Vejledning til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Kapitel 1

Selvstændig virksomhed i 18¿ time hver uge (tidligere hovedbeskæftigelse)

Kapitel 1

Selvstændig virksomhed i 18½ time hver uge (tidligere hovedbeskæftigelse)

Til § 2

Selvstændig virksomhed i 18½ time hver uge er en videreførelse af principperne for den tidligere delefterløn for selvstændige erhvervsdrivende. De 18½ time hver uge er et fast timetal. Ved opgørelsen af de 18½ time pr. uge sidestilles fravær i op til 5 uger på grund af ferie samt midlertidig sygdom eller uarbejdsdygtighed med arbejde i virksomheden.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at nedsættelsen af arbejdstiden er varig og skyldes faktiske ændringer. Dette svarer til den gældende praksis vedrørende overgang til delefterløn. Ændringerne skal ligge inden for de seneste 3 måneder før overgang til efterløn.

Kombinationsforsikrede medlemmer kan fortsætte arbejdet i virksomheden samtidig med efterløn. Da disse medlemmer allerede arbejder mellem 15 og 30 timer pr. uge i virksomheden, skal de kun sandsynliggøre, at arbejdstiden i virksomheden fremover udgør 18½ time pr. uge.

Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension, skal sandsynliggøre, at arbejdstiden udgør 18½ time pr. uge. Medlemmet har før dokumenteret nedsættelsen af arbejdstiden over for kommunen og kan derfor give samme dokumentation til a-kassen. A-kassen skal i samme omfang som ved øvrige medlemmer foretage en konkret vurdering af disse oplysninger.

For at medlemmet kan sandsynliggøre nedsættelsen, skal medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner have været så klart afgrænsede og beskrevet, at a-kassen kan konstatere, at medlemmets arbejde er nedsat til 18½ time pr. uge.

Medlemmet kan f.eks. sandsynliggøre nedsættelsen ved at fremlægge dokumentation for salg, bortforpagtning eller lukning af dele af virksomheden, eller indskrænkning af åbningstid.

Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden, skal denne del være bortforpagtet i hele perioden med efterløn. Ophører bortforpagtningen af årsager, som medlemmet ikke har indflydelse på, tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder. Medlemmet skal inden for de 3 måneder bortforpagte på ny. A-kassen skal påse, at bortforpagtningen opfylder betingelserne i hele perioden med efterløn.

Medlemmet kan også sandsynliggøre nedsættelsen ved at fremlægge dokumentation for, at dele af medlemmets arbejdsopgaver er overtaget af andre, f.eks. i form af en ansættelseskontrakt. Heraf skal fremgå hvilke opgaver, den ansatte overtager fra medlemmet.

Til § 4, stk. 3

Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillade arbejde i større omfang, kan være dokumenteret sygdom hos en ansat, der ikke umiddelbart kan afløses af en vikar. Ved sygdom skal der fremlægges lægeerklæring eller dokumentation for udbetaling af sygedagpenge. Tilladelse kan også gives, når medlemmet er nødt til at udføre mere arbejde p.g.a. forhold, som medlemmet i øvrigt er uden indflydelse på. Tilladelsen kan både gives på forhånd og som en efterfølgende dispensation.

Kapitel 2

Selvstændig virksomhed i op til 962 timer om året (tidligere hovedbeskæftigelse)

Kapitel 2

Selvstændig virksomhed i op til 962 timer om året (tidligere hovedbeskæftigelse)

Til § 5

Ved selvstændig virksomhed med varierende timetal må medlemmets arbejdstid i virksomheden højst udgøre 962 timer pr. kalenderår. Medlemmet kan ikke få efterløn for mere end 962 timer pr. år. Udgangspunktet er, at virksomheden skal være baseret på medlemmets egen arbejdskraft.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at nedsættelsen af arbejdstiden er varig og skyldes faktiske ændringer. Ændringerne skal ligge inden for de seneste 3 måneder før overgang til efterløn.

For medlemmer, der har drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret, eller som overgår fra delpension, henvises til vejledningen til § 2 om dokumentation for nedsættelse af arbejdstiden.

