Vejledning om seniorydelse

Kapitel 1

Overgang til seniorydelse

Kapitel 1

Overgang til seniorydelse

Til § 1

Betingelser for at gå på seniorydelse.

Med virkning fra den 1. juli 1999 er kravet om medlemskab hævet fra 20 år/25 år til 25 år/30 år.

Et medlem, der er født før den 1. juli 1964, dvs. som er over 35 år den 1. juli 1999, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag. Men pågældende skal dog være uafbrudt medlem og betale bidrag fra den 1. juli 1999 til det fyldte 60. år, og perioden skal mindst være de tidligere gældende 20 år/25 år. En person, der er født før den 1. april 1959, skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Den særlige regel fra efterløn om mindst 10 år/15 års medlemskab for et 60 årigt medlem, som er optaget i a-kassen før den 31. marts 1992, gælder ikke ved overgang til seniorydelse.

Et medlem skal have været knyttet til det ordinære arbejdsmarked helt indtil det fyldte 50. år. Det betyder, at medlemmet enten skal have været i ordinær beskæftigelse eller have kunnet opfylde de almindelige betingelser for at være dagpengeberettiget. Et medlem må derfor f.eks. ikke have været sygemeldt i lang tid hen over den dato, hvor pågældende fyldte 50 år, og først derefter på grund af sygdommen være startet i et fleksjob.

Et medlem skal have haft 52 ugers (34 uger ved deltid) fuld beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Dette krav opgøres ud fra princippet i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men kan ske ud fra såvel ordinær beskæftigelse som beskæftigelse i et fleksjob. For et fuldtidsforsikret medlem er kravet om arbejde på 1924 timer og for et deltidsforsikret 1258 timer.

Et medlem skal have været i et fleksjob eller have fået den særlige ledighedsydelse i de sidste 13 uger.

Får et medlem udbetalt en godtgørelse i forbindelse med 1. og 2. ledighedsdag, er dette uden betydning for retten til at gå på seniorydelse. Den skal heller ikke medføre fradrag i ydelsen.

Et medlem skal aflevere sin anmodning om at gå på seniorydelse til a-kassen senest samtidig med sin fratræden i fleksjobbet eller som modtager af ledighedsydelsen.

A-kassen skal sikre sig, at der er dokumentation for, at et medlem kan opfylde kravet til forudgående medlemstid. Et medlem kan opfylde kravet i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, ved at have haft ordinært arbejde eller have været dagpengeberettiget helt op til det fyldte 50. år. En dokumentation kan delvist være baseret på en tro og love oplysning fra medlemmet selv. Kravet afhænger af den konkrete sag.

Men a-kassen skal dog kunne godtgøre, at den fra de sociale myndigheder har søgt oplysning om, at medlemmet ikke før det fyldte 50. år var i et fleksjob (eller en 50/50-stilling) eller hen over det fyldte 50. år modtog andre sociale ydelser, herunder også sygedagpenge, over længere tidsrum på grund af helbredsmæssige forhold.

A-kassens - og eventuelt et medlems egen - oplysning om et tidligere arbejds- og ledighedsforhold skal også indgå i vurderingen.

Kapitel 2

Arbejde og aktiviteter

Kapitel 2

Arbejde og aktiviteter

Til §§ 3-12

Arbejde - fritidsaktivitet (hobby).

Retten til rene fritidsaktiviteter er ikke begrænset i perioden med seniorydelse. Fritidsaktiviteter er som udgangspunkt aktiviteter, som efter deres karakter ikke kan udbydes som arbejde, og som ikke aflønnes.

Hvis beskæftigelsen medfører indtægt, enten direkte i form af løn eller mere indirekte i form af modydelser eller lignende, betragtes den som arbejde.

Grænsetilfælde

I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, om der er tale om arbejde eller en fritidsaktivitet.

Som udgangspunkt vil aktiviteten blive anset som arbejde, hvis den medfører en indtægt. Dette gælder både direkte aflønning og indirekte aflønning, f.eks. i form af modydelser. En aktivitet vil blive anset som arbejde, hvis skattemyndighederne anser indtægten fra aktiviteten for skattepligtig.

Der kan være tvivl om, hvorvidt en aktivitet efter sin art kan udbydes som egentligt arbejde. På nogle områder findes overenskomst eller anden aftale/retningslinier for, hvilke opgaver, der skal udføres af lønnede medarbejdere, og hvilke der kan udføres af frivillige. Disse aftaler m.v. bør normalt følges, hvis beskæftigelsen konkret er ulønnet.

En ulønnet aktivitet, der kun udføres i ringe omfang, vil ofte være en fritidsaktivitet, f.eks. ulønnet foredrags- eller skribentvirksomhed. Hvis den udføres i større omfang, kan det betyde, at beskæftigelsen indgår i en erhvervsmæssig sammenhæng, eventuelt med senere udnyttelse for øje. Aktiviteten betragtes i disse tilfælde som arbejde.

Særlige områder

Organisations- og foreningsarbejde

Ulønnede tillidshverv, foredragsvirksomhed om foreningens formål, udarbejdelse af foreningsblad, ulønnede lederhverv i frivilligt ungdoms- og idrætsarbejde m.v. må normalt anses som fritidsaktiviteter. Det forudsætter, at den pågældende organisation/forening kun bruger ulønnet medhjælp til aktiviteten, og at den slags aktiviteter normalt er ulønnede.

