Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Indledning

Undervisningsministeriet har som følge af nye bestemmelser i lov nr. 412 af 26. juni 1998 om ændring af lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998, ændret reglerne for folkeskolens specialundervisning. De nye regler er indeholdt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni 1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.

Med vedtagelsen af lov nr. 412 af 26. juni 1998 om ændring af lov om folkeskolen er der tilvejebragt en hjemmel til, at specialundervisning i medfør af folkeskolelovens § 20, stk. 1 og 2, kan indrettes i dagbehandlingstilbud samt i anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt efter bestemmelserne i lov om social service, således at specialundervisningen skal følge folkeskolelovgivningens bestemmelser herom. Anbringelsessteder omfatter opholdssteder efter § 49 i lov om social service og døgninstitutioner efter § 51 i lov om social service. Lov nr. 412 af 26. juni 1998 om ændring af lov om folkeskolen indebærer, at skolemyndighederne får hjemmel til under visse betingelser at henvise børn og unge fra børnehaveklasseniveauet til og med 10. klassetrin til specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Anbringelsessteder omfatter opholdssteder, jf. § 49 i lov om social service og døgninstitutioner, jf. § 51 i samme lov. Bekendtgørelsen er herudover en uændret videreførelse af bekendtgørelse af 16. juli 1990, idet der er indsat nye bestemmelser i § 2, nr. 6, § 3, stk. 10 og § 9, stk. 3, og foretaget ændringer af enkelte bestemmelser.

Initiativer til at begrænse omfanget af specialundervisningen

Det er ved udformningen af bestemmelserne forudsat, at iværksættelse af specialundervisning kun finder sted i situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe skolevanskeligheder inden for rammerne af den almindelige undervisning, og at skolerne i videst muligt omfang søger at forebygge, at elever får skoleproblemer. Folkeskolens almindelige undervisning må derfor tilrettelægges således inden for de givne ressourcer, at også svagere og anderledes fungerende elever får optimale udviklingsmuligheder.

Der kan peges på følgende muligheder for konkrete initiativer med henblik på at forebygge skolevanskeligheder hos elever

1) Der vil kunne indføres danskaktiviteter og aktiviteter vedrørende matematik i børnehaveklasser, herunder i forbindelse med skolestarten, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 25, stk. 3.

På de ældste klassetrin er der mulighed for at opstille helt eller delvis prøveløse undervisningstilbud. Der kan tilbydes undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen, og der kan etableres brobygningsforløb mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, således, at forskellige dele af bl.a. godkendte ungdomsuddannelser og dele af 10. klasse indgår i forløbet. Der henvises til lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb og til temahæfte nr. 13 fra 1995 om »Særligt tilrettelagte undervisningsforløb for 8. - 10. klasse«.

2) Ved etableringen af midlertidig støtte i medfør af bestemmelsen i folkeskolelovens § 5, stk. 6 og 7, om supplerende undervisning vil man i mange tilfælde kunne forhindre, at lettere faglige problemer hos elever udvikler sig til egentlige indlæringsvanskeligheder, der nødvendiggør iværksættelse af specialundervisning.

Bestemmelsen tager sigte på elever, der har vanskeligheder ved at følge med i klassens almindelige undervisning - navnlig i dansk - fordi de behøver lidt mere tid end andre elever til at tilegne sig de fornødne færdigheder m.v. Nogle af disse elevers vanskeligheder kan afhjælpes ved, at forældrene hjemme støtter skolens undervisning. For andre elever er dette ikke tilfældet, og her kan der være behov for et tilbud fra skolens side om nogle ekstra timer i en kortvarig periode.

Herudover påhviler det som hidtil skolen at etablere supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt., fordi de

a) har været uden undervisning i længere tid på grund af sygdom, ophold i udlandet el. lign. eller

b) er overflyttet fra en skole, hvor undervisningen i faget med hensyn til indhold og metoder adskiller sig fra undervisningen på den nye skole.

Desuden kan man om nødvendigt iværksætte supplerende undervisning i 1. klasse for elever, der påbegynder deres skolegang i denne klasse, uden at have fulgt en undervisning, som skolen har iværksat i børnehaveklassen i forbindelse med skolestarten, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt..

Muligheden for at iværksætte supplerende undervisning må ikke føre til, at der lægges mindre vægt på differentieringen af undervisningen i klassen under hensyn til elevernes forskellige indlæringsforudsætninger.

Beslutning om at tilbyde supplerende undervisning til en elev træffes af skolens leder efter indhentet samtykke fra forældrene og i samråd med klassens lærere. Hvis der ved skolen er oprettet et specialcenter, jf. vejledningens afsnit vedrørende bekendtgørelsens § 3, stk. 9, kan det være hensigtsmæssigt at drøfte tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning her.

Bestemmelserne om supplerende undervisning omfatter også tosprogede elever. Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning af oktober 1998 om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever.

3) For de elever, som ikke i tilstrækkelig grad kan støttes inden for rammerne af den almindelige undervisning, herunder ved supplerende undervisning, må der ske henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Der er i bekendtgørelsen lagt vægt på, at specialundervisningen må være af meget forskellig karakter og omfang. Som det fremgår af vejledningens afsnit vedrørende bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er den specialpædagogiske bistand endvidere en del af folkeskolens samlede indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

De enkelte bestemmelser

Om forståelsen af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen skal i det følgende anføres

ad § 1, stk. 1

Bekendtgørelsen omfatter børn i børnehaveklasser og elever i 1.- 10. klasse. Dette beror på, at det af folkeskolelovens § 11 fremgår, at aktiviteterne i børnehaveklasser omfatter undervisning, samt at der ved samordning af undervisningen i børnehaveklasse, 1. eventuelt 2. klasse i medfør af folkeskolelovens § 25, stk. 3, kan være behov for også at koordinere den specialpædagogiske indsats i børnehaveklassen og i 1. og 2. klasse med hensyn til de fag, som er omfattet af samordningen.

ad § 2

For at skabe grundlag for den fornødne helhed i skolens indsats over for elever med særlige behov er det præciseret, at specialpædagogisk bistand omfatter alle sådanne foranstaltninger, som må anses for hensigtsmæssige og nødvendige for elevernes undervisning.

