for en eller flere af indkomstformerne a) r)

(månedlig bruttoindkomst opgøres uden fradrag af skat m.v.)

Indkomst inden for indkomstform a) - r)

(indkomsten nummereres)

Opgørelsesgrundlag

(lønsedler m.v.)

Opgørelsesperiode

(dato dato)

Opgørelses- bestemmelse

(se også skema 6 og 7)

Beløb

(hele kroner)

Indkomst nr. __ inden for indkomstform __)

Indkomst nr. __ inden for indkomstform __)

Indkomst nr. __ inden for indkomstform __)

Indkomst nr. __ inden for indkomstform __)

Indkomst nr. __ inden for indkomstform __)

Har personen yderligere særskilte indkomster inden for en eller flere af indkomstformerne a) r), anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende skema 4

SKEMA 5

I det omfang personen har udenlandsk indkomst, der er lig med eller må sidestilles med indkomstformerne a) q), anføres den indkomstform, som den udenlandske indkomst er lig med eller må sidestilles med, beløbet i den oprindelige valuta, omvekslingskursen samt beløbet i danske kroner i skema 5.

Udenlandsk indkomst lig med eller sidestillet med indkomstformerne a) q)

Udenlandsk indkomst

Eventuelt indkomst-nummer

(fra skema 4)

Indkomstform a) q)

(som indkomsten er lig med eller må sidestilles med)

Beløb i oprindelig valuta

Nationalbankens valutakurs på datoen for indkomstopgørelsen

Beløb i danske kroner

Udenlandsk indkomst i alt: (overføres til rubrik r) i skema 4)

Har personen flere udenlandske indkomster, anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende personens udenlandske indkomst (skema 5)

SKEMA 6

I det omfang opgørelsen af personens indkomst er foretaget efter undtagelsesbestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 3, anføres dette samt en begrundelse herfor i skema 6.

Der skal anføres en begrundelse for den valgte opgørelsesmetode, når

- lønindkomst er opgjort på grundlag af de seneste 12 måneders lønindkomst, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 2,

- indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed ikke er opgjort alene på grundlag af virksomhedens årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår, men tillige på grundlag af et perioderegnskab, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 2. pkt.,

- indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed er opgjort på grundlag af færre end tre årsregnskaber, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. pkt.,

- indkomst er opgjort på grundlag af personens seneste årsopgørelse eller anden dokumentation for personens indkomst eller formue end den i bekendtgørelsens §§ 13-16 nævnte dokumentation, jf. bekendtgørelsens § 17.

Opgørelse af lønindkomst efter bekendtgørelsens § 13, stk. 4, anføres i skema 7.

Begrundelse for opgørelse af indkomst efter bekendtgørelsens undtagelsesbestemmelser

(bekendtgørelsens § 13, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3, 1. pkt., eller § 17)

Indkomstform

a) - r)

Indkomst-nummer

(fra skema 4)

Opgørelsesbestemmelse

Begrundelse for, at opgørelsen er foretaget efter den anførte bestemmelse

Er flere indkomster opgjort efter de anførte bestemmelser, anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende anvendelse af undtagelsesbestemmelserne (skema 6)

SKEMA 7

Har der været ændringer i personens lønindkomstforhold inden for opgørelsesperioden, anføres dette i skema 7. Opgørelsen af personens lønindkomst foretages i så fald efter bekendtgørelsens § 13, stk. 4.

Ændringer i personens lønindkomstforhold inden for opgørelsesperioden

(bekendtgørelsens § 13, stk. 4)

Ændring

Dato

Indkomstnummer, som der skiftes arbejde/stilling fra

(jf. skema 4)

Indkomstnummer, som der skiftes arbejde/stilling til

(jf. skema 4)

Ændringen har ikke medført lønnedgang

(§ 13, stk. 4, 1. pkt.)

Ændringen har medført lønnedgang

(§ 13, stk. 4, 2. pkt.)

Arbejdsskift

Stillingsskift

Ændring i lønvilkår

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Er der flere ændringer i personens lønindkomstforhold, anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende ændringer i personens lønindkomstforhold (skema 7)

SKEMA 8

I skema 8 anføres oplysninger til brug for identifikation af indkomstkilden for lønindkomst (indkomstform a), indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed (indkomstform b), indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l. (indkomstform p), renteindkomst (indkomstform q) og udenlandsk indkomst (indkomstform r), som er medregnet ved opgørelsen af personens bruttoindkomst, jf. skema 3.

Identifikation af indkomstkilden for lønindkomst, indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l., renteindkomst samt udenlandsk indkomstIndkomstform

Indkomst-nummer

(fra skema 4)

Indkomstkilde

Lønindkomst

(indkomstform a)

Arbejdsgivers navn og adresse

Positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed

(indkomstform b)

Virksomhedens navn og adresse

Virksomhedens ejerform

(personlig, sameje, i/s eller k/s)

Andel i virksomheden

(udfyldes alene, hvis der er tale om sameje, i/s eller k/s)

Indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l.

Selskabets navn og adresse

Renteindkomst

Navn og adresse på pengeinstitut eller anden rentekilde

Udenlandsk indkomst*

* For udenlandsk indkomst i de ovenfor nævnte former anføres de ovenfor anførte oplysninger. For andre former for udenlandsk indkomst anføres tilsvarende oplysninger til brug for identifikation af indkomstkilden.

Har personen flere indkomster inden for de pågældende indkomstformer, anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende oplysninger til identifikation af indkomstkilden (skema 9)

SKEMA 9

Har kommunalbestyrelsen helt eller delvis undtaget en eller flere indkomster, som personen har oplyst at modtage, fra opgørelsen af den pågældendes månedlige bruttoindkomst, anføres dette samt en begrundelse herfor i skema 9. I skemaet anføres endvidere, hvilken indkomstform indkomsten hører under, samt oplysninger til brug for identifikation af indkomstkilden for den angivne indkomst (navn, adresse o.l., jf. skema 8).

Der skal anføres en begrundelse for hel eller delvis undtagelse af indkomst, når

- indkomst er undtaget, fordi den ikke hører under en af de i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nævnte indkomstformer

- en indkomstform er undtaget, fordi indkomstformen ikke udgør mindst 1.200 kr. om året, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3,

- indkomst er undtaget, fordi personen ikke modtager den på tidspunktet for opgørelsen af indkomsten, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, 1. led,

- indkomst er undtaget, fordi personen må antages ikke fortsat at ville modtage indkomsten, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, 2. led,

- lønindkomst (indkomstform a) er undtaget, fordi lønindkomsten er finansieret ved offentlige tilskud, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 5,

- indkomst i form af dagpenge pga. sygdom og ved graviditet, barsel og adoption (indkomstform h) er undtaget, fordi personen ikke er og/eller må antages ikke fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 6,

- indkomst i form af orlovsydelser (indkomstform i) er undtaget, fordi personen ikke er og/eller må antages ikke fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 6,

- indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed (indkomstform b) er undtaget, fordi virksomhedens regnskaber ikke er forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 3. pkt.,

- indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed (indkomstform b) er undtaget, fordi der ikke foreligger mindst et årsregnskab for virksomheden, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 3. pkt.

Indkomster, som er helt eller delvis undtaget fra opgørelsen af bruttoindkomsten,

jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3-6, § 14, stk. 1, 3. pkt., eller § 14, stk. 3, 3. pkt.

Indkomst

(indkomsten litreres)

Eventuel indkomstform a) r)

Oplysninger til brug for identifikation af indkomstkilden

Undtagelsesbestemmelse

Begrundelse for, at indkomsten helt eller delvis er undtaget fra opgørelsen af bruttoindkomsten

Indkomst _

Indkomst _

Indkomst _

Indkomst _

Er flere indkomster helt eller delvis undtaget fra opgørelsen af bruttoindkomsten, anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende undtagelse af indkomster (skema 9)

SKEMA 10

I skema 10 anføres de dokumenter vedrørende personens indkomstforhold, som vedlægges hjælpeskemaet. Dokumenter vedrørende indkomst, der helt eller delvis undtages fra opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. skema 9, anføres i skemaets sidste rubrikker.

Vedlagte dokumenter vedrørende personens indkomstforhold

Dokumentform

Vedlagt

Personens seneste årsopgørelse

Vedlagte dokumenter vedrørende indkomst, der er

medregnet ved opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. skema 3 og 4

Dokumentform

Vedrørende indkomstform og indkomstnummer

(fra skema 3 og 4)

Antal vedlagte doku-menter

Lønsedler

(indkomstform a)

Anden tilsvarende dokumentation for lønindkomst

(indkomstform a)

Driftsøkonomiske årsregnskaber for personens selvstændige erhvervsvirksomhed

(indkomstform b)

Perioderegnskab for personens selvstændige erhvervsvirksomhed

(indkomstform b)

Vedtægter/aftale for personens selvstændige erhvervsvirksomhed, der er oprettet som sameje

(indkomstform b)

Vedtægter/aftale for personens selvstændige erhvervsvirksomhed, der er oprettet som interessentskab

(indkomstform b)

Vedtægter/aftale for personens selvstændige erhvervsvirksomhed, der er oprettet som kommanditselskab

(indkomstform b)

Særskilt dokumentation for efterløn

(indkomstform c)

Særskilt dokumentation for delefterløn

(indkomstform d)

Særskilt dokumentation for folkepension

(indkomstform e)

Særskilt dokumentation for førtidspension

(indkomstform f)

Særskilt dokumentation for invaliditetsydelse

(indkomstform g)

Særskilt dokumentation for dagpenge pga. sygdom og ved graviditet og adoption

(indkomstform h)

Særskilt dokumentation for orlovsydelser

(indkomstform i)

Særskilt dokumentation for løbende erstatning for tab af erhvervsevne

(indkomstform j)

Særskilt dokumentation for løbende privat pension

(indkomstform k)

Særskilt dokumentation for ventepenge

(indkomstform l)

Særskilt dokumentation for lignende indkomst med sammenhæng med tidligere tjenesteforhold

(indkomstform m)

Særskilt dokumentation for løbende ægtefællebidrag

(indkomstform n)

Særskilt dokumentation for løbende børnebidrag

(indkomstform o)

Særskilt dokumentation for udbytte fra aktier, anparter o.l. fra skattepligtige selskaber efter selskabsskatteloven

(indkomstform p)

Særskilt dokumentation for renteindkomst

(indkomstform q)

Særskilt dokumentation for udenlandsk indkomst

(indkomstform r)

Anden dokumentation

Anden dokumentation

Anden dokumentation

Vedlagte dokumenter vedrørende indkomst, der ikke

er medregnet ved opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. skema 9

Dokumentform

Vedrørende indkomstlitra

(fra skema 9)

Antal vedlagte dokumenter

Skal flere dokumenter vedlægges bilaget, anvendes en kopi af ovenstående skema.

Særlige bemærkninger vedrørende vedlagte dokumenter (skema 10)

Indenrigsministeriet, den 10. maj 1999

Thorkild Simonsen

/Hans B. Thomsen

Vejledning om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne

1. Indledning

Ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven blev udlændingelovens bestemmelser om forsørgelseskrav og godtgørelse af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager ændret. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

Med henblik på at sikre et ensartet grundlag for beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager blev der blandt andet indført en bemyndigelse for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvornår referencens forsørgelsesevne kan anses for godtgjort, og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne, jf. udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af reglerne i bekendtgørelse nr. 421 af 10. maj 1999 om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne, som indenrigsministeren har fastsat i medfør af ovennævnte bemyndigelsesbestemmelser. Formålet med bekendtgørelsen er ikke at foretage grundlæggende ændringer af praksis for beregningen af forsørgelsesevnen, men at imødekomme behovet for en regulering og vejledning, der også omfatter andre situationer end de mest almindeligt forekommende.