Medlemmet kan sandsynliggøre nedsættelsen af arbejdstiden ved f.eks. at fremlægge dokumentation for salg, bortforpagtning eller lukning af dele af virksomheden, eller indskrænkning af åbningstid. Det afhænger af virksomhedens type, hvilken dokumentation, der kan fremlægges. Hvis virksomheden klart er af en sådan type, at det ikke er muligt at fremlægge egentlig dokumentation for nedsættelse af arbejdstiden, kan medlemmet erklære på tro og love, at arbejdstiden nedsættes. Er der ikke fremlagt egentlig dokumentation, skal a-kassen ved den årlige kontrol af den skattepligtige indkomst være særligt opmærksom på, om en eventuel overskridelse af virksomhedens tilladte skattepligtige indkomst skyldes, at medlemmet reelt ikke har nedsat sin arbejdstid eller nedbragt omfanget af virksomheden.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde og efter indstilling fra a-kassen tillade, at der er én ansat i virksomheden. Tilladelse kan f.eks. gives til ansættelse af en vikar ved sygdom, til ansættelse af medhjælper ved høst, eller til ansættelse af en vicevært.

Der kan kun i ganske særlige tilfælde gives tilladelse til en helårsansættelse, og da kun i et tidsmæssigt begrænset omfang.

Tilladelse kan som udgangspunkt ikke gives til indgåelse af aftaler med en anden selvstændig virksomhed om udførelse af arbejde, f.eks. med maskinstation, eller aftale om, at revisor varetager bogføringen.

Til § 6

Medlemmet skal ved overgang til efterløn give a-kassen en række oplysninger om virksomhedens indkomstforhold (Skema om opgørelse af skattepligtig indkomst, sammenligningsgrundlag og skattemæssige afskrivninger). A-kassen skal bruge tallene til at beregne et gennemsnit af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Oplysningerne skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særligt sagkyndig. Der henvises til § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Ved virksomhedens skattepligtige indkomst forstås i denne bekendtgørelse over-/underskud af selvstændig virksomhed med tillæg af renteindtægter og fradrag for renteudgifter samt eventuelt med tillæg af ægtefællens løn. Ved virksomhed drevet i selskabsform forstås selskabets skattepligtige over-/underskud med tillæg af medlemmets løn m.v. og eventuelt ægtefællens løn m.v. Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst, sådan som dette begreb er defineret i skattelovgivningen.

Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst, som a-kassen beregner, benævnes sammenligningsgrundlaget. Dette bruges i hele perioden med efterløn.

Har begge ægtefæller deltaget i virksomheden, bruges for begge det sammenligningsgrundlag, som blev beregnet ved overgang til efterløn for den, der først gik på efterløn. Det gælder, selv om ægtefællerne ikke går på efterløn samtidig.

A-kassen skal også beregne et gennemsnit af de skattemæssige afskrivninger i virksomheden.

Til § 7

Den skattepligtige indkomst skal være halveret, fordi medlemmets arbejdstid skal kunne anses for halveret.

Udgangspunktet er, at kun medlemmet arbejder i virksomheden, og at medlemmet skal nedsætte sin arbejdstid til 962 timer om året. Arbejder ægtefællen også i virksomheden, kan ægtefællen fortsætte hermed på fuld tid. I så fald skal den skattepligtige indkomst i virksomheden kun nedsættes til 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Udtræder ægtefællen, der fortsat arbejdede i virksomheden på fuld tid eller halv tid, på et senere tidspunkt, skal den tilladte skattepligtige indkomst i virksomheden nedsættes tilsvarende. Det vil sige, at virksomhedens skattepligtige indkomst fremover højst må udgøre 1/4 af sammenligningsgrundlaget.

Ønsker begge ægtefæller at overgå til efterløn og fortsætte i virksomheden, skal begge nedsætte deres arbejdstid til 962 timer pr. år. Virksomhedens skattepligtige indkomst skal tilsvarende halveres i forhold til sammenligningsgrundlaget.

Eksempel 1

A: Medlemmet(M) går på efterløn, mens ægtefællen(Æ) fortsætter på fuld tid.

Virksomhedens regnskabsår går fra 1. maj til 30. april. Virksomhedens hidtidige, gennemsnitlige, skattepligtige indkomst (sammenligningsgrundlaget) var 200.000 kr. Æ er fortsat på fuld tid i virksomheden, mens M er gået på efterløn efter at have nedsat sin arbejdstid i virksomheden. Der må i virksomheden fremover være en skattepligtig indkomst på højst 150.000 kr. (3/4 af sammenligningsgrundlaget). Det skyldes, at Æ, der fortsat arbejder på fuld tid, må skabe en indkomst i virksomheden på 100.000 kr., og at M skal halvere sin del af indkomsten til 50.000 kr.