Kunstnerisk virksomhed

Ulønnet kunstnerisk arbejde kan i nogle tilfælde anses som fritidsaktiviteter. Det er et krav, at beskæftigelsen ikke indgår som led i en erhvervsmæssig aktivitet. Alle arbejdstimer skal medregnes ved opgørelsen af arbejdstiden, uanset om arbejdet resulterer i et færdigt kunstværk, og uanset om dette kan sælges.

Om sondringen mellem arbejde og fritidsaktiviteter henvises i øvrigt til vejledning om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 3, stk. 1

Arbejde i en periode med seniorydelse.

Et medlem på seniorydelse kan have arbejde i perioden. Reglerne herom svarer til 200 timers reglen for efterløn til personer, der er født før den 1. juli 1939.

Der skal kun ske reduktionen af de tilladte 200 arbejdstimer i det år, hvor medlemmet træder ind i ordningen. I det år, medlemmet træder ud, må man arbejde 200 timer uanset tidspunktet.

Til § 3, stk. 2

Arbejde i de første 5 uger.

Fristen regnes fra datoen for overgang til seniorydelse. Det gælder, selv om et medlem har holdt ferie inden overgangen.

Forbudet gælder alt lønnet som ulønnet arbejde samt arbejde i udlandet. Det er muligt at få en tilladelse til at arbejde i 5 ugers perioden efter § 4.

Et medlem, der driver jordbrug efter § 8, må arbejde i 5 ugers perioden. Det gælder også et medlem, der har fået tilladelse til selvstændig virksomhed efter § 9.

Til § 3, stk. 3

Arbejde inden for de 200 timer.

1) Lønarbejde

Bestemmelsen omfatter alt lønarbejde, og løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person.

At deltage i et kursus i forbindelse med at man arbejder i perioden med seniorydelse anses for arbejde, hvis andre ansatte får løn under kursusdeltagelsen.

2) En enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed

Arbejdet må klart fremstå som udførelse af en enkeltstående opgave i modsætning til at påbegynde en vedvarende selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. § 7. Hvis arbejdet er tilladt inden for 200 timers grænsen, skal man alene medregne de faktisk anvendte timer.

Hvis man annoncerer, anskaffer sig driftsmidler, indretter lokaler til brug for at udøve erhverv eller man foretager andre skridt til at etablere en vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til seniorydelse. Det gælder også, hvor man udfører en arbejdsopgave efter en konkret ordre, og hvor man derfor isoleret set kan betragte opgaven som en enkeltstående arbejdsopgave.

3) Jordbrug

Se de nærmere betingelser for drift af mindre jordbrug på efterlønsområdet.

4) Selvstændig bibeskæftigelse

Se § 9 om de nærmere betingelser for at tillade, at man udøver selvstændig bibeskæftigelse.

5) Medvirken ved byggeri og byggearbejde i eget hus m.v.

Reglen omfatter både arbejde som selvbygger og medbygger ved at opføre egen bolig (hus eller sommerhus) og ved byggearbejder, hvor huset, sommerhuset eller ejerlejligheden ændres eller udvides, herunder f.eks. med garage eller carport.

Kapitel 5

Udbetaling under ophold i udlandet

Kapitel 5

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 31

Medlemmet kan få udbetalt seniorydelse under midlertidigt ophold i udlandet i sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Det betyder, at en modtager af seniorydelse skal bevare sin faste bopæl i Danmark, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om seniorydelse. Et medlem kan derfor ikke få udbetalt seniorydelse i en 3 måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Ophold på Færøerne og i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i udlandet ud over 3 måneder inden for et kalenderår, eller tager fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af seniorydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold i Danmark. Medlemmet kan således ikke få udbetalt seniorydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i udlandet.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er opbrugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Om ret til seniorydelse i forbindelse med arbejde i udlandet henvises til § 3, stk. 6, og § 11, stk. 4.

Til § 32

Et medlem, der modtager seniorydelse, skal give a-kassen oplysning om ophold i udlandet, og skal derfor give a-kassen besked allerede ved udrejsen, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast. Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 33

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af seniorydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 31.

Til § 34

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetalingen af seniorydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt seniorydelse.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af seniorydelse, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse.

Om ret til seniorydelse, efter at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises i øvrigt til § 11, stk. 4.

Kapitel 6

Ret til seniorydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Kapitel 6

Ret til seniorydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Til § 35

Seniorydelse er ligesom efterløn en særlig arbejdsmarkedsydelse, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EU-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, eller Nordisk Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992.

Hovedreglen er derfor, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder optjent under ophold i andre lande, ikke kan medregnes ved opfyldelse af kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om seniorydelse.

I medfør af denne bestemmelse vil forsikrings- og beskæftigelsesperioder optjent under ophold i udlandet dog kunne medregnes, hvis perioderne kan medregnes efter de særlige regler, der gælder ved overgang til efterløn.

Kapitel 7

Seniorydelsens ophør

Kapitel 7

Seniorydelsens ophør

Til § 36

Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor retten til seniorydelse ophører eller bortfalder.

Medlemmets død

Ved bortfald af seniorydelsesretten på grund af medlemmets død ydes seniorydelsen til og med dagen for dødsfaldet.

Social pension

For et medlem, der overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, suspenderes udbetalingen af seniorydelse fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, med mindre der tilkendes social pension inden da. I så fald standses udbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til de gældende regler om ret til efterløn i forbindelse med social pension.

Kapitel 8

Vejledningspligt

Kapitel 8

Vejledningspligt

Til § 37

Der henvises til a-kassens vejledningspligt efter § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler udstedt i medfør heraf.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Til § 38, stk. 3

Der skal ske fradrag for pension efter de hidtil gældende regler i § 29 i en overgangsperiode frem til den 1. januar 2000. Fra den dato skal fradrag for pension for alle modtagere af seniorydelse ske efter § 28.

