Cirkulære om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven ved lov nr. 166 af 24. marts 1999

§ 2 indeholder en oversigt over dødsboer, der er omfattet af reglerne om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Efter ændringsloven er der i § 2, stk. 1, indsat et nyt nr. 4. Det fastslås i det nye nr. 4, at i tilfælde hvor uskiftede boer og dødsboer efter en efterlevende ægtefælle skiftes ved den sidstafdøde ægtefælles død, og ægtefællerne er afgået ved døden i samme indkomstår, behandles boerne som selvstændige skattesubjekter, uanset at den sidstafdøde ægtefælle har overtaget det uskiftede bo eller dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle efter reglerne i § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Beskatningen af dødsboerne sker efter de nye regler i § 66 A.

2.1.2. Anvendelsesområdet for de generelle dødsboskatteregler § 3

I § 3 fastslås, at de generelle dødsboskatteregler finder anvendelse på fuldt skattepligtige, solvente dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter efter § 2.

Efter § 3, nr. 3, som indsat ved ændringsloven, fastslås, at reglerne i dødsboskattelovens kapitel 3 om dødsboets skattemæssige forhold og afgrænsning af dødsboets indkomst m.v. ligeledes finder anvendelse på de under punkt 2.1.1. nævnte uskiftede boer og dødsboer med de ændringer, der følger af reglerne i § 66 A, stk. 2, jf. punkt 3.4. nedenfor.

2.1.3. Afgrænsning af dødsboets indkomst m.v. § 4

I § 4 afgrænses dødsboets indkomstskattepligt. I tilfælde hvor afdøde var gift ved dødsfaldet, foretages en afgrænsning af dødsboets skattepligt overfor den efterlevende ægtefælles skattepligt. Desuden tages der i § 4 bl.a. stilling til hvilke regler, der gælder i tilfælde, hvor afdøde efterlod sig en blandet formueordning.

2.1.3.1. Skifte af uskiftet bo og af den efterlevende ægtefælles særeje § 4, stk. 6.

Hvis et uskiftet bo vedvarer, indtil den efterlevende ægtefælle dør, behandles et sådant dødsbo skattemæssigt efter de gældende regler som alle andre skiftede dødsboer. Det gælder også, hvis afdøde efterlader sig et særbo. Der findes ikke særregler i dødsboskatteloven om den skattemæssige behandling i den situation, hvor der både skiftes et uskiftet bo og et særbo.

Efter ændringsloven er det i det nye stk. 6 i § 4 præciseret, at dødsboskattelovens regler om den skattemæssige behandling af boer efter en afdød gift person, som efterlader sig såvel fælleseje som særeje, gælder tilsvarende ved skifte af et uskiftet bo og af den efterlevende ægtefælles særeje ved den efterlevende ægtefælles død.

Derved tydeliggøres, at reglerne i § 4, stk. 4, om, hvorvidt der er tale om ét eller to boer efter en afdød gift person ved anvendelsen af reglerne i dødsboskatteloven, gælder tilsvarende, når der er tale om skifte af et uskiftet bo og et særbo efter en efterlevende ægtefælle (den sidstafdøde ægtefælle).

Det har bl.a. betydning for anvendelsen af beløbsgrænser, krav om afsluttende skatteansættelse, fordeling af fradrag og hæftelsesregler efter dødsboskatteloven.

2.1.3.2. Den skattemæssige behandling af dødsboer efter ægtefæller, der afgår ved døden samtidig § 4, stk. 7

Ved ændringsloven er der i det nye stk. 7 i § 4 foretaget en lovfæstelse af hidtidig administrativ praksis i forbindelse med den skattemæssige behandling af dødsboer efter to ægtefæller, der afgår ved døden samtidig, uden at det kan konstateres, om den ene ægtefælle har overlevet den anden. Efter arvelovgivningen anses ægtefællerne ikke have indbyrdes arveret i disse situationer. Ved anvendelsen af reglerne i dødsboskatteloven anses der at foreligge to dødsboer, hvert bestående af den pågældende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje.

2.1.4. Præcisering af de tidsmæssige rammer for et dødsbos selvstændige skattepligt § 5, stk. 5

I § 5 fastlægges de tidsmæssige grænser for indkomstskattepligtens varighed i dødsboer.

Efter § 5, stk. 1, omfatter dødsboets skattepligt som hovedregel boperioden. I § 96, stk. 4, defineres boperioden som perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. For de boer, hvor dødsdagen vælges som skiftemæssig skæringsdag, opstår der derfor ingen egentlig boperiode. Det har dog ikke været hensigten, at et ikke-skattefritaget bo som følge heraf ikke skulle beskattes af gevinst eller tab, der konstateres ved salg og andre afståelser eller ved udlodninger uden succession med virkning fra dødsdagen. Efter ændringsloven er det præciseret, at et sådant dødsbo vil være skattepligtigt af de omhandlede beløb, selv om dødsdagen vælges som skæringsdag.

2.1.5. Præciseringer m.v. af reglerne for, hvornår et dødsbo skal beskattes § 6, stk. 3 og 4

§ 6 C, stk. 1 15

IKRAFTTRÆDEN 15

1. Indledning

Dette cirkulære omhandler de ændringer i dødsboskattereglerne i dødsboskatteloven, kildeskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven, der er gennemført ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.).

Ved den nævnte ændringslov er der foretaget en række justeringer og præciseringer i forbindelse med reglerne i den nye dødsboskattelov samt i nogle af de regler i kildeskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven, der knytter sig til dødsboskatteloven.

I cirkulæret omtales som hovedregel kun de materielle ændringer, der er gennemført i dødsboskattereglerne ved ændringsloven. De bestemmelser, der er anført i overskrifterne til de enkelte punkter i cirkulæret, er ændret eller indsat ved ændringsloven.

I afsnittene om dødsboskatteloven vedrører paragrafhenvisningerne hvor intet andet er anført dødsboskatteloven.

I cirkulæret anvendes udtrykket »hidtil gældende regler« om de regler, der gælder eller var gældende før de tidspunkter, som de nye regler i lov nr. 166 af 24. marts 1999 har virkning fra.

DØDSBOSKATTELOVEN

2. Ændringer vedrørende dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter dødsboskattelovens afsnit II

2.1. Generelle ændringer

2.1.1. Oversigt over hvilke dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter § 2, stk. 1

§ 6 indeholder reglerne om skattefritagelse for de solvente, fuldt skattepligtige dødsboer. Som udgangspunkt er størrelsen af såvel boets aktiver som nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen afgørende for, om et dødsbo er fritaget for dødsbobeskatning.

2.1.5.1. Anvendelse af beløbsgrænserne for skattefritagelse, når boopgørelsen følges af en tillægsopgørelse § 6, stk. 3

Som efter de hidtil gældende regler i § 6, stk. 3, kan skattefritagelsen for et dødsbo, der tidligere er fritaget for beskatning, bortfalde, når boopgørelsen følges af en tillægsopgørelse, og nærmere angivne beløbsgrænser for det indkomstår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger, overskrides. Med ændringsloven er det i § 6, stk. 3, præciseret, at der er tale om anvendelse af de beløbsgrænser, der gælder for det kalenderår, hvori skæringsdagen for boopgørelsen ligger.