Fysioterapi og ergoterapi (nr. 2), tekniske hjælpemidler (nr. 4), personlig assistance (nr. 5) etc. kan således i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Med særligt tilrettelagte aktiviteter (nr. 6) tænkes der på aktiviteter i tilknytning til undervisningen, som udgør en integreret del af det samlede tilbud. Sådanne aktiviteter er navnlig oprettet i heldagsskoler, heldagsklasser og observationsskoler.

Hvis personlig assistance udgør en elevs eneste særlige behov, kan folkeskolelovens § 20, stk. 2, ikke bringes i anvendelse.

De nævnte foranstaltninger hører endvidere alene under de sociale myndigheders ansvar i tilfælde, hvor de iværksættes som en mere generel bistand. Med hensyn til nødvendige tekniske hjælpemidler er det en forudsætning for, at udgiften afholdes som en undervisningsudgift, at de primært anskaffes af hensyn til undervisningen af eleven.

ad § 3, stk. 1

Det påhviler enhver lærer at tilrettelægge og gennemføre sin undervisning på en så differentieret måde, at den i størst muligt omfang modsvarer de forskelle i indlæringsforudsætninger, som klassens elever har. Der henvises til folkeskolelovens § 18.

Særlig støtte bør derfor tilrettelægges med udgangspunkt i den almindelige undervisning, og således at den mindst indgribende foranstaltning altid søges etableret før en mere indgribende.

Hvor en lærer oplever, at vedkommendes egne muligheder for undervisningsdifferentiering er opbrugte, bør der kunne tilbydes rådgivning og vejledning med henblik på en eventuel yderligere differentiering. Denne vejledning kan gives af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller andre med særlig viden eller erfaring i individualiseret undervisning.

Nogle elever vil ikke i tilstrækkeligt omfang kunne støttes ved hjælp af optimal undervisningsdifferentiering inden for det fastlagte ugentlige timetal, idet deres problem er, at de behøver længere tid til at tilegne sig stoffet. For disse elever bør den særlige støtte gives i form af supplerende undervisning i faget ved den lærer, som har klassen i det pågældende fag, jf. pkt. 2 i indledningen.

I tilfælde, hvor der skal etableres ekstra undervisning, må man overveje, om denne undervisning skal gennemføres på grundlag af bestemmelserne i folkeskolelovens § 5, stk. 6 og 7, eller som supplerende specialundervisning, jf. bekendtgørelsens § 7, nr. 1a og § 16, stk. 2. Kun i sidstnævnte tilfælde skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering. Afgørelsen afhænger af sagens karakter, herunder forældrenes ønsker, samt om der er tale om en elev, der har fået ekstra undervisning allerede i en tidligere periode.

Andre elever har indlæringsvanskeligheder, der nødvendiggør en særlig tilrettelæggelse af undervisningen. Dette medfører, at undervisningen og den specialpædagogiske bistand må varetages af lærere og andre, der har særlige forudsætninger med hensyn til den pågældende elevs eller elevgruppes problemer. Denne specialundervisning kan gives som erstatning for eller som supplement til den almindelige undervisning.

Folkeskolens indsats for at sikre elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, spænder således fra ekstraordinær undervisningsdifferentiering til specialundervisning erstattende den almindelige undervisning i et eller flere, måske alle fag. Både af ressourcemæssige og af pædagogiske grunde er det vigtigt, at vurderingen af de forskellige behov samt overvejelserne om, hvilken støtte der i de enkelte tilfælde skal iværksættes, foregår samlet. Hvis der på skolen er oprettet et specialcenter, jf. vejledningens afsnit ad § 3, stk. 9, kan det anbefales at lade disse overvejelser foregå her.

ad § 3, stk. 4

Ifølge folkeskolelovens § 12, stk. 2, forudsætter iværksættelse af specialundervisning pædagogisk-psykologisk rådgivning. Om undtagelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning ved iværksættelse af specialundervisning af foreløbig karakter henvises til det ad § 4 anførte. Baggrunden for kravet om pædagogisk-psykologisk rådgivning er, at de implicerede læreres vurdering af elevernes behov for særlig støtte skal efterprøves af sagkyndige. Endvidere skabes der ved en pædagogisk-psykologisk rådgivning størst mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, bliver relevant i forhold til elevens problemer.

Hvis klasselæreren eller andre af elevens lærere vurderer, at en elevs undervisningsbehov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstillingen bør indeholde en grundig beskrivelse af den uoverensstemmelse, der er opstået mellem elevens forudsætninger og mulighederne for at tilrettelægge en relevant undervisning inden for klassens almindelige rammer. Det må herunder præciseres, hvilke former for undervisningsdifferentiering, der har været forsøgt, og hvilke særlige årsager, der kan være til, at elevens problemer ikke er blevet afhjulpet på tilstrækkelig vis.

Indstillingen afgives af klasselæreren og udarbejdes af den eller de lærere m.fl., som har taget initiativ til, at elevens situation analyseres og vurderes med henblik på eventuel iværksættelse af særlig støtte. Af hensyn til en grundig, helhedspræget beskrivelse bør også andre relevante lærere og/eller andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven samt eleven og dennes forældre inddrages i drøftelserne forud for udarbejdelsen af indstillingen.

