Vejledning om fleksibel efterløn

§ 1 fastlægger personkredsen, der har ret til den fleksible efterløn.

Medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999, har mulighed for at vælge at arbejde efter reglerne i denne bekendtgørelse. De vil være omfattet af kapitel 7 om fradrag for arbejde, kapitel 9 om oplysning og udbetaling, kapitel 10 om arbejde i udlandet, samt kapitel 11 om EØS-lande og Færøerne. Endvidere finder kapitel 8 anvendelse, medmindre andet fremgår af bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Til kapitel 2

Til §§ 2-3

Reglerne om at få et efterlønsbevis er fastsat i lovens § 74 b.

Beviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Beviset giver også adgang til senere at få efterløn med mindst det tidligere beregningsgrundlag eller satsen på bevistidspunktet.

Et medlem med et efterlønsbevis, som kan opfylde 2 års reglen i § 5, har tillige følgende muligheder

at få lempeligere fradrag for pensionsopsparing,

at få efterløn med den individuelt beregnede dagpengesats, og

at få en skattefri præmie.

Fra bevistidspunktet skal medlemmet ikke længere indbetale efterlønsbidrag.

Efterlønsbevisets udstedelse

A-kassen skal efter reglerne i bekendtgørelse om vejledning udsende en pjece til alle medlemmer, der er fyldt 59 år. Senest 2 måneder før et medlem fylder 60 år, udsender a-kassen en blanket til det enkelte medlem til brug for ansøgningen om et efterlønsbevis.

A-kassen træffer som 1. instans afgørelse om retten til efterlønsbevis. A-kassens behandling af sagen om udstedelse af beviset sker på grundlag af medlemmets egne og a-kassens oplysninger. En afgørelse om afslag på udstedelse af et bevis kan påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og videre til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Efterlønsbeviset har tidligst virkning fra tidspunktet for a-kassens modtagelse af ansøgningen (bevistidspunktet). Opfylder et medlem først betingelserne for at få beviset på et senere tidspunkt, et det bevistidspunktet.

Ved udstedelsen af et efterlønsbevis skal der ikke ske indplacering af medlemmet, og det er ikke en betingelse, at medlemmet på bevistidspunktet har bopæl i Danmark. Alle øvrige betingelser for efterløn, herunder medlemskab i en dansk a-kasse, skal være opfyldt.

For at få udstedt et bevis skal medlemmet dokumentere over for a-kassen, at betingelserne for ret til efterløn er opfyldt. Det er videre en betingelse for ret til efterløn, at der er foretaget indberetning af værdien af medlemmets pensionsformue før det fyldte 60. år. Indberetning foretages til Told og Skat af pensionsinstitutterne mv. Medlemmet har også selv oplysningspligt over for a-kassen om sine pensionsforhold. Indtil 30. september 2000 vil pensionsoplysningerne blive afgivet på baggrund af medlemmets egne indhentede oplysninger. Der er fastsat regler herom.

Hvis et medlem har søgt om et efterlønsbevis, men indberetningen af pensioner m.v. først kommer senere end ved medlemmets fyldte 60. år, vil bevistidspunktet ikke blive udskudt, selv om indberetningen først senere foreligger i a-kassen.

A-kassen skal sikre sig, at medlemmet på bevistidspunktet i øvrigt opfylder alle betingelserne for at få efterlønsbevis, og at der foreligger dokumentation for forsikringskategori, medlemsanciennitet, betaling af kontingent, samt at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet efter lovens § 53 eller har dagpengeret efter lovens § 55.

Et medlem, der ønsker at medregne beskæftigelses- eller forsikringsperioder fra udlandet til at opfylde betingelserne for efterløn med arbejde fra udlandet, skal opfylde de særlige regler om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

A-kassen skal videre sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering på bevistidspunktet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmets manglende rådighed skyldes, at medlemmet f.eks. holder fri for egen regning eller holder ferie, vil det dog ikke udelukke, at beviset kan udstedes med bevistidspunkt fra den pågældende dag.

Der henvises blandt andet til vejledning af 25. marts 1996 om dokumentation for a-kassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv., særligt pkt. XIV, Efterløn.

Efterlønsbeviset skal være i overensstemmelse med Bilag 1 eller 2 til bekendtgørelsen.

Overgangsydelse og forlængede dagpenge

Medlemmer, der i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop ved det 60. år, herunder et medlem, der har modtaget overgangsydelse eller dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, kan få et bevis. Hvis medlemmet går på efterløn fra overgangsydelse eller fra dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, har medlemmet ikke brug for et bevis. Hvis et medlem, som kommer fra overgangsydelse eller dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, ikke går på efterløn ved det fyldte 60. år, skal medlemmet ved den senere overgang til efterløn have optjent et nyt beskæftigelseskrav for at kunne gå på efterløn.

Et medlem på overgangsydelse har ret til at modtage ydelsen indtil udgangen af den måned, hvor pågældende fylder 60 år, mens retten til et bevis indtræder allerede fra det fyldte 60. år. Denne regel, kombineret med den særlige mulighed for at kunne opfylde beskæftigelseskravet ved at arbejde i perioden med overgangsydelse, bevirker, at en modtager af overgangsydelse ved det fyldte 60. år kan fravælge sine særlige rettigheder som modtager af overgangsydelse og i stedet vende tilbage til arbejdsmarkedet med et bevis. Se også neden for under §§ 41-42 om betydningen af det valg.

Særlige forhold, som ikke hindrer udstedelsen af efterlønsbevis

Et medlem, der på bevistidspunktet er i beskæftigelse som lønmodtager eller udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, vil ikke være udelukket fra at få et bevis, selv om medlemmet som følge heraf ikke kan anses for at være dagpengeberettiget.

Et medlem, der udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis, uanset om pågældende efter de gældende regler ikke kan modtage dagpenge under ledighed.

Et medlem, der modtager social pension, eller hvor der for medlemmet er rejst sag om social pension, og som vil være dagpengeberettiget under ledighed, vil ligeledes kunne opnå beviset. Ved overgangen til efterløn skal medlemmet fortsat kunne være berettiget til efterløn i forhold til reglerne om efterløn og social pension.

Beregningsgrundlaget

Formålet med efterlønsbeviset er blandt andet at sikre, at medlemmet ved senere overgang til efterløn kan få beregnet en sats på baggrund af det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på bevistidspunktet. Beviset sikrer således, at medlemmet ikke får en ringere sats, hvis medlemmet i den mellemliggende periode får en lønnedgang.