Vejledningen finder anvendelse på kommunalbestyrelsens udtalelser om forsørgelsesevnen, som afgives efter bekendtgørelsens ikrafttræden, og udlændingemyndighedernes afgørelser om, hvorvidt forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort, som træffes efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Vejledningen erstatter de afsnit i Socialministeriets vejledning nr. 138 af 31. juli 1992 om kommunernes medvirken i sager om familiesammenføring efter udlændingeloven, som vedrører beregningen af forsørgelsesevnen (afsnit 2-6).

2. Beregning af forsørgelsesbeløbet

Ved forsørgelsesbeløbet forstås det beløb, som den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. herved afsnit 3., mindst skal svare til, for at det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 4.

Bekendtgørelsens kapitel 2 indeholder nærmere retningslinjer for beregningen af forsørgelsesbeløbet.

2.1. Bruttoberegning

Beregningen af forsørgelsesbeløbet sker uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, den særlige pensionsopsparing og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 2.

2.2. Hypotetisk beregning

Forsørgelsesbeløbet fremkommer ved en hypotetisk beregning af, hvilket beløb referencen, ansøgeren og eventuelle andre personer, som skal medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, tilsammen ville kunne modtage i kontanthjælp, såfremt de opfyldte betingelserne herfor og ikke havde andre indtægter eller formue.

2.3. Aktuel beregning

Beregningen af forsørgelsesbeløbet sker på grundlag af de forhold, som er gældende på tidspunktet for beregningen.

2.4. Hvilke personer indgår ved beregningen af forsørgelsesbeløbet ?

Forsørgelsesbeløbet består af summen af den hypotetiske kontanthjælp, som referencen, ansøgeren og andre personer end mindreårige børn, som referencen har forsørgelsespligt over for, ville kunne modtage, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 7 samt afsnit 2.5.

Er ansøgeren ikke fyldt 18 år, medregnes den hypotetiske kontanthjælp for den pågældende dog ikke ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Det har ingen betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet, om ansøgeren har opholdstilladelse her i landet eller ej.

Skal referencen godtgøre at kunne forsørge flere ansøgere, medregnes den hypotetiske kontanthjælp for hver af ansøgerne ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens § 9. Tilsvarende medregnes den hypotetiske kontanthjælp for hver af referencerne i tilfælde, hvor flere referencer skal godtgøre at kunne forsørge en ansøger, jf. bekendtgørelsens § 10.

Har referencen forsørgelsespligt over for andre personer end mindreårige børn, medregnes den hypotetiske kontanthjælp for de pågældende ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens § 7. Referencens faktiske bruttoindkomst skal i sådanne tilfælde mindst svare til det beløb, som udmålingen af den hypotetiske kontanthjælp for tre (eller flere) personer ville udgøre.

Referencen anses alene for at have forsørgelsespligt over for en anden person, såfremt referencen har privatretlig forsørgelsespligt over for den pågældende, eller såfremt forsørgelsespligten er stillet som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende person. Referencens frivillige forsørgelse af en person, som den pågældende ikke har forsørgelsespligt over for, har således ikke betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet.

Det har ingen betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet, om en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, afgiver en garantierklæring om at ville medvirke til at forsørge ansøgeren eller ej.

Har ansøgeren eller en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, forsørgelsespligt over for andre personer, skal den hypotetiske kontanthjælp for de pågældende personer ikke medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens § 11, 2. pkt.

Den hypotetiske kontanthjælp for mindreårige børn, som referencen, ansøgeren eller en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, har forsørgelsespligt over for, medregnes ikke ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens § 11, 1. pkt.

2.5. Hvilken hypotetisk kontanthjælp indgår ved beregningen af forsørgelsesbeløbet ?

Forsørgelsesbeløbet beregnes som summen af den hypotetiske kontanthjælp, som referencen, ansøgeren og eventuelle andre personer, som skal medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, jf. herved afsnit 2.4., ville kunne modtage efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 27.

Det lægges til grund, at de pågældende personer hverken har indkomst eller formue, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

I tilfælde, hvor de pågældende personer ikke er fyldt 60 år, lægges det endvidere til grund, at de pågældende personer ville kunne modtage kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2, uanset om de pågældende ikke er fyldt 25 år, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 2. pkt.

I tilfælde, hvor de pågældende personer er fyldt 60 år, lægges det til grund, at betingelsen i aktivlovens § 27, stk. 1, nr. 2, om, at den pågældende ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening i lov om social pension, og betingelsen i aktivlovens § 27, stk. 2, om, at den pågældende ikke er berettiget til børnetilskud, er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Ved beregningen af forsørgelsesbeløbet skal der alene tages hensyn til den hypotetiske kontanthjælp, som referencen, ansøgeren og eventuelle andre personer, der skal medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, ville kunne modtage efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 27. Der skal derimod ikke tages hensyn til aktivlovens øvrige bestemmelser om kontanthjælp, herunder aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2-5, § 26, stk. 2 og 3, samt §§ 28-34.

2.6. Hverken referencen eller ansøgeren har forsørgelsespligt over for andre personer

2.6.1. Hverken referencen eller ansøgeren er fyldt 60 år

Er hverken referencen eller ansøgeren fyldt 60 år, og har de pågældende ikke forsørgelsespligt over for andre personer, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for dem begge efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2.

2.6.2. Både referencen og ansøgeren er fyldt 60 år

Er både referencen og ansøgeren fyldt 60 år, og har de pågældende ikke forsørgelsespligt over for andre personer, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for dem begge efter aktivlovens § 27, stk. 1.

2.6.3. Referencen eller ansøgeren er ikke fyldt 60 år, og den anden part er fyldt 60 år

I tilfælde, hvor enten referencen eller ansøgeren ikke er fyldt 60 år, og hvor den anden part er fyldt 60 år, og hvor ingen af parterne har forsørgelsespligt over for andre personer, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der ikke er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2, og for den part, der er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 27, stk. 1.

2.7. Referencen og/eller ansøgeren har forsørgelsespligt over for mindreårige børn

En person anses i denne sammenhæng for at have forsørgelsespligt over for et mindreårigt barn, såfremt den pågældende har privatretlig forsørgelsespligt over for barnet efter lov om børns retsstilling, jf. Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om aktivloven, pkt. 84.

2.7.1. Hverken referencen eller ansøgeren er fyldt 60 år

Har referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for dem begge efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1.

Har referencen og ansøgeren ikke forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, men har den ene af parterne forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der har forsørgelsespligt over for særbørnene, efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1. For den anden part beregnes den hypotetiske kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Har både referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for dem begge efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1.

Det er uden betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet, om de mindreårige børn, som referencen eller ansøgeren har forsørgelsespligt over for, opholder sig i eller uden for Danmark.

2.7.2. Både referencen og ansøgeren er fyldt 60 år

Har referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, og har ingen af parterne forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp alene for den ene part efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, idet den månedlige støtte efter aktivlovens § 27, stk. 2, ydes pr. familie. For den anden part beregnes den hypotetiske kontanthjælp efter aktivlovens § 27, stk. 1.

Har referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, og har den ene af parterne herudover forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for dem begge efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, idet den part, der ikke har særbørn, ville kunne modtage støttebeløbet efter aktivlovens § 27, stk. 2, som følge af forsørgelsespligten over for fællesbørnene.

Har referencen og ansøgeren ikke forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, men har den ene af parterne forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der har særbørnene, efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1. For den anden part beregnes den hypotetiske kontanthjælp efter aktivlovens § 27, stk. 1.

Har både referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for dem begge efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1.

Har ansøgeren eller referencen alene forsørgelsespligt over for mindreårige børn i udlandet, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den pågældende efter aktivlovens § 27, stk. 1, idet den pågældende ikke ville kunne modtage støtte efter aktivlovens § 27, stk. 2. Har ansøgeren eller referencen derimod forsørgelsespligt over for flere mindreårige børn, hvoraf nogle befinder sig her i landet, medens andre befinder sig i udlandet, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den pågældende efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, idet den månedlige støtte efter aktivlovens § 27, stk. 2, er den samme uanset antallet af børn her i landet.

2.7.3. Referencen eller ansøgeren er ikke fyldt 60 år, og den anden part er fyldt 60 år

Har referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, og har ingen af parterne forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der ikke er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1, og for den part, der er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 27, stk. 1, idet den månedlige støtte efter aktivlovens § 27, stk. 2, ydes pr. familie.

Har referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, og har den ene af parterne herudover forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der ikke er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1, og for den part, der er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, idet den part, der ikke har særbørnene, ville kunne modtage kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1, eller § 27, stk. 2, som følge af forsørgelsespligten over for fællesbørnene.

Har referencen og ansøgeren ikke forsørgelsespligt over for mindreårige fællesbørn, men har den ene af parterne forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der har særbørnene, efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende ikke er fyldt 60 år, eller § 27, stk. 2, jf. stk. 1, hvis den pågældende er fyldt 60 år. For den anden part beregnes den hypotetiske kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 2, hvis den pågældende ikke er fyldt 60 år, og § 27, stk. 1, hvis den pågældende er fyldt 60 år.

Har både referencen og ansøgeren forsørgelsespligt over for mindreårige særbørn, beregnes den hypotetiske kontanthjælp for den part, der ikke er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 25, stk. 1, nr. 1, og for den part, der er fyldt 60 år, efter aktivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, idet referencen og ansøgeren hver især betragtes som familier i forhold til deres respektive særbørn, jf. aktivlovens § 27, stk. 2.

3. Opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst

For at forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort, skal den samlede månedlige bruttoindkomst mindst svare til forsørgelsesbeløbet som beregnet efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2.

Ved den samlede månedlige bruttoindkomst forstås summen af den månedlige bruttoindkomst hos de personer, der skal medregnes ved beregningen af, hvorvidt forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort, jf. bekendtgørelsens § 3.

Bekendtgørelsens kapitel 3 indeholder de nærmere retningslinjer for opgørelsen af bruttoindkomsten.

3.1. Bruttoindkomst

Opgørelsen af bruttoindkomsten sker uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, den særlige pensionsopsparing og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 2 og § 12, stk. 2.

3.2. Faktisk indkomst

Opgørelsen af bruttoindkomsten for de personer, hvis bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. herved afsnit 3.5., sker på grundlag af de pågældendes faktiske indkomstforhold.

3.3. Aktuel indkomst

For hver af de i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nævnte indkomstformer gælder, at de kun medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, hvis den pågældende person modtager indkomsten eller har andel i den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud på tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, 1. led.

Modtager personen flere indkomster inden for samme indkomstform, gælder kravet om indkomstens aktualitet for hver enkelt indkomst.

Tidligere indkomst, som personen ikke længere modtager på tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten, medregnes således ikke ved opgørelsen.