Hvis der ved skolen er etableret et specialcenter, kan disse drøftelser finde sted her.

Hvis forældrene ved drøftelserne med klasselæreren ikke kan tilslutte sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, må læreren endnu en gang overveje, om man skal søge andre løsningsmuligheder på skolevanskelighederne inden for rammerne af den almindelige undervisning. Fastholder klasselæreren sin indstilling, må sagen forelægges for skolens leder, der afgør, om det må anses for absolut påkrævet, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på en belysning af elevens eventuelle behov for specialundervisning.

ad § 3, stk. 5-7

Den pædagogisk-psykologiske rådgivning, som er en funktionsbetegnelse og ikke en organisationsform, omfatter i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning: En pædagogisk-psykologisk vurdering af elevens skoleproblemer, et forslag til hvorledes disse problemer kan tænkes afhjulpet samt eventuelt udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk rapport.

Den pædagogiske-psykologiske vurdering

Den pædagogiske-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens faglige, personlige eller sociale problemer med henblik på at yde skolen samt eleven og dennes forældre rådgivning om relevante muligheder for at afhjælpe elevens problemer. I mange tilfælde kan vurderingen gennemføres som en analyse af elevens situation på grundlag af foreliggende oplysninger, eventuelt suppleret med samtaler med elevens lærere eller andre nøglepersoner.

I andre tilfælde er en mere grundig og dybtgående undersøgelse af elevens individuelle funktionsvanskeligheder påkrævet, hvilket forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen. Hvor omfattende undersøgelsen skal være, afhænger af elevens situation, men ofte kan det være nødvendigt at foretage en række pædagogiske eller psykologiske prøver. I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra sagkyndige uden for den pædagogisk-psykologiske rådgivning.

Forældre skal altid inddrages centralt i forløbet, dels fordi de som oftest kan bidrage med nødvendige oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens muligheder for at hjælpe eleven.

Forslaget

Den pædagogisk-psykologiske rådgivning må orientere eleven og dennes forældre om de lokale muligheder for at yde eleven støtte og give disse råd om de løsninger, der må anses for mest hensigtsmæssige. Ved udarbejdelsen af forslaget skal der lægges afgørende vægt på forældrenes ønsker. Pædagogisk-psykologisk rådgivning kan eventuelt anvende den fremgangsmåde, at man foreslår forældrene at medunderskrive forslaget.

Hvis forældrene ikke ønsker specialundervisning iværksat eller ikke kan tilslutte sig det konkrete forslag, skal dette oplyses i forbindelse med forelæggelsen af forslaget for skolens leder, der træffer afgørelsen i sagen på grundlag af bestemmelserne i § 3, stk. 8.

Forslaget skal indeholde en stillingtagen til formen, omfanget og arten af specialundervisningen, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt undervisningen skal gives som specialundervisning i medfør af folkeskolelovens § 20, stk. 1, eller i medfør af § 20, stk. 2.

I nogle tilfælde vil konklusionen af den pædagogisk-psykologiske vurdering - under hensyn til forældrenes og elevens ønsker eller af andre grunde - gå ud på, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand. I så fald bør den pædagogisk-psykologisk rådgivning orientere skolelederen herom og eventuelt, efter samråd med denne, drøfte elevens situation med dennes lærere og herunder foreslå mulige foranstaltninger inden for rammerne af den almindelige undervisning for at afhjælpe elevens problemer.

Rapporten

Hvis særlige forhold taler herfor, kan pædagogisk-psykologisk rådgivning udarbejde en rapport angående undersøgelsen. Dette gælder fx tilfælde, hvor en elevs særlige behov er vidtgående eller komplicerede, og hvor de beslutninger, der lægges op til, er af mere indgribende karakter. Rapporten beskriver således grundlaget for et forslag eller en indstilling om at etablere en nærmere angiven form for specialundervisning. Der bør endvidere altid udarbejdes en rapport, hvis forældrene ønsker det.

Den pædagogisk-psykologisk rådgivning skal gøre forældrene bekendt med indholdet af rapporten, jf. § 3 stk. 12. Endvidere skal forældrene orienteres om, at de har ret til at få en kopi af rapporten, jf. forvaltningsloven.

Den pædagogisk-psykologiske rapport fremsendes til skolens leder til orientering. Klasselæreren og andre, der har medvirket ved indstillingen til den pædagogisk-psykologiske vurdering, bør orienteres om indholdet. I den forbindelse kan andre lærere, der underviser eleven, eller andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven efter behov gøre sig bekendt med rapportens indhold.

Rapporten må behandles som fortroligt materiale.

Det anbefales, at rapporten, efter at skolen er orienteret, tilbagesendes til pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Oplysninger fra rapporten kan kun videregives af den pædagogisk-psykologisk rådgivning til andre selvstændige forvaltningsmyndigheder, fx børnepsykiatriske afdelinger i tilfælde, hvor betingelserne i forvaltningslovens § 28 er opfyldt, dvs. at forældrenes samtykke som hovedregel skal foreligge.

ad § 3, stk. 9

Grundlaget for beslutningen

Skolelederens beslutning træffes på grundlag af forslaget fra den pædagogisk-psykologiske rådgivning. Skolelederen er imidlertid ikke bundet af forslaget om, hvorledes de beskrevne vanskeligheder bør afhjælpes, men må dog lægge det oplyste om karakteren af elevens skolevanskeligheder til grund.

I tilfælde, hvor skolen har etableret et specialcenter, indgår drøftelser her ligeledes i grundlaget for skolelederens beslutning.

ad § 3, stk. 10

Kommunalbestyrelsen kan bemyndige lederne af de implicerede skoler til at træffe afgørelsen om skoleplacering på en anden skole i kommunen.