2.1.5.2. Anvendelse af beløbsgrænserne for skattefritagelse, når afdøde var gift og havde en blandet formueordning § 6, stk. 4

§ 6, stk. 4, indeholder regler for, hvorledes beløbsgrænserne skal anvendes i tilfælde, hvor afdøde var gift ved dødsfaldet og havde en blandet formueordning, hvori der indgår et fuldstændigt særeje, og hvor afdødes andel af fællesboet og afdødes særeje skiftes hver for sig.

Ved ændringsloven er § 6, stk. 4, omformuleret, således at det præciseres, hvilke beløbsgrænser der skal anvendes i disse tilfælde. Herefter anvendes beløbsgrænserne for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger.

2.1.5.3. Beregnet dødsboskat og beløbsgrænserne for skattefritagelse § 6, stk. 5

Der er ikke i den hidtil gældende dødsboskattelov fastsat særlige regler for, om beregnet dødsboskat efter § 30, jf. § 72, fragår ved opgørelsen af boets nettoformue ved afgørelsen af, om dødsboet skal beskattes. Efter ændringsloven er det i § 6, stk. 5, fastslået, at beregnet dødsboskat efter § 30, stk. 1-4, ikke fragår ved opgørelsen af boets nettoformue ved anvendelsen af reglerne i § 6, stk. 1, om, hvorvidt boet er fritaget for beskatning, eller om det skal beskattes. Når der er tale om fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, er det dog den beregnede dødsboskat efter § 30, stk. 1, sammenholdt med § 72, stk. 4, der ikke skal fragå ved opgørelsen af boets nettoformue.

Tilsvarende fragår beregnet dødsboskat ikke i forbindelse med opgørelsen af nettoformuen ved anvendelsen af reglerne i § 6, stk. 3 og 4.

Passivposter, der beregnes efter boafgiftslovens § 13 a, fragår heller ikke ved opgørelsen af nettoformuen ved anvendelsen af reglerne i § 6.

2.2. Ændringer vedrørende dødsboer, der er fritaget for beskatning

2.2.1. Forskudsskattens endelighed indregnede restancer m.v. § 12, stk. 1

§ 12 indeholder regler om forskudsskattens endelighed i dødsboer, der er fritaget for beskatning efter § 6, og hvor der ikke foretages afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden.

Herefter anses afdødes indkomstskatter for mellemperioden for endeligt afgjort med betalingen af foreløbige indkomstskatter for mellemperioden. Det samme gælder for eventuelle restskatter for tidligere indkomstår, der er overført til opkrævning sammen med dødsårets foreløbige skatter efter kildeskattelovens § 61, stk. 3.

Ved ændringsloven er affattelsen af § 12, stk. 1, ændret. Den ændrede affattelse indebærer en præcisering af, at endelighedsbestemmelsen også omfatter skyldige renter m.v., der er overført til opkrævning sammen med dødsårets foreløbige skatter efter kildeskatteloven § 61, stk. 3.

Efter den ændrede affattelse omfatter endelighedsbestemmelsen i dødsboskattelovens § 12, stk. 1, også forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår, der er overført til opkrævning efter reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 61 A.

2.2.2. Mellemperiodefradrag og forskudt indkomstår § 14, stk. 2

§ 13 E, stk. 5 15

SKATTEKONTROLLOVEN

8. Oplysninger om afdødes økonomiske forhold skattekontrollovens

§ 14 indeholder regler for beregning af mellemperiodeskat og for beregning af fradrag i skatten.

Efter den hidtil gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, indrømmes der fradrag i mellemperiodeskatten. Fradraget gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Fradraget er hidtil også blevet givet efter disse regler til afdøde personer, der anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår). For afdøde personer, der har anvendt bagudforskudt indkomstår, foretages der imidlertid en omregning af indkomsten i mellemperioden efter § 9, stk. 4. Indkomsten i den nævnte periode omregnes, således at den kommer til at svare til en indkomst i perioden fra og med den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted til og med dødsdagen.

Med ændringsloven er reglen om fradrag i mellemperiodeskat ved bagudforskudt indkomstår tilpasset, således at fradraget først beregnes med virkning fra den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

2.2.3. Opgørelse af mellemperiodeskat m.v. samt modregning af foreløbig betalte skatter § 15

I § 15 er fastsat regler for betaling af manglende skat og udbetaling af for meget indbetalt skat for mellemperioden.

§ 15 forudsætter, at der foretages en sammenligning mellem beregnet mellemperiodeskat og de beløb, der er indbetalt som foreløbige indkomstskatter for mellemperioden.

Med ændringsloven er der sket en præcisering og justering af de hidtil gældende regler i § 15.

Efter de nye regler opdeles § 15, stk. 1, på 3 forskellige bestemmelser.

Herefter opgøres der efter det nye § 15, stk. 1, et beløb som summen af mellemperiodeskatten og eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt. (indregnet overskydende skat).

Hvis der er overført forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3, jf. lovens § 61 A, medregnes disse restancer også ved opgørelsen af beløbet efter § 15, stk. 1, i dødsboskatteloven.

Af § 15, stk. 2, som affattet ved ændringsloven, fremgår herefter, at negativ skat af aktieindkomst, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. (dvs. med tillæg af eventuel overført restskat m.v.) i årene forud for dødsåret, kan modregnes i mellemperiodeskatten m.v. (dvs. med tillæg af eventuel overført restskat m.v.), opgjort efter § 15, stk. 1, i det omfang den kan rummes heri. Det fastslås endvidere, at et eventuelt overskydende beløb ikke kan udbetales.

Hvis der i mellemperioden skal ske beskatning af indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen eller beskatning af indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret efter henholdsvis § 10 og § 11, indgår den til det beskattede opsparede overskud henholdsvis den til den beskattede henlæggelse svarende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat efter den ændrede affattelse af § 15, stk. 3, i de foreløbige indkomstskattebeløb, som efter ændringsloven sammenholdes med den opgjorte mellemperiodeskat m.v. i § 15, stk. 4 og 5.

2.2.4. Modregning af indeholdt udbytteskat i aktieindkomst i mellemperiodeskatten § 16, stk. 2 og 3

§ 16 indeholder regler for beskatning af afdødes aktieindkomst i mellemperioden.

Efter § 16, stk. 1, beskattes afdødes aktieindkomst i mellemperioden, der ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, endeligt efter reglerne i lovens § 8 a, stk. 1. Det betyder, at den indeholdte udbytteskat er endelig og ikke modregnes i mellemperiodeskatten.

Efter de hidtil gældende regler i dødsboskattelovens § 16, stk. 2 og 3, skal udbytteskat, der er indeholdt efter kildeskattelovens § 65, dog i nærmere angivne tilfælde modregnes i mellemperiodeskatten, før mellemperiodeskatten sammenholdes med den afdødes øvrige forudbetalte skatter i mellemperioden efter dødsboskattelovens § 15.