For så vidt angår lønindkomst gælder der dog en undtagelse fra dette princip. Har den pågældende person skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret sine lønvilkår inden for den periode, på grundlag af hvilken lønindkomsten opgøres, og har dette ikke medført en lønnedgang, medregnes den pågældendes tidligere lønindkomst ved opgørelsen af lønindkomsten, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4, 1. pkt., og afsnit 3.7.5.

Fremtidig indkomst, som personen endnu ikke modtager på tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten, medregnes ikke. Dette gælder, uanset hvor sikkert det fremtidige indkomstgrundlag er.

Fremlæggelse af en ansættelseskontrakt kan således ikke bevirke, at den fremtidige lønindkomst ved det pågældende arbejde medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Tilsvarende kan fremlæggelse af budgetter over den fremtidige indtjening i en selvstændig erhvervsvirksomhed ikke bevirke, at det budgetterede fremtidige overskud ved virksomheden medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Anden fremtidig indkomst, herunder også offentlige ydelser som nævnt i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, som den pågældende person ikke modtager på tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten, medregnes ligeledes ikke. Dette gælder, uanset om der er tale om en fremtidig indkomst, som den pågældende person tildeles ud fra et rent alderskriterium.

Fremtidige indkomststigninger, som først iværksættes efter tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten, medregnes ligeledes ikke, uanset hvor sikker indkomststigningen er.

3.4. Vedvarende indkomst

For hver af de i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nævnte indkomstformer gælder, at de kun medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, i det omfang den pågældende person må antages fortsat at ville modtage indkomsten eller at have andel i den selvstændige erhvervsvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, 2. led.

Modtager personen flere indkomster inden for samme indkomstform, gælder kravet om indkomstens vedvaren for hver enkelt indkomst.

Kravet om indkomstens vedvaren indebærer, at indkomsten som udgangspunkt kun medregnes, hvis det må antages, at den pågældende person fortsat vil modtage indkomsten i mindst 3 måneder efter tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten.

Er den pågældende person opsagt fra sit arbejde, eller har den pågældende selv sagt op, medregnes lønindkomsten ikke ved opgørelsen. Dette gælder, uanset om opsigelsen er med fratræden efter tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten. Tilsvarende gælder for lønindkomst, der modtages som led i en midlertidig ansættelse med ophør kort tid efter tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten (som udgangspunkt 3 måneder).

Har personen solgt sin selvstændige erhvervsvirksomhed, medregnes indkomsten ved virksomheden ikke. Dette gælder, uanset om overtagelse af virksomheden sker efter tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten. Er der indgivet begæring om, at personen eller dennes selvstændige erhvervsvirksomhed tages under konkursbehandling, medregnes indkomsten ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten, førend der er taget endelig stilling til, om begæringen skal imødekommes. Tilsvarende medregnes indkomsten ikke i tilfælde af anmeldelse af betalingsstandsning eller begæring om tvangsakkord eller gældssanering, førend der er taget endelig stilling til, om anmeldelsen eller begæringen skal imødekommes.

Da indkomst i form af dagpenge under sygdom, graviditet, barsel og adoption, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, og i form af orlovsydelse, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, litra d, i sagens natur er tidsbegrænset, skal kravet om indkomstens vedvaren forstås således, at det er en betingelse for at medregne dagpengene eller orlovsydelsen ved opgørelsen af bruttoindkomsten, at den pågældende person er og fortsat må forventes at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende efter dagpengeperiodens eller orlovsperiodens udløb, jf. herved bekendtgørelsens § 12, stk. 6. Må det derimod antages, at personen efter dagpengeperiodens eller orlovsperiodens udløb vil overgå til kontanthjælp eller en anden offentlig ydelse, skal indkomsten i form af dagpenge eller orlovsydelse ikke medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Må det lægges til grund, at det aktuelle indkomstniveau for en indkomst ikke vil fortsætte, medregnes indkomsten kun i det omfang, som den fremover vil udgøre.

Står den pågældende person inden for kort tid efter tidspunktet for opgørelse af bruttoindkomsten (som udgangspunkt 3 måneder) foran en lønnedgang eller bortfald af løntillæg, medregnes lønindkomsten kun i det omfang, som den vil udgøre efter lønnedgangen eller bortfaldet af løntillægget. Tilsvarende medregnes indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed i tilfælde, hvor virksomheden står foran en overskudsnedgang, f.eks. som følge af en ordrenedgang, kun i det omfang, som indkomsten vil udgøre efter overskudsnedgangen.

3.5. Hvilke personers bruttoindkomst medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst ?

Som udgangspunkt skal referencens bruttoindkomst i sig selv mindst svare til forsørgelsesbeløbet, for at forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Skal flere referencer godtgøre at kunne forsørge ansøgeren, medregnes hver af referencernes bruttoindkomst ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 10.

Ansøgerens indkomst medregnes som udgangspunkt ikke ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

I sager, hvor Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgerens opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 11, stk. 2, medregnes ansøgerens indkomst dog ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst. I sådanne sager, hvor ansøgerens opholdstilladelse er betinget af, at referencen godtgør at kunne forsørge ansøgeren, anses det således for godtgjort, at referencen fortsat kan dette, når referencen og ansøgeren tilsammen har en bruttoindkomst, der mindst svarer til forsørgelsesbeløbet, jf. bekendtgørelsens § 6.

Er flere ansøgeres opholdstilladelse betinget af, at referencen godtgør at kunne forsørge de pågældende, og skal Udlændingestyrelsen i en inddragelses- eller forlængelsessituation træffe afgørelse om, hvorvidt det fortsat kan anses for godtgjort, at referencen kan dette, medregnes hver af de pågældende ansøgeres bruttoindkomst ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 9, jf. § 6.

Har en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, afgivet en garantierklæring, hvorved den pågældende påtager sig at medvirke til at forsørge ansøgeren, jf. herved bekendtgørelsens § 19, medregnes den pågældendes bruttoindkomst ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 8. Mindreårige børn, som referencen har forsørgelsespligt over for, kan ikke afgive garantierklæring.

Referencen anses alene for at have forsørgelsespligt over for en anden person, såfremt referencen har privatretlig forsørgelsespligt over for den pågældende, eller såfremt forsørgelsespligten er stillet som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende person. Referencens frivillige forsørgelse af en person, som referencen ikke har forsørgelsespligt over for, medfører således ikke, at den pågældende person kan afgive en garantierklæring om at medvirke til at forsørge ansøgeren.

Garantierklæringen skal indeholde et bindende tilsagn fra den pågældende person om, at den pågældende vil medvirke til at forsørge ansøgeren. Tilsagnet skal være uden forbehold, ligesom der ikke må været stillet vilkår for tilsagnet. Tilsagnet skal endvidere være tidsubegrænset.

Bruttoindkomsten for personer, som ansøgeren eller en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, har forsørgelsespligt over for, medregnes ikke ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

De principper for opgørelsen af referencens bruttoindkomst, som er beskrevet i de følgende afsnit, gælder også for opgørelsen af bruttoindkomsten for ansøgere i inddragelses- og forlængelsessituationer, jf. bekendtgørelsens § 18, og for personer, der har afgivet garantierklæring om at medvirke til at forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2.

3.6. Hvilken indkomst medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten ?

3.6.1. Kun de indkomstformer, der er anført i bekendtgørelsens § 12, stk. 1

Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at referencens faktiske indkomst i de nedenfor nævnte former medregnes ved opgørelsen af referencens bruttoindkomst

- lønindkomst med fradrag af offentlige tilskud,

- positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

- følgende offentlige ydelser

- efterløn og delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

- folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension,

- dagpenge på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, og ved barsel og adoption i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, hvis referencen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, og

- orlovsydelser i henhold til lov om orlov, hvis referencen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende,

- løbende erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, løbende privat pension, ventepenge og lignede ydelser, der har sammenhæng med referencens tidligere tjenesteforhold,

- løbende ægtefælle- og børnebidrag,

- udbytte fra aktier, anparter o.l. fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, og

- positiv renteindkomst.

Kun de nævnte indkomstformer medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Anden indkomst f.eks. i form af gaver eller legater samt indkomst, der opnås på grundlag af f.eks. hobbyvirksomhed, spil, lotteri eller væddemål, medregnes således ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Tilsvarende gælder for indkomst i form af udbetalte erstatninger - bortset fra løbende erstatning for tab af erhvervsevne, som medregnes i medfør af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4, jf. herved afsnit 3.10. - samt livs- eller ulykkesforsikringer. Ligeledes medregnes en række former for kapitalindkomst, herunder kursgevinster, aktieavancer, ejendomsavancer m.v., ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Dagpenge ved arbejdsløshed og overgangsydelser medregnes ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Tilsvarende gælder for seniorydelser.

Offentlige ydelser i form af kontanthjælp, revalideringsydelser og anden hjælp efter aktivloven, statens uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed efter erhvervsfremmelovgivningen, ydelser under individuel jobtræning, under jobrotation og fra puljejob m.v. samt andre offentlige ydelser, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, medregnes ligeledes ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Tilsvarende gælder for syge- og barselsdagpenge m.v. og orlovsydelser, som ydes personer, der i forvejen modtager dagpenge eller andre offentlige ydelser, samt for ydelser i henhold til integrationsloven, herunder introduktionsydelse.

Formue og gæld medregnes ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

3.6.2. Kun positiv indkomst

Negativ indkomst i en eller flere af de i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nævnte indkomstformer fradrages ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

3.6.3. Kun indkomstformer, der udgør mindst 1.200 kr. om året

For hver af de i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nævnte indkomstformer gælder, at de alene medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, hvis den pågældende indkomstform udgør mindst 1.200 kr. om året, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3.

3.6.4. Udenlandsk indkomst

Udenlandsk indkomst som nævnt i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, og udenlandsk indkomst, der må sidestilles hermed, medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 7.

Udenlandsk indkomst opgøres efter de samme regler, som gælder for den tilsvarende danske indkomst eller for den indkomstform, som den udenlandske indkomst må sidestilles med. Udenlandsk indkomst medregnes alene i det omfang, indkomsten opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte betingelser for, at den pågældende indkomstform kan medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Ved opgørelsen af udenlandsk indkomst omregnes den pågældende indkomsts beløbsstørrelse til danske kroner. Omregningen sker på tidspunktet for opgørelsen af indkomsten og sker i henhold til den valutakurs, som Danmarks Nationalbank har fastsat for dagen for opgørelsen af indkomsten.

3.7. Lønindkomst bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1

3.7.1. Lønindkomstbegrebet

Ved lønindkomst forstås i denne forbindelse løn i form af penge, som fremgår af lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten. Feriegodtgørelse og faste løbende løntillæg, provisioner, honorarer og lignende medregnes ved opgørelsen af lønindkomsten.

Derimod medregnes enkeltstående løntillæg, provisioner, gratialer, tantiemer, honorarer, godtgørelser og lignende ikke ved opgørelsen af lønindkomsten. Tilsvarende gælder for vederlag i form af naturalier eller i form af fri kost og logi, fri telefon, fri bil og lignende.