B: Æ udtræder i første halvår af regnskabsåret.

Som i eksempel A, men Æ udtræder helt af virksomheden 1. juli, d.v.s. i første halvår af virksomhedens regnskabsår. Virksomhedens skattepligtige indkomst må i dette regnskabsår og fremover højst udgøre 50.000 kr. (1/4 af sammenligningsgrundlaget). Der sker ingen kompensation for det forhold, at Æ har arbejdet i virksomheden i en del af regnskabsåret.

C: Æ udtræder i andet halvår af regnskabsåret.

Som i eksempel A, men Æ udtræder i stedet i andet halvår, f.eks. den 1. december. Den skattepligtige indkomst i virksomheden må i dette regnskabsår højst udgøre 100.000 kr. Det skyldes, at der ikke skal ske yderligere nedsættelse af den skattepligtige indkomst i virksomheden for første halvår af regnskabsåret, hvor Æ har arbejdet på fuld tid i virksomheden. For så vidt angår årene efter dét år, hvor Æ er udtrådt, henvises til eksempel B.

Eksempel 2

A: M og Æ har begge nedsat arbejdstiden, og én eller begge er gået på efterløn.

Virksomhedens regnskabsår går fra 1. maj til 30. april. Virksomhedens hidtidige, gennemsnitlige, skattepligtige indkomst (sammenligningsgrundlaget) var på 200.000 kr. Der må i virksomheden fremover være en skattepligtig indkomst på højst 100.000 kr. (1/2 af sammenligningsgrundlaget).

B: Æ udtræder i første halvår af regnskabsåret.

Som i eksempel A, men Æ udtræder helt af virksomheden i første halvår af et senere regnskabsår. Som i eksempel 1 B må den skattepligtige indkomst i virksomheden i dette og de senere regnskabsår højst udgøre 50.000 kr. (1/4 af sammenligningsgrundlaget).

C: Æ udtræder i andet halvår af regnskabsåret.

Som i eksempel A, men Æ udtræder i stedet i andet halvår, f.eks. den 1. december. Den skattepligtige indkomst i virksomheden må i dette regnskabsår højst udgøre 75.000 kr. (3/8 af sammenligningsgrundlaget). Det skyldes, at der ikke skal ske yderligere nedsættelse af den skattepligtige indkomst i virksomheden for første halvår af regnskabsåret, hvor Æ har arbejdet i virksomheden. For så vidt angår årene efter dét år, hvor Æ er udtrådt, henvises til eksempel B.

Til § 9

En virksomheds skattepligtige indkomst kan ikke periodiseres, men opgøres ved afslutningen af regnskabsåret. Derfor skal man ved regler om skattepligtig indkomst bruge virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret.

Overgår medlemmet til efterløn i det første halvår af virksomhedens regnskabsår, må den skattepligtige indkomst i virksomheden højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget.

Overgår medlemmet til efterløn i det andet halvår af virksomhedens regnskabsår, må den skattepligtige indkomst i virksomheden højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget. Det skyldes, at det ikke kan kræves, at indkomsten er nedbragt i det første halvår af virksomhedens regnskabsår, hvor medlemmet endnu ikke var gået på efterløn.

Eksempel

A: Medlemmet(M) går på efterløn i første halvår af regnskabsåret.

Virksomhedens regnskabsår går fra 1. maj til 30. april. Virksomhedens hidtidige, gennemsnitlige, skattepligtige indkomst (sammenligningsgrundlaget) var på 200.000 kr. M overgår til efterløn i første halvår af sit eget regnskabsår, f.eks. den 2. maj. M må i det regnskabsår, hvor M går på efterløn, højst have en skattepligtig indkomst fra virksomheden på 100.000 kr.

B: M går på efterløn i andet halvår af regnskabsåret.

Hvis M i stedet overgår i andet halvår af sit eget regnskabsår, f.eks. den 3. november, må M i hele overgangsåret, d.v.s. frem til den 30. april, have en skattepligtig indkomst fra virksomheden på højst 150.000 kr.

