Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

§ 22, stk. 1, nr. 6, finder anvendelse på pludseligt opståede - og for medlemmet upåregnelige - forhold, som faktisk eller retligt afskærer medlemmet fra at deltage i tilbudet.

Et medlem, der afslår et tilbud af en af de anførte grunde, vil i nogle tilfælde ikke være berettiget til dagpenge på grund af manglende rådighed så længe den grund, der ligger til grund for afslaget på tilbudet, er til stede.

Retten til dagpenge bortfalder også ved ophør i et tilbud, der må sidestilles med afslag på tilbud. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet opsiger tilbudet samme dag, som tilbudet er påbegyndt.

I andre tilfælde af ophør i et tilbud finder de almindelige regler anvendelse.

Til § 26

En effektiv karantæne kan som udgangspunkt kun afvikles i timer, hvor medlemmet er ledig, tilmeldt AF og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Karantænen kan således ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet f.eks. holder egen optjent ferie.

Selv om medlemmet ikke er indplaceret, kan karantænen afvikles i perioder, hvor medlemmet har ret til andre ydelser, der udbetales af arbejdsløshedskassen, bortset fra kursusgodtgørelse.

Effektiv karantæne for fuldtidsforsikrede svarer til 37 timer pr. uge, og opgørelse af karantæne for deltidsforsikrede sker efter princippet i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, hvor udgangspunktet er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats. Eksempelvis vil et deltidsforsikret medlem, der har været beskæftiget gennemsnitlig 25 timer ugentlig, skulle pålægges en effektiv karantæne ved selvforskyldt ledighed i forbindelse med et arbejdsophør på 5 x 25 timer, svarende til 125 timer.

Opnår et fuldtidsforsikret medlem efter afslaget eller ophøret mindst 185 timers beskæftigelse (svarende til 5 x 37 timer) uden offentlige tilskud, anses karantænen for udstået. Opnår et deltidsforsikret medlem ustøttet arbejde, svarende til 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats, anses karantænen for udstået.

Beskæftigelsen opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal være på et bestemt antal timer pr. uge. Kravet om arbejde kan dog ikke opfyldes over en kortere periode end 5 uger. Der kan derfor tidligst udbetales dagpenge til medlemmet 5 uger efter afslaget eller ophøret, men der stilles ikke krav om, at medlemmet har haft arbejde på den første og den sidste dag i 5-ugers-perioden.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem ophører med et fuldtidsarbejde uden en gyldig grund. Dagen efter ophøret overtager medlemmet et arbejde på 20 timer om ugen og anmoder om supplerende dagpenge.

Medlemmet skal pålægges 5 ugers effektiv karantæne. Karantænen kan afvikles med de ledige timer (17 timer pr. uge), eller med arbejdstimerne (20 timer pr. uge). I det konkrete eksempel kan medlemmet afvikle karantænen med de ledige timer (185:17 = 11 uger) eller med arbejdstimer (185:20 = 9 uger og 3 dage).

Er karantænen eller en del af denne ikke afviklet 3 måneder efter afslaget eller ophøret, anses karantænen for udstået (forældelsesfristen).

Er et medlem blevet pålagt en effektiv karantæne, kan medlemmet uanset karantænen overgå til efterløn eller til en periode med feriedagpenge, orlovsydelse til uddannelse eller børnepasning eller uddannelsesgodtgørelse. Medlemmet kan ikke få udbetalt ydelsen i et antal timer svarende til (den resterende del af) karantænen. Vedrørende afslag eller ophør, der skyldes, at medlemmet skal rejse til udlandet og søge arbejde med en attest E 303 efter art. 69 i EF-forordning 1408/71, henvises til vejledningen til § 10.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. maj 1999

Tor Even Münter

/Charlotte H. Løssl

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 314 af 20. maj 1999 ændret bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning. Vejledningen træder i stedet for vejledningen til § 1, § 21, stk. 1, nr. 4, § 22 og § 26, i direktoratets vejledning nr. 238 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed.

Til § 1

Et arbejdsophør er som udgangspunkt kun omfattet af bekendtgørelsen, hvis arbejdet regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ophør i de hverv, der kan medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Orlov fra arbejde for at gå på orlov med orlovsydelse efter lov om orlov betragtes ikke som et arbejdsophør, jf. § 5.

Ophør med uddannelser, der regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af bekendtgørelsen.

Ophør i selvstændig virksomhed er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Medlemmer, der ophører med selvstændig virksomhed, herunder virksomhed hvortil der er bevilget etableringsydelse, har ikke ret til dagpenge i den første uge efter ophøret med virksomheden.

Til § 21, stk. 1, nr. 4 (efterløn)

Et medlem, der opsiger sit arbejde for at overgå til efterløn kan ikke få dagpenge i perioden indtil overgangstidspunktet, jf. § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at medlemmet rent faktisk overgår til efterløn. Bortfalder denne forudsætning efterfølgende, og har medlemmet ikke en anden gyldig grund til ophøret eller afslaget, anses medlemmet for selvforskyldt ledig.

Karensperioden på 1 uge for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., gælder ikke for medlemmer, der ophører med virksomheden for at overgå til efterløn.«

Til § 22

For så vidt angår nr. 1-4 henvises der til vejledningen til § 21, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 10.