Vejledning til bekendtgørelse om overflytning mellem a-kasser.
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om overflytning mellem
a-kasser
Indledning
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 337 af 28. maj 1999 fastsat regler om overflytning mellem anerkendte a-kasser. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
A-kasserne for lønmodtagere er fagligt afgrænsede a-kasser. I visse tilfælde dækkes samme faglige område af flere a-kasser.
Herudover er Kristelig Arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 97, anerkendt som tværfaglig a-kasse for lønmodtagere.
Endelig findes der to anerkendte a-kasser for selvstændige erhvervsdrivende.
For overflytning af kombinationsforsikrede medlemmer henvises til direktoratets bekendtgørelse om kombinationsforsikring.
Hensigten med denne bekendtgørelse er at sikre, at medlemmet står i den kasse, hvor medlemmet har størst faglig tilknytning.
Det følger af arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 5, at ingen må være medlem af mere end én kasse.
Medlemmer, der tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse eller udtræde af kassen, jf. lovens § 42.
En eventuel gennemført overflytning på baggrund af et ansættelsesforhold, der ikke opfylder betingelserne, skal annulleres.
Dækkes medlemmets nye arbejde ikke af en kasses område, kan medlemmet ikke fortsætte som medlem af den hidtidige kasse, medmindre medlemmet får tilladelse til det. Tilladelsen kan gives af direktoratet, jf. lovens § 44.
Hvis overflytning i øvrigt ikke kan finde sted, kan medlemmet forblive forsikret i den hidtidige kasse.
Til § 1, stk. 1
Overflytning mellem kasser for lønmodtagere
Medlemmet skal overflyttes, når arbejdet kan danne grundlag for optagelse i en kasse for lønmodtagere, og betingelsen om fagligt område og arbejdets omfang er opfyldt. Dette betyder, at der f.eks. kan ske overflytning, når et medlem har støttet arbejde, er i lønnet praktik, får løn under sygdom eller barsel, eller holder ferie med feriegodtgørelse/ løn.
Det er en betingelse, at der er en kasse, som efter sin vedtægt optager medlemmer, der arbejder inden for det pågældende faglige område.
Når arbejdet berettiger til optagelse, er det uden betydning, at medlemmet i relation til andre bestemmelser eller anden lovgivning betragtes som ledig eller uddannelsessøgende.
Der vil derfor kunne ske overflytning i perioder med fleksibel efterløn, overgangsydelse, aktiviteter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om orlov. Er et medlem derimod overgået til efterløn efter reglerne om arbejde i sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, kan overflytning ikke finde sted, jf. § 6.
Et medlem, der f.eks. modtager uddannelsesgodtgørelse, kan heller ikke overflyttes, da medlemmet i denne situation som udgangspunkt må anses for ledig. Medlemmet skal dog overflyttes ved påbegyndelse af en lønnet praktikperiode, der er en del af uddannelsen, hvis arbejdet har et sådant omfang, at der skal ske overflytning.
Vedrørende fuld ledighed henvises til § 6.
Til § 1, stk. 2
Arbejdets omfang
Ansættelsesforholdet skal vare mindst 5 uger, og der skal i hver af ugerne være mindst 1 løntime, jf. bekendtgørelse om beskæftigelselseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Kravet om mindst 1 løntime i hver af ugerne gælder ikke for medlemmer ansat i fast turnus.
Selv om den ugentlige arbejdstid er mindre end fagets normale arbejdstid, skal der således ske overflytning, hvis arbejdets omfang berettiger hertil.
Til § 1, stk. 4
Et medlem kan ikke overflyttes, når det arbejde, der skal danne grundlag for overflytningen er omfattet af varslet konflikt. Overflytning kan først ske med virkning fra konfliktens ophør. Arbejde i varslingsperioden kan medregnes.
Til § 1, stk. 5
Skal et deltidsforsikret medlem overflyttes på grund af deltidsarbejde inden for et andet fag, er det en betingelse, at den nye kasse efter sin vedtægt optager deltidsforsikrede. Medlemmet kan ikke overflyttes, selv om kassen optager deltidsforsikrede inden for andre faggrupper. I sådanne tilfælde kan det deltidsforsikrede medlem heller ikke overflyttes til Kristelig Arbejdsløshedskasse.
Et medlem, der er fuldtidsforsikret i den hidtidige kasse og som får deltidarbejde, kan overflyttes som fuldtidsforsikret.
Et medlem, der modtager delpension skal overflyttes som deltidsforsikret, selvom kassen ikke optager deltidsforsikrede efter sin vedtægt.
Til § 2, stk. 1 og 2
Overflytning fra en kasse for selvstændige til en lønmodtagerkasse
For så vidt angår arbejdets omfang og karakter og tilknytning til en lønmodtagerkasses faglige område gælder samme regler som ved overflytning mellem kasser for lønmodtagere. Der henvises til vejledningen til § 1.