Fremover må M højst have en skattepligtig indkomst i virksomheden på 100.000 kr. pr. regnskabsår.

Til § 10

Driver ægtefællerne virksomheden sammen, og nedsætter kun den ene ægtefælle sin arbejdstid i virksomheden for at gå på efterløn, skal virksomhedens skattepligtige indkomst ikke halveres men nedsættes forholdsmæssigt. Det skyldes, at den del af den skattepligtige indkomst, der skabes af den ægtefælle, som fortsætter på fuld tid, ikke skal nedsættes.

Går medlemmet på efterløn i første halvår af virksomhedens regnskabsår, må den skattepligtige indkomst derfor højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget. Går medlemmet på efterløn i andet halvår, må indkomsten højst udgøre 7/8 af sammenligningsgrundlaget. Det skyldes, at den skattepligtige indkomst, der er skabt i det første halvår af regnskabsåret, er uden betydning.

Nedsætter begge ægtefæller deres arbejdstid samtidig, bruges principperne fra § 9.

Eksempel

A: Medlemmet(M) går på efterløn i første halvår af regnskabsåret, mens Ægtefællen(Æ) fortsætter på fuld tid.

Virksomhedens regnskabsår går fra 1. maj til 30. april. Virksomhedens hidtidige, gennemsnitlige, skattepligtige indkomst (sammenligningsgrundlaget) var på 200.000 kr. Æ er fortsat på fuld tid i virksomheden, mens M er gået på efterløn efter at have nedsat sin arbejdstid i virksomheden. Der må i virksomheden fremover være en skattepligtig indkomst på højst 150.000 kr. (3/4 af sammenligningsgrundlaget). Det skyldes, at Æ, der arbejder på fuld tid, fortsat må skabe en indkomst i virksomheden på 100.000 kr., mens M højst må skabe en indkomst på 50.000 kr.

B: M går på efterløn i andet halvår af regnskabsåret, mens Æ fortsætter på fuld tid.

Overgår M i stedet i andet halvår af regnskabsåret, f.eks. den 3. november, må der i virksomheden i hele overgangsåret, d.v.s. frem til den 30. april, være en skattepligtig indkomst på højst 175.000 kr. (7/8 af sammenligningsgrundlaget). Det skyldes, at virksomhedens samlede indkomst nedsættes med 1/8, når M går på efterløn i andet halvår af virksomhedens regnskabsår, idet indkomsten, fra før M går på efterløn, er uden betydning, ligesom den del af indkomsten, der er skabt af Æ, er uden betydning.

Til § 11, stk. 2

Medlemmet kan højst få efterløn for 962 timer pr. kalenderår - dog mindre i overgangsåret. Da medlemmet mindst skal have fradrag for 12 timer pr. uge, kan medlemmet kun fordele 338 timer pr. kalenderår efter eget valg. Medlemmet skal påføre mindst 12 timer pr. uge. De 12 timer pr. uge anses for arbejde, uanset om medlemmet reelt har arbejdet. A-kassen skal indstille udbetalingen, når medlemmet i et kalenderår har fået efterløn for 962 timer.

Til § 11, stk. 3

Medlemmet skal oplyse om alle forhold af betydning for retten til efterløn. Det gælder særligt ved indskrænkninger og udvidelser i virksomhedens og arbejdsmængdens omfang.

Til § 12

Der henvises til skema (Årsskema for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 2). På skemaet skal medlemmet oplyse om den skattepligtige indkomst, jf. § 6, stk. 1, i regnskabsåret. Over-/underskuddet skal reguleres for skattemæssige afskrivninger, der overstiger de gennemsnitlige afskrivninger fra 3-årsperioden. Hvis afskrivningerne i et regnskabsår overstiger de gennemsnitlige afskrivninger, jf. § 6, stk. 3, kan den del af afskrivningsbeløbet i det enkelte regnskabsår, der overstiger de gennemsnitlige afskrivninger, ikke fratrækkes og dermed reducere overskuddet.