§ 16, stk. 2, vedrører aktieindkomst, der overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse. Udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet, modregnes efter de hidtil gældende regler i mellemperiodeskatten. Efter ændringsloven er dødsboskattelovens § 16, stk. 2, omformuleret, således at modregningen i stedet sker ved, at den nævnte udbytteskat indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.

I § 16, stk. 3, er det efter de hidtil gældende regler bestemt, at i tilfælde hvor den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i mellemperiodeskatten. Hvis aktieindkomsten er negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i mellemperiodeskatten. Efter ændringsloven er dødsboskattelovens § 16, stk. 3, omformuleret, således at modregningen i begge situationer sker ved, at den indeholdte udbytteskat, der skal modregnes, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 4 og 5.

2.2.5. CFC-indkomst afregning af skatten § 17

§ 17 indeholder regler for særskilt beskatning af afdødes CFC-indkomst i mellemperioden.

Med ændringsloven, hvorved der er sket en tilføjelse til den hidtil gældende § 17, finder reglerne i § 92, stk. 4, om afregning af provenuet af dødsboskat og mellemperiodeskat mellem staten og kommuner og amtskommuner tilsvarende anvendelse i forbindelse med afregning af skat af CFC-indkomst i mellemperioden.

2.3. Ændringer vedrørende dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning

2.3.1. Fradrag i dødsboskat ved forskudt indkomstår § 30, stk. 3

§ 30, stk. 1-3, indeholder regler for beregning af dødsboskat og fradrag m.v.

Efter den hidtil gældende bestemmelse i § 30, stk. 3, indrømmes der et særligt fradrag i dødsboskatten som følge af, at dødsbobeskatningen også omfatter afdødes mellemperiode. Fradraget gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Fradraget er hidtil også blevet givet efter disse regler til afdøde personer, der anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår). For afdøde personer, der har anvendt bagudforskudt indkomstår, foretages der imidlertid en omregning af indkomsten i bobeskatningsperioden efter § 22, stk. 6. Indkomsten i den nævnte periode omregnes, således at den kommer til at svare til en indkomst i perioden fra og med den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted til og med skæringsdagen i boopgørelsen.

Med ændringsloven er reglen om fradrag i dødsboskat vedrørende afdødes mellemperiode ved bagudforskudt indkomstår tilpasset, således at fradraget først beregnes med virkning fra den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

2.3.2. Opgørelse af dødsboskat m.v. samt modregning af foreløbig betalte skatter § 30

I § 30 er fastsat regler for, hvorledes dødsboskatten skal beregnes. Endvidere er bestemt, hvilke foreløbige indkomstskattebeløb m.v. der kan fradrages i dødsboskatten, eller som kan godskrives dødsboet.

Ved ændringsloven er der foretaget visse justeringer samt en præcisering af de hidtil gældende regler i § 30.

Efter ændringsloven er der i § 30 indsat en bestemmelse som stk. 5, hvoraf det fremgår, hvorledes dødsboskatten m.v. opgøres. Til den opgjorte dødsboskat tillægges eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt. (indregnet overskydende skat) fradrages. Hvis der er overført forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3, jf. lovens § 61 A, medregnes disse restancer også ved opgørelsen af beløbet efter § 30, stk. 5, i dødsboskatteloven.

Efter ændringsloven er § 30, stk. 6, om modregning af negativ skat af aktieindkomst, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat i årene forud for dødsåret, blevet omformuleret. Omformuleringen svarer til den ændrede formulering af de tilsvarende regler i § 15, stk. 2, jf. ovenfor under punkt 2.2.3. Det fastslås endvidere, at et eventuelt overskydende beløb ikke kan udbetales.

Efter § 30, stk. 7, som affattet ved ændringsloven, fastslås, at hvis der i bobeskatningsperioden skal ske beskatning af indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen eller beskatning af indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret efter henholdsvis § 24 og § 25, indgår den til det beskattede opsparede overskud henholdsvis den til den beskattede henlæggelse svarende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat i de foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i § 30, stk. 8, 1. pkt. Der er tale om en præcisering af de gældende regler.

Efter ændringsloven fastslås i § 30, stk. 10, at foreløbige indkomstskattebeløb, der ikke kan rummes i den nærmere opgjorte dødsboskat m.v., udbetales til dødsboet.

2.3.3. Modregning af indeholdt udbytteskat i aktieindkomst i dødsboskatten § 32, stk. 2 og 3

§ 32 indeholder regler for beskatning af afdødes aktieindkomst i mellemperioden.

Efter § 32, stk. 1, beskattes aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, endeligt efter reglerne i lovens § 8 a, stk. 1. Det betyder, at den indeholdte udbytteskat er endelig og ikke modregnes i dødsboskatten.

Efter de hidtil gældende regler i dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 3, skal udbytteskat, der er indeholdt efter kildeskattelovens § 65, dog i nærmere angivne tilfælde modregnes i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67.

Dødsboskattelovens § 32, stk. 2, vedrører bobeskatningsperiodens aktieindkomst, der overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse. Udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet, modregnes efter de hidtil gældende regler i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67. Efter ændringsloven sker modregningen ved, at den nævnte udbytteskat indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i dødsboskattelovens § 30, stk. 8.

I § 32, stk. 3, er det efter de hidtil gældende regler bestemt, at i tilfælde hvor den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67. Hvis aktieindkomsten er negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67. Efter ændringsloven sker modregningen i begge situationer ved, at den indeholdte udbytteskat, der skal modregnes, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb efter dødsboskattelovens § 30, stk. 8.

Modregningsreglerne for indeholdt udbytteskat fremgår herefter direkte af dødsboskatteloven efter tilsvarende principper, som gælder for modregning af udbytteskat i mellemperiodeskat, jf. punkt 2.2.4.

2.4. Ændringer vedrørende begrænset skattepligtige dødsboer

2.4.1. Selvangivelsesfrist § 57, stk. 3

§ 57 indeholder regler om indgivelse af boopgørelse og selvangivelse for begrænset skattepligtige dødsboer.

Efter § 57, stk. 3, skal begrænset skattepligtige boer, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6 indsende en selvangivelse samtidig med boopgørelsen.

Dog skal begrænset skattepligtige dødsboer, der er omfattet af skattefritagelsen i § 6, men som ikke har indsendt den særlige boopgørelse efter § 57, stk. 1, senest 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet, altid beskattes, jf. § 54, stk. 5. Efter ændringsloven skal selvangivelsen i disse tilfælde også indsendes samtidig med boopgørelsen.

3. Ændringer vedrørende uskiftet bo m.v. dødsboskattelovens afsnit III

3.1. Successionsreglerne § 59, stk. 4 og 5

I § 59 findes reglerne om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession).