Lønindkomsten medregnes ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten, i det omfang lønindkomsten er finansieret ved offentlige tilskud, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 5. Har referencen ansættelse under revalidering eller i fleksjob eller skånejob med løntilskud, jf. herved aktivlovens kapitel 6 og 7, fradrages den del af lønindkomsten, der er finansieret ved offentlige tilskud, ved opgørelsen af lønindkomsten. Tilsvarende fradrages den del af referencens lønindkomst, som er finansieret ved offentlige tilskud, når referencen modtager lønindkomsten som led i jobtræning, jobrotation, individuel jobtræning eller puljejob med løntilskud, jf. herved kapitel 5-7, 9 og 9 a i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Har referencen lønindkomst fra eventuelle andre former for ansættelse, som i et vist omfang er finansieret ved offentligt tilskud, fradrages den del af lønindkomsten, der er finansieret ved det offentlige tilskud, ligeledes ved opgørelsen af lønindkomsten.

3.7.2. Opgørelsen af lønindkomsten sker på grundlag af lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 3 måneder

Opgørelsen af lønindkomst sker som hovedregel på grundlag af lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 3 måneder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1. pkt. Ved anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten forstås dokumentation i form af erklæringer, udskrifter m.v. fra arbejdsgiveren.

Opgørelsen af lønindkomsten sker på grundlag af lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 3 måneder forud for opgørelsen af bruttoindkomsten til brug for kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort.

Lønindkomsten opgøres som et månedligt gennemsnit af lønindkomsten inden for de seneste 3 måneder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., og afsnit 3.7.4.

3.7.3. Opgørelsen af lønindkomsten sker på grundlag af lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 12 måneder

Giver referencens lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 3 måneder ikke et retvisende billede af referencens lønindkomst, sker opgørelsen af lønindkomsten på grundlag af referencens lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 3 måneder ikke giver et retvisende billede af referencens lønindkomst, f.eks. fordi referencen har et arbejde af sæsonbetonet karakter inden for landbruget, byggebranchen e.l.

Opgørelsen af lønindkomsten sker i disse tilfælde på grundlag af lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten for de seneste 12 måneder forud for opgørelsen af bruttoindkomsten til brug for kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort.

Lønindkomsten opgøres som et månedligt gennemsnit af lønindkomsten inden for de seneste 12 måneder, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt., og afsnit 3.7.4.

3.7.4. Opgørelse af det månedlige gennemsnit af referencens lønindkomst inden for opgørelsesperioden

Det månedlige gennemsnit af referencens lønindkomst inden for opgørelsesperioden dvs. inden for de seneste 3 henholdsvis 12 måneder opgøres ved at dele referencens samlede lønindkomst inden for opgørelsesperioden med antallet af måneder i hele opgørelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3.

Dette gælder, uanset om referencen har haft fuld beskæftigelse i hele opgørelsesperioden eller alene har haft beskæftigelse i en del af eller i dele af opgørelsesperioden, f.eks. som vikaransat.

3.7.5. Referencen har skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår inden for opgørelsesperioden, og dette har ikke medført en lønnedgang

Har referencen skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår inden for opgørelsesperioden dvs. inden for de seneste 3 henholdsvis 12 måneder medregnes den tidligere lønindkomst ved opgørelsen af lønindkomsten efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1 og 2, såfremt skiftet af arbejde eller stilling eller ændringen af lønvilkår ikke har medført en lønnedgang for referencen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4, 1. pkt.

Referencens lønindkomst opgøres således uanset at den pågældende har skiftet arbejde eller stilling eller har fået ændret sine lønvilkår på grundlag af lønsedlerne eller anden tilsvarende dokumentation for de seneste 3 henholdsvis 12 måneder, hvis referencens arbejds- eller stillingsskift eller ændring i lønvilkårene ikke har medført ændringer i referencens lønvilkår eller har medført en lønstigning for referencen.

Den tidligere lønindkomst medregnes alene i det omfang, referencen har modtaget denne inden for opgørelsesperioden. Referencens lønindkomst opgøres i disse tilfælde som et månedligt gennemsnit ved at dele den samlede tidligere og aktuelle lønindkomst inden for opgørelsesperioden med antallet af måneder i hele opgørelsesperioden.

Referencen anses for at have skiftet arbejde, når den pågældende har fået ansættelse på en anden arbejdsplads end den arbejdsplads, hvor den pågældende hidtil har arbejdet, og for at have skiftet stilling, når den pågældende har fået en ny stilling eller ny stillingsbeskrivelse på den hidtidige arbejdsplads. Ved ændringer i lønvilkårene forstås en fast lønstigning eller lønnedgang, der ikke skyldes, at den pågældendes arbejde er af sæsonbetonet eller enkeltstående karakter. Lønstigningen eller lønnedgangen kan både skyldes en stigning eller nedgang i basislønnen og en stigning eller nedgang i lønnen som følge af tildeling eller ophør af et fast løntillæg.

3.7.6. Referencen har skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår inden for opgørelsesperioden, og dette har medført en lønnedgang

Har referencen skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår inden for opgørelsesperioden, og har dette medført en lønnedgang for referencen, sker opgørelsen af referencens lønindkomst på grundlag af referencens lønseddel eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for den seneste måned, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4, 2. pkt.

I disse situationer medregnes den tidligere lønindkomst ikke ved opgørelsen af lønindkomsten.

I afsnit 3.7.5. er redegjort for, hvornår referencen anses for at have skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår.

3.8. Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 2

3.8.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed

Ved indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, som udøves kontinuerligt ved ydelse af varer, rettigheder, pengemidler, tjenester e.l., for hvilke der normalt modtages vederlag med det formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser. Herunder hører selvstændig erhvervsvirksomhed i form af produktionsvirksomhed, detailhandel, restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, finansieringsvirksomhed m.v.

Lejeindkomst fra udleje af et enkelt en- eller tofamiliehus, en lejlighed, et værelse e.l. medregnes ikke ved opgørelsen af referencens indkomst ved selvstændig virksomhed. Tilsvarende gør sig gældende ved udleje af den pågældendes bil, båd eller andre ejendele.

Indkomst fra hobbyvirksomhed, herunder f.eks. lejlighedsvist salg af diverse husflidsprodukter, medregnes ligeledes ikke ved opgørelsen af referencens overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Må en virksomhed, som ud fra en umiddelbar betragtning kunne anses for en hobbyvirksomhed, imidlertid betragtes som en selvstændig erhvervsvirksomhed, der udøves kontinuerligt med det formål at opnå et økonomisk overskud, f.eks. hvis referencen er selvstændig etableret kunstner eller musiker, medregnes overskuddet fra denne virksomhed ved opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.8.2. Referencen skal være ejer eller medejer af erhvervsvirksomheden

Referencen skal være ejer eller medejer af den erhvervsvirksomhed, hvorved den pågældende angiver at have indkomst. Referencens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes, uanset om erhvervsvirksomheden er personligt ejet af referencen eller ejet i almindeligt sameje med andre personer.

Er referencen medejer af en selvstændig erhvervsvirksomhed, opgøres referencens positive indkomst ved erhvervsvirksomheden som referencens andel af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 5.

Er referencen som interessent medejer af en erhvervsvirksomhed, der er oprettet som et interessentskab, opgøres den pågældendes indkomst ved erhvervsvirksomheden i form af den pågældendes andel af interessentskabets overskud uden fradrag af skat. Interessentskabers overskud deles lige mellem interessenterne, medmindre andet er fastsat i interessentskabsaftalen eller ved aftale i øvrigt mellem interessenterne.

Er referencen som komplementar eller kommanditist medejer af en erhvervsvirksomhed, der er oprettet som et kommanditselskab, opgøres den pågældendes indkomst i form af den pågældendes andel af kommanditselskabets overskud uden fradrag af skat. For så vidt angår komplementarerne sker fordelingen af selskabets overskud i forhold til de pågældendes indskud i selskabet, medmindre andet er aftalt. Fordelingen af selskabets overskud mellem komplementarerne og kommanditisterne fastlægges i selskabets vedtægter eller ved aftale i øvrigt mellem de pågældende.

Er referencens selvstændige erhvervsvirksomhed oprettet som et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven, opgøres referencens indkomst i form af udbytte fra det pågældende selskab, jf. herved bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6, og afsnit 3.12.

Arbejder referencen som direktør for en virksomhed, medregnes den pågældendes lønindkomst fra virksomheden under opgørelsen af lønindkomst, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1, og afsnit 3.7.

3.8.3. Overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed

Erhvervsvirksomhedens overskud beregnes efter de almindelige regnskabsmæssige principper. Erhvervsvirksomhedens overskud udgøres således af erhvervsvirksomhedens indtjening fratrukket erhvervsvirksomhedens faktiske udgifter. Driftsøkonomiske afskrivninger, som fremgår af erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske regnskaber, indgår således ved opgørelsen af erhvervsvirksomhedens overskud, hvorimod skattemæssige afskrivninger ikke har betydning for opgørelsen af erhvervsvirksomhedens overskud. Overskuddet opgøres som hovedregel på grundlag af erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber og eventuelle perioderegnskab, jf. herved afsnit 3.8.4.

Som udgangspunkt medregnes alene erhvervsvirksomhedens ordinære overskud (incl. renteudgifter og renteindtægter) ved opgørelsen af den positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I tilfælde, hvor en erhvervsvirksomhed har opgjort et ekstraordinært resultat, som må antages at vedvare, jf. herved betingelserne i bekendtgørelsens § 12, stk. 4, medregnes det ekstraordinære resultat tillige ved opgørelsen af indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.8.4. Opgørelsen af positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed sker på grundlag af erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber og eventuelt perioderegnskab

Opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed sker på grundlag af virksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber og eventuelle perioderegnskab, som forudsættes udarbejdet på grundlag af almindelige regnskabsmæssige principper, herunder principperne i bogføringslovgivningen. Opgørelsen sker således ikke på grundlag af referencens skatteregnskab (selvangivelsen), hvorfor afskrivninger, som foretages efter skattelovgivningens regler, ikke har indflydelse på opgørelsen af referencens indkomst ved erhvervsvirksomheden.

3.8.4.1. Regnskaberne skal være godkendt og forsynet med en erklæring fra en offentligt godkendt revisor

Erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber og perioderegnskab skal være forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom. Er dette ikke tilfældet, medregnes referencens indkomst ved erhvervsvirksomheden ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 3. pkt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. blandt andet udstedt nærmere regler for statsautoriserede og registrerede revisorers erklæring på ikke-reviderede regnskaber. Revisorens erklæring vedrørende referencens erhvervsvirksomheds regnskaber skal være uden forbehold i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, for at referencens indkomst ved virksomheden kan medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Kravet om, at virksomhedens årsregnskaber og perioderegnskab skal være forsynet med erklæring uden forbehold af en statsautoriseret eller registreret revisor, for at referencens indkomst ved virksomheden kan medregnes ved opgørelsen af den pågældendes bruttoindkomst, gælder undtagelsesfrit. Det gælder således både for selvstændige erhvervsdrivende, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, selvstændige erhvervsdrivende, der er regnskabspligtige efter skattekontrolloven, og andre selvstændige erhvervsdrivende.

Er revisorens erklæring vedrørende referencens erhvervsvirksomheds regnskaber ikke uden forbehold, må referencen få afklaret de omstændigheder, der har betinget det eller de pågældende forbehold. Kommunalbestyrelsen og Udlændingestyrelsen skal således ikke selvstændigt påse, om virksomhedens regnskaber giver et retvisende billede af virksomhedens resultat.

