Vejledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/anbringelsessteder

Bilag 1

Forslag til standarddisposition til overenskomst om undervisning i anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud

ANBRINGELSESSTEDET

- navn, adresse, tlf.,

- leder

- ejerforhold

- evt. bestyrelsesformand

- generel overenskomst vedr. socialdelen

FORMÅL

- den samlede pædagogiske indsats

hvilken målgruppe stedet henvender sig til

UNDERVISNINGSPLANEN

- læseplaner

- fagdelt/ikke fagdelt undervisning

- timefordelingsplan

- uge/semester/årsplanlægning

- undervisningens koordinering med øvrige pædagogisk indsats

UNDERVISNINGSPERSONALET

- ledelse af undervisningen

- lærere

- andre medarbejdere

BUDGET

- lønudgifter til leder, lærere, medarbejdere i øvrigt

- lokaleudgifter

- undervisningsmaterialer

- ekskursioner, lejrskoler, befordring etc.

- andre undervisningsrelaterede udgifter

BETALINGS- OG REGNSKABSFORHOLD

- terminer for udbetaling

- forholdsregler ved ændringer i elevgrundlaget

- takster

- regnskabsaflæggelse og revision

TILSYN

- tilsynsførende myndighed

- den tilsynsførende

- tilsynets tilrettelæggelse

- rapportering

OVERENSKOMSTEN

- varighed

- opsigelse

- løbende korektion

OPLYSNINGER OM ANDRE RELEVANTE FORHOLD

- pædagogisk-psykologisk rådgivning

- prøver

- henvisning til kommunal/amtskommunal specialundervisning i særlige tilfælde

- samarbejdet mellem kommunen/amtskommunen og anbringelsesstedet om undervisningsfaciliteter, materialer, efteruddannelse, etc.

OVERENSKOMSTENS PARTER

- overenskomsten indgået mellem

- ratificeret af

- underskrifter

Vejledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/anbringelsessteder

Indledning

Denne vejledning omhandler indgåelse af overenskomster mellem de offentlige skolemyndigheder og døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud for børn, der efter den sociale servicelov er henvist til pågældende foranstaltninger.

Vejledningen belyser nogle væsentlige forhold af betydning for samarbejdet mellem skolemyndighederne og de omhandlede anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud, men da der er tale om yderst forskelligartede foranstaltninger, kan vejledningen ikke være udtømmende.

Det er dog Undervisningsministeriets og Socialministeriets opfattelse, at tvivlsspørgsmål i al almindelighed vil kunne løses i et konstruktivt samarbejde mellem de forskellige implicerede offentlige parter samt mellem disse og de pågældende foranstaltninger.

Formålet med de nye bestemmelser er at sikre, at også børn, der undervises i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, får en undervisning, der opfylder kravene i henhold til folkeskoleloven.

Vejledningen vedrører indgåelsen af overenskomsterne, idet der tillige er indsat et afsnit om prøveaflæggelse for elever, der får specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Vejledningen er udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med Socialministeriet.

Lovgrundlaget

Indtil 1989 var undervisningen af elever, der af de sociale myndigheder blev anbragt på institutioner med egen undervisning (skole-, behandlings- og ungdomshjem), ikke omfattet af folkeskolelovens bestemmelser, men blev alene reguleret som et led i disse døgninstitutioners samlede virksomhed efter den sociale lovgivning.

I 1989 blev der i folkeskoleloven indsat en bestemmelse, der gav mulighed for, at elever, der var anbragt på en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven ikke behøvede at følge undervisningen i folkeskolen, hvis undervisningen stod mål med, hvad der almindeligvis krævedes i folkeskolen.

Bestemmelsen omfattede alene døgninstitutioner, der blev oprettet og drevet efter den tidligere sociale bistandslovs § 96. Derimod var de mange forskellige opholdssteder og dagbehandlingstilbud, der er skudt op i de seneste par årtier med grundlag i den tidligere bistandslovs § 66, ikke omfattet af bestemmelsen.

Den 26. juni 1998 vedtog Folketinget lov nr. 412 om ændring af lov om folkeskolen (Specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. ) Lovændringen indebærer, at skolemyndighederne får mulighed for at henvise børn til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Der henvises navnlig til § 20, stk. 3 og § 22, stk. 5-7 i bekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998 af lov om folkeskolen. Bestemmelserne træder i kraft den 1. august 1998.