3.1.1. Succession i en erhvervsvirksomhed § 59, stk. 4

Efter § 59, stk. 1, indtræder den efterlevende ægtefælle i den afdøde ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til afdødes aktiver og passiver med virkning fra dødsdagen.

Efter de hidtil gældende regler gælder dette successionstidspunkt generelt, når der er tale om succession i en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, uanset om virksomheden ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret blev drevet af afdøde eller af den efterlevende ægtefælle.

Hvis afdøde havde drevet virksomheden i året forud for dødsåret og anvendt reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I eller II på sin egen virksomhed, indtræder den efterlevende ægtefælle efter de hidtil gældende regler derfor også i disse tilfælde i afdødes indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen m.v. henholdsvis indestående på konjunkturudligningskonto i kapitalafkastordningen med virkning fra førstafdødes dødsdag.

Efter de nye regler er successionstidspunktet ændret i tilfælde, hvor afdøde har drevet sin egen virksomhed ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret. Ændringen betyder, at den efterlevende ægtefælle herefter succederer i afdødes skattemæssige stilling i forbindelse med den pågældende virksomhed allerede fra dødsårets begyndelse. Virkningen heraf er også, at i tilfælde, hvor afdøde anvendte reglerne i virksomhedskattelovens afsnit I eller II på den pågældende virksomhed, succederer den efterlevende ægtefælle i afdødes indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen m.v. henholdsvis indestående på konjunkturudligningskonto i kapitalafkastordningen med virkning fra dødsårets begyndelse.

De nye regler svarer til de regler, der gælder, når der er tale om, at den efterlevende ægtefælle indtræder i den afdøde ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til en virksomhed, som tilhørte den efterlevende ægtefælle, men som den afdøde ægtefælle drev ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret.

De nye regler, der har medført en omformulering af § 59, stk. 4, betyder således, at den efterlevende ægtefælle altid succederer i en virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, med virkning fra dødsårets begyndelse, uanset hvilken af ægtefællerne, der ejede virksomheden.

Efter ændringsloven er dødsboskattelovens § 60, stk. 2, omformuleret, således at indkomst vedrørende virksomhed i mellemperioden altid skal medregnes hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden i mellemperioden, jf. punkt 3.2. nedenfor.

3.1.2. Overførsel af afdødes underskud i dødsåret § 59, stk. 5

Efter § 59, stk. 5, kan underskud i førstafdøde ægtefælles indkomst for årene forud for dødsåret overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst.

Efter ændringsloven er bestemmelsen omformuleret, således at også afdødes underskud i indkomsten i dødsåret, kan overføres til modregning i den efterlevende ægtefælles indkomst.

3.2. Opgørelse af indkomst vedrørende erhvervsvirksomhed § 60, stk. 2

§ 60, stk. 2 9

3.3. Skatteberegning i dødsåret m.v. §§ 63 og 64 10

3.3.1. Beskatningsprocenter § 63, stk. 1 10

3.3.2. Modregning af afdødes negative skat af aktieindkomst for

dødsåret § 64, stk. 2 10

3.4. Ægtefæller, der dør i samme indkomstår § 66 A 10

4. Andre ændringer dødsboskattelovens afsnit VII, VIII og X

4.1. Efterbetaling § 87 12

4.1.1. Selvangivelsesfrist m.v. § 87, stk. 2 12

4.1.1.1. Selvangivelsesfrist og opgørelse over aktiver og passiver

pr. dødsdagen § 87, stk. 2, 2. pkt. 12

4.1.1.2. Selvangivelsesfrist og meddelelse om udlæg af et bo

til en efterlevende ægtefælle § 87, stk. 2, 3. pkt. 12

4.1.2. Proklamareglen og indregnede restskatter m.v. § 87, stk. 5 12

4.2. Forfaldstidspunkt, forrentning og opkrævning af skat

efter dødsboskatteloven § 89 13

4.3. Afregning af mellemperiodeskat og dødsboskat § 92, stk. 4 14

4.4. Definitioner § 96 14

5. Konsekvensændringer i dødsboskatteloven som følge af

ændringer i andre love 14

KILDESKATTELOVEN

6. Udbytteskat og dødsboer kildeskattelovens § 67, stk. 2 15

KONKURSSKATTELOVEN

7. Ændringer i fradrag i konkursindkomst konkursskattelovens

§ 60 omhandler bl.a. opgørelsen af indkomst ved erhvervsvirksomhed i mellemperioden.

Efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 2, skal indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Denne regel gælder dog ikke i forbindelse med indkomst fra en erhvervsvirksomhed, som afdøde drev ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, når virksomheden tilhørte den efterlevende ægtefælle. I denne situation beskattes indkomsten i mellemperioden hos den efterlevende ægtefælle.

Efter ændringsloven er denne sidstnævnte særregel ophævet.

Herefter gælder, at indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, altid medregnes ved indkomstopgørelsen hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden, jf. den nye affattelse af § 60, stk. 2, 1. pkt.

Efter ændringsloven foretages opgørelsen af indkomsten i en virksomhed, som afdøde drev i året forud for dødsåret, under ét for begge ægtefæller for hele dødsåret, jf. § 60, stk. 2, 2. pkt. Indkomsten fordeles i disse tilfælde forholdsmæssigt mellem ægtefællerne i forhold til de perioder, ægtefællerne hver især har drevet virksomheden, jf. § 60, stk. 2. 3. pkt. Reglen betyder f.eks., at hvis den afdøde ægtefælle har drevet virksomheden i 4 måneder af dødsåret og den efterlevende ægtefælle har drevet virksomheden i den resterende del af året, medregnes en tredjedel af virksomhedens indkomst i dødsåret ved indkomstopgørelsen hos afdøde og resten hos ægtefællen.

3.3. Skatteberegning i dødsåret m.v. §§ 63 og 64

§§ 63 og 64 indeholder regler for skatteberegning i dødsåret m.v. og herunder også regler for modregning af den afdøde ægtefælles foreløbige skatter m.v. i den efterlevende ægtefælles skat.

3.3.1. Beskatningsprocenter § 63, stk. 1

Efter reglerne om uskiftet bo m.v. beskattes den efterlevende ægtefælle også af førstafdøde ægtefælles indkomst i det år, hvor ægtefællen er afgået ved døden.

Skatteberegningen for den efterlevende ægtefælle sker ved, at der foretages dels en skatteansættelse af førstafdøde ægtefælles indkomst i mellemperioden og dels en skatteansættelse af den efterlevende ægtefælles indkomst i dødsåret. Beskatningen sker efter personbeskatningsreglerne.

Efter ændringsloven præciseres, at beregningen af skat af indkomst vedrørende den afdøde ægtefælles indkomst i dennes mellemperiode og vedrørende den efterlevende ægtefælles indkomst i dødsåret i begge tilfælde foretages med den kommuneskatteprocent, amtskommuneskatteprocent samt den kirkelige afgift, som gælder for den efterlevende ægtefælle for dødsåret.