Forældrenes ønske om skoleplacering - herunder med hensyn til om specialundervisningen skal gives på distriktsskolen eller på en anden skole - skal følges, når bortses fra følgende tilfælde

1) den af forældrene ønskede placering indebærer, at elevens behov for specialundervisning efter en sagkyndig vurdering ikke kan tilgodeses,

2) der kan ikke skaffes plads i det tilbud, som forældrene ønsker,

3) udgifterne til den ordning, som forældrene ønsker, i væsentligt omfang overstiger udgifterne til den ordning, som de kommunale skolemyndigheder anviser.

ad § 3, stk. 11

Efter forslag fra den pædagogisk-psykologisk rådgivning kan kommunalbestyrelsen beslutte at henvise en elev til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, jf. § 7, nr. 4. Det er en forudsætning, at eleven af de sociale myndigheder er henvist til dagbehandlingstilbudet eller anbragt i anbringelsesstedet.

Hvis den pædagogisk-psykologisk rådgivning vurderer, at eleven har behov for vidtgående hensyntagen eller støtte, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om indstilling til amtsrådet om vidtgående specialundervisning til eleven i dagbehandlingstilbudet eller anbringelsesstedet.

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der træffer afgørelser om undervisningen af elever, der har ophold i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud.

Der er følgende muligheder vedr. undervisningen af børn, der har ophold på de nævnte institutioner

1) Børnene har ikke vanskeligheder, der indebærer behov for specialundervisning, idet de er anbragt på institutionen på grund af hjemlige sociale forhold. Disse børn skal anbringes i en lokal folkeskole, medmindre de modtager undervisning på anden måde, jf. folkeskolens § 33, stk. 2-4.

2) Børnene har vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. Hvis børnene ikke kan få opfyldt deres specialundervisningsbehov i forbindelse med undervisningen i almindelige klasser på distriktsskolen, kan de på grundlag af den almindelige fremgangsmåde henvises til undervisning i en specialklasserække på en anden kommunal folkeskole eller på en amtskommunal folkeskole.

3) Børnene har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise i deres anbringelsessted på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede behandlingstilbud i anbringelsesstedet/institutionen. Der vil også kunne henvises til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud. En beslutning om at etablere specialundervisning for elever inden for rammerne af dagbehandlingstilbudet/opholdsstedet forudsætter, at den almindelige fremgangsmåde for henvisning til specialundervisning er fulgt. Bestemmelserne om samråd med forældrene i medfør af stk. 3 og 8 gælder således også med hensyn til børn, der har ophold på de nævnte institutioner. Der bortses dog herved fra tvangsanbringelsessituationer. Hvis der er givet en plejetilladelse til opholdsstedet, henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens § 54, stk. 2.

Beliggenhedskommunen (beliggenhedsamtet) kan kræve refusion fra den anbringende kommune (amt) af alle udgifter til undervisning af en elev, hvis eleven indgår i folketallet i den anbringende kommune (amt) ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Der henvises til § 1, stk. 2, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 308 af 22. april 1994 om, hvilken kommune og amtskommune udgiften til folkeskolens undervisning endeligt påhviler.

Refusionsadgangen, jf. afsnittet ad § 17, indebærer, at beliggenhedskommunen (skolekommunen) må indhente forhåndstilsagn fra den anbringende kommune (betalingskommunen), hvis det drejer sig om dispositioner, der går ud over forpligtelser i henhold til lovgivningen. Dette vil i nogle tilfælde være aktuelt, hvis det drejer sig om særlige special-pædagogiske foranstaltninger fx etablering af et 11. skoleår, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 2.

Ved sine beslutninger vedrørende specialundervisning af børn anbragt i døgninstitutioner må beliggenhedskommunen desuden være opmærksom på bestemmelsen i bekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Der vil herudover ofte være behov for at etablere et pædagogisk samarbejde mellem skolemyndighederne i beliggenhedskommunen, herunder pædagogisk-psykologisk rådgivning, og skolemyndighederne i den anbringende kommune bl.a. af hensyn til muligheden for, at eleven vender tilbage til skolen i hjemstedskommunen. Der kan også være behov for at indhente oplysninger fra den anbringende kommune om elevens tidligere skolegang mv., jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.

Rammerne for beslutninger om specialundervisning

Beslutningerne om specialundervisning må træffes inden for de givne rammer for undervisningen samt den fastsatte bevilling for specialundervisning.

Med hensyn til bevillingen til specialundervisning kan der eksistere forskellige modeller, herunder

1) Central bevilling til specialundervisningen

Kommunalbestyrelsen afsætter en bevilling til specialundervisning på alle skolerne i kommunen. Det kan overlades den pædagogisk-psykologiske rådgivning at administrere bevillingen. Denne ordning indebærer, at der ved et forslag fra pædagogisk-psykologisk rådgivning til skolelederen om et bestemt antal specialundervisningstimer til en elev er sikkerhed for, at der findes ressourcer til at gennemføre forslaget.

2) Ordninger med decentral bevilling

Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af elevtallet m.v. tildele de enkelte skoler en bevilling til specialundervisningen. Bevillingen kan også fastsættes på grundlag af det eventuelt forskelligartede behov for timer til specialundervisning, som de enkelte skoler erfaringsmæssigt har.

Bevillingen administreres af skolens leder efter principper, som skolebestyrelsen eventuelt har fastsat vedrørende skolens specialundervisning.