Et beregningsgrundlag, der på bevistidspunktet giver ret til den maksimale dagpengesats, kan senere anvendes ved medlemmets overgang til efterløn.

Opgørelsen af beregningsgrundlaget og fastsættelsen af en dagpengesats for medlemmet sker på baggrund af de gældende regler for beregning af dagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 51, stk. 1, 2, 4 eller 5.

Hvis opgørelsen sker efter lovens § 51, stk. 1, anvendes Bilag 1. Hvis et medlem har ret til at modtage dagpenge med mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige eller som dimittend, anvendes Bilag 2. Det gælder også medlemmer, der får udstedt et bevis efter at have modtaget overgangsydelse.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal a-kassen opgøre medlemmets hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste på bevistidspunktet og skrive dette beløb i efterlønsbeviset.

For et medlem, der tidligere har fået opgjort et beregningsgrundlag, skal betingelserne for at få foretaget en ny beregning være opfyldt på bevistidspunktet. For et medlem, der ikke opfylder betingelserne for at få foretaget en ny dagpengeberegning, skal a-kassen anvende det senest forudgående beregningsgrundlag med tillæg af alle senere satsreguleringer.

Hvis et medlem opfylder betingelserne, kan pågældende, i stedet for et egentligt beregningsgrundlag, få mindst den særlige mindstesats for lønmodtagere eller selvstændige efter lovens § 51, stk. 4 eller 5. A-kassen skal i så fald i efterlønsbeviset (Bilag 2) oplyse størrelsen af den aktuelle mindstesats på bevistidspunktet. Det samme gør sig gældende for et medlem, der har ret til dagpenge for nyuddannede efter lovens § 51, stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem, der efter lovens § 74 j, stk. 3, på bevistidspunktet alene vil være berettiget til at få udbetalt efterløn efter satsen for deltidsforsikrede, skal have oplyst denne lavere efterlønssats i beviset. Medlemmets beregningsgrundlag som fuldtidsforsikret skal dog fortsat skrives i beviset.

Et medlem, der på bevistidspunktet har ret til efterløn med en sats som fuldtidsforsikret, skal også ved overgangen til efterløn kunne opfylde betingelserne for at få efterløn som fuldtidsforsikret for at få denne sats.

I efterlønsbeviset skal a-kassen angive efterlønsbeløbet på årsbasis. Beløbet på årsbasis svarer til

efterlønssatsen x 5 dage x 52 uger.

Der er alene tale om et beløb på årsbasis, og det er ikke et udtryk for, at medlemmet altid har ret til at modtage det fulde årlige beløb ved overgangen til efterløn. Medlemmet kan f.eks. have skiftet forsikringsstatus fra deltid til fuldtidsforsikret eller har først på det tidspunkt, hvor overgangen til efterløn finder sted, fået ret til satsen for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 74 j, stk. 1-2.

I et efterlønsbevis skal a-kassen anvende højst den gældende 91 pct. sats. I beviset til et medlem, der har modtaget overgangsydelse, skal a-kassen angive 82 pct. satsen (Bilag 2). Se dog neden for under vejledningen til §§ 41-42.

Det forhold, at medlemmet på bevistidspunktet har fået opgjort et beregningsgrundlag, har ingen indflydelse på, om medlemmet senere ved den faktiske overgang har ret til at få foretaget en beregning. Der henvises til de gældende regler for beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Særligt vedrørende selvstændige erhvervsdrivendes beregningsgrundlag

Det kan for en selvstændig erhvervsdrivende betyde store udgifter til attestation fra en revisor, at der skal opgøres en sats, som medlemmet måske aldrig vil få brug for. I sådanne tilfælde kan a-kassen undlade at påføre efterlønsbeviset beregningsgrundlaget eller satsen.

Det forudsættes, at medlemmet, inden beviset udstedes, skriftligt over for a-kassen har tilkendegivet, at medlemmet giver afkald på sin ret. Medlemmet skal samtidig skriftligt erklære, at medlemmet er klar over konsekvenserne heraf. Det vil sige, at det vil være beregningsgrundlaget på overgangstidspunktet, der kommer til at gælde, og at dette kan være lavere end beregningsgrundlaget på bevistidspunktet.

Det skal ligeledes klart fremgå, at et afkald på at få en mulig mindstesats for selvstændige på efterlønsbeviset kan få den konsekvens, at betingelserne for at få efterløn med mindstesatsen på overgangstidspunktet ikke længere er opfyldt, og at et individuelt beregningsgrundlag kan give en lavere sats end på beregningstidspunktet.

A-kassen skal opbevare medlemmets erklæring indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.

Til § 4

Vedrørende indberettede pensionsbeløb

Efter lovens § 74 a, stk. 5, er det et krav, at medlemmet skal have fået indberettet og oplyst alle sine pensionsforhold for at være berettiget til efterløn og dermed til et efterlønsbevis. Der henvises til den nærmere beskrivelse af reglerne herom under vejledningen til §§ 13-19.

Indtil 30. september 2000 vil oplysningen af pensioner mv. ske på baggrund af de oplysninger, som medlemmet har fremskaffet om sine pensionsforhold fra pensionsselskaber mv. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om oplysning af pensioner mv. til brug for fradrag i efterlønnen.

Kravet skyldes, at medlemmet ud fra a-kassens oplysninger om samtlige pensionsforhold skal kunne vurdere betydningen af enten at gå på efterløn nu eller at udskyde overgangen til et senere tidspunkt.

Selv om indhentelsen af pensionsoplysningerne kan forsinke sagsbehandlingstiden, kan medlemmet få udstedt et bevis med bevistidspunkt tilbage fra ansøgningstidspunktet.

Når den endelige indberetning og oplysning af pensioner foreligger, kan a-kassen udstede efterlønsbeviset med et bevistidspunkt tilbage til tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen eller det tidligste tidspunkt, hvor medlemmet i øvrigt opfyldte betingelserne.

Et medlem, der ikke selv er skyld i den manglende opgørelse, kan få udstedt et efterlønsbevis. I så fald skal a-kassen tydeligt informere om, at opgørelsen ikke er endelig. Et eksempel på, at et medlem ikke selv er skyld i den manglende indberetning af pensioner, er medlemmets problemer med at oplyse udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke efter loven er en pligt til at foretage indberetning.

Til kapitel 3

Særlige rettigheder for medlemmer, der udskyder overgangen til efterløn

Til § 5

2 års reglen

Medlemmer, der vælger at udskyde overgangen til efterløn, får adgang til at opnå en række særlige rettigheder, jf. reglerne herom i lovens § 74 k.