Der er i bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni 1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand indsat nærmere bestemmelser vedr. specialundervisning i de nævnte foranstaltninger. Der henvises navnlig til bekendtgørelsens § 3, stk. 11, § 9, stk. 3, § 16 og § 18, og til forklaringerne til disse bestemmelser i vejledning nr. 82 af 10. juni 1999 om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Henvisning forudsætter, at der er indgået en overenskomst om undervisningen mellem skolemyndighederne og den pågældende foranstaltning. Overenskomsten er udtryk for, at den pågældende institution godkendes som egnet til at varetage specialundervisning.

Henvisning af børn til undervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Henvisning af børn til et dagbehandlingstilbud eller anbringelse i et anbringelsessted sker på grundlag af en beslutning truffet af de kommunale sociale myndigheder.

Denne beslutning vedrører ikke undervisningen af det pågældende barn.

Hvor og hvordan undervisningen skal varetages, afgøres af de stedlige skolemyndigheder i lighed med, hvad der gælder for alle andre børn og unge, som bor eller opholder sig i kommunen/amtskommunen, jf. § 3, stk. 9-11 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni 1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand og det tilhørende afsnit i vejledningen om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det fremgår heraf, at børn i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder kan henvises til undervisning i den stedlige skole, til specialundervisning i en af kommunens skoler eller efter kommunalbestyrelsens beslutning til specialundervisning i dagbehandlingtilbudet eller anbringelsesstedet. Henvisning af et barn til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted forudsætter, at der er indgået en overenskomst om undervisningen mellem foranstaltningen og de stedlige kommunale/amtskommunale skolemyndigheder, jf. dog afsnittet nedenfor om amtskommunale institutioner, der er beliggende i det pågældende amt.

Foranstaltninger der er omfattet af overenskomstkrav.

Følgende foranstaltningsformer kan varetage specialundervisning på grundlag af en overenskomst

Socialpædagogiske opholdssteder, godkendt efter servicelovens § 49, stk. 2.

Døgninstitutioner, oprettet og drevet efter servicelovens § 51.

Dagbehandlingstilbud. Oprettelse og drift af disse tilbud er ikke omfattet af servicelovens bestemmelser. Henvisning til disse kan imidlertid ske efter servicelovens regler om iværksættelse af foranstaltninger, jf. servicelovens § 40, stk. 2, nr. 1 eller nr. 3.

Børn der på baggrund af de nævnte bestemmelser er henvist til dagophold i anbringelsessteder kan modtage deres undervisning der.

Det er en betingelse for at indgå en undervisningsoverenskomst, at anbringelsen/henvisningen af børnene er sket efter servicelovens regler.

Foranstaltninger, der ikke er omfattet af overenskomstkrav.

Uden for kravet om indgåelse af undervisningsoverenskomster af den nævnte karakter falder

Friskoler og private grundskoler, samt kost- eller efterskoler, (der er godkendt som opholdssteder efter servicelovens § 49, stk. 2), idet disse skoler primært er oprettet med henblik på undervisning. Undervisningen er derfor allerede undergivet offentligt tilsyn.

Amtskommunale institutioner, der er beliggende i eget amt. I disse tilfælde må amtskommunen fastsætte en ordning for undervisningen og for visitation og tilsyn m.v.

Hvilken kommune/amtskommune?

Overenskomsten skal indgås enten med den kommune eller det amt, hvor foranstaltningen er beliggende.

Ud fra den almindelige kompetencefordeling mellem amt og kommune er udgangspunktet, at amtet har ansvaret for at indgå overenskomst, hvis undervisningen i foranstaltningen retter sig imod elever, der har behov for vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, mens overenskomsten indgås af kommunen, hvis det drejer sig om foranstaltninger med specialundervisning efter § 20, stk. 1. Det kan imidlertid i mange tilfælde være usikkert, hvorvidt amt eller kommune bør være overenskomstpartner, idet der i samme foranstaltning kan være anbragt både børn, der har behov for undervisning efter § 20, stk. 2, og børn, der skal undervises efter § 20, stk. 1. Endvidere bør man være opmærksom på, at det ofte vil være lettere for beliggenhedskommunen end for amtet at et samarbejde mellem undervisningen i de stedlige folkeskoler og undervisningen i opholdssteder og dagbehandlingstilbud.