Ressourcerne til specialundervisning kan også indgå i en samlet økonomisk ramme til skolen, således at det tilkommer skolebestyrelsen at afsætte ressourcerne til specialundervisningsområdet, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2. Skolebestyrelsen må være opmærksom på, at disse ressourcer skal være tilstrækkelige til at sikre, at der kan etableres specialundervisning i det nødvendige omfang gennem hele skoleåret. De konkrete afgørelser træffes af skolens leder inden for rammerne af de afsatte ressourcer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper.

I løbet af skoleåret kan der opstå et behov for specialundervisningstimer, der går ud over, hvad de enkelte skoler på forhånd kunne forudse. Dette kan fx ske, når der i skoleårets løb på en skole optages tilflyttede elever med behov for et stort antal specialundervisningstimer. Da det også i denne situation skal sikres, at elever med dokumenteret behov for specialundervisning i alle tilfælde får deres behov opfyldt i fornødent omfang, kan det anbefales, at kommunen ved de decentrale ordninger afsætter en særlig bevilling til at imødegå sådanne ekstraordinære situationer.

De under 1 og 2 nævnte bevillinger kan efter lokal beslutning eventuelt være omfattet af en fælles bevilling for specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning.

Det anbefales, at denne bevilling alene vedrører specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning.

Specialcentret

Ved et specialcenter forstås et udvalg på skolen, der bistår skolens leder med hensyn til konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning og anden særlig støtte.

Specialcentret kan ud over skolens leder bestå af en medarbejder fra pædagogisk-psykologisk rådgivning samt repræsentanter for lærerne fra den almindelige undervisning og fra specialundervisningen.

Ved oprettelse af det nævnte specialcenter får skolens leder mulighed for at drøfte de indstillede elevers vanskeligheder og særlige behov i et forum, hvor den fornødne undervisningsmæssige og pædagogisk-psykologiske ekspertise er til stede.

Centret behandler løbende henvendelser fra lærere og andre om elever, der har - eller er i risiko for at udvikle - skolevanskeligheder og drøfter elevens problemer med de pågældende lærere og med forældrene. Hvis der er behov herfor, kan andre sagkyndige deltage i drøftelserne, fx repræsentanter fra den sociale sektor. Centret vurderer, om elevens vanskeligheder bør søges løst forebyggende på grundlag af råd om ændret tilrettelæggelse af undervisningen, ved tilbud om supplerende undervisning eller ved indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på eventuel iværksættelse af særlig specialpædagogisk bistand.

ad § 4

Bestemmelsen om iværksættelse af specialundervisning af foreløbig karakter vedrører tilfælde, hvor der midlertidigt iværksættes specialundervisning uden forudgående pædagogisk-psykologisk vurdering. Noget sådant kan ske i situationer, hvor en elevs adfærd akut har antaget en sådan karakter, at en øjeblikkelig indsats fra skolens side er nødvendig både af hensyn til eleven selv og af hensyn til resten af klassen. Der kan herved være tale om midlertidigt at give eleven specialundervisning uden for klassen. Afgørelsen om iværksættelse af specialundervisning i de omhandlede situationer kan således uden videre træffes af skolens leder efter henvendelse fra den pågældende lærer. Forældrene skal underrettes om sagen. Hvis den iværksatte specialundervisning skønnes at ville strække sig ud over 3 uger (15 skoledage), skal den almindelige procedure i forbindelse med etablering af specialundervisning, jf. bestemmelserne i § 3 snarest muligt iværksættes.

Hvis en elevs adfærd gentagne gange nødvendiggør en øjeblikkelig henvisning til specialundervisning af foreløbig karakter, må etablering af andre former for specialundervisning overvejes.

Specialundervisning efter § 4 kan ikke anvendes som en disciplinær sanktion. Det må således være en forudsætning for at etablere specialundervisning, at der er grund til at antage, at elevens adfærd kan påvirkes i positiv retning gennem en specialpædagogisk indsats.

ad § 5, stk. 1

Afgørelsen af, om en elev skal have specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 20, stk. 2, (vidtgående specialundervisning) beror på et skøn i hvert enkelt tilfælde på grundlag af handicappets sværhedsgrad og en vurdering af, om eleven har behov for specialundervisning m.v. af et sådant indhold eller omfang, at denne ikke kan ydes ved kommunens egne foranstaltninger. I skønnet kan indgå en vurdering af størrelsen af udgifterne ved den nødvendige specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Medfører specialundervisningen m.v. omkostninger, som væsentligt overstiger, hvad der er almindeligt for specialklasseundervisningen i kommunerne, skal amtskommunen i medfør af § 20, stk. 2, sørge for undervisningen. I forbindelse med indstilling til amtskommunen kan en eventuel rapport medsendes.

Kan amtsrådet i henhold til ovennævnte retningslinier ikke tiltræde, at eleven har behov for vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, medfører dette, at kommunen må sørge for specialundervisning af eleven i medfør af folkeskolelovens § 20, stk. 1. Kommunen har imidlertid mulighed for at indbringe sagen for ministeriet, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 5.

ad § 5, stk. 3

På grundlag af forsøgsbestemmelsen i folkeskolens § 55 vil Undervisningsministeriet kunne godkende aftaler, hvorefter beslutningskompetence vedr. den vidtgående specialundervisning helt eller delvis overlades til kommunerne.

ad § 5, stk. 4

Amtsrådet træffer beslutning om henvisning af en elev til vidtgående specialundervisning i elevens dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Amtsrådet træffer beslutningen efter indstilling af den kommune, hvor dagbehandlingstilbudet eller anbringelsesstedet er beliggende, og hvortil eleven er henvist af de sociale myndigheder. Der henvises til det ad § 3, stk. 11, anførte.

ad § 5, stk. 5

Bestemmelsen om, at forældrenes ønsker om skoleplacering så vidt muligt skal imødekommes, indebærer, at der bør være forskellige muligheder at vælge imellem. Som en hovedregel bør der således kunne tilbydes både specialundervisning i den almindelige folkeskole - i specialklasse eller almindelig klasse og specialundervisning i en kommunal eller amtskommunal specialskole.