For at opnå disse rettigheder skal medlemmet have fået udstedt et efterlønsbevis og udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år efter bevistidspunktet. Medlemmet skal efter udstedelsen af efterlønsbeviset samtidig have mindst 3.120 arbejdstimer (2 år x 30 timer pr. uge). For deltidsforsikrede er kravet på mindst 2.496 timer (2 år x 24 timer pr. uge). Det er en betingelse for at kunne opfylde 2 års kravet, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension i perioden.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed, skal til opfyldelse af 2 års reglen have drevet virksomheden i væsentligt omfang i hele perioden.

Et medlem kan opfylde kravet om arbejde på baggrund af en periode med såvel lønarbejde som en periode med selvstændig virksomhed. Kravet om arbejde vil kunne opfyldes, hvis der i den periode, hvor virksomheden ikke er drevet, foreligger et antal timer med lønarbejde, der svarer til gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge for et medlem, der på bevistidspunktet var fuldtidsforsikret. For et medlem, der på bevistidspunktet var deltidsforsikret, skal der tilsvarende foreligge et antal timer med lønarbejde, der svarer til gennemsnitligt mindst 24 timer pr. uge.

Reglen indebærer, at et medlem i princippet vil have mulighed for at opfylde de nævnte arbejdskrav på et hvilket som helst tidspunkt inden det fyldte 65. år, hvis blot overgangen til efterløn udskydes i mindst 2 år, og arbejdskravet er opfyldt inden overgangen til efterløn.

Opfylder et medlem med et efterlønsbevis 2 års reglen, opnås følgende rettigheder

1) Efterløn svarende til den individuelt beregnede dagpengesats i hele efterlønsperioden.

2) Lempeligere pensionsfradrag.

3) Adgang til at optjene en skattefri præmie.

Opgørelse af arbejdet i perioden på mindst 2 år

Perioden på de mindst 2 år opgøres fra datoen for bevistidspunktet. F.eks. kan et medlem med den 1. september 1999 som bevistidspunkt tidligst få rettigheder efter 2 års reglen fra og med den 1. september 2001.

Arbejdstiden opgøres som udgangspunkt efter de samme regler, som gælder for opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. lovens § 53.

Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold og sygedagpenge til selvstændige kan også medregnes til arbejdstiden. Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang.

Arbejde i udlandet kan ikke medregnes i opgørelsen, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af.

Arbejdskravet til at opfylde 2 års reglen skal opfyldes efter reglerne for fuldtidsforsikrede med 3.120 timer, hvis det var medlemmets status på bevistidspunktet. Hvis medlemmet var deltidsforsikret, skal pågældende opfylde et arbejdskrav på 2.496 timer. Det gælder også, hvis medlemmet i mellemtiden skifter status mellem deltid og fuldtid.

Til § 6

Optjening af ret til skattefri præmie

De nærmere regler om at optjene en skattefri præmie er fastsat i lovens § 74 k.

Fra og med den dato, hvor et medlem opfylder 2 års reglen i § 5, kan medlemmet begynde at optjene timer til den skattefri præmie.

Arbejdet opgøres som udgangspunkt efter samme regler som opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, anses for at have arbejdet 37 timer om ugen.

Arbejdet kan ligge såvel før som efter overgangen til efterløn. Arbejde inden 2 års reglen blev opfyldt, kan ikke medregnes til at optjene præmien.

Et medlem kan medregne alle arbejdstimer i en godkendt selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn til at optjene præmien. Det betyder blandt andet, at timer ved en godkendt bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed i efterlønsperioden kan medregnes til at opnå præmien.

Et medlem, der er kombinationsforsikret, kan optjene ret til præmie på samme måde som medlemmer, der er forsikrede som lønmodtagere eller selvstændige.

Et medlem, der i en periode efter at have fået et efterlønsbevis udmelder sig af a-kassen, kan ikke medregne disse timer til at opfylde kravet om beskæftigelse. Først efter en eventuel genindmeldelse kan medlemmet igen begynde at medregne timerne.

Til § 7

Præmiens størrelse

A-kassen foretager opgørelsen af arbejdets omfang og beregner præmiens størrelse. Det er endvidere a-kassen, som står for udbetalingen af præmiebeløbet til det enkelte medlem. De nærmere regler om at udbetale præmien er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning.

A-kassen har pligt til at sikre sig, at der foreligger den fornødne dokumentation for at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet til at kunne udbetale præmien.

Præmien udgør for hver 481 timers arbejde 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. lovens §§ 47 og 70. Årsbeløbet er i denne forbindelse det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til ca. 8.600 kr. for fuldtidsforsikrede og ca. 5.700 kr. for deltidsforsikrede (1999 niveau).

481 timer svarer til fuldtidsarbejde i ét kvartal (13 uger á 37 timer).

For hver 481 timers arbejde udløses en »portion« præmie. Præmien kan optjenes ved deltidsarbejde eller løsere arbejdsforhold. En person, der arbejder på halv tid (18,5 time), skal således arbejde i 2 kvartaler, for at én »portion« udløses.

Såvel fuldtids- som deltidsforsikrede skal præstere 481 timers arbejde for at optjene en »præmie-portion«. Har et medlem for få arbejdstimer til at optjene en præmie, er timerne tabt.

Den højeste præmie fås som fuldtidsforsikret ved 12 gange 481 timers arbejde, hvilket er muligt for en person, der opnår efterlønsbevis som 60 årig, og som ikke går på efterløn. Den maksimale præmie vil således være ca. 103.200 kr. (1999- niveau).

For et deltidsforsikret medlem vil den højeste præmie være ca. 68.400 kr. (1999- niveau).

Muligheden for at optjene præmie påvirkes ikke af, at en eventuel pensionsopsparing i øvrigt ville have betydet et så stort fradrag, at der ikke ville blive udbetalt efterløn. Der vil også i en sådan situation kunne optjenes ret til præmie.

Det er en betingelse for at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Baggrunden herfor er, at præmien ydes for ikke at udnytte efterlønsretten.

Et medlem, der har optjent ret til præmie, og som samtidig opfylder betingelserne for at kunne få tilbagebetalt efterlønsbidrag, kan vælge mellem at få udbetalt efterlønsbidrag eller at få præmien udbetalt.