Til § 2, stk. 3
Et medlem, der tager lønarbejde og samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal ikke overflyttes.
Kassen skal foretage en samlet konkret vurdering af, om virksomheden fortsat drives i væsentligt omfang, jf. bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Medlemmer, der driver sæsonvirksomhed, har således heller ikke pligt til overflytning ved lønarbejde uden for sæsonen, hvis sæsonvirksomheden fortsat drives i væsentligt omfang.
Til § 3
Overflytning fra en lønmodtagerkasse til en kasse for selvstændige
Ved vurdering af om et medlem driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang henvises til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Et medlem, der begynder selvstændig virksomhed med etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, skal overflyttes til en kasse for selvstændige, når betingelserne for modtagelse af etableringsydelse er opfyldt. Medlemmet kan ikke overflyttes til en anden kasse for selvstændige i ydelsesperioden, jf. § 4, stk. 2.
Et medlem, der i medfør af anden lovgivning modtager offentlig støtte til etablering og drift af selvstændig virksomhed, skal ligeledes overflyttes til en kasse for selvstændige.
Til § 4
Hvis et medlems arbejde omfattes af flere kassers faglige område, kan medlemmet overflyttes mellem disse, hvis arbejdets omfang berettiger til det.
Et medlem, der har arbejde i lige stort omfang inden for flere kassers faglige område, kan vælge enten at lade sig overflytte eller at blive i den hidtidige kasse. Som eksempel kan nævnes et medlem, der arbejder 20 timer ugentligt som chauffør og 20 timer ugentligt som kontorfunktionær.
Medlemmer, der arbejder i et omfang, der berettiger til overflytning inden for en lønmodtagerkasses faglige område, har altid ret til overflytning til Kristelig Arbejdsløshedskasse. Hvis et deltidsforsikret medlem får deltidsarbejde, er det dog en forudsætning for overflytning, at den fagligt afgrænsede kasse optager deltidsforsikrede inden for den pågældende faggruppe, jf. § 1, stk. 5.
Medlemmer af kasser for selvstændige erhvervsdrivende, der fortsat driver ustøttet selvstændig virksomhed, kan overflyttes mellem disse.
Et medlem, der opfylder betingelserne for optagelse i en kasse for lønmodtagere og en kasse for selvstændige erhvervsdrivende, kan vælge at blive overflyttet mellem disse, jf. § 2, stk. 3 og § 3, stk. 3.
Til § 5
Arbejde i udlandet
Medlemmer, der har lønarbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, kan kun overflyttes til en anden dansk kasse, hvis der kunne ske optagelse i en dansk kasse på grundlag af det samme arbejde i udlandet.
Der henvises til bekendtgørelser om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere, om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland, og om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.
Om selvstændige erhvervsdrivende henvises til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Der er ikke pligt til overflytning ved arbejde i udlandet bortset fra, hvad der følger af forordning (EØF) 1408/71.
Til § 6
Forhold, der hindrer overflytning
Et medlem, der er overgået til efterløn efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1999, kan ikke overflyttes, selv om medlemmet udnytter retten til at arbejde 200 timer i efterlønsperioden efter reglerne herom. Det samme gælder for et medlem, der vælger at gå fra overgangsydelse til efterløn efter de samme regler om højst 200 timers arbejde inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen.
Et medlem, der aftjener militær eller civil værnepligt, kan ikke overflyttes. Efter værnepligtsperioden gælder de almindelige regler.
Som hovedregel kan der ikke ske overflytning, når et medlem er fuldt ledigt. Bestemmelserne i §§ 7 og 8 er undtagelser herfra.
I de tilfælde, hvor et medlem efter andre bestemmelser eller anden lovgivning betragtes som ledigt, skal der ske overflytning, hvis der indgår arbejde i ydelsesperioden, jf. vejledningen til § 1, stk. 1.
Til § 7
Overflytning efter uddannelse
Når et medlem har valgt overflytning enten som dimittend eller med bevarelse af erhvervede rettigheder, kan medlemmet ikke efter fristens udløb ændre dette valg.
Et nyuddannet medlem, der i fristperioden er i beskæftigelse inden for et andet område end dimmitendkassens område, kan lade sig overflytte til dimittendkassen som dimittend eller med erhvervede rettigheder uanset, at medlemmet er i arbejde. Når overflytningen er sket, skal medlemmet straks flyttes tilbage.
Til § 7, stk. 1, litra a
Et medlem, der benytter sig af denne mulighed, stilles som om medlemmet er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.
Medlemmet skal søge om overflytning senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 10, stk. 2.