Amtskommunen og kommunerne bør derfor løbende drøfte planlægningen af den vidtgående specialundervisning under hensyn til de eksisterende behov.

Der henvises i øvrigt til det ad § 3, stk. 10 anførte.

For en elev, der ved de sociale myndigheders mellemkomst er anbragt i fx en efterskole, der i medfør af lov om social service er godkendt som anbringelsessted, kræves der ikke samtykke fra forældrene efter folkeskolelovens bestemmelser til undervisningen i en kostskole, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 4.

ad § 6

Det påhviler pædagogisk-psykologisk rådgivning for skolekommunen at følge udviklingen hos elever, der er henvist til specialundervisning, bl.a. gennem drøftelser med de implicerede lærere og med forældrene og eleven med henblik på ændringer og justeringer af den fastsatte ordning.

For elever, der er henvist til specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, varetages opgaven af den pædagogisk-psykologiske rådgivning, som amtskommunen har indgået aftale med om varetagelse af opgaven eller eventuelt af særlig sagkyndige medarbejdere i amtskommunen.

I tilfælde, hvor en elev modtager specialundervisning uden for den kommune, hvor vedkommende elev bor eller opholder sig, skal pædagogisk-psykologisk rådgivning for hjemstedskommunen holdes underrettet om elevens udvikling og om trufne beslutninger bl.a. under hensyn til, at der er mulighed for, at eleven senere føres tilbage til undervisning i hjemstedskommunen.

ad § 7

Afkategorisering

Den afkategorisering af funktionsnedsættelser, som bekendtgørelsen er udtryk for, er ikke ensbetydende med, at specialundervisningen ophører med at være karakteriseret af individuel tilrettelæggelse.

De vanskeligheder, nogle elever har i forhold til skolen, har meget forskellige årsager. En afhjælpning af disse vanskeligheder kræver således tilsvarende en forskelligartet specialpædagogisk bistand.

Der er særligt fire områder, hvor det er nødvendigt, at den almindelige undervisning suppleres med eller erstattes af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand

1) Elevens indlæringsforudsætninger lever ikke op til de krav og forventninger, som der i almindelighed stilles i centrale fag som dansk, regning/matematik og engelsk.

2) Fagkravene i den almindelige undervisning overstiger generelt elevens præstationsmuligheder.

3) Tilrettelæggelsen af skolens undervisning og hele virksomhed indebærer krav til adfærd og socialt samspil, som eleven ikke kan honorere.

4) Elever, der på grund af specifikke funktionsnedsættelser på syns-, høre-, tale- eller motorikområdet ikke kan tilegne sig undervisningens indhold gennem de almindelige undervisningsmetoder.

Fleksibilitet, hvad angår form

Det fremgår af bestemmelserne i § 7, at specialundervisning kan organiseres på måder, der indebærer en mindre eller større udskillelse af eleverne i forhold til den almindelige undervisning. Der er imidlertid ikke herved fastsat bestemmelser om de nærmere former for specialundervisning.

Man kan således ud fra de lokale behov strukturere specialundervisningen også på grundlag af andre organisationsformer end de hidtil kendte som specialundervisning i klassen, klinikker, hold, specialklasser og enkeltmandsundervisning.

Der er endvidere heller ikke noget til hinder for, at en elev kan modtage undervisning i nogle fag og timer i en specialklasse og i andre timer i en almindelig klasse. Det må dog bestemmes, hvorvidt elevens primære tilhørsforhold gælder enten den almindelige klasse eller specialklassen.

Der er endelig ikke fastsat bestemmelser om elevtallet inden for de forskellige organisationsformer. Det må imidlertid forudsættes, at elevtallet afpasses efter elevernes behov og muligheder. Man må herved være opmærksom på, at elevtallet i de grupper, hvor specialundervisningen finder sted, må sættes så lavt, at der kan ske en udstrakt individualisering af undervisningen.

Hvad angår varigheden af specialundervisningen og antallet af timer på fx hold, fastsættes dette lokalt på grundlag af elevens behov.

ad § 7, nr. 1 a og b

Det anbefales, at specialundervisning i medfør af § 7, nr. 1, gives som et supplement til den almindelige undervisning. Elever, som får specialundervisning på hold, bør så vidt muligt - deltage i alle undervisningstimerne i de obligatoriske fag. Man bør derfor overveje mulighederne for at placere specialundervisningen uden for elevernes almindelige skoledag. Opmærksomheden henledes på, at undervisningstimetallet om nødvendigt kan overstige det fastsatte daglige og ugentlige maksimum i henhold til folkeskoleloven, jf. bestemmelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Undtaget herfra er navnlig tilfælde, hvor eleven i en kort periode får intensiv specialundervisning med et stort antal timer i form af læsekurser m.v., således at eleven ikke kan deltage i alle timer i den almindelige undervisning.

ad § 7, nr. 4

Der henvises til det ad § 3, stk. 11, og § 5, stk. 4, anførte.

Det er en forudsætning for henvisning til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet, i dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune/amtskommune, efter indstilling fra den stedlige skolemyndighed på forhånd har indgået en undervisningsoverenskomst med stedet og dermed godkendt stedet som generelt egnet til at varetage specialundervisning.

ad § 8

Det skal af et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen fremgå, på hvilke skoler der er oprettet specialklasser, og om der er oprettet specialskoler i kommunen.

Hvis specialklasserne er indrettet med henblik på bestemte funktionsnedsættelse, bør arten af specialklasserne ligeledes fortsat fremgå af bilaget til styrelsesvedtægten.