3.8.4.2. Årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår samt eventuelt perioderegnskab

Opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed sker som hovedregel på grundlag af den på opgørelsestidspunktet fortsatte virksomheds driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Ved de seneste 3 regnskabsår forstås de seneste 3 regnskabsår forud for tidspunktet for opgørelsen af referencens positive indkomst ved den pågældende erhvervsvirksomhed til brug for kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort.

De driftsøkonomiske årsregnskaber, som lægges til grund for opgørelsen af referencens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal vedrøre den samme selvstændige erhvervsvirksomhed. Har referencen flere selvstændige erhvervsvirksomheder, skal der fremlægges driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår for hver af erhvervsvirksomhederne, for at referencens indkomst ved den enkelte erhvervsvirksomhed kan medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Udløber erhvervsvirksomhedens seneste regnskabsår tidligere end 6 måneder før tidspunktet for opgørelsen af referencens indkomst ved erhvervsvirksomheden, sker opgørelsen tillige på grundlag af et perioderegnskab for perioden efter tidspunktet for udløbet af det seneste regnskabsår frem til seneste månedsafslutning før tidspunktet for opgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 2. pkt. Opgørelsen vil i så fald ske på grundlag af såvel årsregnskaberne for de seneste 3 regnskabsår som perioderegnskabet for perioden efter udløbet af det seneste regnskabsår frem til seneste månedsafslutning før tidspunktet for opgørelsen. Herved opnås et så aktuelt billede af virksomhedens overskud som muligt. Der kræves ikke perioderegnskab, hvis der er gået mindre end 6 måneder efter udløbet af det seneste regnskabsår.

Referencens positive indkomst ved den selvstændige erhvervsvirksomhed opgøres som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens årlige overskud uden fradrag af skat som opgjort i erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, 1. pkt.

Sker opgørelsen af referencens indkomst tillige på grundlag af et perioderegnskab, opgøres referencens indkomst som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat for de nævnte 3 regnskabsår med tillæg af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat som opgjort i perioderegnskabet, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, 2. pkt. Der foretages således én fælles opgørelse af det månedlige gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud.

Har referencens erhvervsvirksomhed været indstillet i en eller flere perioder inden for de seneste 3 regnskabsår f.eks. fordi den pågældende har været på barsel eller sygemeldt medregnes referencens indkomst ved erhvervsvirksomheden inden for de seneste 3 regnskabsår som opgjort i de inden for opgørelsesperioden foreliggende driftsøkonomiske årsregnskaber. Indkomsten opgøres som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud inden for de seneste 3 regnskabsår, idet det samlede overskud deles med antallet af måneder i opgørelsesperioden (36 måneder). Sker opgørelsen tillige på grundlag af et perioderegnskab, opgøres indkomsten som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud inden for de seneste 3 regnskabsår med tillæg af overskuddet som opgjort i perioderegnskabet, idet det samlede overskud deles med antallet af måneder i den samlede opgørelsesperiode (36 måneder + antal måneder i den periode, som perioderegnskabet vedrører).

3.8.5. Referencens selvstændige erhvervsvirksomhed er påbegyndt inden for de seneste 3 regnskabsår

Er referencens selvstændige og fortsættende erhvervsvirksomhed påbegyndt inden for de seneste 3 regnskabsår, sker opgørelsen af referencens positive indkomst ved erhvervsvirksomheden på grundlag af erhvervsvirksomhedens foreliggende driftsøkonomiske årsregnskaber fra begyndelsestidspunktet til seneste årsregnskabsafslutning forud for opgørelsestidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. pkt.

Kravet om, at opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed tillige skal ske på grundlag af et perioderegnskab, når der er forløbet mere end 6 måneder efter udløbet af det seneste regnskabsår, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor referencens selvstændige erhvervsvirksomhed er påbegyndt inden for de seneste 3 regnskabsår, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt. Tilsvarende gælder for kravet om, at erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber og perioderegnskab skal være forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt.

I de tilfælde, hvor referencens selvstændige erhvervsvirksomhed er påbegyndt inden for de seneste 3 regnskabsår, opgøres referencens indkomst herved som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens årlige overskud uden fradrag af skat som opgjort i virksomhedens foreliggende driftsøkonomiske årsregnskaber, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 4, 1. pkt. Sker opgørelsen af referencens indkomst tillige på grundlag af et perioderegnskab, opgøres referencens indkomst som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat for de foreliggende regnskabsår med tillæg af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat som opgjort i perioderegnskabet, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 4, 2. pkt. Der foretages således én fælles opgørelse af det månedlige gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud.

Der skal foreligge mindst et driftsøkonomisk årsregnskab for erhvervsvirksomheden, førend referencens positive indkomst ved erhvervsvirksomheden kan medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 3. pkt. Referencens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes således ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten, førend erhvervsvirksomheden har eksisteret i mindst et regnskabsår. Dette krav gælder undtagelsesfrit. Der kan således ikke lægges vægt på et skønnet budget for en nystartet erhvervsvirksomheds fremtidige indtjening.

3.9. Indkomst i form af visse offentlige ydelser bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3

Det er alene de offentlige ydelser, som er nævnt i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, litra a-d, der medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Af offentlige ydelser medregnes således alene ydelser i form af

- efterløn og delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

- folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension,

- dagpenge på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, og ved barsel og adoption i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, hvis referencen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, samt

- orlovsydelser i henhold til lov om orlov, hvis referencen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Ved opgørelsen af referencens indkomst i form af folkepension eller førtidspension medregnes såvel pensionens grundbeløb og pensionstillæg som de særlige tillæg, som den pågældende modtager i henhold til bestemmelserne herom i lov om social pension.

Dagpenge på grund af sygdom eller ved graviditet, barsel eller adoption samt orlovsydelser medregnes kun, hvis referencen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende efter dagpengeperiodens eller orlovsperiodens udløb, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 6. Er referencen uden beskæftigelse, medregnes dagpenge og orlovsydelser ikke.

Indkomsten opgøres på grundlag af særskilt dokumentation for indkomsten for den seneste måned, jf. bekendtgørelsens § 15. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af kontoudskrift eller meddelelse fra den offentlige myndighed, der udbetaler ydelsen.

Har referencen anden indkomst ved siden af en af de ovenfor nævnte offentlige ydelser, medregnes denne ved opgørelsen af bruttoindkomsten, hvis der er tale om en (eller flere) af de øvrige indkomstformer, som er omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 1.

3.10. Løbende erstatning for tab af erhvervsevne, løbende privat pension, ventepenge m.v. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4

Ved opgørelsen af referencens indkomst i form af løbende erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade medregnes alene løbende erstatningsudbetalinger efter arbejsskadeforsikringslovens § 32. Er erstatningen kapitaliseret efter reglerne i arbejdsskadeforsikringslovens § 43, medregnes den kapitaliserede (enkeltstående) erstatning ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Ved opgørelsen af indkomst i form af løbende privat pension medregnes løbende udbetalinger fra referencens kapitalpension samt andre udbetalinger fra private pensioner, som er oprettet af referencen selv eller af dennes tidligere arbejdsgiver. Endvidere medregnes ventepenge, som referencen modtager i kraft af et tidligere ansættelsesforhold som tjenestemand. Tilsvarende medregnes anden lignende indkomst, der udbetales som løbende ydelse, og som referencen modtager i sammenhæng med den pågældendes tidligere tjenesteforhold, herunder f.eks. fratrædelsesgodtgørelser, der udbetales som løbende ydelser.

Derimod medregnes supplerende engangsydelser og lignende enkeltstående pensionsudbetalinger eller fratrædelsesgodtgørelser m.v. ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

Indkomsten opgøres på grundlag af særskilt dokumentation for indkomsten for den seneste måned, jf. bekendtgørelsens § 15. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af kontoudskrift.

3.11. Løbende ægtefælle- og børnebidrag bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 5

Både fastsatte og aftalte løbende ægtefællebidrag medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Særskilt aftalte enkeltstående ægtefællebidrag medregnes derimod ikke.

Løbende børnebidrag medregnes ligeledes ved opgørelsen af referencens bruttoindkomst, uanset at bidraget retligt set tilfalder den pågældendes barn. Enkeltstående bidrag i forbindelse med dåb, konfirmation, sygdom, begravelse eller i anden særlig anledning, jf. herved § 15, stk. 1, i lov om børns retsstilling, medregnes derimod ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten. Tilsvarende gælder for bidrag til udgifter ved fødsel m.v., jf. § 19 i lov om børns retsstilling.

Indkomsten opgøres på grundlag af særskilt dokumentation for indkomsten for den seneste måned, jf. bekendtgørelsens § 15. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af kontoudskrift.

3.12. Udbytte fra aktier, anparter o.l. fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6

Udbytteindkomst medregnes, uanset om udbyttet følger af referencens besiddelse af aktier eller anparter eller som følge af andet kapitalindskud i et selskab m.v. med begrænset hæftelse, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven.

Referencens positive indkomst ved en selvstændig erhvervsvirksomhed, der ikke er oprettet som et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven, medregnes ved opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. afsnit 3.8.

Indtægter i form af kursgevinster ved køb og salg af aktier, anparter o.l. medregnes ikke ved opgørelsen af referencens indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l. Tilsvarende fradrages udgifter i form af kurstab ved køb og salg af aktier, anparter o.l. ikke ved opgørelsen af referencens indkomst i form af udbytte fra aktier, anparter o.l. Har referencen som led i selvstændig erhvervsvirksomhed indtægter/udgifter i form af kursgevinster/kurstab, medregnes disse indtægter/udgifter ved opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. herved afsnit 3.8.

Udbytteindkomst opgøres på grundlag af særskilt dokumentation for udbytteindkomsten for de seneste 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 16, 1. pkt., og opgøres som et månedligt gennemsnit af indkomsten i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for opgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 16, 2. pkt. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af kontoudskrift, meddelelse herom fra det udbyttegivende selskab eller udskrift fra Værdipapircentralen.

3.13. Renteindkomst bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 7

Opgørelsen af referencens renteindkomst sker i overensstemmelse med den skatteretlige forståelse af rentebegrebet, hvorefter renter er beregnelige som en procentdel af en til enhver tid værende restgæld, er af løbende, periodisk karakter og udgør en godtgørelse for, at en kapital stilles til rådighed. Renteindkomsten omfatter således ikke indkomst i form af provisionsydelser, låneafgifter, præmier m.v.

Renteudgifter fradrages ikke ved opgørelsen af bruttoindkomsten.

I det omfang referencen modtager en renteindkomst, som indgår som en del af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. herved afsnit 3.8., f.eks. fordi referencen driver selvstændig erhvervsvirksomhed i form af handel med pengefordringer eller erhvervsmæssig finansieringsvirksomhed, eller fordi renteindkomsten i øvrigt indgår i erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskab, medregnes den pågældende renteindkomst ikke ved opgørelsen af referencens renteindkomst, men ved opgørelsen af referencens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Renteindkomsten opgøres på grundlag af særskilt dokumentation for indkomsten for de seneste 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 16, 1. pkt., og opgøres som et månedligt gennemsnit af indkomsten i de seneste 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 16, 2. pkt. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af kontoudskrift eller meddelelse herom fra det pengeinstitut, hvorfra renteindkomsten udbetales.