3.3.2. Modregning af afdødes negative skat af aktieindkomst for dødsåret § 64, stk. 2

§ 64, stk. 2, indeholder en regel om modregning af afdødes negative skat af aktieindkomst i den efterlevende ægtefælles skat i tilfælde, hvor der sker beskatning efter reglerne om uskiftet bo m.v.

Efter bestemmelsen kan afdødes negative skat af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat i årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.

Ændringsloven har omformuleret bestemmelsen i dødsboskatteloven, således at også afdødes negative skat af aktieindkomst, der ikke har kunnet modregnes i slutskatten vedrørende afdødes mellemperiode, kan overføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.

3.4. Ægtefæller, der dør i samme indkomstår § 66 A

Efter ændringsloven er der fastsat regler for beskatning i forbindelse med skifte af et uskiftet bo eller af dødsboet efter en efterlevende ægtefælle, der har været omfattet af de særlige regler om uskiftet bo m.v. i afsnit III, kapitel 10, når den efterlevende ægtefælle er afgået ved døden i samme indkomstår som den førstafdøde ægtefælle.

Det drejer sig om de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle ved førstafdøde ægtefælles død har fået udleveret ægtefællernes hidtidige fællesbo eller skilsmissesæreje til uskiftet bo efter § 58, stk. 1, nr. 1, eller har overtaget dødsboet efter førstafdøde ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt.

Efter reglerne om uskiftet bo m.v. beskattes førstafdødes indkomst i dennes mellemperiode hos den efterlevende ægtefælle i dødsåret.

Når den efterlevende ægtefælle afgår ved døden, gælder de almindelige regler i dødsboskatteloven for boet efter den efterlevende ægtefælle eller for det uskiftede bo, dvs. typisk reglerne for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, jf. lovens afsnit II.

Disse regler kan ikke umiddelbart anvendes i tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle, som er omfattet af reglerne om uskiftet bo m.v., afgår ved døden i samme år som den førstafdøde ægtefælle.

Ændringsloven betyder, at de almindelige regler for beskatning af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, med visse tilpasninger finder anvendelse i disse tilfælde ved skifte af det uskiftede bo eller af dødsboet efter den sidstafdøde ægtefælle (den efterlevende ægtefælle).

De nye regler går nærmere ud på

Når der er tale om skifte af et uskiftet bo ved den sidstafdøde ægtefælles død, beskattes det uskiftede bo som hovedregel efter de almindelige regler i dødsboskatteloven for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Tilsvarende gælder ved skifte af dødsboet efter den sidstafdøde ægtefælle, når ægtefællen ved den førstafdøde ægtefælles død har overtaget dødsboet efter sin ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt.

Reglerne gælder uanset, om boet er fritaget for dødsbobeskatning, og der derfor alene kan blive tale om mellemperiodebeskatning, eller om der skal foretages egentlig dødsbobeskatning af boet.

Ved opgørelsen af den sidstafdøde ægtefælles skattepligtige indkomst m.v. for mellemperioden efter de egentlige dødsboskatteregler anvendes de almindelige regler for opgørelse af en afdød persons indkomst for mellemperioden efter dødsboskatteloven.

Endvidere medregnes ved indkomstopgørelsen den førstafdøde ægtefælles skattepligtige indkomst m.v. i førstafdødes mellemperiode. Den førstafdøde ægtefælles indkomst opgøres ligeledes efter de almindelige dødsboskatteregler.

Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det vil derfor ikke være nødvendigt at foretage en opdeling af indkomsterne på hver af ægtefællerne, således som det sker efter reglerne om uskiftet bo m.v.

Ved selve skatteberegningen indrømmes der et ekstra fradrag efter henholdsvis § 14, stk. 2, eller § 30, stk. 3, regnet fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden.

Endvidere medregnes den førstafdøde ægtefælles negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i slutskatten for årene forud for dødsåret, sammen med det tilsvarende beløb vedrørende den sidstafdøde ægtefælle ved opgørelsen af det beløb, der kan modregnes i slutskatten efter den nye § 15, stk. 2, eller § 30, stk. 6, i dødsboskatteloven.

Herudover foretages der ved anvendelsen af reglerne i henholdsvis § 16 og § 32 om beskatningen af aktieindkomst, en fordobling af beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af førstafdøde ægtefælle vedrørende dennes mellemperiode, godskrives den sidstafdøde ægtefælle.

Hvis førstafdødes særbo er skiftet, uden at den sidstafdøde ægtefælle har overtaget det efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., gælder reglerne i kapitel 11. I det omfang førstafdøde ægtefælles indkomster m.v. vedrører særboet som nævnt i kapitel 11, medregnes de ikke ved opgørelsen af mellemperiode- eller bobeskatningsindkomsten, ligesom de pågældende skatter m.v. vedrørende særboet ikke medregnes ved opgørelsen af førstafdødes foreløbige skatter m.v., der godskrives den sidstafdøde ægtefælle, jf. § 66 A, stk. 3. Det gælder også for førstafdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.

De nye regler finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo og den sidstafdøde ægtefælles særbo, når det uskiftede bo og særboet undergives en fælles skiftebehandling, jf. dødsboskattelovens § 66 A, stk. 4. Hvis boerne skiftes hver for sig, gælder de nye regler kun for det uskiftede bo, mens den sidstafdøde ægtefælles særbo beskattes efter de almindelige regler i dødsboskatteloven.

Hvis det uskiftede bo eller dødsboet efter den sidstafdøde ægtefælle er sluttet med boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dødsboskattelovens afsnit IV, jf. § 66 A, stk. 5.

4. Andre ændringer dødsboskattelovens afsnit VII, VIII og X

4.1. Efterbetaling § 87

§ 87 indeholder regler for fremsættelse af skattekrav over for boet m.v. i tilfælde, hvor afdøde har betalt for lidt i skat i indkomstårene forud for dødsåret. Herudover indeholder § 87 også en bestemmelse om, at opgjorte skattekrav, uanset hvilket indkomstår de vedrører, er omfattet af reglerne om proklama.

4.1.1. Selvangivelsesfrist m.v. § 87, stk. 2

4.1.1.1. Selvangivelsesfrist og opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen § 87, stk. 2, 2. pkt.

Efter de hidtil gældende regler i § 87, stk. 2, skal skattekrav mod afdøde for indkomstår forud for dødsåret normalt fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos aktiver og passiver på dødsdagen.

Efter ændringsloven er der fastsat en særlig frist for indgivelse af selvangivelse for året før dødsåret, hvis opgørelsen indgives inden udløbet af den almindelige selvangivelsesfrist i skattekontrollovens § 4. Selvangivelsesfristen fremrykkes herefter til tidspunktet for indsendelsen af opgørelsen. Hvis opgørelsen f.eks. indgives den 1. februar, fremrykkes selvangivelsesfristen, der normalt er den 1. maj (ved fortrykt selvangivelse), derfor til den 1. februar.

Hvis afdøde var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, jf. kildeskattelovens § 4, skal der indgives selvangivelse for begge ægtefæller, for at der kan udskrives årsopgørelse. Som følge heraf fremrykkes selvangivelsesfristen i disse tilfælde både for afdøde og for ægtefællen.