Opgørelsen af præmiens størrelse sker efter den gældende sats for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet ved opfyldelsen af 2 års reglen i § 5 kan opfylde betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret. For et medlem, der på det tidspunkt ikke opfylder kravet til at få fuldtidsefterløn, eller som er deltidsforsikret, sker opgørelsen på grundlag af satsen for deltidsforsikrede.

Det er muligt at få udbetalt fuld præmie svarende til højst 12 kvartaler ved at arbejde svarende til 5.772 timer (12 gange 481 timer). Hvis et medlem skal have en præmie for alle 12 kvartaler, må pågældende ikke på noget tidspunkt i perioden på de 12 kvartaler have fået udbetalt ydelser i form af dagpenge eller efterløn. Udbetalte feriedagpenge skal ikke indgå i beregningen af fradrag for timer.

Hvis medlemmet i perioden har modtaget ydelser i form af dagpenge eller efterløn, skal der altid ske et tilsvarende fradrag i det maksimalt antal mulige arbejdstimer på 5.772 timer. Hvis medlemmet har fået ydelser for 2 fulde kvartaler, kan medlemmet højst få præmie for 10 kvartaler også selvom der er arbejdet mere end, hvad der svarer til 10 kvartaler (10 x 481 timer). De 5.772 timer danner således altid udgangspunkt for fradraget for timer, hvor medlemmet har modtaget enten dagpenge eller efterløn.

Eksempler

1) Et medlem har efter opfyldelsen af 2 års reglen arbejdet et antal timer svarende til 10 kvartalers præmie (4.810 timers arbejde) og har fået udbetalt efterløn for i alt 1 år (1.924 timers ydelse). Et medlem kan maksimalt medregne i alt 5.772 timer, og der kan derfor højst medregnes 3.848 arbejdstimer til at optjene præmien ( 5.772 - 1.924 timer). Medlemmet får udbetalt præmie for 8 kvartaler (8 x 481 timer = 3.848 timer).

2) Et medlem har modtaget ydelser svarende til 5.000 timer og har arbejdet sporadisk i 1.500 timer i perioden efter opfyldelse af 2 års reglen. Et medlem kan maksimalt medregne i alt 5.772 timer, og der kan derfor højst medregnes 772 arbejdstimer til at optjene præmien (5.772 - 5.000 timer = 772 timer). Medlemmet får udbetalt præmie for 1 kvartal svarende til 481 timer, da der kun udbetales præmie for hver gang, medlemmet har arbejdet 481 timer. Medlemmet har derfor 291 arbejdstimer, som ikke præmieres.

3) Et medlem, der først opnår ret til at få efterlønsbevis som 61 årig, og som opfylder 2 års reglen som 63 årig, har højst 2 år (8 kvartaler) til at optjene præmien. Hvis medlemmet i denne periode arbejder f.eks. 4.810 timer og ikke samtidig har modtaget ydelser fra a-kassen, kan medlemmet opnå præmie svarende til 10 kvartaler. Det gælder, uanset at medlemmet efter opfyldelsen af 2 års reglen alene har haft en optjeningsperiode svarende til 8 kvartaler. Medlemmet får udbetalt præmie for 10 kvartaler (10 x 481 timer = 4.810 timer).

4) Et medlem har modtaget ydelser svarende til 5.500 timer og har arbejdet sporadisk i 700 timer i perioden efter opfyldelse af 2 års reglen. Et medlem kan maksimalt medregne i alt 5.772 timer, og der kan derfor højst medregnes 272 arbejdstimer til at optjene præmien (5.772 - 5.500 timer = 272 timer). Da der skal 481 timer til at udløse 1 præmieportion, kan medlemmet ikke få udbetalt præmie.

Til kapitel 4

Til § 8

Betingelser for overgang til efterløn

Lovens § 74, § 74 a og 74 c opregner de enkelte krav, der skal være opfyldt før overgangen til efterløn.

Det er ikke er en betingelse for at overgå til efterløn, at man forinden har fået udstedt et efterlønsbevis.

Den 1. april 1999 er der sket en omlægning af medlemsbidraget, således at det fra 1. april 1999 opsplittes i et arbejdsløshedsforsikrings- og et efterlønsbidrag. Det er yderligere et krav for at gå på efterløn, at medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag indtil udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn.

Et medlem med et efterlønsbevis skal ikke senere på tidspunktet for overgangen opfylde kravene i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3 (om anciennitet og betaling af efterlønsbidrag). Et medlem, der har et efterlønsbevis, skal på tidspunktet for overgang til efterløn dog ikke kunne opfylde rådighedskravet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse, jf. lovens § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Hvis medlemmet af andre årsager ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter lovens § 62 og regler udstedt i medfør heraf, stilles medlemmet på overgangstidspunktet ikke bedre med et efterlønsbevis.

Et medlem skal være dagpengeberettiget på tidspunktet for overgangen til efterløn. Medlemmer, der i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop ved det fyldte 60. år, men som ikke på det tidspunkt overgår til efterløn, kan kun senere overgå, hvis de har optjent ny ret til dagpenge. Det gælder f.eks. medlemmer, der har modtaget overgangsydelse eller forlængede dagpenge efter lovens § 55, stk. 4.

Medlemmet skal på tidspunktet for overgang til efterløn kunne opfylde kravet om bopæl i Danmark, have medlemskab af en a-kasse og i øvrigt have ret til dagpenge.

Et medlem, der ikke på overgangstidspunktet har ret til dagpenge på grund af 52 ugers reglen for udbetaling af supplerende dagpenge, kan gå på efterløn, hvis medlemmet i øvrigt kan anses for dagpengeberettiget, herunder vil have dagpengeret ved fuld ledighed. Det samme gælder for et medlem, som efter reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed ikke har ret til dagpenge. Medlemmet skal dog have tilladelse til at drive virksomheden i perioden med efterløn, hvis medlemmet ønsker at forsætte den.

Til § 9

Vedrørende indberetning af pensionsoplysninger

Et medlem, der ikke har fået udstedt et efterlønsbevis, har ikke tidligere godkendt pensionsoplysningerne, jf. § 4, og skal derfor på tidspunktet for overgang til efterløn godkende oplysningerne.

Et medlem, der ikke selv er skyld i den manglende opgørelse, kan overgå til efterløn og modtage aconto udbetaling af efterløn i en periode på op til 6 måneder.

Som eksempel på, at et medlem ikke selv er skyld i den manglende indberetning af pensioner, er medlemmets problemer med at oplyse udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke efter loven er en pligt for pensionsinstitutter til selv at foretage indberetning.