3.14. Fravigelse af reglerne for indkomstopgørelsen bekendtgørelsens § 17

Reglerne for indkomstopgørelsen i bekendtgørelsens §§ 13-16 kan fraviges, hvis referencens seneste årsopgørelse eller anden dokumentation for referencens indkomst eller formue giver et mere retvisende billede af referencens forsørgelsesevne, jf. bekendtgørelsens § 17.

Bestemmelsen giver mulighed for at imødegå situationer, hvor der er konkret anledning til antagelse om, at opgørelsesgrundlaget i bekendtgørelsens §§ 13-16 ikke giver et retvisende billede af referencens faktiske indkomstforhold og deraf følgende forsørgelsesevne. Viser det sig f.eks. ved en sammenholdelse af referencens fremlagte dokumentation for sine indkomstforhold og referencens oplysninger til skattemyndighederne i dennes seneste årsopgørelse, at de fremlagte oplysninger ikke stemmer overens med oplysningerne i årsopgørelsen, kan opgørelsen af referencens indkomst ske på grundlag af årsopgørelsen. Tilsvarende gælder, hvis anden dokumentation for referencens indkomst eller formue, f.eks. opgørelser over værdipapirer, pengeinstitutindeståender m.v. og opgørelser over gældsposter, giver et mere retvisende billede af forsørgelsesevnen end opgørelsesgrundlaget i bekendtgørelsens §§ 13-16.

Bekendtgørelsens § 17 giver ikke mulighed for at fravige opgørelsesreglerne i andre situationer, end hvor der er tale om, at referencens seneste årsopgørelse eller anden dokumentation for referencens indkomst giver et mere retvisende billede af referencens forsørgelsesevne. Bestemmelsen indebærer således ikke en dispensationsadgang fra bekendtgørelsens krav til opgørelsesgrundlaget, men alene en mulighed for at fravige et misvisende opgørelsesgrundlag og herved undgå, at bruttoindkomsten fremstår som højere eller lavere, end den faktisk er.

Bekendtgørelsens § 17 giver således ikke mulighed for at gøre undtagelse fra reglerne i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, om, hvilke former for indkomst der medregnes ved opgørelsen af referencens bruttoindkomst, ligesom der ikke gives mulighed for at gøre undtagelse fra de i bekendtgørelsens § 12, stk. 2-7, anførte betingelser for at medregne de pågældende indkomstformer.

Bestemmelsen giver heller ikke mulighed for at dispensere fra kravet om, at der skal foreligge mindst et driftsøkonomisk årsregnskab, førend referencens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, eller fra kravet om revisionserklæring, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 3. pkt.

Der kan ligeledes ikke dispenseres fra kravene i bekendtgørelsens §§ 13, 14 og 16 om, at referencens lønindkomst, indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og i form af udbytte fra aktier, anparter o.l. samt renteindkomst opgøres som et månedligt gennemsnit af den pågældende indkomst i opgørelsesperioden.

Kommunalbestyrelsen kan selvstændigt beslutte at anvende bekendtgørelsens § 17 i sin udtalelse vedrørende referencens forsørgelsesevne. Udlændingestyrelsen kan omgøre kommunalbestyrelsens beslutning, ligesom Udlændingestyrelsen uafhængigt af kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende bestemmelsen.

4. Kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne

De nærmere regler om procedurerne for og indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne findes i bekendtgørelsens kapitel 4.

4.1. Udlændingestyrelsens og kommunalbestyrelsens kompetence i familiesammenføringssager

Udlændingestyrelsen træffer afgørelsen om, hvorvidt en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med en herboende person skal imødekommes. Udlændingestyrelsen bestemmer i den forbindelse, om meddelelsen af opholdstilladelse skal betinges af, at referencens forsørgelsesevne godtgøres. Udlændingestyrelsen træffer ligeledes afgørelsen om, hvorvidt en opholdstilladelse, der er meddelt på grundlag af familiesammenføring med en herboende person, senere skal nægtes forlænget eller inddrages, herunder hvorvidt forsørgelsesevnen fortsat må anses for godtgjort.

Kommunalbestyrelsen afgiver udtalelse om referencens forsørgelsesevne både til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt opholdstilladelsen skal meddeles første gang, og til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt opholdstilladelsen senere skal nægtes forlænget eller inddrages, jf. bekendtgørelsens § 21.

Kommunalbestyrelsens udtalelse er ikke en afgørelse, som skal meddeles den enkelte udlænding, men en udtalelse til brug for den afgørelse, som Udlændingestyrelsen træffer over for den enkelte udlænding.

4.2. Hvornår skal kommunalbestyrelsen anmodes om en udtalelse ?

4.2.1. Meddelelse eller fortsat meddelelse af opholdstilladelsen skal kunne betinges af godtgørelse af forsørgelsesevnen

4.2.1.1. Meddelelse af opholdstilladelse første gang, hvor der kan henholdsvis skal stilles krav om godtgørelse af forsørgelsesevnen

Ved meddelelse af opholdstilladelse første gang kan Udlændingestyrelsen kun anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens forsørgelsesevne, hvis meddelelsen af opholdstilladelse efter udlændingelovgivningen kan betinges af referencens godtgørelse af sin forsørgelsesevne.

Der kan henholdsvis skal stilles krav om, at referencen eller referencerne godtgør at kunne forsørge en ansøger, der har søgt om opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven

- § 9, stk. 1, nr. 2, litra d (ægtefælle eller fast samlever til en reference, der ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et andet nordisk land eller flygtningestatus),

- § 9, stk. 1, nr. 3 (mindreårige børn til en reference, der ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et andet nordisk land eller flygtningestatus),

- § 9, stk. 1, nr. 4 (forældre over 60 år til en reference, der har dansk indfødsret, statsborgerskab i et andet nordisk land eller flygtningestatus), eller

- § 9, stk. 2, nr. 1 (anden nær familiemæssig tilknytning til en reference).

De nærmere regler om, hvornår der kan henholdsvis skal stilles krav om, at referencen eller referencerne godtgør at kunne forsørge ansøgeren, findes i udlændingelovens § 9, stk. 3 og 4.

4.2.1.2. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse

Ved inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse kan Udlændingestyrelsen kun anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens forsørgelsesevne i tilfælde, hvor ansøgeren har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, § 9, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, og kun hvis opholdstilladelsen er betinget af, at referencen eller referencerne godtgør at kunne forsørge ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 11, stk. 2.

4.2.2. Udlændingestyrelsen skal have truffet bestemmelse om, at forsørgelsesevnen skal godtgøres

Udlændingestyrelsen anmoder kun kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, hvis Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse om, at der skal stilles krav om, at referencen eller referencerne godtgør at kunne forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder både for Udlændingestyrelsens afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse og for Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse.

Inden kommunalbestyrelsen anmodes om at afgive en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, skal Udlændingestyrelsen således have foretaget en vurdering af, om der i den konkrete sag skal stilles krav om, at referencen eller referencerne godtgør at kunne forsørge ansøgeren, eller om der er grundlag for at dispensere fra et sådant krav.

Finder Udlændingestyrelsen, at der i den konkrete sag skal dispenseres fra kravet om godtgørelse af forsørgelsesevnen, meddeles ansøgeren opholdstilladelse, uanset om referencen eller referencerne godtgør at kunne forsørge ansøgeren eller ej. I sådanne tilfælde anmodes kommunalbestyrelsen derfor ikke om en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne.

I sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse kan en afvejning af de i udlændingelovens § 26 nævnte hensyn, herunder bl.a. ansøgerens personlige forhold og tilknytning til Danmark samt til hjemlandet, medføre, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen undlades, uanset at referencen eller referencerne ikke kan godtgøre fortsat at kunne forsørge ansøgeren. Er dette tilfældet, anmoder Udlændingestyrelsen ikke kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne. Tilsvarende gælder, hvis Udlændingestyrelsen ud fra de for styrelsen foreliggende oplysninger om referencens eller referencernes indkomstforhold finder, at den manglende forsørgelsesevne er rent midlertidig eller undskyldelig.

4.2.3. Udlændingestyrelsen undlader at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, hvis det er åbenbart, at referencen kan forsørge ansøgeren

Udlændingestyrelsen anmoder ikke kommunalbestyrelsen om en udtalelse, hvis det er åbenbart, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren og det dermed er åbenbart, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 2. pkt., 1. led.

Viser de oplysninger om referencens indkomstforhold, som Udlændingestyrelsen er i besiddelse af, at den samlede månedlige bruttoindkomst åbenbart overstiger forsørgelsesbeløbet og fortsat må antages at ville gøre dette, anmoder Udlændingestyrelsen således ikke kommunalbestyrelsen om en udtalelse.

Foreligger bruttoindkomsten helt eller delvis i form af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal Udlændingestyrelsen dog under alle omstændigheder anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse om den pågældendes forsørgelsesevne. Herved kan kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet om referencens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed for kommunens skatteforvaltning, der kan vurdere, om de fremlagte regnskaber giver et retvisende billede af erhvervsvirksomhedens overskud, eller om oplysningerne til skattevæsenet i den pågældendes seneste årsopgørelse giver et mere retvisende billede af den pågældendes indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. herved bekendtgørelsens § 17.

Uanset om det på baggrund af de oplysninger, som Udlændingestyrelsen er i besiddelse af, fremstår som åbenbart, at referencen kan forsørge ansøgeren, skal Udlændingestyrelsen endvidere altid anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse om den pågældendes forsørgelsesevne, hvis der er konkret grundlag for at antage, at de oplysninger, som Udlændingestyrelsen er i besiddelse af, ikke giver et retvisende billede af referencens indkomstforhold, f.eks. hvis den pågældendes seneste årsopgørelse viser, at et andet indkomstbeløb er oplyst til skattemyndighederne, jf. herved bekendtgørelsens § 17.

Det er endvidere en forudsætning for Udlændingestyrelsens undladelse af at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, at der er ikke er tvivl om beregningen af forsørgelsesbeløbet. Er der en sådan tvivl, skal Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, uanset om referencens indkomstforhold ud fra en umiddelbar betragtning må betragtes som værende af en sådan karakter, at forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort.

Skal flere referencer godtgøre at kunne forsørge ansøgeren, og/eller har en eller flere personer afgivet garantierklæring om at ville medvirke til at forsørge ansøgeren, er det endelig en forudsætning for Udlændingestyrelsens undladelse af at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, at der ikke foreligger tvivl om nogle af de pågældende personers indkomstforhold, samtidig med at det er åbenbart, at de pågældende kan og fortsat vil kunne forsørge ansøgeren. Tilsvarende gælder for ansøgeren i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, hvor ansøgerens bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

4.2.4. Udlændingestyrelsen undlader at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, hvis det er åbenbart, at referencen ikke kan forsørge ansøgeren

Udlændingestyrelsen anmoder ikke kommunalbestyrelsen om en udtalelse, hvis det er åbenbart, at referencen eller referencerne ikke kan forsørge ansøgeren og det dermed er åbenbart, at ansøgeren ikke skal meddeles opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 2. pkt., 2. led.

Udlændingestyrelsen kan kun undlade at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, hvis de oplysninger vedrørende referencens indkomstforhold, som Udlændingestyrelsen er i besiddelse af, viser, at det er åbenbart, at referencen ikke kan forsørge ansøgeren, fordi referencen alene har indkomst, som ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes bruttoindkomst efter bekendtgørelsens § 12. Dette vil typisk være tilfældet, hvis referencen alene har indkomst i form af offentlige ydelser, f.eks. kontanthjælp eller dagpenge ved arbejdsløshed, som ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes bruttoindkomst.