Til § 39

Indtil den 30. september 1998 var der mulighed for, at en person i et fleksjob kunne genetablere sit medlemskab af en a-kasse. Denne gruppe kan herefter medregne tidligere medlems- og beskæftigelsesperioder til opfyldelse af kravet om forudgående medlemsanciennitet og beskæftigelseskravet på 52/34 uger mod efterbetaling af medlemsbidrag (statsbidraget) for den nødvendige periode.

Medlemmets betaling af medlemsbidrag for tidligere perioder kan alene bruges i forhold til opfyldelse af betingelserne for at overgå til seniorydelse. De erhvervede medlems- og beskæftigelsesperioder kan derfor ikke bruges til at opnå ret til f.eks. efterløn.

Til § 40

Hvis medlemmets beskæftigelse i fleksjobbet efter sit tidsmæssige omfang giver mulighed for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. DfAs bekendtgørelse om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring for lønmodtagere, vil dette kunne ske uanset, at overflytningen sker på grundlag af støttet beskæftigelse.

Der er ikke adgang til overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring i en periode med ledighedsydelse.

***

Denne vejledning har virkning fra den 1. juli 1999 og erstatter vejledning af 18. december 1997 til bekendtgørelse om seniorydelse samt vejledning af 3. juli 1998 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om seniorydelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 9. juni 1999

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Thomas Christiansen

§ 10, stk. 4, fastsætter særlige regler om beregning af arbejdstiden og om indberetning til a-kassen.

Man betragter ikke almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde, f.eks. fornyelse af maling og tapet, som arbejde. Det er derfor ikke omfattet af reglen.

Til § 3, stk. 4

Ulønnet arbejde.

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse ved alle former for arbejde og selvstændig virksomhed, selv om der konkret ikke er udbetalt løn for beskæftigelsen eller opnået indtægt herved.

Til § 3, stk. 6

Arbejde i udlandet.

Arbejde, der kan udføres under 200 timers begrænsningen, skal også medregnes og oplyses på den årlige erklæring om seniorydelse, når det er udført i udlandet.

Reglen gælder, selv om udbetaling af seniorydelse er suspenderet på grund af et medlems ophold i udlandet i en længere periode i henhold til §§ 30-33.

Retten til at få seniorydelse falder bort, hvis et medlem på grund af arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne skal lade sig omfatte af dette lands arbejdsløshedsforsikring, jf. § 11, stk. 4.

Til § 4

Tilladelse til på forhånd at arbejde i de første 5 uger og/eller mere end 200 timer.

Reglen gælder kun lønarbejde, som et medlem kan udføre i perioden med seniorydelse efter § 3, stk. 3, nr. 1.

Reglen anvendes, hvis medlemmet har eller ønsker at påtage sig en mindre beskæftigelse, men hvor 200 timers grænsen er til hinder for det. Man kan normalt kun give en tilladelse ved bierhverv, dvs. arbejde som normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Man kan give en tilladelse enten til det arbejde, som et medlem har ved overgangen til seniorydelse, eller til et konkret arbejde, som medlemmet senere påtager sig. Man kan ikke give en generel tilladelse til at arbejde ud over 200 timers begrænsningen. I tilladelsen skal man fastsætte et højeste timetal baseret på enten arbejdets hidtidige omfang eller på oplysninger om det forventede omfang af det konkrete arbejdsforhold.

En særlig omstændighed, der taler for en tilladelse, er blandt andet, hvor arbejdet er afgørende for medlemmets boligsituation, f.eks. viceværter, der ikke kan overholde 5 ugers reglen, hvis arbejdet fortsætter i perioden med seniorydelse. Desuden kan der være tale om sociale hensyn, f.eks. tilfælde, hvor medlemmet har eller ønsker at få et barnebarn i døgnpleje.

Man kan også give en tilladelse i andre tilfælde, f.eks. hvor en omregning af en indtægt vil medføre overskridelse af 200 timers begrænsningen, selv om den faktiske arbejdstid - der kun vanskeligt kan kontrolleres - formentlig ofte ikke overskrider begrænsningen. I sådanne tilfælde kan en tilladelse være velbegrundet.

Hvis et medlem arbejder i et større omfang end fastsat i a-kassens tilladelse, bortfalder retten til seniorydelse med virkning fra det tidspunkt, hvor overskridelsen fandt sted, jf. § 11, stk. 2.

Hvis et medlem kan forudse, at arbejdet vil få et større omfang, end der er givet tilladelse til, har medlemmet mulighed for at søge om at få tilladelsen udvidet.

Hvis et medlem ønsker at ophøre med et arbejde og påtage sig et andet, der overskrider 200 timers begrænsningen, skal der søges på ny.

Hvis arbejdet vil være på mere end 300 timer årligt, eller hvis a-kassen finder, at der ikke bør knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen, skal a-kassen forelægge sagen med en indstilling for DfA.

En tilladelse vil normalt være på det vilkår, at indtægten ud over 200 timer fradrages fuldt ud i seniorydelsen.

Til § 5

Frivillige ulønnede aktiviteter.

En aktivitet, der er omfattet af reglen, medregnes ikke i det arbejde, der er omfattet af begrænsningen på højst 200 timer i et kalenderår.