På denne baggrund anbefales det, at de implicerede kommuner og amter drøfter fleksible løsninger, herunder i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt at lade kommunen være overenskomstpartner for så vidt angår undervisning i opholdssteder og dagbehandlingstilbud uanset spørgsmålet om elevklientellets sammensætning og betalingsforpligtelsen. Derimod bør overenskomsterne indgås af amtet for så vidt angår døgninstitutioner.

Det påhviler altid beliggenhedskommunen at påse, at spørgsmålet om indgåelse af overenskomst tages op, hvis der i kommunen undervises børn i anbringelsessteder eller dagbehandlingstilbud.

For så vidt angår de få amtskommunale døgninstitutioner, der er beliggende uden for det pågældende amt, skal der indgås en undervisningsoverenskomst mellem beliggenhedskommunen/amtet og vedkommende institution/amtet, der driver institutionen. Om særlige forhold vedr. sådanne overenskomster henvises til de efterfølgende afsnit.

Hvis barnet er anbragt i en foranstaltning i en anden kommune end den anbringende forudsættes det, at der etableres et samarbejde mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne i den anbringende kommune og skolemyndighederne i beliggenhedskommunen. Udgifterne til undervisningen vil endvidere endeligt påhvile den anbringende kommune efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 308 af 22. april 1994. Hvis børnene overvejende kommer fra en bestemt kommune, kan det eventuelt være hensigtsmæssigt at forelægge overenskomsten for den pågældende anbringende kommune, inden beliggenhedskommunen/amtet og institutionen underskriver overenskomsten.

Det bemærkes, at det er amtskommunen, der i medfør af servicelovens § 49, stk. 2, træffer beslutning om godkendelse af sociale opholdssteder, og som i medfør af servicelovens § 51 indgår aftaler vedrørende oprettelse og drift af selvejende døgninstitutioner. Når amtskommunen skal tage stilling til at godkende et opholdssted, må beslutningen herom koordineres med indgåelsen af en eventuel undervisningsoverenskomst, hvor kommunen ofte er overenskomstpart, jf. ovenfor. Hvis der er knyttet undervisning til foranstaltningen, kan amtskommunens godkendelse af opholdsstedet gøres betinget af, at der tillige indgås en undervisningsoverenskomst.

Kommunerne bør orientere de pågældende amter om de indgåede overenskomster, ligesom amterne tilsvarende bør orientere de kommuner, hvor foranstaltningerne er beliggende.

Indholdet af overenskomsterne

Undervisningsoverenskomsten skal overordnet sikre

- at eleverne får en undervisning, der opfylder kravene i henhold til folkeskoleloven,

- at undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med pågældende elevers særlige behov,

- at undervisningen er koordineret og afstemt med foranstaltningernes socialpædagogiske indsats,

- at der er taget stilling til skole - hjem samarbejdets muligheder,

- at foranstaltningen tilføres de fornødne ressourcer til at udføre den aftalte undervisning,

- at tilsynet og samarbejdet mellem anbringelsesstedet og skolemyndighederne og de sociale myndigheder er beskrevet.

Det må fremgå af overenskomsten, hvilke grundlæggende pædagogiske principper og metoder foranstaltningen anvender, og hvilke elever denne pædagogik særligt retter sig imod. Da der er tale om en specialforanstaltning, skal stedets pædagogik ikke nødvendigvis rette sig mod alle elevgrupper på folkeskolens forskellige alderstrin.

Det er en forudsætning for at indgå en overenskomst, at der foreligger en undervisningsplan (læseplan og timeplan), som opfylder kravene i henhold til lovgivningen, herunder specialundervisningsbekendtgørelsens bestemmelser. Planen indgår som et bilag til overenskomsten.

Ved udarbejdelsen af undervisningsplanen må man være opmærksom på, at undervisningen er en integreret del af foranstaltningens samlede pædagogiske behandlingsindsats. Undervisningsoverenskomsten må derfor udarbejdes under hensyn til dette og til vedtægten for stedet.

Begrundelsen for at udarbejde en særlig plan for undervisningen er således ikke at adskille undervisningen fra den socialpædagogiske indsats, men alene at sikre, at eleverne får mulighed for at tilegne sig de i folkeskoleloven anførte grundlæggende kundskaber og færdigheder.

Såvel undervisningen som den socialpædagogiske indsats vil kunne medvirke til denne sikring, og afgrænsningen mellem de to aktivitetsformer er således primært administrativt begrundet.

Det ugentlige timetal til undervisning skal svare til, hvad der gælder på tilsvarende alderstrin i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 16, stk. 1. Det bemærkes her, at undervisningens indhold og tilrettelæggelse skal være afpasset elevernes muligheder og særlige behov.