Derimod er det ikke nødvendigt at fastsætte bestemmelser om andre specialundervisningsformer end specialklasseundervisning i bilaget til styrelsesvedtægten, jf. det anførte om formerne for specialundervisning under afsnittet vedrørende bekendtgørelsens § 7, nr. 1 a og b.

Der bør endvidere optages bestemmelser om specialklasser med undervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, der er etableret på en kommunal skole efter overenskomst med amtskommunen.

Af bilaget til styrelsesvedtægten skal det også fremgå, med hvilke dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder kommunen ved en overenskomst har godkendt tilbudet som generelt egnet til at varetage specialundervisning, jf. § 7, nr. 4, og § 18.

ad § 9, stk. 1-2

Der udarbejdes for specialklasser på almindelige skoler og på specialskoler timeplaner, der omfatter elevernes ugentlige undervisningstimetal i de enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 10.

Det er derimod ikke nødvendigt i skolens almindelige timeplan at anføre det ugentlige undervisningstimetal for andre specialundervisningsformer.

Specialklasser er omfattet af de almindelige læseplaner for de enkelte fag. Kommunalbestyrelsen vil dog efter forslag fra skolebestyrelsen kunne fastsætte særlige læseplaner for specialklasser. Disse vil kunne omfatte nødvendige og hensigtsmæssige fravigelser m.m. fra de almindelige læseplaner.

I nogle tilfælde er en elev henvist til specialundervisning af en så omfattende karakter, at al undervisning i et eller flere, eventuelt alle fag gives som specialundervisning således, at der kræves en tilpasning af den almindelige læseplan og timeplan evt. også af særlige planer for specialklasser, jf. ovenfor. Her anbefales det efter behov at udarbejde en individuel plan for elevens undervisning i det (eller de) pågældende fag. Der henvises til temahæfte nr. 16 fra 1996 om »Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner«.

Planen, der udarbejdes for hvert skoleår, tager sit udgangspunkt i den almindelige eller særlige læseplan og bør indeholde en beskrivelse af specialundervisningens indhold og tilrettelæggelse i forhold til eleven.

Denne plan bør i almindelighed udarbejdes af den eller de lærere, der har ansvaret for specialundervisningen. Planen skal drøftes med forældrene og eleven. Planen vil ofte kunne udarbejdes på grundlag af forslaget til den nærmere ordning af specialundervisningen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. § 3, stk. 5, og det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at drøfte planen med medarbejdere herfra.

ad § 9, stk. 4

Arbejdspraktik er en særlig ordning for specialundervisningens elever på 8.-10. klassetrin. Den adskiller sig fra de almindelige erhvervspraktikformer bl.a. ved, at eleverne kan aflønnes med en såkaldt arbejdsdusør efter aftale med arbejdsmarkedets parter. Et væsentligt formål med arbejdspraktikken er at sikre eleven en foreløbig erhvervsplacering ved skolegangens ophør.

Hvis der i særlige tilfælde for en undervisningspligtig elev påtænkes længerevarende ophold i arbejdslivet, kan der meddeles helt eller delvis tilladelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4. Der henvises til det i indledningen under nr. 1 anførte.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at der på 10. klassetrin kan opstilles undervisningstilbud, hvor hovedvægten lægges på de praktisk-musiske fag.

ad § 9, stk. 5

Bestemmelsen omfatter elever, der på grund af funktionsnedsættelser m.v. har behov for, at undervisningsforløbet i folkeskolen strækkes over 11 år. Bestemmelsen medfører, at eleverne vil kunne indstille sig til folkeskolens afgangsprøver efter 11 års undervisning ud over børnehaveklassen.

ad § 10, stk. 2

Bestemmelsen i 1. punkt kan kun anvendes i tilfælde, hvor det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en almindelig klasse eller i en specialklasse. Ordningerne bør normalt ikke udstrækkes over mere end 1 skoleår, og det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på de lavere klassetrin (1.-3. klassetrin) og 6-12 undervisningstimer på de øvrige klassetrin.

ad § 11

Bestemmelsen om fritagelse for et af folkeskolens obligatoriske fag - dog ikke dansk eller matematik - tager sigte på situationer, hvor en specifik funktionshæmning på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget.

Fritagelsesmuligheden er ikke beregnet for elever, der har generelle funktionsvanskeligheder i forhold til undervisningens almindelige faglige niveau. Her må undervisningen differentieres, så den svarer til elevernes forskellighed, herunder differentiering ved tilrettelæggelse af undervisningen som fx tværfaglig undervisning. Fritagelse kan kun finde sted, hvis eleven i de frigjorte timer får anden relevant undervisning.

ad § 12

Efter indhentet udtalelse om, at en elev har særlige vanskeligheder i forbindelse med skolens undervisning i et eller flere fag, kan den enkelte skole fravige prøvebestemmelserne i bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver. Fravigelse kan også finde sted for tosprogede elever. Der henvises til bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 om elever med særlige behov ved folkeskolens afgangsprøver.

ad § 14, stk. 1-2

Når en elev flytter skole, bør en flyttemeddelelse bl.a. indeholde oplysning om, hvorvidt eleven har været henvist til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter.

Den pædagogisk-psykologiske rådgivning kan i særlige tilfælde med forældrenes tilslutning tage initiativ til at fremsende supplerende oplysninger om eleven til den rådgivning, der betjener den nye skole. En sådan fremgangsmåde bør overvejes i tilfælde, hvor en elev har specifikke undervisningsbehov, og hvor det står klart, at eleven ikke vil kunne klare skolesituationen, hvis ikke disse behov bliver tilgodeset straks ved optagelsen i den nye skole.

ad § 14, stk. 3

Som det fremgår af bestemmelsen, skal pædagogisk-psykologiske rapporter som udgangspunkt tilintetgøres, når man vurderer, at de ikke længere har praktisk betydning, og senest når eleven udskrives af folkeskolen eller af et undervisningstilbud uden for folkeskolen.