Se om den nærmere afgrænsning af de aktiviteter, man kan udføre, i DfAs bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Medlemmet skal skriftligt orientere a-kassen om en aktivitet på det tidspunkt, hvor medlemmet begynder på arbejdet, og hvis der sker en væsentlig ændring i aktivitetens art m.v.

Til § 6

Borgerligt ombud eller andet hverv.

Hverv, der omfattes af § 6, betragtes ikke som et arbejde i perioden med seniorydelse. De er derfor ikke omfattet af 5 ugers reglen eller 200 timers begrænsningen.

Indtægt (aflønning) fra disse hverv medfører i visse tilfælde fradrag i seniorydelsen, jf. § 17.

Hvis et hverv medfører en fast regelmæssig beskæftigelse af ikke ubetydeligt omfang, f.eks. som »arbejdende formand« eller kasserer, kan hvervet eventuelt være arbejde, der er omfattet af § 3.

Til § 7

Vedvarende selvstændig virksomhed og arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.

Et medlem kan ikke bevare sin ret til seniorydelse, hvis pågældende begynder på en vedvarende selvstændig virksomhed. Det er derimod tilladt at udføre en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og at drive et mindre jordbrug efter reglerne i § 8. DfA kan i særlige tilfælde give en tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed inden for 200 timers begrænsningen, jf. § 9.

Det er - bortset fra mindre jordbrug i henhold til § 8 - i intet tilfælde tilladt at arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

Det gælder, uanset om der er tale om lønarbejde eller selvstændig virksomhed, idet der på grund af det nære interessefællesskab ikke er mulighed for at kontrollere, om et medlem overholder 200 timers begrænsningen.

Ved anparts- eller aktieselskaber, der helt eller delvist ejes af et medlem og/eller en ægtefælle og nærmeste familie, må man afgøre, om det er lønarbejde eller selvstændig virksomhed i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. definitionen af selvstændig virksomhed i DfAs bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Reglen hindrer ikke, at et medlem udfører helt små, tilfældige funktioner i en ægtefælles virksomhed, som man ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, f.eks. tilfældig pasning af telefon.

Til § 8

Drift af mindre jordbrug.

Et medlem, som tidligere har drevet et jordbrug som sin hovedbeskæftigelse efter reglerne på dagpengeområdet, skal opfylde de almindelige betingelser om ophør for selvstændige for at kunne få jordbruget anerkendt som bibeskæftigelse.

Hvis et jordbrug drives som en bibeskæftigelse, kan medlemmet gå over på seniorydelse og arbejde i op til 200 timer årligt på ejendommen, hvis § 8 er opfyldt.

Et medlem skal oplyse alle beskæftigede timer ved et jordbrug på den årlige erklæring om seniorydelse.

Til § 9

Tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse.

Det er ikke tilladt at udøve selvstændig virksomhed i perioden med seniorydelse, bortset fra drift af et mindre jordbrug og en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.

I særlige tilfælde kan DfA efter indstilling fra en a-kasse give en tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed i højst 200 timer årligt.

I hvert enkelt tilfælde skal man konkret vurdere, om det er sandsynliggjort, at en virksomhed ikke nødvendiggør en samlet indsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret.

Man kan ikke give en tilladelse, hvis et medlem ikke i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan holdes inden for de 200 timer. Der er ikke mulighed for at få en tilladelse til at arbejde i en ægtefælles virksomhed, heller ikke i en kortere periode som f.eks. ferieafløser, vikar eller lignende.

Til § 10

Beregning af arbejdstiden

Faktisk anvendte timer. § 10, stk. 1.

Reglen i stk. 1 medfører, at et medlem aldrig må anvende mere end 200 faktiske timer pr. kalenderår til arbejde i perioden med seniorydelse. Hvis man skal beregne arbejdstiden ved at omregne indtægten til timer eller på anden særlig måde, må denne beregnede arbejdstid heller ikke være over 200 timer.

Omregning. § 10, stk. 2, 3 og 5.

Hvis a-kassen kan kontrollere arbejdstiden ved arbejdsgiverens registreringer, f.eks. ved almindeligt timelønsarbejde på en arbejdsplads, skal man normalt kun opgøre det faktiske timetal, også selv om timelønnen er højere end omregningssatsen.

Man skal omregne indtægten ved lønarbejde, hvis arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt kan lade sig kontrollere. Det vil ofte være tilfældet ved freelance og honorarlønnet arbejde, samt arbejde, der kræver tidsforbrug til forberedelse, transport og lignende.

Der skal også normalt ske omregning, hvis et medlems timeløn for det samme arbejde, som han hidtil har udført, stiger væsentligt efter overgangen til seniorydelse.

Man kan kun anvende reglen i stk. 2 på lønarbejde. Ved jordbrug, selvstændig virksomhed ved en enkeltstående arbejdsopgave og eventuel tilladt selvstændig virksomhed efter § 9, skal man kun medregne de faktisk anvendte timer.

Se i øvrigt om grænsen mellem kontrollabel og ukontrollabel beskæftigelse i de gældende regler på dagpengeområdet.

Ved en omregning af en indtægt til timer skal man anvende den gældende omregningssats, jf. reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Indtægten omregnes til timer efter følgende formel

Indtægt: omregningssats på arbejdstidspunktet = timer

Man omregner et medlems indtægt med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der kan godkendes af skattemyndighederne som fradragsberettigede. Der kan ikke ske fradrag i den indtægt, der skal omregnes, for arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Hvis a-kassen er i tvivl, må det enkelte medlem selv indhente en dokumentation for, at en indtægt helt eller delvist er skattefri.