Bestemmelserne om det maksimale daglige undervisningstimetal, jf. § 16, stk. 4, i folkeskoleloven, kan om nødvendigt fraviges. Den daglige undervisning må i øvrigt tilrettelægges således, at der sker en optimal koordinering i forhold til stedets samlede indsats.

Aftaleperioden

Aftaleperioden fastsættes af overenskomstparterne.

Det anbefales at lade overenskomsten gælde indtil videre, dog således at overenskomsten tages op med henblik på revision for det kommende skoleår.

Det må fastsættes, at enhver af de kontraherende parter kan opsige overrenskomsten med et passende varsel. Opsiges overenskomsten bortfalder stedets ret til at varetage undervisningsopgaver.

Overenskomsten bør altid i tilfælde af misligholdelse kunne opsiges med f.eks. 3 måneders varsel. De anbringende kommuner skal da omgående orienteres herom.

Budget for udgifterne til undervisningen

Udgifterne i forbindelse med undervisningen i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder afholdes af den stedlige kommune/amtskommune.

Den samlede udgift vil i vid udstrækning være bestemt af antallet af elever og graden af deres funktionsproblemer, det ugentlige og årlige timetal, lærer/elev-ratioen samt undervisningspersonalets lønmæssige klassificering. Der kan ikke - bortset fra undervisningstimetallet - afstikkes faste normer for disse faktorer, men ressourceniveauet skal være på højde med, hvad der gælder ved tilsvarende specialundervisning i det stedlige kommunale eller amtskommunale skolevæsen. Udgifterne til undervisning i amtskommunale døgninstitutioner må dog ikke fastlægges til et niveau, der overstiger niveauet for tilsvarende undervisningstilbud i den amtskommune, der har oprettet døgninstitutionen, jf. bestemmelsen i specialundervisningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Budgettet for undervisningsdelen skal således indeholde følgende

Lønudgifter til leder, lærere og medarbejdere i øvrigt.

2. Eventuelle administrative udgifter, der ligger ud over lønnen til lederen.

3. Lokaleudgifter.

4. Udgifter til undervisningsmaterialer.

5. Ekskursioner og lejrskoler.

6. Anden undervisningsrelateret indsats.

7. Eventuelle befordringsudgifter.

Budgetlægningen for det kommende skoleår bør følge den øvrige kommunale/amtskommunale budgetlægning.

Ved amtskommunale døgninstitutioner, der er beliggende uden for amtet, skal beliggenhedskommunen have undervisningsbudgettet forelagt til godkendelse, jf. også den ovenfor nævnte bestemmelse i bekendtgørelsens § 18, stk. 2. Det kan i overenskomsten bestemmes, at forhold vedr. den daglige budgetadministration f.eks. lønudbetaling administreres af driftsherren.

Løbende ændringer i budgettet og overenskomsten

Det anbefales at indsætte bestemmelser i overenskomsten, hvorefter der løbende kan foretages ændringer i budgettet og i særlige tilfælde også i overenskomsten, hvis dette er nødvendigt som følge af afgørende ændringer i forudsætningerne.

Foranstaltningen har pligt til at orientere kommunen/amtet om evt. ændringer i forudsætningerne for budgettet f.eks. tilgang og afgang af elever. Tilsvarende må skolemyndighederne meddele anbringelsesstedet eller dagbehandlingstilbudet forhold i det kommunale/amtskommunale skolevæsen, som kan give anledning til nødvendige ændringer i budget og overenskomst.

I begge tilfælde må det være aftalt, hvilke konsekvenser evt. ændringer vil få, herunder om der skal ske justeringer af det aftalte budget.

Som udgangspunkt anbefales, at det fastsættes, at betalingsforpligtelsen ophører ved udgangen af den måned, hvor barnet forlader foranstaltningen. Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes en opsigelsesfrist på op til 3 måneder.

Hvilken kommune/amtskommune afholder undervisningsudgifterne?

Alle udgifterne til den enkelte elevs undervisning afholdes af beliggenhedskommunen/amtet. Hvis eleverne er anbragt af andre kommuner/amter, kan alle udgifterne til undervisningen og de til undervisningen knyttede udgifter som f.eks. til pædagogisk- psykologisk rådgivning, talepædagogisk bistand og prøveafholdelse kræves refunderet af den kommune, i hvilken eleven indgår i bloktilskuddet, jf. afsnittet vedr. specialundervisningsbekendtgørelsens § 17 i vejledningen om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte og reglerne om, hvilken kommune og hvilken amtskommune udgiften til folkeskolen endeligt påhviler, jf. for tiden Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 308 af 22. april 1994.