Til §§ 10-11

Særlige forhold i forbindelse med overgangen til efterløn

Den fleksible efterløn indebærer, at et medlem ikke skal forlade arbejdslivet, men kan fortsætte i sit nuværende arbejde som lønmodtager på hel eller nedsat tid.

Et medlem, der efter dagpengereglerne ikke ville være berettiget til at modtage supplerende dagpenge på grund af særlige rådighedsregler, kan således overgå til efterløn.

Medlemmets overgang til efterløn er ikke et opgørelsestidspunkt for at beregne overskydende timer. Et medlem på efterløn skal have beregnet overskydende timer efter reglerne i bekendtgørelse om overskydende timer, dvs. på datoen, medlemmet skal have udbetalt efterløn. Overskydende timer, som ikke er afviklet forud for overgangen, bortfalder ikke som følge af, at medlemmet overgår til efterløn.

Arbejdstimer forud for overgangen til efterløn i den uge, hvor medlemmet går på efterløn, har ingen indflydelse på reglerne om mindsteudbetaling. Hvis et fuldtidsforsikret medlem f.eks. går på efterløn om fredagen og har arbejdet 30 timer mandag til torsdag, vil medlemmet ikke blive ramt af reglerne om mindsteudbetaling. Hvis medlemmet i det nævnte eksempel ikke arbejder om fredagen, vil medlemmet kunne få udbetalt fuld efterløn for denne dag.

Et medlem, der overgår under konflikt, bliver fra det tidspunkt omfattet af fradragsreglen i § 29.

Til kapitel 5

Til § 12

Beregning af efterlønnen

Udgangspunktet er, at der skal ske beregning af medlemmets efterløn på overgangstidspunktet. Har medlemmet allerede et efterlønsbevis med ret til dagpengenes maksimum, er en ny beregning ikke nødvendig.

Beregningen skal ske på overgangstidspunktet, selvom medlemmet ikke skal have udbetalt efterløn på grund af arbejde.

Størrelsen af efterlønnen er fastsat i lovens § 74 j. For et medlem, der ikke opfylder 2 års reglen i § 5, udgør ydelsen i hele perioden med efterløn højst 91 pct. af de maksimale dagpenge for fuldtidsforsikrede eller deltidsforsikrede. Ledighed før overgangen har ikke betydning for efterlønnens størrelse.

Et medlem, der opfylder 2 års reglen i § 5, vil kunne overgå til efterløn med den dagpengesats, som pågældende kunne få efter reglerne om udbetaling af dagpenge til ledige.

Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse, får efterløn med en fast sats svarende til 82 pct. af de maksimale dagpenge, jf. dog neden for under kapitel 13.

Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, at et medlem kan opfylde et krav om fuldtidsforsikring i sammenlagt 10 år inden for 15 år, heraf 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Et medlem, der den 1. juli 1999 var fuldtidsforsikret, er omfattet af den særlige overgangsregel i lovens § 74 j, stk. 2.

Et medlem med et efterlønsbevis har ret til at få efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag (den hidtidige daglige arbejdsfortjeneste), eller den sats (hvis medlemmet er berettiget til en fast sats, f.eks. mindstesatsen), medlemmet havde på bevistidspunktet. Hvis medlemmet i beviset har fået en fast sats som fuldtidsforsikret, er det et krav for at få denne sats ved overgangen til efterløn, at medlemmet stadig har ret til at få efterløn som fuldtidsforsikret.

Til kapitel 6

Til §§ 13, 14 og 15

Fradrag for pension

Sondringen mellem §§ 13 og 14

Princippet i lovens § 74 i er, at værdien af alle de pensionsordninger, som medlemmet har på sin 60 års fødselsdag, skal opgøres. Alle disse ordninger indgår i § 13.

Såfremt medlemmet går på efterløn før 2 års reglen i § 5 kan opfyldes, skal medlemmets samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 13, påvirke størrelsen af medlemmets efterløn. Der henvises i øvrigt til de specifikke bemærkninger til § 13.

De forskellige pensionsordninger, som er beskrevet i § 14, er alle indeholdt i den samlede opgørelse, jf. § 13. Men der er 2 grunde til, at de nævnes særligt i § 14. Det er,

- at pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal medføre fradrag efter andre regler end de, der alene er omfattet § 13, og

- at medlemmer, der først går på efterløn, når 2 års reglen i § 5 er opfyldt, kun skal have fradrag for de ordninger, der fremgår af § 14. Der henvises i øvrigt til de specifikke bemærkninger til § 14.

Formålet med pensionsopgørelsen

Lovens § 74 a, stk. 1, nr. 5, stiller som en af betingelserne for ret til efterløn, at a-kassen har fået indberettet værdien af medlemmets pensionsformue. Det er også en af betingelserne for ret til at få et efterlønsbevis.

Om indberetning

Lovens § 74 i bygger på, at der skal ske en automatisk indberetning fra pensionsinstitutterne til a-kassen af alle medlemmers pensionsordninger, lige før medlemmet fylder 60 år. De indberettede oplysninger skal suppleres af medlemmets egne oplysninger om pensionsordninger, der ikke kan indberettes automatisk. Det gælder også, selv om medlemmet først kan gå på efterløn på et senere tidspunkt.

De nærmere regler om procedurerne om indberetningen fra pensionskasserne mv. fastsættes af Skatteministeriet i samarbejde med Arbejdsministeriet. Der vil herunder blive fastsat regler om tidspunktet for indberetningen, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Se dog også nedenfor om overgangsordningen.

De samlede pensionsoplysninger skal danne grundlag for a-kassens opgørelse af medlemmets pensionsformue. Denne opgørelse skal danne grundlag for a-kassens beregning af størrelsen af fradrag i medlemmets efterløn.

De indberettede oplysninger skal anvendes ved såvel udstedelsen af efterlønsbevis og ved opgørelsen af de pensionsbeløb, der ved selve overgangen til efterløn medfører fradrag i efterlønnen.

Overgangsordning

Da det ikke er teknisk muligt at få indberetningerne til at foreligge ved det 60. år for medlemmer, der fylder 60 år inden den 30. september 2000, er der i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., § 4, stk. 4, vedtaget, at opgørelsen og fradraget i en overgangsperiode foretages på baggrund af oplysninger om pensionsordningerne fra medlemmet selv.

Der er fastsat nærmere regler om administrationen i overgangsperioden, herunder om fornøden skriftlig dokumentation om pensionsordningerne mv. fra pensionsinstitutter mv.

Indberetningen vil indeholde oplysninger om medlemmets identitet, cpr. nr. på den sikrede og pensionsordningens art.