Til § 7, stk. 1, litra b
Efter denne bestemmelse vælger medlemmet alene at skifte fagligt område på baggrund af uddannelsen.
Dette betyder, at medlemmets rettigheder og eventuelle pligter er de samme, som hvis medlemmet ikke var blevet overflyttet. Medlemmet kan ikke gøre brug af de dimittendrettigheder, der følger af lovgivningen.
Dette kan betyde, at der skal foretages en beregning af dagpengesatsen på grundlag af den løn, der har været udbetalt under uddannelsen, hvis betingelserne for en beregning i øvrigt er opfyldt.
En anden konsekvens er, at medlemmet ikke har ret til feriedagpenge efter de særlige regler om ret til dage med feriedagpenge efter særordningen for dimmitender, jf. bekendtgørelse om feriedagpenge.
Medlemmet skal søge om overflytning senest 4 uger efter uddannelsens afslutning.
Til § 8, stk. 1 og 2
Tilbageflytning til tidligere kasse
Ret til tilbageflytning efter stk. 1 til 3 gælder kun medlemmer, der har haft pligt til at lade sig overflytte fra den oprindelige kasse, fordi de i en periode har haft arbejde uden for kassens faglige område eller har udøvet selvstændig virksomhed.
Et medlem, der har valgt at lade sig overflytte efter reglen i § 4, har således ikke ret til tilbageflytning til den hidtidige kasse, når medlemmet bliver ledigt.
Der er kun ret til tilbageflytning til en lønmodtagerkasse. En tidligere selvstændig erhvervsdrivende, der er blevet overflyttet til en lønmodtagerkasse, kan derfor ikke flyttes tilbage til en kasse for selvstændige ved ledighed fra lønarbejdet.
Retten til tilbageflytning er endvidere begrænset til tilfælde, hvor medlemmet har haft fast tilknytning til den oprindelige kasse, enten på baggrund af arbejde inden for kassens faglige område i betydeligt omfang (stk. 1), eller på baggrund af uddannelse (stk. 2).
Hvis et medlem har arbejdet inden for sin uddannelses faglige område og herefter har fået arbejde uden for det hidtidige faglige område, skal medlemmet som udgangspunkt tilbageflyttes efter stk. 2.
Perioden på 2 år, hvori arbejdskravet efter stk. 1 skal være opfyldt, kan ikke forlænges.
Til § 8, stk. 3
Der henvises til reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Et medlem har ret til at blive flyttet tilbage til den kasse for lønmodtagere, pågældende tidligere var medlem af. Det gælder dog kun, hvis medlemmet søger herom inden 3 måneder efter ophør af jobtræningen, puljejobbet eller etableringsydelse mv.
Hvis medlemmet efter periodens ophør ikke er ledigt, men begynder lønarbejde, der er tilstrækkeligt til overflytning, skal medlemmet derimod overflyttes efter de almindelige regler. Overflytning skal ske til en lønmodtagerkasse, hvis faglige område dækker det pågældende arbejde.
Til § 9, stk. 1
Overflytningstidspunktet
Det administrative arbejde i forbindelse med overflytningen begynder i medlemmets hidtidige a-kasse.
Det er derfor bestemt, at overflytning tidligst får virkning fra det tidspunkt, hvor denne kasse har modtaget en overflytningsblanket fra medlemmet.
Hvis overflytningen til en ny a-kasse skyldes, at medlemmet får arbejde inden for denne kasses faglige område, jf. §§ 1 til 3, kan overflytning dog tidligst ske fra arbejdets begyndelse.
Til § 9, stk. 2
Bestemmelsen åbner mulighed for, at kasserne kan aftale et hensigtsmæssigt overflytningstidspunkt, selv om tidspunktet ikke er sammenfaldende med modtagelsen af blanketten. F.eks. således at overflytningen får virkning fra udgangen af en måned.
Til § 9, stk. 3
Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at overflytning får virkning fra modtagelsen af overflytningsblanketten.
Til § 9, stk. 4
Overflytningsdagen er skæringsdag for indbetaling af kontingent til henholdsvis den hidtidige og den nye kasse.
Hvis medlemmet er eller kommer i restance med kontingentet til den hidtidige kasse, skal denne - uanset overflytningen - iværksætte rykker- og sletteprocedure efter reglerne i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse. Medlemmet skal således slettes, hvis det skyldige beløb fortsat ikke betales.
Slettelse finder sted med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt skyldigt kontingent. Tidspunktet for slettelsen vil derfor ligge før overflytningen.
Som følge af slettelsen bortfalder overflytningen. Den nye kasse skal derfor omgående underrettes.
Til § 9, stk. 5
Medlemmet skal indlevere den udfyldte og underskrevne overflytningsblanket til den hidtidige kasse.