Modtager referencen nogen form for indkomst, som medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten herunder offentlige ydelser i form af efterløn, delefterløn, folkepension, førtidspension, invaliditetsydelser samt, såfremt referencen er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, dagpenge på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, og ved graviditet, barsel og adoption samt orlovsydelser, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3 kan Udlændingestyrelsen ikke undlade at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens forsørgelsesevne. Dette gælder uanset beløbsstørrelsen på den pågældendes indkomst.

Skal flere referencer godtgøre at forsørge ansøgeren, og/eller har en eller flere personer afgivet garantierklæring om at ville medvirke til at forsørge ansøgeren, er det en forudsætning for Udlændingestyrelsens undladelse af at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, at ingen af de pågældende personer har indkomst, som medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst. Tilsvarende gælder for ansøgeren i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, hvor ansøgerens bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

4.3. Hvornår kan Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse ?

Udlændingestyrelsen kan anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, såfremt dette anses for påkrævet, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Er grundlaget for kommunalbestyrelsens udtalelse urigtigt, eller viser dette sig senere at være tilfældet, eller er kommunalbestyrelsens udtalelse ikke afgivet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 24, kan Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse, såfremt styrelsen finder dette påkrævet for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt det kan anses for godtgjort, at referencen kan forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 2, jf. § 22, stk. 2.

Viser det sig ved Udlændingestyrelsens behandling af sagen, at kommunalbestyrelsens beregning af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst er urigtig, og at grundlaget for indstillingen om, hvorvidt forsørgelsesevnen kan eller ikke kan anses for godtgjort, dermed tilsvarende er urigtigt, kan Udlændingestyrelsen således anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse og en ny beregning af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst.

Udlændingestyrelsen kan endvidere anmode om en ny udtalelse, hvis Udlændingestyrelsens behandling af sagen viser, at de faktiske oplysninger, som kommunalbestyrelsen har lagt til grund for beregningen af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, er urigtige.

Er der siden tidspunktet for kommunalbestyrelsens oprindelige beregning af forsørgelsesbeløbet sket ændringer i faktiske forhold af relevans for beregningen af forsørgelsesbeløbet eller for opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, kan Udlændingestyrelsen ligeledes anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse og en ny beregning af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelse af den samlede bruttoindkomst på grundlag af de ændrede aktuelle forhold.

Er kommunalbestyrelsens oplysninger om forsørgelsesbeløbet og/eller den samlede månedlige bruttoindkomst uklare, og er der derfor ikke sikkerhed for, at kommunalbestyrelsens udtalelse er afgivet på et korrekt grundlag, kan Udlændingestyrelsen ligeledes anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse. Et uklart oplysningsgrundlag vil f.eks. foreligge, hvis kommunalbestyrelsens udtalelse ikke indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at beregne forsørgelsesbeløbet og/eller for at opgøre den samlede månedlige bruttoindkomst.

Der vil endelig kunne være anledning til, at Udlændingestyrelsen anmoder kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse, hvis Udlændingestyrelsen på baggrund af nye oplysninger fra ansøgeren eller referencen finder dette påkrævet. Dette gælder også, selvom Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at referencens forsørgelsesevne ikke kan anses for godtgjort, og referencens eller ansøgerens henvendelse derfor må betragtes som en anmodning om genoptagelse af sagen. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, at de pågældende personers indkomstforhold har ændret sig siden tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, f.eks. fordi referencen har fået fast arbejde.

Udlændingestyrelsen kan bede kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse flere gange, såfremt dette anses for påkrævet.

4.4. Hvilken kommunalbestyrelse skal anmodes om en udtalelse ?

Som udgangspunkt afgives udtalelsen om referencens eller referencernes forsørgelsesevne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor referencen eller referencerne bor eller opholder sig, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 1. Dette gælder, uanset om ansøgeren må antages at tage bopæl eller ophold i den samme kommune som referencen eller referencerne. Det gælder ligeledes i tilfælde, hvor ansøgeren allerede bor eller opholder sig her i landet, uanset om dette er i den samme kommune som referencen eller referencerne.

Bor eller opholder referencerne sig imidlertid i flere forskellige kommuner, afgives udtalelsen om referencernes forsørgelsesevne af kommunalbestyrelsen i den af de pågældende kommuner, hvor det må antages, at ansøgeren vil tage bopæl eller ophold, eller hvor ansøgeren allerede bor eller opholder sig, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2, 1. pkt.

Må det antages, at ansøgeren vil tage bopæl eller ophold i en anden kommune end en af de kommuner, hvor referencerne bor eller opholder sig, afgives udtalelsen om referencernes forsørgelsesevne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den ældste af referencerne bor eller opholder sig, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende gør sig gældende, hvis det ikke vides, hvor ansøgeren vil tage bopæl eller ophold. Det gælder ligeledes i tilfælde, hvor ansøgeren allerede bor eller opholder sig i en anden kommune end en af de kommuner, hvor referencerne bor eller opholder sig.

Den kommunalbestyrelse, der efter de ovenfor anførte kriterier anmodes om en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, afgiver en samlet udtalelse for alle referencerne og de eventuelle andre personer, der indgår ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, og/eller hvis bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst. Bor eller opholder en eller flere af personerne sig i andre kommuner, indhenter kommunalbestyrelsen oplysninger og dokumentation vedrørende de pågældende personers forhold, herunder indkomstforhold, fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner.

Har de involverede kommunalbestyrelser indgået aftale om, at udtalelsen afgives af en anden kommunalbestyrelse end den kommunalbestyrelse, der skal afgive udtalelsen i henhold til reglerne herom i bekendtgørelsens § 23, og finder Udlændingestyrelsen det påkrævet at anmode om en ny udtalelse, jf. herved afsnit 4.3., retter Udlændingestyrelsen anmodningen om en ny udtalelse til den kommunalbestyrelse, der skal afgive udtalelsen i henhold til reglerne herom i bekendtgørelsens § 23. Ønsker den pågældende kommunalbestyrelse ikke at afgive den nye udtalelse, må kommunalbestyrelsen på ny indgå aftale om, at den nye udtalelse afgives af en anden kommunalbestyrelse.

4.5. Frister for kommunalbestyrelsens afgivelse af udtalelse

Det følger af bekendtgørelsens § 21, at kommunalbestyrelsen afgiver udtalelse om referencens forsørgelsesevne inden for den af Udlændingestyrelsen fastsatte frist herfor.

Udlændingestyrelsen vil normalt fastsætte en frist på 3 uger for afgivelsen af kommunalbestyrelsens udtalelse. Er kommunalbestyrelsen ikke i stand til at overholde den af Udlændingestyrelsen fastsatte frist for afgivelse af udtalelsen, må kommunalbestyrelsen kontakte Udlændingestyrelsen og begrunde overskridelsen af fristen. Udlændingestyrelsen kan i så fald om nødvendigt fastsætte en ny frist for afgivelsen af udtalelsen.

4.6. Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse

4.6.1. Oplysninger om forsørgelsesbeløbet

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal indeholde oplysninger om forsørgelsesbeløbet som beregnet efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 samt en angivelse af, hvorledes dette beløb er beregnet, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 1.

Forsørgelsesbeløbet skal opsplittes på de personer, der i den konkrete sag indgår ved beregningen af forsørgelsesbeløbet.

4.6.2. Oplysninger om den samlede månedlige bruttoindkomst

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal indeholde oplysninger om den samlede månedlige bruttoindkomst som opgjort efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 samt en angivelse af, hvorledes bruttoindkomsten er opgjort, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 2.

Den samlede månedlige bruttoindkomst skal opsplittes på de personer, hvis bruttoindkomst i den konkrete sag skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst i den konkrete sag.

Den enkelte persons bruttoindkomst skal endvidere opsplittes på hver af de i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1-7, nævnte indkomstformer med angivelse af beløbsstørrelsen for hver indkomstform. Det skal endvidere angives, på hvilket dokumentationsgrundlag den enkelte indkomstform er opgjort, og for hvilken periode det dokumentationsmæssige opgørelsesgrundlag er indhentet. I den forbindelse skal der henvises til den relevante bestemmelse i bekendtgørelsen.

Har personen anført at modtage en indkomstform, som ifølge kommunalbestyrelsens udtalelse ikke skal medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten, skal udtalelsen indeholde en begrundelse herfor. I den forbindelse skal der henvises til den eller de bestemmelser i bekendtgørelsen, som medfører, at den anførte indkomstform ikke medregnes.

Det skal endvidere oplyses, om den pågældende person har skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret sine lønvilkår inden for opgørelsesperioden for lønindkomsten, jf. herved bekendtgørelsens § 13, stk. 4, og i givet fald, i hvilket omfang dette har medført en lønnedgang for den pågældende.

4.6.3. Indstilling om, hvorvidt det kan eller ikke kan anses for godtgjort, at referencen kan forsørge ansøgeren

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal indeholde en klar indstilling om, hvorvidt det kan eller ikke kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren.

Udgør den samlede månedlige bruttoindkomst et beløb, der mindst svarer til forsørgelsesbeløbet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde en indstilling om, at det må anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2, 1. pkt.

Udgør den samlede månedlige bruttoindkomst derimod et beløb, der er mindre end forsørgelsesbeløbet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde en indstilling om, at det ikke kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2, 2. pkt.

4.6.4. Dokumentation, der vedlægges udtalelsen

Det følger af bekendtgørelsens § 24, stk. 3, at kommunalbestyrelsens udtalelse vedlægges referencens eller referencernes

- lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for den periode, som opgørelsen af lønindkomsten efter bekendtgørelsens § 13 vedrører,

- driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 år og eventuelt perioderegnskab for den pågældendes selvstændige erhvervsvirksomhed,

- vedtægter eller aftale for den pågældendes selvstændige erhvervsvirksomhed, der er oprettet som sameje, interessentskab eller kommanditselskab,

- særskilte dokumentation for indkomst som nævnt i § 12, stk. 3-5, for den seneste måned,

- særskilte dokumentation for indkomst som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, for de seneste 12 måneder, samt

- seneste årsopgørelse.

Tilsvarende gælder for ansøgere i inddragelses- og forlængelsessituationer, hvor ansøgerens bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 6, jf. § 18, og for personer, der har afgivet garantierklæring over for Udlændingestyrelsen om at ville medvirke til at forsørge ansøgeren, og hvis bruttoindkomst derfor ligeledes skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. bekendtgørelsens § 8, jf. § 19.

4.7. Oplysningspligt

4.7.1. Ansøgerens oplysningspligt

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding bl.a. skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde.

Ansøgeren har således pligt til at meddele de oplysninger om den pågældendes forhold, som har betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet. Skal ansøgerens bruttoindkomst i en inddragelses- eller forlængelsessituation medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, har den pågældende ligeledes pligt til at meddele de oplysninger og fremlægge den dokumentation vedrørende sine indkomstforhold, som har betydning for opgørelsen af den pågældendes bruttoindkomst.

4.7.2. Pålæg om oplysningspligt for referencen og andre personer, der skal inddrages ved kommunalbestyrelsens udtalelse

Udlændingestyrelsen kan pålægge referencen og andre personer, der skal inddrages ved beregningen af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, hvorvidt ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse, eller hvorvidt ansøgerens opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 3. pkt.

