Vejledning om efterlønsbevis

Vejledning om efterlønsbevis

(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Indledning

Denne vejledning hører til bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1999 om efterlønsbevis for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

Direktoratet har i bekendtgørelse om fleksibel efterløn fastsat nærmere regler om efterlønsbevis til medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Til kapitel 1

Til § 1

Reglerne gælder for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999. Det gælder også, selv om medlemmet først ansøger om et efterlønsbevis efter den 1. juli 1999.

Til kapitel 2

Til §§ 2-4

Betingelser for at få et efterlønsbevis og bevisets udstedelse

Et medlem skal selv ansøge om at få et efterlønsbevis. Efterlønsbeviset har tidligst virkning fra tidspunktet for a-kassens modtagelse af ansøgningen (bevistidspunktet). Opfylder et medlem først betingelserne for at få beviset på et senere tidspunkt, er dette bevistidspunktet.

Ved udstedelsen af et efterlønsbevis skal der ikke ske indplacering af medlemmet. Alle øvrige betingelser for efterløn, herunder medlemskab i en dansk a-kasse, skal være opfyldt. Det er ikke en betingelse, at medlemmet har bopæl i Danmark. Medlemmet skal dog ved senere overgang til efterløn have taget bopæl i Danmark.

For at få udstedt et bevis skal medlemmet dokumentere over for a-kassen, at betingelserne for ret til efterløn er opfyldt.

A-kassen skal sikre sig, at medlemmet på bevistidspunktet i øvrigt opfylder alle betingelserne for at få efterlønsbevis, og at der foreligger dokumentation for forsikringskategori, medlemsanciennitet, betaling af kontingent samt at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet efter lovens § 53 eller har dagpengeret efter lovens § 55.

Et medlem, der ønsker at medregne beskæftigelses- eller forsikringsperioder fra udlandet til at opfylde betingelserne for efterløn med arbejde fra udlandet, skal opfylde de særlige regler om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

A-kassen skal videre sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering på bevistidspunktet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmets manglende rådighed skyldes, at medlemmet f.eks. holder fri for egen regning eller holder ferie, vil det dog ikke udelukke, at beviset kan udstedes med bevistidspunkt fra den pågældende dag.

Der henvises blandt andet til vejledning af 25. marts 1996 om dokumentation for a-kassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv., særligt pkt. XIV, Efterløn.

Efterlønsbeviset skal være i overensstemmelse med Bilag 1 eller 2 til bekendtgørelsen.

A-kassen træffer som 1. instans afgørelse om retten til et efterlønsbevis. A-kassens behandling af sagen om udstedelse af efterlønsbeviset sker på grundlag af medlemmets egne og a-kassens oplysninger. En afgørelse om afslag på udstedelse af et bevis kan påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og videre til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Hvilke rettigheder giver beviset

Beviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Beviset giver også adgang til senere at få efterløn med mindst det tidligere beregningsgrundlag eller satsen på bevistidspunktet.

Hvis et medlem fra bevistidspunktet - dog tidligst fra den 1. juli 1999 - arbejder i mindst 2 år, og dokumenterer, at pågældende i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får pågældende mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som kan udbetales ved det fyldte 67. år. De nærmere regler er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

En efterlønsmodtager, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har dog også mulighed for i efterlønsperioden - uden et efterlønsbevis - at opfylde 2 års reglen til optjening af den skattefri præmie. Det forudsætter, at medlemmet i efterlønsperioden har valgt at arbejde efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Overgangsydelse og forlængede dagpenge

Medlemmer, der i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop ved det 60. år, herunder et medlem, der har modtaget overgangsydelse eller dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, kan få et bevis. Hvis medlemmet går på efterløn fra overgangsydelse eller fra dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, har medlemmet ikke brug for et bevis. Hvis et medlem, som kommer fra overgangsydelse eller dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, ikke går på efterløn ved det fyldte 60. år, skal medlemmet ved den senere overgang til efterløn have optjent et nyt beskæftigelseskrav for at kunne gå på efterløn.

Et medlem på overgangsydelse har mulighed for i perioden med overgangsydelse at optjene timer til at opfylde et nyt beskæftigelseskrav. I denne særlige situation kan medlemmet ved det fyldte 60. år vælge at lade sig registrere i a-kassen som en person, der har forladt overgangsydelsen med status som fuldgyldigt dagpengeberettiget medlem.

Medlemmet kan herefter vælge at gå tilbage til arbejdsmarkedet - eventuelt med et efterlønsbevis - eller overgå til efterløn straks. Hvis medlemmet går på efterløn straks, anses pågældende ikke for at overgå fra overgangsydelse, men fra status som dagpengeberettiget medlem.

Særlige forhold, som ikke hindrer udstedelsen af efterlønsbevis

Et medlem, der på bevistidspunktet er i beskæftigelse som lønmodtager eller udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis, selv om medlemmet som følge heraf ikke kan anses for at være dagpengeberettiget.

Et medlem, der udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed er, uanset om pågældende efter de gældende regler ikke kan modtage dagpenge under ledighed, ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis.

Et medlem, der modtager social pension, eller hvor der for medlemmet er rejst sag om social pension, og som vil være dagpengeberettiget under ledighed, vil ligeledes kunne opnå beviset. Ved overgangen til efterløn skal medlemmet dog være berettiget til efterløn i forhold til reglerne om efterløn og social pension.

Beregningsgrundlaget

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ved senere overgang til efterløn kan få en sats på baggrund af det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på bevistidspunktet. Beviset sikrer således, at medlemmet ikke får en ringere sats, hvis medlemmet i den mellemliggende periode får en lønnedgang.