4.1.1.2. Selvangivelsesfrist og meddelelse om udlæg af et bo til en efterlevende ægtefælle § 87, stk. 2, 3. pkt.

I tilfælde, hvor et dødsbo udleveres til den efterlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22, foreligger der ikke en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Efter de hidtil gældende regler i dødsboskattelovens § 87, stk. 2, skal skattekrav mod afdøde for indkomstår forud for dødsåret i disse tilfælde derfor normalt fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en meddelelse fra skifteretten om, at boet er udleveret til ægtefællen.

Efter de nye regler er denne frist ændret, således at den løber fra det tidspunkt, hvor der er modtaget såvel selvangivelse for afdøde og en eventuel ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret som den nævnte meddelelse fra skifteretten. Den efterlevende ægtefælles selvangivelse har kun betydning for den nævnte frist, hvis ægtefællerne var samlevende ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, jf. kildeskattelovens § 4.

4.1.2. Proklamareglen og indregnede restskatter m.v. § 87, stk. 5

I dødsboskifteloven er fastsat regler om, at der i dødsboer skal udstedes proklama med den virkning, at krav mod afdøde, der ikke anmeldes rettidigt, prækluderes. Denne regel gælder generelt, såfremt der ikke i anden lovgivning er fastsat særlige regler om præklusion, herunder regler i skatte- og afgiftslovgivningen.

I dødsboskattelovens § 87 er der fastsat særlige regler for, hvornår skattekrav skal anmeldes for ikke at blive prækluderet.

Efter de hidtil gældende regler er alle skattekrav, der er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, omfattet af de almindelige regler i dødsboskifteloven om, at krav, der ikke anmeldes inden en nærmere angiven frist, prækluderes, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 5. Det gælder både for skattekrav vedrørende indkomstår forud for dødsåret samt for skattekrav, der vedrører dødsåret.

Skattekrav for indkomstår forud for dødsåret kan også omfatte restskatter m.v. for tidligere indkomstår, der er overført efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A til opkrævning sammen med dødsårets foreløbige indkomstskatter.

Sådanne overførte og indregnede restskatter m.v., der er opgjorte men ikke betalte på tidspunktet for proklamaets udstedelse, skal derfor også anmeldes efter proklamareglen for ikke at blive prækluderet.

Efter ændringsloven gælder proklamareglen ikke for restskatter m.v., der er overført efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, til opkrævning sammen med dødsårets foreløbige skatter. Det betyder, at de nævnte restskatter m.v., ikke skal fremsættes i dødsboet inden proklamafristens udløb for at undgå præklusion. Indregnede restskatter m.v., som ikke er betalt på dødstidspunktet, men som skal betales, skal dog anmeldes i dødsboet men ikke nødvendigvis indenfor proklamafristen.

Derimod vil andre opgjorte restskatter m.v. fortsat skulle anmeldes i boet indenfor proklamafristen.

4.2. Forfaldstidspunkt, forrentning og opkrævning af skat efter dødsboskatteloven § 89

Efter de hidtil gældende regler i § 89 finder skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter tilsvarende anvendelse på skatter efter dødsboskatteloven.

Efter ændringsloven gælder følgende undtagelser fra det tidligere udgangspunkt

Der er med ændringsloven fastsat særlige regler for, hvornår mellemperiode- og dødsboskat forfalder til betaling. Hermed bestemmes tillige, fra hvilket tidspunkt krav vedrørende disse skatter eventuelt skal forrentes.

Endvidere er det ved ændringsloven præciseret, at reglerne om procenttillæg til restskat og procentgodtgørelse til overskydende skat i kildeskattelovens §§ 61 og 62 ikke finder anvendelse i forbindelse med mellemperiode- eller bobeskatning i dødsboer. Efter ændringsloven er det tillige præciseret, at reglen om frivillig indbetaling af restskat efter kildeskattelovens § 59 ikke finder anvendelse på dødsboer i forbindelse med mellemperiode- eller bobeskatning.

De nye regler omfatter ikke alene mellemperiodeskat ved afsluttende skatteansættelse efter reglerne i dødsboskattelovens §§ 7-18, og dødsboskat, der er opgjort efter reglerne i §§ 19-33, men også beregnet skat i dødsboer efter dødsboskatteloven i andre situationer. Det drejer sig om skat f.eks. i begrænset skattepligtige dødsboer (kapitel 9 i dødsboskatteloven), ved skifte af en ægtefælles særbo (kapitel 11 i dødsboskatteloven), ved skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live (kapitel 12 i dødsboskatteloven) og i genoptagelsesboer (kapitel 14 i dødsboskatteloven).

Ud over mellemperiodeskat og dødsboskat omfatter de nye regler også skat af CFC-indkomst, der vedrører mellemperioden eller bobeskatningsperioden.

Efter de nye regler forfalder mellemperiodeskatten og dødsboskatten til betaling den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for skattekravet, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned. Dette gælder også en efterfølgende korrektion af skatteansættelsen, der resulterer i en skatteforhøjelse.

Skifteretten kan i medfør af dødsboskifteloven tillade, at opgørelse vedrørende afgrænsede dele af boet først foretages efter boets slutning. I sådanne tilfælde indsender boet en tillægsopgørelse og, hvis det skal betale dødsboskat, skal der selvangives herom, jf. dødsboskattelovens § 85. Selvangivelsen danner således basis for opgørelse og opkrævning af eventuel skyldig dødsboskat. I disse situationer forfalder skatten efter de nye regler til betaling den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for skattekravet, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned.

Hvis der er opkrævet for meget i skat, forrentes den overskydende skat fra den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for den for meget opkrævede skat, hvis tilbagebetaling ikke er sket inden dette tidspunkt. Forrentningen sker med den sats, der er fastsat i kildeskattelovens § 63. Herved følger rentesatsen automatisk kildeskattelovens rentesats ved eventuelle ændringer heraf.

Særligt om kildeskattelovens § 61 om procenttillæg til restskat og kildeskattelovens § 62 om procentgodtgørelse til overskydende skat

Efter den hidtil gældende affattelse af dødsboskattelovens § 89 fandt skattelovgivningens almindelige regler om bl.a. forrentning som nævnt ovenfor tilsvarende anvendelse på de skatter, der opkrævedes efter dødsboskatteloven.

Denne bestemmelse er tidligere blevet fortolket således, at reglerne i kildeskattelovens § 61 om procenttillæg til restskat og reglerne i kildeskattelovens § 62 om procentgodtgørelse af overskydende skat også fandt anvendelse i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven.

Efter fornyede overvejelser blev det fundet tvivlsomt, om der i dødsboskattelovens § 89 var fornøden hjemmel til at anvende disse procentregler i kildeskatteloven på mellemperiode- og dødsboskat. Skatteministeriet har offentliggjort en afgørelse herom i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998, nr. 30.

Som nævnt ovenfor fremgår det nu klart af dødsboskatteloven, at reglerne i kildeskattelovens § 61 og § 62 om henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse ikke finder anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat.