Der kan ikke ske fradrag for de ligningsmæssige fradrag, dvs. udgifter, der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med en skatteligning.

Et medlem skal på bilaget til erklæringen om seniorydelse oplyse både sin bruttoindtægt samt størrelsen og arten af sine fradrag.

Stk. 5 gælder kun arbejde ved undervisning, hvor der er en særlig omregningsfaktor. I disse tilfælde beregner man arbejdstiden ved at gange timerne ved undervisning med den omregningsfaktor, der gælder for det særlige område.

Byggearbejde. § 10, stk. 4.

Tidsforbruget ved at opføre eller ombygge sit eget hus m.v. er ukontrollabelt. Det er ikke muligt at beregne arbejdstiden ved at omregne, da man ikke kan opgøre en indtægt.

For et medlem, der er selvbygger, dvs. som deltager i byggeriet fra først til sidst, skal man som udgangspunkt medregne fuld sædvanlig arbejdstid (37 timer) fra det tidspunkt, hvor byggeriet begynder, og indtil det er slut.

Man betragter en person som medbygger, hvis pågældende fra et bestemt tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet, og eventuelt ifølge aftale med entreprenøren eller de mestre, der har arbejdet, har forpligtet sig til som medbygger at udføre en del af arbejdet.

Almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde anses ikke som arbejde og skal ikke opgøres inden for 200 timers reglen.

Til § 11

Hvis et medlem overtræder reglerne i §§ 3-4 og §§ 7-9, medfører det bortfald af retten til seniorydelse. Ifølge lovens § 4 kan et medlem, der er udtrådt af seniorydelsen, ikke på ny gå over på seniorydelse, med mindre pågældende udtrådte for at vende tilbage til et fleksjob.

Arbejde i de første 5 uger. § 11, stk. 1.

5 ugers reglen skal sikre, at et medlem har forladt arbejdslivet. Ved meget hurtigt at genoptage at arbejde kan et medlem ikke anses for at have forladt arbejdslivet, og betingelserne for at modtage seniorydelse er derfor ikke opfyldt.

Arbejde i mere end 200 timer. Selvstændig virksomhed m.v. § 11, stk. 2 og stk. 3.

Man skal normalt anvende hovedreglen i stk. 2, hvis en overskridelse fremkommer efter sammentælling af timerne i forskellige kortvarige arbejdsforhold. Reglen vil skal også anvendes, f.eks. hvis et længerevarende arbejde oprindeligt var aftalt som et kortvarigt vikariat, men som efter 200 timers arbejde bliver forlænget på grund af nye forhold.

Hvis et medlem derimod i forbindelse med, at pågældende starter på arbejdet anses for at vende tilbage til arbejdslivet, skal medlemmet udtræde af seniorydelsen allerede ved arbejdets påbegyndelse, jf. stk. 3.

Arbejde i udlandet, udmeldelse af a-kassen. § 11, stk. 4.

Se om arbejde i udlandet inden for 200 timers reglen i vejledningen til § 3, stk. 6.

Til § 12

Adgang til at dispensere.

Adgangen i § 12 til at dispensere gør det muligt at afværge den meget alvorlige konsekvens af en mindre overtrædelse.

Man kan kun dispensere, hvis en overtrædelse anses for særlig undskyldelig. For eksempel en overtrædelse, der skyldes, at et medlem har misforstået reglerne, at man skal anvende omregningssatsen, en fejlagtig sammentælling af de beskæftigede timer og lignende.

Hvis der er tale om en bevidst overtrædelse, eller hvis et medlem efter at have konstateret en overtrædelse har undladt at underrette a-kassen (svigstilfælde), bør der ikke dispenseres.

Det følger af § 12, stk. 3, at der i alle tilfælde, hvor a-kassen giver en dispensation, skal ske fradrag krone for krone i seniorydelsen for medlemmets indtægt som følge af overskridelsen. Et medlem må således ikke få en økonomisk fordel af at overtræde reglerne.

Hvis a-kassen finder, at et medlem undtagelsesvis ikke skal have fradrag for overskridelsen, skal a-kassen forelægge sagen med a-kassens indstilling for DfA til afgørelse, jf. § 12, stk. 4.

A-kassen kan kun dispensere for de overtrædelser, der er nævnt i § 12, stk. 2, og kun på den i stk. 3 nævnte betingelse.

Har et medlem i forbindelse med at overtræde reglerne også begået en forseelse mod a-kassen, kan a-kassen tillige pålægge medlemmet en sanktion i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Dispensation givet af DfA.

En tilladelse fra DfA efter § 12, stk. 4, vil normalt være på betingelse af, at indtægten ved det ikke tilladte arbejde eller merarbejde fradrages fuldt ud i seniorydelsen.

Dispensation ved overskridelse af forhåndstilladelse givet efter § 4.

I tilfælde, hvor et medlem har overtrådt vilkårene for en forhåndstilladelse efter § 4, kan DfA give dispensation til at medlemmet kan blive på seniorydelse. DfA giver kun dispensation, hvis overtrædelsen findes særlig undskyldelig.

Hvis et medlem i forbindelse med overtrædelsen af en tilladelse har begået en forseelse mod a-kassen, kan man tillige pålægge medlemmet en sanktion i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Til kapitel 4

Indtægter i perioden med seniorydelsen

Til § 17

Hverv, der medfører fradrag. § 17, stk. 1, 2 og 3.

Generelle bemærkninger og eksempler.