Hvilke pensionsinstitutter skal indberette pensionsordninger mv.

De pensionsinstitutter og myndigheder, der forvalter ordningerne, har pligt til at indberette værdien af et medlems pension lige før det fyldte 60. år.

Som eksempler på pensionsinstitutter mv. der har pligt til at give oplysninger til brug for a-kasserne kan nævnes

Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark,

Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn,

Statstjenestemænd (Økonomistyrelsen),

Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark, og

Firmapensionskasser under dansk tilsyn.

Hvilke pensionsordninger mv. vil medlemmet typisk selv skulle oplyse om

Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber,

Pension fra udenlandske arbejdsgivere,

EU-pensioner, FN-pensioner o. lign.,

Uafdækkede pensioner til direktører,

Særskilte lovregulerede pensionsordninger, f.eks. for lodser, og

Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten

Alle former for pension, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, det vil sige pensionsordninger mv., hvor bidrag eller præmier er skattefri, skal som udgangspunkt opgøres. Pensioner fra blandt andet Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og pensioner til efterlevende ægtefæller eller børn, er dog undtaget.

Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til udbetaling i perioden med efterløn eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med efterløn.

Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selvom disse ikke kommer til udbetaling i perioden med efterløn.

Følgende pensionsordninger vil herefter skulle indgå i opgørelsen

alderspensionsordninger med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold),

rateforsikringer i pensionsøjemed,

kapitalforsikringer i pensionsøjemed,

rateopsparing i pensionsøjemed,

opsparing i pensionsøjemed,

indeksordninger,

opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og

tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Det er ikke a-kassen, der skal vurdere om pensionen er livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere, hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres. Denne opgave varetages af pensionsselskaberne mv. Oplysningerne vil være af en sådan karakter, at a-kassen umiddelbart kan foretage en fradragsberegning. Der henvises til de særligt fastsatte regler om, hvordan pensioner mv. skal indberettes.

Særligt til § 13

§§ 13 og 14 bygger på en sondring mellem følgende former for pensioner

a) Livsvarige pensioner, der ikke er led i ansættelsesforhold.

b) Livsvarige pensioner, der er led i ansættelsesforhold.

c) Ikke-livsvarige pensioner, der ikke er led i ansættelsesforhold.

d) Ikke-livsvarige pensioner, der er led i ansættelsesforhold.

Beregningen af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.

Beregningen af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.

De ikke-livsvarige pensioner, kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling.

Pensioner, der kommer til udbetaling med engangsbeløb, vil altid være omfattet af § 13. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er altid omfattet af § 13, hvis de ikke er led i ansættelsesforhold.

Opsatte pensioner, der er led i ansættelsesforhold, er ligeledes omfattet af § 13.

A-kassen skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår det enkelte medlems egne oplysninger på tro og love om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet.

En beregnet årlig ydelse, jf. § 74 i, stk. 5

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. Vurderingen af, om der er tale om en løbende livsvarig udbetaling, skal afgøres af det pensionsinstitut, der indberetter pensionen.

For pensionsordninger med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få som 60 årig, som grundlag for fradraget.

Øvrige ordninger (kapitalpensioner og ratepensioner mv.)

For alle øvrige pensionsordninger skal oplyses depotet. Som depotet forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.

For alle disse ordninger beregner a-kassen den årlige ydelse ud fra depotet ved det 60. år. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.

Bundfradrag for pensioner omfattet af § 13

Der skal ikke ske fradrag for mindre pensioner. Det skyldes, at den årlige (beregnede) samlede pensionsydelse før skat skal fratrækkes et bundfradrag på mindst 10.000 kr. om året, inden der foretages fradrag.

Som en særlig overgangsordning gælder, at medlemmer, der enten går på efterløn eller får efterlønsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, får et bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. (på 1999-niveau) i hele efterlønsperioden. Overgangsbestemmelsen for bundfradraget ved modregning for pensioner er knyttet op på bevistidspunktet i efterlønsbeviset eller overgangen til efterløn.

Bundfradraget satsreguleres efter reglerne herom og skal også reguleres i efterlønsperioden.

Eksempel på fradrag i efterlønnen for kapitalpension

Et medlem har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto 800.000 kr. umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år. Medlemmet ønsker at overgå til efterløn ved sit fyldte 60. år den 1. september 1999. Medlemmets bundfradrag udgør 30.000 kr.

Kapitalpensionen skal medføre fradrag i efterlønnen på følgende måde

5 pct. af 800.000 kr.

= 40.000 kr.

Herfra trækkes medlemmets bundfradrag

= 30.000 kr.

Beløb efter fradrag for bundfradrag

= 10.000 kr.

Fradraget i efterlønnen på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 10.000 kr., svarende til 6.000 kr. Fradragsbeløbet udgør 6.000 kr. på årsbasis i hele efterlønsperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der løbende skal ske satsregulering af bundfradraget i efterlønsperioden).

Beløbet på årsbasis omregnes til et beløb pr. uge, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. uge. Om den nærmere fremgangsmåde ved satsnedsættelsen henvises til bemærkningerne til § 19.

Udbetaling af løbende pension

Til § 14

Fortolkningsbidrag til, hvilke pensionsordninger der er omfattet af § 14, er beskrevet i vejledningen til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises derfor til bemærkningerne dertil.

§ 14 omfatter alene tilfælde, hvor der i efterlønsperioden sker løbende udbetaling fra en pension, der er led i ansættelsesforhold.

En løbende pension, der er led i et ansættelsesforhold, medfører altid fradrag på baggrund af det faktisk udbetalte beløb og uden bundfradrag.

Medlemmer, der først overgår til efterløn efter at 2 års reglen i § 5 er opfyldt, skal kun have fradrag i efterlønnen efter bestemmelsen i § 14. Der skal dermed ikke ske fradrag for opsatte pensioner, det vil sige pensioner, der først senere kommer til udbetaling.

Til § 15

Regulering af beregnede fradrag for pension

Hvis et medlem ved overgangen til efterløn eller senere i efterlønsperioden vælger at lade en pensionsordning, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold komme til løbende udbetaling, skal pensionen medføre fradrag efter § 14. Hvis det medlem går på efterløn inden 2 års kravet i § 5 kan opfyldes, vil den pension allerede indgå i den pensionsopgørelse, der er lavet i forbindelse med 60 års dagen.

Da ordningen kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen trækkes ud af opgørelsen på 60 års dagen, og der skal ske en ny opgørelse af de pensioner, der skal medføre fradrag efter § 13.