Denne fortolkning af reglerne i den hidtil gældende § 89 i dødsboskatteloven gælder ifølge ændringsloven tilbage til det tidspunkt, hvor dødsboskatteloven trådte i kraft. Den nævnte fortolkning af § 89 har virkning i forbindelse med dødsfald, der er indtrådt i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 31. december 1999, samt i forbindelse med skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 31. december 1999.

Den nye affattelse af § 89 har virkning for dødsfald og anmodning om skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, der finder sted den 1. januar 2000 eller senere, jf. nærmere nedenfor om ikrafftræden.

4.3. Afregning af mellemperiodeskat og dødsboskat § 92, stk. 4

§ 92, stk. 4, indeholder regler for den tidsmæssige afregning mellem stat og kommuner samt amtskommuner af mellemperiodeskat ved afsluttende skatteansættelse og af dødsboskat.

Efter ændringsloven er der sket en tilpasning af reglerne for den tidsmæssige afregning af mellemperiodeskat ved afsluttende skatteansættelse og dødsboskat til de regler, der gælder for afregning af de almindelige slutskattebeløb. Afregningen af de nævnte skatter foretages herefter 1. oktober, 1. november og 1. december i år 2 efter det år, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Efter de nye regler er der sket en tilsvarende ændring i det tidspunkt, hvor der sker afregning af beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført i tilgang eller afgang siden forrige afregning. Den 1. maj hvert år foretages der en opgørelse af kommunernes og amtskommunernes andele af de nævnte skattebeløb. De opgjorte beløb afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår. Opgørelsen pr. 1. maj vil også omfatte skat vedrørende skatteansættelser, der er foretaget så sent, at der ikke kan ske afregning af skatten til de almindelige afregningstidspunkter.

De ændrede afregningstidspunkter gælder også for afregningen af skat af CFC-indkomst i mellemperioden og bobeskatningsperioden gennem henvisningen til § 92, stk. 4, i §§ 17 og 33.

Afregningen af skat i tilfælde, hvor afdødes foreløbige skatter er endelige efter § 12 følger den årlige afregning gennem slutskattesystemet. Dette er præciseret i den nye affattelse af § 92, stk. 4.

4.4. Definitioner § 96

I § 96 er samlet en række definitioner på begreber, der anvendes generelt i dødsboskatteloven.

I § 96, stk. 2, defineres begrebet dødsåret som det indkomstår, med de af afdøde valgte begyndelses- og afslutningstidspunkter, hvori dødsfaldet er sket.

I tilfælde, hvor afdøde havde et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår, omfatter dødsåret en længere periode end indkomståret. Efter ændringsloven er det præciseret, at begrebet dødsåret i disse tilfælde omfatter perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

5. Konsekvensændringer i dødsboskatteloven som følge af ændringer i andre love

Ud over de ovenfor anførte ændringer i dødsboskatteloven, er der ved ændringsloven gennemført følgende konsekvensændringer i dødsboskatteloven

1) Konsekvensændringer i § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, som følge af den samtidig vedtagne ophævelse af § 7 O, stk. 2, i ligningsloven ved § 13 i lov nr. 166 af 24. marts 1999.

2) Konsekvensændringer i § 51, stk. 1, og § 65, stk. 1, som følge af den samtidig vedtagne ændring af aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, 1. pkt., ved § 1 i lov nr. 166 af 24. marts 1999.

3) Konsekvensrettelse i § 61 som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven, jf. lov nr. 440 af 10. juni 1997.

4) Konsekvensrettelse i § 27, stk. 3, som følge af ophævelsen af § 9, stk. 4, i ejendomsavancebeskatningloven, jf. § 2 i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

KILDESKATTELOVEN

6. Udbytteskat og dødsboer kildeskattelovens § 67, stk. 2

I de hidtil gældende regler i kildeskattelovens § 67, stk. 2, er bestemt, hvorledes udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er indeholdt i udbytte, som er erhvervet af dødsboer, der er omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og som ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, eventuelt skal modregnes i dødsboskatten m.v.

Efter ændringsloven fremgår disse regler nu direkte af dødsboskattelovens § 32, hvorfor der ikke er behov for at opretholde reglerne i kildeskatteloven. § 67, stk. 2, i kildeskatteloven er derfor ophævet.

KONKURSSKATTELOVEN

7. Ændringer i fradrag i konkursindkomst konkursskattelovens § 13 E, stk. 5

Efter konkursskattelovens § 13 E, stk. 5, om skatteberegning for insolvente dødsboer foretages der et fradrag i konkursindkomsten, før skatten beregnes. Fradraget udgør efter de hidtil gældende regler 45.000 kr.

Ved skatteberegningen for andre konkursboer udgør fradraget derimod 100.000 kr.

Efter ændringsloven rettes der op på denne forskel, således at der i alle konkursboer indrømmes et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr., inden skatten af konkursindkomsten beregnes.

SKATTEKONTROLLOVEN

8. Oplysninger om afdødes økonomiske forhold skattekontrollovens § 6 C, stk. 1

I tilfælde, hvor den skattepligtige er afgået ved døden, er oplysningerne om afdødes økonomiske forhold overgået fra afdøde til skifteretten, dødsboet, arvingerne eller en efterlevende ægtefælle.

Efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, skal skifteretten, bobestyreren, privatskiftende arvinger eller en efterlevende ægtefælle efter anmodning give skattemyndighederne oplysninger, der har betydning for afgørelsen af, om afdøde har været skatteansat korrekt, dvs. for indkomstår, hvor der allerede er foretaget en skatteansættelse.

Der er imidlertid behov for, at skattemyndighederne også kan indhente oplysninger om afdødes økonomiske forhold for indkomstår, hvor der endnu ikke er foretaget en skatteansættelse. Det kan være indkomståret før dødsfaldet i tilfælde, hvor dødsfaldet ligger først på året, eller tiden fra indkomstårets begyndelse frem til dødstidspunktet.

Efter ændringsloven er § 6 C, stk. 1, omformuleret, således at der er hjemmel til at indhente de nødvendige oplysninger om afdøde frem til dødsfaldet.

IKRAFTTRÆDEN

De nye regler træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog nærmere nedenfor

1) Nedennævnte regler har virkning fra og med den 1. januar 1997

a) Reglerne i dødsboskattelovens § 4, stk. 6 og 7, der indeholder en præcisering af, hvorledes dødsboskattelovens regler skal anvendes, dels når et uskiftet bo og et særbo skiftes ved den sidstafdøde ægtefælles død, dels i tilfælde hvor to ægtefæller dør samtidig.

b) Den ændrede affattelse af underskudsreglen i dødsboskattelovens § 59, stk. 5, og af reglen om overførsel af negativ skat af aktieindkomst i lovens § 64, stk. 2.

c) Ændringen i konkursskattelovens § 13 E, stk. 5, hvorefter fradraget i konkursindkomst udgør 100.000 kr.