Hvis der i en foranstaltning, som kommunen har indgået overenskomst med, er etableret undervisning efter folkeskolens § 20, stk. 2, påhviler undervisningsudgiften beliggenhedsamtet. Det er en forudsætning, at udgiften på forhånd er aftalt med amtet. Beliggenhedsamtet kan eventuelt kræve udgiften refunderet af den amtskommune, hvor eleven indgår i bloktilskuddet, jf. ovenfor.

Hvis der omvendt i en foranstaltning, som amtet har indgået aftale med, er etableret specialundervisning efter § 20, stk. 1, for nogle af eleverne, afholdes udgiften af beliggenhedskommunen. Kommunen skal tilsvarende på forhånd have godkendt denne udgift. Kommunen kan kræve udgifterne refunderet hos den kommune, hvor eleven indgår i bloktilskuddet, jf. ovenfor.

Kommunens/amtets tilsyn med undervisningen og samarbejdet med det stedlige skolevæsen

Det er formålet med tilsynet at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det skal af overenskomsten fremgå, hvorledes beliggenhedskommunen/amtet udøver sin tilsynsforpligtelse, og hvilke personer der varetager tilsynsopgaven. Der skal herved bl.a. sikres skoleforvaltningen adgang til at aflægge foranstaltningen besøg med henblik på at overvære undervisning.

Tilsynet med stedets undervisning bør indgå som et led i et samarbejde mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og kommunens/amtets skolevæsen.

Alle muligheder for samordning af den konkrete indsats bør udnyttes. Det gælder f.eks. undervisning i valgfag, elevudveksling, faglokaler, andre særlige undervisningsfaciliteter, skolekonsulenter, lokal kursusvirksomhed og efteruddannelse, udvalgsarbejde og møder. Lederen af den nærmeste folkeskole kan her være en vigtig kontaktperson.

Også ved amtskommunale døgninstitutioner, der er beliggende uden for amtet, er det vigtigt, at der etableres et samarbejde med de lokale skoler i beliggenhedskommunen. Hvis der udøves et tilsyn med undervisning fra driftsherrens side, kan der indgåes et samarbejde vedr. tilsynet, som nærmere beskrives i overenskomsten.

Det er lederen af anbringelsesstedet, der over for kommunen/amtet har ansvaret for undervisningen.

Finder kommunen/amtet, at forholdene omkring undervisningen er uforsvarlige, påhviler det vedkommende kommune/amt uanset spørgsmålet om opsigelsesvarsel straks at sørge for, at eleverne overføres til undervisning andetsteds.

Undervisningspersonalet

Specialundervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder retter sig mod elever med betydelige sociale og emotionelle funktionsproblemer. Samtidig er der tale om børn og unge, hvis fremtid i høj grad afhænger af, om de tilegner sig fornødne kundskaber og relevante færdigheder. Dette stiller store krav til undervisningspersonalet og en formel læreruddannelse, er ikke i sig selv tilstrækkelig forudsætning for at varetage opgaverne.

Personlig evne til indlevelse og forståelse af den enkelte elevs behov kombineret med vilje og evne til at støtte elevens sociale og faglige udvikling er afgørende reelle kvalifikationer.

Mange lærere har gennem deres grunduddannelse og via efteruddannelse eller praktisk arbejde tilegnet sig disse kvalifikationer, og da de samtidig er fortrolige med folkeskolens faglige indhold, bør undervisningen som hovedregel varetages af lærere.

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 3, er der dog åbnet mulighed for, at også personale uden læreruddannelse kan varetage undervisningen, såfremt de besidder de fornødne reelle pædagogiske og faglige forudsætninger.

De personer, der varetager undervisning, vil ofte også have opgaver vedr. foranstaltningens øvrige aktiviteter.

Der kan etableres ordninger, hvorefter visse fag ved aftaler om kombinationsbeskæftigelse læses af lærere ved kommunens skolevæsen.

Overenskomsten skal indeholde en oversigt over undervisningspersonalets kvalifikationer evt. i form af et bilag.