En modtager af seniorydelse kan uden tidsmæssig begrænsning have borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke betragtes som arbejde i perioden med seniorydelsen. Som hovedregel medfører skattepligtige beløb, medlemmet modtager for hverv, fradrag i ydelsen. Der skal ske fradrag, hvad enten beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Man skal beregne fradrag som angivet i § 28, og kun for den del af beløbet, der er skattepligtigt. Hvis skattemyndighederne anerkender en del af et beløb som skattefrit eller fradragsberettiget, skal denne del trækkes fra, før fradraget beregnes. I tvivlstilfælde må medlemmet indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri.

Som eksempler på borgerlige ombud og offentlige hverv, der medfører fradrag, kan nævnes

1) det offentliges repræsentant i institutioner, nævn, ankestyrelse m.v.,

2) medlem af menighedsråd samt andre kirkelige hverv,

3) medlem af skatteankenævn, skolebestyrelse og lignende,

4) vurderingsmand og

5) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber og lignende.

Selv om indtægten er delt i f.eks. et rådighedsvederlag og en aflønning for faktiske timer, betragtes den samlede aktivitet som hverv, og det samlede beløb medfører fradrag i seniorydelsen.

Som eksempler på hverv inden for den private sektor, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger, kulturelle foreninger m.v., og

3) medlem af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Specielt til § 17, stk. 1.

De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 17 stk. 2-5, er omfattet af § 17, stk. 1.

Hverv, der kun er omfattet af § 17, stk. 1, medfører fradrag i seniorydelsen ved at omregne indtægten til timer, jf. § 28, stk. 1 og stk. 2.

Et medlem, der har hverv omfattet af § 17, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, jf. § 18.

Specielt til § 17, stk. 2.

Indtægten for hverv, som er omfattet af bestemmelsen, skal trækkes fra krone for krone i seniorydelsen, jf. § 28, stk. 4. Indtægten kan ikke opgøres inden for 200 timers reglen, jf. § 18.

I praksis medfører reglen, at udbetalingen suspenderes så længe, medlemmet udøver hvervet, fordi indtægten for disse hverv typisk overstiger seniorydelsen. Når hvervet ophører, kan udbetalingen genoptages.

Specielt til § 17, stk. 3.

Indtægt for hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, herunder udvalg fastsat i kommunens styrelsesvedtægt, skal fradrages fuldt ud i seniorydelsen.

Bestemmelsen omfatter bl.a. beløb, et medlem modtager for at være formand for økonomiudvalget, formand for teknisk udvalg eller formand for socialudvalget.

Indtægter fra hverv som formand for kommunale udvalg og nævn m.v., som ikke direkte er omfattet af de kommunale styrelseslove, er ikke omfattet af denne bestemmelse, men er omfattet af § 17, stk. 1. Det gælder f.eks. indtægter for hverv som formand for skatteankenævnet eller formand for skolebestyrelsen.

Det er kun det faste vederlag til udvalgsformænd, der medfører fradrag. Får medlemmet udbetalt mindre beløb (diæter m.v.), som ikke er skattepligtige, til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet, medfører beløbet ikke fradrag. Er pågældende samtidig menigt medlem af kommunalbestyrelsen, medfører vederlaget herfor heller ikke fradrag i seniorydelsen, jf. § 17, stk. 4.

Fradraget for det faste vederlag beregnes efter § 28, stk. 4. Det betyder, at indtægten skal trækkes fra krone for krone i seniorydelsen.

Medlemmer, der har hverv, som er omfattet af denne bestemmelse, og som ikke fuldt ud har udnyttet retten til arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret, jf. § 18.

Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove. § 17, stk. 4.

Bestemmelsen gælder primært beløb, et medlem modtager for hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af et amtsråd.

Fritagelsen gælder dog også for vederlag, et medlem modtager for at være menigt medlem af kommunale udvalg, som f.eks. økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt.

Vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove, er omfattet af bestemmelsen.

Hvis et hverv er omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 17, stk. 1.

Til § 18

Bestemmelsen giver et medlem, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 17, stk. 1 og stk. 3, inden for den resterende del af de tilladte arbejdstimer.

Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 17, stk. 2, hverv som medlem af Folketinget, Europaparlamentet, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 18 og kan derfor ikke opgøres inden for de tilladte arbejdstimer.

Et medlem har efter § 27, stk. 3, pligt til at underrette a-kassen om indtægter ved hverv, og a-kassen foretager i optjeningsåret fradrag for indtægten i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med § 28.

Da antallet af arbejdstimer først bliver kendt ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det efterfølgende år. Har et medlem ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til op til 200 timers arbejde, skal man omregne indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i seniorydelsen, og tilbageholdt seniorydelse skal efterbetales til medlemmet.

Et medlem kan undgå det løbende fradrag, hvis pågældende ikke forventer at udnytte retten til arbejde i 200 timer. Medlemmet skal i så fald over for a-kassen skriftligt erklære, at pågældende ikke forventer fuldt ud at udnytte 200 timers reglen.

I det kalenderår, hvor et medlem første gang overgår til seniorydelse, kan der kun omregnes indtægter inden for det mindre timetal, der er tilladt i dette år. Retten til at omregne indtægter inden for 200 timers reglen gælder derimod også det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af ordningen.

Til § 19

Løbende udbetaling af pension.

Løbende udbetalinger fra pensionsordninger, der er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og som normalt er helt eller delvist finansieret af arbejdsgiveren, medfører fradrag. Bestemmelsen omfatter alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Følger pensionsordningen af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, og pensionsudbetalingen medfører fradrag.

Bestemmelsen om fradrag omfatter også løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pension og f.eks. borgmesterpension og pension til tidligere medlemmer af Folketinget.