Til § 16

Generelt vedrørende fradrag for pensioner

Pensioner fradrages i medlemmets personlige efterlønssats, således at medlemmets efterlønssats pr. time nedsættes krone for krone. Pensioner skal medføre fradrag i efterlønnen inden der sker fradrag for andre indtægter eller arbejde. For eksempel skal et fradrag for et privat hverv ske som et timefradrag ud fra det enkelte medlems regulerede sats, jf. § 19.

Til §§ 17-18

Fradrag med 60, 55, 50 eller 45 pct.

Medlemmet kan ikke opfylde 2 års reglen i § 5

Hvis et medlem ved overgangen til efterløn ikke kan opfylde 2 års reglen i § 5, skal der ske fradrag med 60 pct. af det beregnede beløb til fradrag efter § 13.

Samtidig skal pensioner, der er omfattet af § 14, fradrages med 50 pct., jf. dog bemærkningerne til § 15.

Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse

Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse, skal aldrig have fradrag for pensioner efter § 13.

Der skal alene ske fradrag med 45 pct. for løbende udbetaling af pension, der er led i et ansættelsesforhold. Det skyldes, at medlemmet modtager efterløn med en sats, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Medlemmet kan opfylde 2 års kravet i § 5

Hvis et medlem overgår til efterløn, efter at 2 års reglen i § 5 er opfyldt, skal der alene ske fradrag for en løbende udbetalt pension, der er led i et ansættelsesforhold, jf. § 14.

Fradragsprocenten er 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det skyldes, at medlemmet har ret til efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet.

Til § 19

Nærmere om fradragsmetoden

Beregning af fradrag for pensioner mv. sker som et fradrag i medlemmets individuelle efterlønssats om ugen.

Fradraget beregnes ud fra summen af samtlige fradragsbeløb efter §§ 17 - 18, der er opgjort på årsbasis i hele kroner. Derefter omregnes fradraget til et beløb pr. uge ved at dividere med 52. Det gælder for såvel deltids- som fuldtidsforsikrede medlemmer. Dette ugebeløb skal fratrækkes medlemmets individuelle efterlønssats pr. uge, og den ny - regulerede - efterlønssats afrundes til nærmeste hele kroner.

For deltidsforsikrede beregnes fradrag i efterlønnen efter reglerne om supplerende dagpenge på dagpengeområdet, det vil sige i forhold til hidtidig ugentlig arbejdstid.

Eksempel

Et medlem modtager efterløn på 91 procentsatsen. Det samlede udbetalte beløb på årsbasis er for en pension, som er led i et ansættelsesforhold, på i alt 42.000 kr.

Pension, der skal medføre fradrag i ugesatsen

42.000 kr. x 50 pct. = 21.000 kr. pr. år

21.000 kr./ 52 uger = 403,85 kr. pr. uge

Reguleret ugesats - fuldtid

Ugesats før fradrag = 2.510 kr.

Ugesats efter fradrag

2.510 kr. - 403,85 kr. = 2.106,15 kr.

Ugesats afrundet = 2.106 kr.

Efterløn i timen

( 37 timer pr. uge ) =56,92 kr.

Reguleret ugesats - deltid med en hidtidig ugentlig arbejdstid på 26,5 time pr. uge

Ugesats før fradrag = 1.675 kr.

Ugesats efter fradrag

1.675 kr. - 403,85 kr. = 1.271,15 kr.

Ugesats afrundet = 1.271 kr.

Efterløn i timen

( 26,5 time pr. uge ) = 47,96 kr.

A-kassen skal skriftligt oplyse det enkelte medlem om den regulerede efterlønssats pr. efterlønstime.

Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der ske en ny beregning af størrelsen af medlemmets regulerede efterløn pr. uge, og a-kassen skal orientere medlemmet om den ny »timeløn«. Dette kan f.eks. ske på udbetalingsspecifikationen.

Til § 20

Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 74 c, stk. 5. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at undgå dobbeltforsørgelse.

Hvis der er tvivl, om en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bliver medlemmet berettiget til en udenlandsk pension, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i efterlønsordningen.

Til kapitel 7

Til §§ 22-24

Arbejde i efterlønsperioden

Retten til at have lønarbejde i perioden med efterløn er fastsat i lovens § 74 e.

Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person.

Den nærmere afgrænsning af reglerne følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge.

Beregningen af fradrag for arbejde mv.

Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige time for time. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension.

Principperne fra reglerne om supplerende dagpenge, herunder mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel gælder tilsvarende ved arbejde i efterlønsperioden. Et medlem på efterløn skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og der skal ikke belægges for timer på grund af manglende rådighed.

De særlige regler for deltidsforsikrede og supplerende dagpenge finder tilsvarende anvendelse ved udbetalingen af efterløn. Der henvises til bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Til kapitel 8

Fradrag for andre indtægter mv.

Til § 25

Borgerlige ombud og hverv

Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv, henvises til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 26

Feriegodtgørelse

Fradraget sker ved, at der for hver feriedag fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Da ferie i henhold til ferielovens regler optjenes til afholdelse i en 6-dages uge, skal antallet af optjente feriedage ganges med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

Eksempel

Medlemmet har før overgangen optjent 13 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6 dages uge. Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 11 dage.

Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Et medlem, der overgår til efterløn, følger i overgangsåret ferielovens almindelige regler. Det vil sige, at arbejdsgiveren skal attestere feriekortet, hvis der afholdes ferie i et ansættelsesforhold. A-kassen skal attestere, hvis medlemmet holder ferie uden for et ansættelsesforhold.

Hvis feriegodtgørelsens eller lønnens bruttobeløb er mindre end efterlønnen, kan der suppleres med efterløn for de pågældende dage. Det betyder, at medlemmet sammenlagt for de dage får udbetalt et beløb, som svarer til medlemmets sædvanlige efterløn.

Til § 27

Forskellige andre indtægter

Alle de nævnte indtægter i § 27, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen efter de regler, der gælder på dagpengeområdet.

Til § 29

Strejke og lockout

Der skal ske fradrag i efterløn for et medlem, der ophører med at arbejde, fordi pågældende bliver omfattet af konflikt. Vurderingen af, om et medlem er omfattet af konflikt, følger reglerne for dagpenge.

I perioden med efterløn skal medlemmet, så længe konflikten varer, i stedet for sine »sædvanlige« arbejdstimer have fradrag i efterlønnen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.

Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra medlemmets tidligere arbejdstimer i det berørte arbejdsforhold.