2) Som nævnt ovenfor under punkt 4.2. fortolkes de hidtil gældende regler i dødsboskattelovens § 89 således, at reglerne i kildeskattelovens §§ 61 og 62 om henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse ikke finder anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat.

Denne fortolkning af reglerne i dødsboskattelovens § 89 har virkning i forbindelse med dødsfald, der er indtrådt i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 31. december 1999, samt i forbindelse med skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 31. december 1999.

3) Nedennævnte regler har virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere

a) Ændringen af dødsboskattelovens § 6, stk. 4, om anvendelse af beløbsgrænser, når der er to boer, der skiftes hver for sig.

b) Reglerne i dødsboskattelovens § 6, stk. 5, hvorefter dødsboskat ikke indgår ved opgørelsen af nettoformuen ved afgørelsen af, om et dødsbo skal beskattes.

c) Ændringen af dødsboskattelovens § 12, stk. 1, således at overførte restancer fra tidligere år også anses for endelige.

d) Ændringerne af dødsboskattelovens § 14, stk. 2, og § 30, stk. 3, om mellemperiodefradrag ved bagudforskudt indkomstår.

e) Ændringerne af dødsboskattelovens § 15 m.fl., der indeholder visse præciseringer og justeringer i forbindelse med opgørelsen af mellemperiodeskatten og modregning af foreløbige indkomstskattebeløb m.v.

f) Ændringerne af dødsboskattelovens § 16 om modregning af udbytteskat i mellemperiodeskat.

g) Ændringen af dødsboskattelovens § 17, hvorefter reglerne om afregning af provenuet af dødsboskat og mellemperiodeskat mellem stat og kommuner m.v. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med afregning af skat af CFC-indkomst i mellemperioden.

h) Ændringerne af dødsboskattelovens § 30 m.fl., der indeholder visse præciseringer og justeringer i forbindelse med opgørelsen af dødsboskatten og modregning af foreløbige indkomstskattebeløb m.v.

i) Ændringerne af dødsboskattelovens § 32 om modregning af udbytteskat i dødsboskat.

j) Reglen i dødsboskattelovens § 57, stk. 3, 2. pkt., om selvangivelsesfrist for visse begrænset skattepligtige dødsboer.

k) Ændringen af dødsboskattelovens § 59 om ændring af successionstidspunktet for en virksomhed, der tilhørte afdøde.

l) Ændringerne af dødsboskattelovens § 60 om opgørelse og beskatning af indkomst fra virksomhed i dødsåret efter reglerne om uskiftet bo m.v.

m) Reglerne i dødsboskattelovens § 66 A m.fl. om beskatningen af visse dødsboer, hvor ægtefællerne er afgået ved døden i samme år.

n) Ændringerne af dødsboskattelovens § 87, stk. 2, om selvangivelsesfrist m.v. for indkomståret forud for dødsåret.

o) Ændringen af dødsboskattelovens § 87, stk. 5, hvorefter restskatter m.v., der er overført til opkrævning sammen med årets forskudsskatter, ikke er omfattet af proklamareglen.

p) Ændringerne af reglerne i dødsboskattelovens § 89 om forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter.

q) Ophævelsen af kildeskattelovens § 67, stk. 2, om modregning af udbytteskat i dødsboskat.

r) Ændringen af skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, om oplysningspligten.

4) Ændringerne af reglerne i dødsboskattelovens § 92, stk. 4, af det tidspunkt, som staten skal afregne mellemperiodeskat og dødsboskat til kommunerne på, har virkning for afregning af mellemperiodeskat og dødsboskat for mellemperioder og boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i kalenderåret 1998 eller senere, samt for afregning af dødsboskat ved skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte er indgivet i kalenderåret 1998 eller senere.

Skatteministeriet, den 7. juli 1999

Peter Loft

/H. K. Andersen

Cirkulære om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven ved lov nr. 166 af 24. marts 1999

Indholdsfortegnelse

side

1. Indledning 4

DØDSBOSKATTELOVEN

2. Ændringer vedrørende dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter dødsboskattelovens afsnit II

2.1. Generelle ændringer 4

2.1.1. Oversigt over hvilke dødsboer, der er selvstændige

skattesubjekter § 2, stk. 1 4

2.1.2. Anvendelsesområdet for de generelle dødsboskatteregler § 3 4

2.1.3. Afgrænsning af dødsboets indkomst m.v. § 4 4

2.1.3.1. Skifte af uskiftet bo og af den efterlevende ægtefælles

særeje § 4, stk. 6 4

2.1.3.2. Den skattemæssige behandling af dødsboer efter ægtefæller,

der afgår ved døden samtidig § 4, stk. 7 5

2.1.4. Præcisering af de tidsmæssige rammer for et dødsbos

selvstændige skattepligt § 5, stk. 5 5

2.1.5. Præciseringer m.v. af reglerne for, hvornår et dødsbo

skal beskattes § 6, stk. 3 og 4 5

2.1.5.1. Anvendelse af beløbsgrænserne for skattefritagelse,

når boopgørelsen følges af en tillægsopgørelse § 6, stk. 3 5

2.1.5.2. Anvendelse af beløbsgrænserne for skattefritagelse,

når afdøde var gift og havde en blandet formueordning § 6, stk. 4 5

2.1.5.3. Beregnet dødsboskat og beløbsgrænserne

for skattefritagelse § 6, stk. 5 5

2.2. Ændringer vedrørende dødsboer, der er fritaget for beskatning 6

2.2.1. Forskudsskattens endelighed indregnede restancer

m.v. § 12, stk. 1 6

2.2.2. Mellemperiodefradrag og forskudt indkomstår § 14, stk. 2 6

2.2.3. Opgørelse af mellemperiodeskat m.v. samt modregning

af foreløbig betalte skatter § 15 6

2.2.4. Modregning af indeholdt udbytteskat i aktieindkomst i

mellemperiodeskatten § 16, stk. 2 og 3 7

2.2.5. CFC-indkomst afregning af skatten § 17 7

2.3. Ændringer vedrørende dødsboer, der ikke er fritaget

for beskatning 7

2.3.1. Fradrag i dødsboskat ved forskudt indkomstår § 30, stk. 3 7

2.3.2. Opgørelse af dødsboskat m.v. samt modregning af foreløbig

betalte skatter § 30 8

2.3.3. Modregning af indeholdt udbytteskat i aktieindkomst i

dødsboskatten § 32, stk. 2 og 3 8

2.4. Ændringer vedrørende begrænset skattepligtige dødsboer 9

2.4.1. Selvangivelsesfrist § 57, stk. 3 9

3. Ændringer vedrørende uskiftet bo m.v. dødsboskattelovens afsnit III

3.1. Successionsreglerne § 59, stk. 4 og 5 9

3.1.1. Succession i en erhvervsvirksomhed § 59, stk. 4 9

3.1.2. Overførsel af afdødes underskud i dødsåret § 59, stk. 5 9

3.2. Opgørelse af indkomst vedrørende erhvervsvirksomhed