Privattegnede pensionsordninger, som er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, er uden for denne bestemmelses område. Det gælder f.eks., hvis en arbejdsgiver som led i en betalingsserviceordning, tilbageholder bidrag i den ansattes løn og viderebetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning.

Udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i seniorydelsen, når ydelsen udbetales med et fast løbende beløb af en tidligere arbejdsgiver eller en faglig organisation. Dette gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænset.

Hvis et medlem får ret til en ydelse, der har karakter af legat, er ydelsen uden for denne bestemmelse og påvirker ikke seniorydelsen.

Fradrag for pension beregnes efter § 28 ud fra den samlede pensionsudbetaling før skat til medlemmet, af såvel grundydelse som tillæg, bonus m.v.

Til § 20

Løbende udbetaling af pension fra udlandet.

Bestemmelsen om fradrag omfatter alle former for løbende pension fra udlandet, når pensionsordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Alle udenlandske obligatoriske og frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er således omfattet. Pensionsordningens finansieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.

Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejds- eller ansættelsesforhold er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradrag for pension beregnes efter § 28 ud fra den samlede pensionsudbetaling før skat til medlemmet, af såvel grundydelse som tillæg, bonus m.v.

Til § 21

Udenlandsk pension, som kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension.

Hvis der er tvivl, om en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan et medlem modtage pensionen sammen med seniorydelse mod, at ydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et grundlag for forsørgelse.

Bestemmelsen i § 21 kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Bliver et medlem berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af seniorydelsen. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i ordningen.

Til § 22

Feriegodtgørelse.

Ifølge bestemmelsen skal feriegodtgørelse, der udbetales umiddelbart før overgangen til seniorydelse, medføre fradrag i seniorydelsen. Efter ferieloven er det en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie holdes umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Ferien ligger derfor i perioden med seniorydelsen, og situationen sidestilles med den situation, hvor feriegodtgørelsen først udbetales efter overgangen til seniorydelse.

Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der f.eks. optjent 12 1/2 feriedag, skal der ske fradrag i seniorydelsen for 12 1/2 dag. Da antallet af feriedage i en uge imidlertid er 6 dage ifølge ferieloven, ganges feriedagene med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

I det ferieår, hvor overgang til seniorydelse finder sted, er medlemmet omfattet af de almindelige regler om feriens afholdelse og udbetaling af feriegodtgørelse.

I det eller de efterfølgende ferieår har medlemmet ret til at få udbetalt feriegodtgørelsen for det pågældende ferieår ved ferieårets begyndelse, uanset om ferie holdes.

For at sikre, at fradraget påvirker seniorydelsen ens, er det i bestemmelsen fastsat, at fradraget beregnes den første mandag efter 1. maj for alle medlemmer.

Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end seniorydelsen, kan der suppleres med seniorydelse, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til medlemmets sædvanlige seniorydelse.

Til § 23

Løn, rådighedsløn, »fratrædelsesgodtgørelse« m.v.

Hovedbetingelsen for overgang til seniorydelse er, at medlemmet skal forlade et fleksjob eller modtager ledighedsydelse.

Det er muligt at overgå til seniorydelse i en række tilfælde, hvor der udbetales erstatning, godtgørelse eller løn for en periode indtil udløb af et opsigelsesvarsel.

Da seniorydelse imidlertid er en ydelse, der hviler på samme principper som arbejdsløshedsforsikringen, kan der ikke ud fra almindelige grundsætninger om dobbeltforsørgelse samtidig udbetales andre ydelser, der dækker løn m.v., uanset at der ikke udføres faktisk arbejde.

Udbetalingen af disse ydelser medfører derfor fradrag efter omregning, jf. § 28, stk. 2.

Til § 24

Vederlag for genudsendelse eller anden form for genanvendelse medfører fradrag, når vederlaget indgår som led i den almindelige aflønning inden for pågældendes faglige område. Det er uden betydning, om den arbejdsindsats, som er baggrunden for genudsendelsen, er udført i perioden med seniorydelsen eller før medlemmets overgang til seniorydelse.

Man opgør fradraget ved at anvende omregningssatsen (i 1999 på 133,58 kr. ) på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales.

Eksempel

Et medlem har haft en indtægt på 10.000 kr.

10.000 : 133,58 = 74,86 time

Beløb til fradrag svarer til medlemmets seniorydelse for det beregnede timetal.

Til § 25

De i § 25, stk. 1, nævnte indtægter medfører ikke fradrag i seniorydelsen, uanset om indtægten stammer fra arbejde før overgangen til seniorydelse eller fra arbejde i perioden med seniorydelsen.

Tilsvarende gælder udbetaling af royalties. Hvis udbetaling af royalties skyldes arbejde i perioden med seniorydelsen, skal a-kassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i perioden med seniorydelsen, herunder vurdere, om medlemmet udøver selvstændig virksomhed.

§ 25, stk. 2, bestemmer, at der ikke skal ske fradrag for en række indtægter, som kommer fra en virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Eventuelle andre indtægter af lignende art skal behandles efter samme retningslinier.

Indtægterne medfører ikke fradrag i seniorydelsen, uanset indtægten skyldes arbejde før overgangen til seniorydelse eller arbejde i perioden med seniorydelsen. Hvis de nævnte indtægter kommer fra arbejde i perioden med seniorydelsen, skal a-kassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i perioden med seniorydelsen.

Til § 26

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfrie indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har medlemmet en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse medfører indtægten ikke fradrag i seniorydelsen.