Ved den senere overgang til efterløn er udgangspunktet, at der skal ske beregning af medlemmets efterløn på overgangstidspunktet. Men har medlemmet allerede et efterlønsbevis med ret til dagpengenes maksimum, er en ny beregning ikke nødvendig.

Opgørelsen af beregningsgrundlaget og fastsættelsen af en dagpengesats for medlemmet sker på baggrund af de gældende regler for beregning af dagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 51, stk. 1, 2, 4 eller 5.

Hvis opgørelsen sker efter lovens § 51, stk. 1, anvendes Bilag 1. Hvis et medlem har ret til at modtage dagpenge med mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige eller som dimittend, anvendes Bilag 2. Det gælder også medlemmer, der får udstedt et efterlønsbevis efter at have modtaget overgangsydelse.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal a-kassen opgøre medlemmets hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste på bevistidspunktet og skrive dette beløb i efterlønsbeviset.

For et medlem, der tidligere har fået opgjort et beregningsgrundlag, skal betingelserne for at få foretaget en ny beregning være opfyldt på bevistidspunktet. For et medlem, der ikke opfylder betingelserne for at få foretaget en ny dagpengeberegning, skal a-kassen anvende det senest forudgående beregningsgrundlag med tillæg af alle senere satsreguleringer.

Hvis et medlem opfylder betingelserne, kan pågældende, i stedet for et egentligt beregningsgrundlag, vælge den særlige mindstesats for lønmodtagere eller selvstændige efter lovens § 51, stk. 4 eller 5. A-kassen skal i så fald i efterlønsbeviset (Bilag 2) oplyse størrelsen af den aktuelle mindstesats på bevistidspunktet. Det samme gør sig gældende for et medlem, der har ret til dagpenge for nyuddannede efter lovens § 51, stk. 2.

Et medlem, der på bevistidspunktet kun vil have ret til at få udbetalt efterløn efter satsen for deltidsforsikrede, jf. lovens § 75 e, skal have oplyst denne, lavere sats i beviset. Det gælder, uanset om medlemmet forventer ved sin senere overgang til efterløn at kunne opfylde betingelserne for at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede.

Et fuldtidsforsikret medlem, der på bevistidspunktet alene vil være berettiget til at få udbetalt efterløn efter satsen for deltidsforsikrede, skal have oplyst denne efterlønssats i beviset. Medlemmets beregningsgrundlag som fuldtidsforsikret skal dog fortsat skrives i beviset.

Et medlem, der på bevistidspunktet har ret til efterløn med en sats som fuldtidsforsikret, skal også ved overgangen til efterløn kunne opfylde betingelserne for at få efterløn som fuldtidsforsikret for at få denne sats.

A-kassen skal anvende den gældende sats på Trin 1 eller Trin 2, som medlemmet ville have ret til ved overgang til efterløn på bevistidspunktet. I beviset skal a-kassen angive efterlønsbeløbet på årsbasis. Beløbet på årsbasis svarer til

Dagpengesatsen x 5 dage x 52 uger

Der er alene tale om et beløb på årsbasis, og det er ikke et udtryk for, at medlemmet altid har ret til at modtage det fulde årlige beløb ved overgangen til efterløn. Medlemmet kan f.eks. have skiftet forsikringsstatus fra deltid til fuldtidsforsikret eller har først på det tidspunkt, hvor overgangen til efterløn finder sted, fået ret til satsen for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 75 d.

Det forhold, at medlemmet på bevistidspunktet har fået opgjort et beregningsgrundlag, har ingen indflydelse på, om medlemmet senere ved den faktiske overgang har ret til at få foretaget en beregning. Der henvises til de gældende regler for beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og for kombinationsforsikrede.

Særligt vedrørende selvstændige erhvervsdrivendes beregningsgrundlag

Det kan for en selvstændig erhvervsdrivende betyde store udgifter til attestation fra en revisor, at der skal opgøres en sats, som medlemmet måske aldrig vil få brug for. I sådanne tilfælde kan a-kassen undlade at påføre efterlønsbeviset beregningsgrundlaget eller satsen.

Det forudsættes, at medlemmet, inden beviset udstedes, skriftligt over for a-kassen har tilkendegivet, at medlemmet giver afkald på sin ret. Medlemmet skal samtidig skriftligt erklære, at medlemmet er klar over konsekvenserne heraf. Det vil sige, at det vil være beregningsgrundlaget på overgangstidspunktet, der kommer til at gælde, og at dette kan være lavere end beregningsgrundlaget på bevistidspunktet.

Det skal ligeledes klart fremgå, at et afkald på at få en mulig mindstesats for selvstændige på efterlønsbeviset kan få den konsekvens, at betingelserne for at få efterløn med mindstesatsen på overgangstidspunktet ikke længere er opfyldt, og at et individuelt beregningsgrundlag kan give en lavere sats end på beregningstidspunktet.

A-kassen skal opbevare medlemmets erklæring indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.

Til kapitel 3

Ikrafttrædelse mv.

Denne vejledning træder i kraft den 1. juli 1999 og afløser direktoratets vejledning nr. 241 af 22. december 1998.

Det er ikke længere en betingelse, at medlemmet på bevistidspunktet har bopæl i Danmark. Denne regel har virkning tilbage fra den 1. januar 1999. Det indebærer, at a-kassen skal vejlede medlemmer med bopæl i udlandet om muligheden for at få et efterlønsbevis.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. juni 1999

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Thomas Christiansen