Pædagogisk-psykologisk rådgivning

Den pædagogisk-psykologiske betjening af undervisningsdelen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder varetages af den stedlige pædagogiske-psykologiske rådgivning evt. efter aftale med amtskommunen, hvis det drejer sig om en amtskommunal institution. Amtskommunen kan dog i sidstnævnte tilfælde beslutte selv at varetage den pædagogisk-psykologiske betjening.

Det må fremgå af overenskomsten, hvilken rådgivning der varetager arbejdet. Hvis den pædagogisk-psykologiske rådgivning skal varetage opgaver, der går ud over bestemmelserne i specialundervisningsbekendtgørelsens § 3 og § 6, må disse opgaver beskrives i overenskomsten.

Den anbringende kommune bør med forældrenes samtykke sørge for at de nødvendige oplysninger vedrørende handleplan og tidligere undervisning er til rådighed for den pædagogisk psykologiske rådgivning i beliggenhedskommunen/amtskommunen.

Ligeledes må den anbringende kommune holde sig orienteret om elevens fortsatte skolegang.

Folkeskolens afsluttende prøver

Indgåelse af en overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted indebærer ikke, at der dermed tildeles foranstaltningen ret til at afholde folkeskolens afgangsprøver. Der vil heller ikke for fremtiden kunne gives sådanne godkendelser.

Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune har imidlertid pligt til at sørge for prøveafholdelse for børn og unge under 18 år, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver, men som ikke har fulgt undervisningen ved en skole med prøveret, og derfor ikke kan indstille sig til prøven ved en sådan skole, jf. folkeskolelovens § 14.

Kommunalbestyrelsen kan delegere beføjelsen vedr. prøveafholdelsen til lederen af en af kommunens skoler.

Kommunalbestyrelsen og den pågældende skoleleder kan beslutte at henlægge afholdelsen af afgangsprøver til lokaler i foranstaltningen. Skolelederen kan tillige beslutte at lade lærere fra institutionen gennemføre prøverne, hvis det skønnes, at disse har de fornødne forudsætninger. Ved prøverne medvirker censorer, der udpeges af den prøveansvarlige skoleleder, jf. § 24 i bekendtgørelse nr. 639 af 21. juli 1995 om folkeskolens afsluttende prøver m.v. og om karaktergivning i folkeskolen. Det vil være hensigtsmæssigt, at der medvirker samme censor ved de mundtlige prøver i foranstaltningen som i den stedlige folkeskole. Tilsynshavende ved en skriftlig prøve skal komme fra denne skole.

Anmeldelse af elever til prøver foretages gennem den prøveansvarlige skoleleder, der ligeledes får tilsendt opgaverne.

Der bør inden prøveafholdelsen være etableret en nær kontakt mellem de pågældende folkeskolelærere og foranstaltningen. Man må endvidere på forhånd drøfte tekstopgivelser og praktiske forhold omkring prøveafholdelsen.

Der kan ske fravigelser fra prøvekrav i medfør af bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver.

Ikrafttræden

Lovændringen, og den heraf følgende ændring i byrdefordelingen i relation til statens tilskud til amter og kommuner, har virkning fra 1. august 1998. Det forudsættes at amter og kommuner allerede har indgået aftaler af foreløbig karakter på grundlag af de nye lovbestemmelser vedr. specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Aftalerne må om nødvendigt tages op til revision på grundlag af anvisningerne i nærværende vejledning, således at der snarest foreligger endelige overenskomster.

Evaluering af nyordningen

Undervisningsministeren har overfor Folketinget tilkendegivet, at der i forbindelse med lovens implementering vil blive gennemført en undersøgelse, der omfatter interview med de forskellige parter og som følger brugen og administrationen af loven, samt effekten hos de implicerede børn. Hensigten med undersøgelsen er, at man i løbet af en to-årig periode får grundlag for at vurdere om den nye lovgivning har haft den virkning og nået de mål, som var tilsigtet.

Undersøgelsen vil blive gennemført af en uafhængig konsulentvirksomhed.

Den endelige evalueringsrapport vil blive afgivet til Folketingets Uddannelsesudvalg.

Af hensyn til Undervisningsministeriets informationer til kommuner og amter om undervisningsmulighederne på anbringelsessteder/dagbehandlingstilbud anmoder Undervisningsministeriet om at få tilsendt kopi af alle indgåede overenskomst.

Kopien sendes til Uddannelsesstyrelsen, Kontor for børn, unge og voksne med særlige behov, H. C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V.

Undervisningsministeriet, den 10. juni 1999

Ivan Sørensen

/Jørgen Hansen