Til § 27

Den årlige seniorydelseserklæring anvendes til kontrol af, om betingelserne for at bevare retten til seniorydelse er overholdt, og om medlemmet har haft indtægter, der påvirker seniorydelsen.

Hvis a-kassen ikke modtager erklæringen rettidigt og i den forbindelse standser udbetalingen, har den pligt til at rette henvendelse til medlemmet for at undersøge forholdet nærmere.

Undlader et medlem at give oplysninger om omstændigheder, der er af betydning for retten til seniorydelse, eller giver medlemmet a-kassen urigtige oplysninger, kan medlemmet pålægges sanktioner i henhold reglerne herom i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse, både i løbet af året og i den årlige seniorydelseserklæring. Medlemmet skal således underrette a-kassen om f.eks. reguleringer af pensionsbeløb og indtægter ved hverv.

Til § 28

Beregning af fradrag for en løbende udbetalt pension mv. fra et tidligere ansættelsesforhold skal ske som et fradrag i medlemmets 82 pct. sats om ugen. Fradrag skal ske som 45 pct. af den samlede pension før skat på årsbasis, som derefter regnes om til et beløb til fradrag pr. uge ved at dividere med 52 uger. Dette gælder for såvel et deltids- som et fuldtidsforsikret medlem.

Eksempel

Pensionsbeløb

3.500 kr. pr. måned x 12 = 42.000 kr. pr. år

42.000 kr. x 45 pct. = 18.900 kr. pr. år

18.900 kr. / 52 uger = 363,46 kr. pr. uge

1. Fuldtid

Ugesats før fradrag: 2.265 kr.

Ugesats efter fradrag

2.265 kr.- 363,46 kr.= 1.901,54 kr.,

der afrundes til ny sats på 1.902 kr. pr. uge.

2. Deltid

Ugesats før fradrag: 1.510 kr.

Ugesats efter fradrag

1.510 kr.- 363,46 kr.= 1.146,54 kr.,

der afrundes til ny sats på 1.147 kr. pr. uge.

Der skal ske procentvist fradrag for pension før der sker et eventuelt fradrag for andre indtægter i seniorydelsen, jf. nedenfor under § 29. For eksempel skal et fradrag for et privat hverv ske som et timefradrag ud fra et medlems regulerede ugesats.

Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der foretages en ny opgørelse af fradrag for pension.

Til § 29

Ved beregning af fradrag efter § 29, stk. 1, anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge/måned, og fradraget sker pr. uge/måned

Indtægt/pension (pr. uge/måned): omregningssatsen = timetal

Beløb til fradrag svarer til medlemmets seniorydelse for det beregnede timetal.

4/5 ugers udbetalingsperioder

For fuldtidsforsikrede i kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

For deltidsforsikrede i kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til 2/3 af overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

Månedsvis udbetaling

For medlemmer, der får udbetalt seniorydelse for en måned ad gangen, fratrækkes timetallet fra 160,33 time for fuldtidsforsikrede og 106,83 time for deltidsforsikrede.

Hvis medlemmet f.eks. får udbetalt pension een gang årligt, eller hvis der sker efterreguleringer, beregnes og foretages fradraget på det tidspunkt, hvor beløbet udbetales. Fradraget foretages om nødvendigt over flere udbetalingsperioder.

Vejledning om seniorydelse

De nærmere regler om seniorydelse er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 437 af 9. juni 1999 om seniorydelse.

Indledning

Seniorydelse er rettet mod de 60-66 årige personer, der enten forlader et fleksjob eller modtager ledighedsydelse efter de sociale love. Ydelsen er ikke rettet mod de øvrige aftalebaserede, overenskomstmæssige skånejobs.

Seniorydelse kan ydes i stedet for efterløn til de ældre medlemmer, der har indbetalt bidrag til en a-kasse i en årrække, og som forventede at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Først efter det fyldte 50. år har de mistet deres tilknytning til det ordinære arbejdsmarked af helbredsmæssige årsager. I stedet får de et fleksjob.

Efter lov om aktiv socialpolitik skal en kommune sørge for, at en person, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob. Med virkning fra den 1. januar 1998 afløste fleksjob de tidligere »50/50-stillinger« i bistandsloven. I de regler, hvor der står »fleksjob«, gælder reglerne derfor også en 50/50-stilling.

Efter samme lov kan man få en særlig »ledighedsydelse« mellem to fleksjob. Ydelsen kan højst udbetales i 3 måneder inden for 24 måneder til en person, der har været ansat i et fleksjob i 12 sammenhængende måneder. Personen må ikke være selvforskyldt ledig, skal opfylde betingelserne for at få et nyt fleksjob og må ikke have et rimeligt tilbud om ansættelse i et fleksjob. Ydelsen administreres af kommunen.

Administration, kontingent m.v.

A-kassen administrerer og udbetaler seniorydelse. A-kassen kan få forskud og refusion efter samme regler, som gælder for dagpenge, efterløn og andre ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et medlem på seniorydelse skal betale et medlemsbidrag, som svarer til et medlem på overgangsydelse. Et medlem på seniorydelse skal ikke betale efterlønsbidrag.

Et medlem i et fleksjob skal betale både medlemsbidrag og efterlønsbidrag til a-kassen indtil det fyldte 50. år. Fra det fyldte 50. år skal et medlem i et fleksjob ikke betale efterlønsbidrag.

En a-kasse kan vælge at opkræve bidrag ved at modregne i seniorydelsen. A-kassen kan ikke opkræve ATP-bidrag efter § 76, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra en modtager af ydelsen.