Mangler der oplysninger, eller er der oplysninger, som kan bringe kassen i tvivl om medlemmets ret til overflytning, kan overflytningen tidligst ske, når fejlen er rettet, eller tvivlsspørgsmålet er afklaret.
Kassen kan indhente yderligere oplysninger hos medlemmet, hvis oplysninger om medlemmets arbejdsfunktioner m.v. er af betydning for vurderingen af om medlemmet arbejder inden for kassens faglige område.
Bortkommer overflytningsblanketten i forbindelse med fremsendelsen mellem kasserne, kan en bekræftet kopi lægges til grund for overflytningen for at sikre, at proceduren ikke forsinkes.
Til § 10, stk. 1
Ved overflytning bevarer medlemmet de rettigheder (anciennitet m.v.), som er opnået som medlem af den hidtidige kasse.
Hvis medlemmet derimod melder sig ud eller bliver slettet, for eksempel på grund af kontingentrestance, kan medlemmet først modtage dagpenge igen, når bl.a. betingelserne om 1 års medlemskab er opfyldt på ny.
Til § 10, stk. 2
Et medlem, der overflyttes efter § 7, stk. 1, litra a, erhverver ret til en ny dagpengeperiode på baggrund af uddannelsen.
Hvis medlemmet allerede opfylder kravet om et års medlemskab af en kasse, kan medlemmet få dagpenge med dimittendsats umiddelbart efter uddannelsens afslutning.
Til § 11, stk. 1
Medlemmets pligt til at medvirke ved overflytningen
Et medlem har pligt til at oplyse kassen om sine arbejdsfunktioner m.v., hvis kassen anmoder om det til brug for behandlingen af overflytningen.
Til § 11, stk. 2
Kassen kan ensidigt træffe afgørelse om, at et medlem skal udtræde af kassen, hvis medlemmet ikke vil medvirke ved en sådan overflytning til en anden kasse. Kassens afgørelse skal være skriftlig og indeholde klagevejledning, jf. bekendtgørelse om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser.
Afgørelse om, at et medlem skal udtræde af kassen, har alvorlige konsekvenser for medlemmet. En afgørelse kan derfor ikke træffes, før kassen udtrykkeligt har vejledt medlemmet om konsekvenserne af ikke at medvirke og har givet medlemmet en frist til at bringe forholdet i orden.
Til § 11, stk. 3
På grund af de alvorlige konsekvenser en afgørelse om udtræden har for medlemmet, kan medlemskabet af den hidtidige kasse fortsætte, indtil direktoratet eller eventuelt Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet klagen. Det forudsættes dog, at medlemmet betaler kontingent til kassen i den periode, hvor klagen behandles.
Til § 12
Kassens pligt til at medvirke ved overflytningen
Kasserne har pligt til at medvirke ved overflytningen, herunder pligt til at udlevere og behandle den overflytningsblanket, som er godkendt eller udarbejdet af direktoratet. Blanketten skal benyttes ved alle overflytninger mellem kasserne.
Overflytningsblanketten danner i første omgang grundlag for kassernes vurdering af, om betingelserne for overflytning er til stede.
Kassens sagsbehandling bør som udgangspunkt baseres på medlemmets tro og love erklæringer. Der er således ikke et generelt krav om dokumentation for ansættelsesforhold, arbejdstid m.v., men kassen kan i tvivlstilfælde forlange fornøden dokumentation.
Den nye kasse vurderer ud fra blankettens oplysninger, om betingelserne for overflytning er til stede, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Finder en af de implicerede kasser, at betingelserne for overflytning ikke er opfyldt, skal kassen træffe skriftlig afgørelse og give medlemmet klagevejledning. Endvidere skal den anden kasse underrettes om afgørelsen.
Kassen skal give medlemmet meddelelse om, at overflytning er sket og indberette overflytningen til Det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM).
Til § 12, stk. 4
Formålet med blanketten er at lette administrationen for kasserne. Den nye kasse skal lægge oplysningerne fra blanketten til grund, medmindre den nye kasse har grund til at betvivle rigtigheden af oplysningerne.
Til § 13
Tvivl eller uenighed om medlemmets kassetilhørsforhold
Som udgangspunkt effektueres overflytning først med virkning fra det tidspunkt, hvor der ikke er reel tvivl eller uoverensstemmelse mellem kasserne om medlemmets kassetilhørsforhold. Direktoratet kan imidlertid fastsætte et overflytningstidspunkt, der ligger før direktoratets afgørelse om medlemmets ret til overflytning.
Denne vejledning erstatter direktoratets vejledning af 25. marts 1998 om overflytning mellem arbejdsløshedskasser.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. maj 1999
Ulrich Burg
/Elin Nielsen