Eksempler

Et fastansat medlem med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal belægges med 80 timer/4 uger = 20 timer om ugen.

Et medlem med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal belægges med 100 timer/4 uger = 25 timer om ugen.

Et medlem med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal belægges med 40 timer/4 uger = 10 timer om ugen.

Et medlem med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal belægges med 8 timer/4 uger = 2 timer om ugen.

Medlemmer på efterløn er ikke omfattet af 65 procent reglen i lovens § 61, stk. 3.

Til § 30

Karantæne

Bestemmelsen omhandler timer for karantæner, som stammer fra en tidligere periode med dagpenge, eller forhold, der opstår i perioden med efterløn. I perioden med efterløn kan der ikke ikendes karantæne på grund af selvforskyldt arbejdsophør.

Til § 31

Indtægter, der ikke medfører fradrag

I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.

Til kapitel 9

Til § 32

Oplysningspligt

Medlemmet har pligt til at oplyse a-kassen om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse. Et medlem skal oplyse a-kassen om f.eks. regulering af pensionsbeløb og indtægt ved hverv.

Hvis medlemmet tilsidesætter sin oplysningspligt, kan der pålægges sanktioner efter de gældende regler.

Til § 33

Udbetaling af efterløn

Udbetaling af efterløn følger de gældende principper i dagpengesystemet om opgørelse for 4 eller 5 uger.

Efter § 33 kan direktoratet godkende, at a-kassen i stedet for ydelseskort anvender telefonisk indtastede oplysninger. Godkendelsen sker efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge m.v. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger.

Der er åbnet mulighed for, at a-kassen kan vælge at lade medlemmer på efterløn, og som enten ikke arbejder, eller som arbejder fuldt ud, alene skal afgive oplysninger hver 6. måned.

Et medlem, der er omfattet af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, skal løbende indsende efterlønskortet. Det gælder også, selv om medlemmet ikke skal have udbetalt efterløn. Det skyldes kravet om, at medlemmet løbende skal oplyse om såvel egne timer i virksomheden som virksomhedens omfang.

Til kapitel 10

Til § 34

Udbetaling under arbejde og ophold i udlandet

Et medlem skal bevare sin faste bopæl i Danmark. Et medlem kan således ikke bevare efterlønnen i en 3-måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Til § 35

Et medlem skal indsende efterlønskort til a-kassen under sit ophold i udlandet. På efterlønskortet skal medlemmet, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast, give a-kassen oplysning om den eller de perioder, medlemmet har opholdt sig i udlandet.

Hvis et medlem tager længerevarende eller fast ophold i udlandet, skal a-kassen ved udrejsen oplyse om medlemmets ret til efterløn ved tilbagevenden til Danmark.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af efterløn, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 34.

Til § 36

Der kan ikke udbetales efterløn i kombination med arbejde i udlandet, medmindre betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

Til § 37

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetaling af efterløn genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt efterløn.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af efterløn, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare sit medlemskab af den danske a-kasse. Om ret til efterløn efter, at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises til § 38.

Til kapitel 11

Til § 38

Efterløn efter forsikring i et andet EØS-land eller på Færøerne

Hvis et medlem på grund af arbejde bliver omfattet af et andet EØS-lands eller den færøske arbejdsløshedsforsikring, bortfalder retten til efterløn.

Efterlønnen kan dog modtages på ny, hvis arbejdet i udlandet helt ophører. Det er en betingelse, at medlemmet vender tilbage til Danmark, og at medlemmet optages i en a-kasse efter de særlige regler for personer, der har haft arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne. Disse regler indeholder særlige frister for anmodning om optagelse efter tilbagevenden til Danmark.

Efterløn kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor medlemmet optages i den danske a-kasse.

Til kapitel 12

Til § 39

Efterlønnens ophør

Et medlem kan efter loven ikke træde ud af efterlønsordningen for senere at genindtræde, medmindre det sker i forbindelse med arbejde og arbejdsløshedsforsikring i udlandet, jf. § 38.

Til kapitel 13

Til §§ 41 og 42

Særlige regler for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse

Der er i lovens § 74 g fastsat særlige regler for medlemmer, der er overgået fra overgangsydelse til efterløn.

Medlemmer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, har ret til at vælge mellem at arbejde i 200 timer uden fradrag eller at blive omfattet af de regler om arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen, som gælder for øvrige efterlønsmodtagere.

Vælger medlemmet at arbejde ubegrænset mod fradrag, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Skifter medlemmet i løbet af et kalenderår, og er retten til at arbejde i 200 timer udnyttet helt eller delvist, skal der ske fradrag for det allerede udførte arbejde.

Beløbet, som medlemmet skal betale, beregnes efter § 42, stk. 2. Vil medlemmet ikke indgå et frivilligt forlig om tilbagebetalingen, skal a-kassen modregne fuldt ud i den kommende efterløn.

Et medlem, der går på efterløn fra overgangsydelse, fortsætter på den faste ydelse på 82 pct. af højeste dagpenge.

Et medlem på overgangsydelse har mulighed for at optjene timer til at opfylde et nyt beskæftigelseskrav. I denne særlige situation kan medlemmet ved det fyldte 60. år vælge at lade sig registrere i a-kassen som en person, der har forladt overgangsydelsen med status som fuldgyldigt dagpengeberettiget medlem.

Medlemmet kan herefter vælge at gå tilbage til arbejdsmarkedet - eventuelt med et efterlønsbevis - eller overgå til efterløn straks. Hvis medlemmet går på efterløn straks, anses pågældende ikke for at overgå fra overgangsydelse, men fra status som dagpengeberettiget medlem. Det indebærer blandt andet, at medlemmet i stedet overgår til efterløn efter de almindelige regler i denne bekendtgørelse, herunder med ret til at få 91 pct. satsen. Der skal endvidere ske fradrag for kapitalpensioner mv.

Til kapitel 14

Til § 43

Bestemmelsen omhandler medlemmer, der på grund af sygdom har meldt sig ud af a-kassen før den 1. juli 1999. Det er en betingelse, at medlemmet tilkendes eller er tilkendt bruttorevalideringsydelse efter lov om en aktiv socialpolitik. Revalideringsydelse efter den tidligere bistandslovs regler sidestilles hermed. Et sådant medlem, der er genoptaget som medlem af a-kassen, kan medregne perioden uden at efterbetale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. maj 1999

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Thomas Christiansen

Vejledning om fleksibel efterløn

De nærmere regler om fleksibel efterløn er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn.

Til § 1

Personkreds