Det kan dog ofte være i elevens og forældrenes interesse, at rapporten opbevares i en periode efter ophør af skolegangen med henblik på fx dispensation ved optagelse på uddannelser, herunder videregående uddannelser eller dispensation for 13-reglen ved studentereksamen. De pædagogisk-psykologiske rapporter kan desuden have betydning ved ansøgning om fritagelse for militærtjeneste, ved eventuelle retlige spørgsmål m.v. og dispensation ved køreprøven.

Det vil altid være eleven og forældrene, der afgør, om rapporten skal anvendes i så henseende.

Rapporten skal opbevares i 10 år efter, at eleven er udskrevet af folkeskolen, såfremt eleven eller dennes forældre måtte ønske det. Pædagogisk-psykologisk rådgivning har ansvar for at rette henvendelse til eleven og forældrene om deres ønsker vedrørende spørgsmålet.

ad § 15, stk. 2

Med samarbejdet med andre myndigheder sigtes der navnlig på ungdomsvejledningen, arbejdsformidlingen og de sociale myndigheder.

Samarbejdet mellem de nævnte myndigheder vedrørende vejledningsindsatsen kan formidles i særlige koordinationsudvalg. Også andre myndigheder vil kunne være repræsenteret i de nævnte udvalg. I de kommuner, hvor udvalgene er nedsat, benævnes de sædvanligvis »ungdomsteam«.

ad § 16, stk. 3

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan for elever, der har så store vaskeligheder, at deres undervisning bedst kan tilrettelægges i deres dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, varetages også af andre end lærer- eller pædagoguddannet personale. Det er en forudsætning, at de pågældende har de fornødne pædagogiske forudsætninger, og at disse kvalifikationer er beskrevet i den generelle overenskomst, jf. § 18. I takt med, at barnets eller den unges særlige vanskeligheder afhjælpes, vil den gængse undervisning kunne og skulle varetages af et formelt læreruddannet personale.

ad § 17

Hvis undervisningen af en elev henføres til § 20, stk. 2, påhviler samtlige udgifter i forbindelse med elevens undervisning amtskommunen, idet kommunen dog medvirker med et fast beløb pr. elev.

Størrelsen af det beløb, der skal udredes af den pågældende kommune, fastsættes for hvert kalenderår af Undervisningsministeriet efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening. Beløbsstørrelsen er hidtil fastsat således, at det dækker den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen samt halvdelen af den gennemsnitlige udgift pr. elev ved den kommunale specialklasseundervisning.

For så vidt angår børn, der ved en offentlig myndigheds medvirken er anbragt i institution eller i pleje, kan skolekommunen kræve refusion af udgifterne fra den kommune, hvor barnet indgår ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommune og amtskommuner. Der henvises til § 1, stk. 2, i Undervisningsministeriets bekendtgørelsen nr. 308 af 22. april 1994 om hvilken kommune og amtskommune udgiften til folkeskolen endeligt påhviler. Ifølge § 1, stk. 3, i den nævnte bekendtgørelse omfatter kommunens krav på refusion alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, befordring og til ophold i en skolefritidsordning.

Der er i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, fastsat tilsvarende bestemmelser vedrørende mellemkommunal refusion mellem amtskommuner.

ad § 18, stk. 1

Den stedlige kommunalbestyrele/amtsråd kan indgå en overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller med et anbringelsessted oprettet eller godkendt efter bestemmelserne i lov om social service, der godkender stedet som generelt egnet til at varetage specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser. Den/det stedlige kommunalbestyrelse/amtsråd vil på den baggrund i det konkrete tilfælde kunne henvise en elev til undervisning i sit dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.

Der udsendes samtidig en vejledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/sociale anbringelsessteder.

ad § 20

Opmærksomheden henledes på, at Undervisningsministeriet i henhold til denne bestemmelse alene vil kunne meddele dispensation fra bestemmelser i bekendtgørelsen i det omfang, en ønsket ordning ikke tillige er i strid med bestemmelser i folkeskoleloven. Det bemærkes herved, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 2, kun indeholder bemyndigelse til at fravige lovens §§ 5, 7, 8, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 5.

ad § 21

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juni 1999.

Bestemmelser om befordring

Befordring af elever i folkeskolen sker i medfør af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995. Bekendtgørelsen gælder også befordring af elever, der er henvist til specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser, jf. §§ 1 og 9.

Inspirations- og vejledningsmateriale

På en række områder udsender ministeriet inspirations- og vejledningsmateriale vedrørende specialundervisningens indhold og tilrettelæggelse. Der er således udsendt

Temahæfte nr. 10 fra 1995 om Læsning - hvordan får vi godt begyndt?

Temahæfte nr. 11 fra 1995 om Undervisning af elever med synshandicap.

Temahæfte nr. 12 fra 1995 om Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder.

Temahæfte nr. 13 fra 1995 om Særligt tilrettelagte undervisningsforløb for 8. - 10. klasse.

Temahæfte nr. 16 fra 1996 om Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner.

Temahæfte nr. 17 fra 1996 om Handicappede elever i idrætsundervisningen.

Temahæfte nr. 20 fra 1997 om Læsning - Hvad kan vi? Hvad vil vi?

Socialministeriets vejledning af 14. november 1995 om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (gennemgang af reglerne om tavshedspligt).

Undervisningsministeriet, den 10. juni 1999

P.M.V.

Ivan Sørensen

/Jørgen Hansen