Udlændingestyrelsen kan således pålægge referencen og andre personer end mindreårige børn, som referencen har forsørgelsespligt over for, at meddele de oplysninger om de pågældendes forhold, som har betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet. Udlændingestyrelsen kan ligeledes pålægge referencen og personer, der har afgivet garantierklæring om at ville medvirke til at forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 19, at meddele de oplysninger og fremlægge den dokumentation vedrørende de pågældendes indkomstforhold, som har betydning for opgørelsen af bruttoindkomsten.

Afviser referencen eller en anden person, der skal inddrages ved kommunalbestyrelsens udtalelse, at fremlægge den dokumentation, som skal vedlægges udtalelsen, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3, må kommunalbestyrelsen rette henvendelse til Udlændingestyrelsen, der herefter kan pålægge den pågældende at fremlægge dokumentationen.

Finder kommunalbestyrelsen, at der er konkret anledning til at indhente anden dokumentation vedrørende forholdene, herunder indkomst- og formueforholdene, for referencen eller en anden person, der skal inddrages ved kommunalbestyrelsens udtalelse, må kommunalbestyrelsen ligeledes rette henvendelse til Udlændingestyrelsen, der herefter tager stilling til, hvorvidt der er grundlag for at pålægge den pågældende at fremlægge den udbedte dokumentation.

4.8. Kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag

4.8.1. Oplysninger og dokumentation, som Udlændingestyrelsen videregiver til kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmodningen om en udtalelse

I forbindelse med Udlændingestyrelsens anmodning til kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne gør Udlændingestyrelsen i det omfang Udlændingestyrelsen er bekendt hermed kommunalbestyrelsen opmærksom på

- om forsørgelsesevnen skal godtgøres af en eller flere referencer,

- om der er en eller flere ansøgere,

- om referencen (eller en eller flere af referencerne) har forsørgelsespligt over for personer, der ikke er mindreårige børn, og i givet fald hvilke personer der er tale om,

- om en eller flere personer har afgivet garantierklæring over for Udlændingestyrelsen, og

- om ansøgerens bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, fordi der er tale om en inddragelses- eller forlængelsessituation.

Udlændingestyrelsen indhenter den dokumentation vedrørende indkomstforholdene for de personer, hvis bruttoindkomst skal inddrages ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, som skal vedlægges kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. herved bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Dokumentationen vedlægges Udlændingestyrelsens anmodning om kommunalbestyrelsens udtalelse.

4.8.2. Indhentelse af oplysninger og dokumentation fra andre dele af forvaltningen og fra Udlændingestyrelsen og andre kommunalbestyrelser og myndigheder

I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har modtaget de fornødne oplysninger og den fornødne dokumentation fra Udlændingestyrelsen, kan kommunalbestyrelsen indhente yderligere oplysninger og dokumentation vedrørende forhold, der er af betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet og for opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, fra andre dele af forvaltningen og fra Udlændingestyrelsen og andre kommunalbestyrelser og myndigheder.

Bestemmelsen sigter særlig til, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger vedrørende indkomstforholdene for de personer, hvis bruttoindkomst skal medregnes ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst, fra kommunens skatteforvaltning. Herved kan det søges oplyst, om de oplysninger, som den pågældende har opgivet om sine indkomstforhold til skatteforvaltningen, er enslydende med de oplysninger om indkomstforholdene, som fremgår af det fremlagte opgørelsesgrundlag, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3, jf. §§ 13-16.

I det omfang Udlændingestyrelsen ikke på tidspunktet for anmodningen om kommunalbestyrelsens udtalelse har videregivet de oplysninger og den dokumentation, som Udlændingestyrelsen er i besiddelse af, og som er nødvendig for kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. afsnit 4.8.1., kan kommunalbestyrelsen efterfølgende indhente oplysningerne og dokumentationen fra Udlændingestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt indhente oplysninger og dokumentation fra Udlændingestyrelsen til brug for beregningen af forsørgelsesbeløbet, såfremt der siden tidspunktet for Udlændingestyrelsens anmodning om kommunalbestyrelsens udtalelse er sket ændringer i de faktiske forhold for de personer, der skal inddrages ved beregningen af forsørgelsesbeløbet, som er af relevans for beregningen, eller såfremt kommunalbestyrelsen finder anledning til at få undersøgt, om dette er tilfældet.

Bor eller opholder en eller flere af de personer, som skal inddrages ved kommunalbestyrelsens udtalelse, sig i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter reglerne i bekendtgørelsens § 23 skal afgive udtalelsen om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, indhenter den pågældende kommunalbestyrelse om nødvendigt oplysninger og dokumentation vedrørende de pågældende personers forhold fra kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor den eller de pågældende personer bor eller opholder sig, med henblik på at kunne afgive en samlet udtalelse.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes om nødvendigt indhente oplysninger og dokumentation fra andre myndigheder til brug for udtalelsen om referencens eller referencernes forsørgelsesevne.

4.8.3. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger og dokumentation

Kommunalbestyrelsen videregiver efter anmodning fra den kommunalbestyrelse, der skal afgive udtalelsen om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, oplysninger og dokumentation vedrørende forhold for personer, der bor eller opholder sig i kommunen, som er af betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet og for opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

4.8.4. Samtykkekrav til udveksling af oplysninger og dokumentation

Førend Udlændingestyrelsen anmoder kommunalbestyrelsen om en udtalelse om referencens eller referencernes forsørgelsesevne, indhenter Udlændingestyrelsen i det omfang det er nødvendigt efter den lovgivning, der gælder for udveksling af personoplysninger samtykke fra de personer, der skal inddrages ved kommunalbestyrelsens udtalelse, til, at oplysninger og dokumentation vedrørende de pågældende kan udveksles mellem Udlændingestyrelsen og kommunalbestyrelsen og mellem kommunalbestyrelsen og andre kommunalbestyrelser og myndigheder. Samtykket vil omfatte oplysninger og dokumentation vedrørende forhold, som er af betydning for beregningen af forsørgelsesbeløbet og/eller opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

Er kommunalbestyrelsens konkrete indhentelse af oplysninger og dokumentation ikke dækket af det samtykke, som Udlændingestyrelsen oprindeligt har indhentet, indhenter kommunalbestyrelsen samtykke fra den eller de berørte personer, førend kommunalbestyrelsen indhenter de fornødne oplysninger og den fornødne dokumentation fra andre myndigheder.

Opnås samtykke ikke, kan indhentelse og videregivelse af oplysninger og dokumentation ske uden samtykke fra de pågældende personer i overensstemmelse med reglerne i den lovgivning, der gælder for udveksling af personoplysninger.

Udlændingestyrelsen og i det omfang kommunalbestyrelsen selvstændigt indhenter samtykke kommunalbestyrelsen skal oplyse de pågældende personer om adgangen til at indhente og videregive oplysninger og dokumentation og om konsekvensen af, at den pågældende ikke vil meddele samtykke hertil.

4.9. Retsvirkningen af kommunalbestyrelsens udtalelse

4.9.1. Udlændingestyrelsens binding af kommunalbestyrelsens udtalelse

Udlændingestyrelsen lægger kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved afgørelsen om, det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 25, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen kan dog undlade at lægge kommunalbestyrelsens udtalelse til grund, hvis grundlaget for udtalelsen er eller senere viser sig at være urigtigt, eller hvis udtalelsen ikke er afgivet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 24 om indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. bekendtgørelsens § 25, 2. pkt.

Udlændingestyrelsen træffer i sådanne tilfælde afgørelse om, hvorvidt det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren, medmindre styrelsen finder det påkrævet at anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 2, jf. § 22, stk. 2.

Indeholder kommunalbestyrelsens udtalelse tilstrækkelige oplysninger til, at en korrekt beregning af forsørgelsesbeløbet og en korrekt opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst kan foretages af Udlændingestyrelsen, kan Udlændingestyrelsen uden at anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse træffe afgørelse om, at det kan henholdsvis ikke kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne kan forsørge ansøgeren.

Det er således ikke et krav for at undlade at anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse, at betingelserne i bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 2. pkt., for den oprindelige vurdering af, hvorvidt Udlændingestyrelsen kan undlade at anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse, jf. herved afsnit 4.2.4. og 4.2.5., er opfyldt.

4.9.2. Kommunalbestyrelsens udtalelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

Kommunalbestyrelsens udtalelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26.

Finder ansøgeren eller referencen, at kommunalbestyrelsens udtalelse ikke giver et retvisende billede af den pågældendes indkomstforhold, kan den pågældende eventuelt på grundlag af fremlæggelse af et nyt opgørelsesgrundlag anmode Udlændingestyrelsen om at anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse. Udlændingestyrelsen beslutter herefter, om det må anses for påkrævet at anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse, jf. herved bekendtgørelsens § 22, stk. 2, og afsnit 4.3.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Beregning af forsørgelsesbeløbet

2.1. Bruttoberegning

2.2. Hypotetisk beregning

2.3. Aktuel beregning

2.4. Hvilke personer indgår ved beregningen af forsørgelsesbeløbet ?

2.5. Hvilken hypotetisk kontanthjælp indgår ved beregningen af

forsørgelsesløbet ?

2.6. Hverken referencen eller ansøgeren har forsørgelsespligt over for

andre personer

2.6.1. Hverken referencen eller ansøgeren er fyldt 60 år

2.6.2. Både referencen og ansøgeren er fyldt 60 år

2.6.3. Referencen eller ansøgeren er ikke fyldt 60 år,

og den anden part er fyldt 60 år

2.7. Referencen og/eller ansøgeren har forsørgelsespligt over

for mindreårige børn

2.7.1. Hverken referencen eller ansøgeren er fyldt 60 år

2.7.2. Både referencen og ansøgeren er fyldt 60 år

2.7.3. Referencen eller ansøgeren er ikke fyldt 60 år,

og den anden part er fyldt 60 år

3. Opgørelse af den samlede månedlige bruttoindkomst

3.1. Bruttoindkomst

3.2. Faktisk indkomst

3.3. Aktuel indkomst

3.4. Vedvarende indkomst

3.5. Hvilke personers bruttoindkomst medregnes ved opgørelsen af den

samlede månedlige bruttoindkomst ?

3.6. Hvilken indkomst medregnes ved opgørelsen af bruttoindkomsten ?

3.6.1. Kun de indkomstformer, der er anført i bekendtgørelsens § 12, stk. 1

3.6.2. Kun positiv indkomst

3.6.2. Kun indkomstformer, der udgør mindst 1.200 kr. om året

3.6.3. Udenlandsk indkomst

3.7. Lønindkomst bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1

3.7.1. Lønindkomstbegrebet

3.7.2. Opgørelsen af lønindkomsten sker på grundlag af lønsedler

eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten

for de seneste 3 måneder

3.7.3. Opgørelsen af lønindkomsten sker på grundlag af lønsedler

eller anden tilsvarende dokumentation for lønindkomsten

for de seneste 12 måneder

3.7.4. Opgørelse af det månedlige gennemsnit af referencens

lønindkomst inden for opgørelsesperioden

3.7.5. Referencen har skiftet arbejde eller stilling eller fået

ændret lønvilkår inden for opgørelsesperioden, og dette har

ikke medført en lønnedgang

3.7.6. Referencen har skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret

lønvilkår inden for opgørelsesperioden, og dette har medført en lønnedgang

3.8. Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed bekendtgørelsens