Oplysningerne skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særligt sagkyndig. Der henvises til § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Til § 13, stk. 2

Har medlemmet arbejdet i mere end de tilladte 962 timer i virksomheden, kan medlemmet ikke få efterløn i resten af kalenderåret. Udbetalingen af efterløn kan først genoptages fra den følgende 1. januar. Medlemmet skal sandsynliggøre, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige de tilladte timer. Det kan sandsynliggøres f.eks. ved at fremlægge dokumentation for, at overskridelsen skyldtes forhold, som medlemmet ikke havde indflydelse på.

Til § 14

På baggrund af oplysningerne, jf. § 12, skal a-kassen kontrollere, om medlemmet har nedbragt den skattepligtige indkomst i virksomheden i forhold til sammenligningsgrundlaget. Overstiger den skattepligtige indkomst i virksomheden det tilladte, skal medlemmet tilbagebetale det for meget udbetalte beløb. I stedet for tilbagebetaling kan der ske modregning i ydelser fra a-kassen.

Til stk. 1

Udgangspunktet er, at der sker tilbagebetaling eller modregning af efterløn for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden i et regnskabsår, der har oversteget halvdelen af sammenligningsgrundlaget, jf. § 7, stk. 1.

Reglen i § 14, stk. 1, 2. pkt., gælder kun i det år, hvor medlemmet overgår til efterløn, og kun hvis medlemmet er gået på efterløn i andet halvår af regnskabsåret.

Til stk. 2

Driver ægtefællerne virksomheden sammen, jf. § 7, stk. 2, og fortsætter ægtefællen på fuld tid i virksomheden, sker der tilbagebetaling eller modregning for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden i et regnskabsår, der har oversteget 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Reglen i § 14, stk. 2, 2. pkt., gælder kun i det år, hvor medlemmet overgår til efterløn, og kun hvis medlemmet er gået på efterløn i andet halvår af regnskabsåret.

Til stk. 3

Der henvises til eksemplerne til § 7, hvoraf det fremgår, at den tilladte skattepligtige indkomst i virksomheden nedsættes forholdsmæssigt, hvis ægtefællen senere udtræder eller halverer sin arbejdstid i virksomheden.

Til stk. 5

Reglen bruges, hvis den skattepligtige indkomst i en virksomhed før overgang til efterløn har været så lav, at sammenligningsgrundlaget er lavere end 65.260 kr. I disse tilfælde sker der alene tilbagebetaling eller modregning for dén del af den skattepligtige indkomst i virksomheden, der har oversteget sammenligningsgrundlaget.

Til stk. 6

Reglen bruges, hvis den skattepligtige indkomst i en virksomhed før overgang til efterløn har været af et sådant omfang, at sammenligningsgrundlaget er på mellem 65.260 kr. og 130.520 kr. Der sker alene tilbagebetaling eller modregning af efterløn for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden, der har oversteget 65.260 kr.

Eksempel

Virksomhedens sammenligningsgrundlag er på 70.000 kr. Den skattepligtige indkomst i virksomheden må i perioden med efterløn som udgangpunkt ikke overstige 35.000 kr. Den skattepligtige indkomst i virksomheden bliver i et år med efterløn på 50.000 kr. Da medlemmet er omfattet af stk. 6, sker der ingen tilbagebetaling, fordi den skattepligtige indkomst i virksomheden ikke har oversteget 65.260 kr.

Til stk. 8

Overstiger den skattepligtige indkomst i virksomheden det tilladte beløb, skal a-kassen straks indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal undersøge forholdet og høre medlemmet om årsagen til overskridelsen. På baggrund heraf skal a-kassen vurdere, om det kan anses for sandsynliggjort, at overskridelsen ikke skyldes, at medlemmet har brugt mere end det tilladte timetal.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Til § 15

Et medlem, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, kan efter indstilling fra a-kassen få tilladelse hertil fra Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Uanset hvilken type virksomhed medlemmet ønsker at drive i perioden med efterløn, skal medlemmet have en tilladelse. Det gælder således også for medlemmer, der f.eks. driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat f.eks. formueforvaltning eller hobby), skal a-kassen bruge de almindelige regler om afgrænsning heraf. Der henvises til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Et medlem kan ikke gå på efterløn, før medlemmet har fået tilladelse til fortsat drift af virksomheden. Er medlemmet på efterløn, og påbegynder medlemmet virksomhed, skal a-kassen indstille udbetalingen, indtil medlemmet får en tilladelse. Det er ikke muligt at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemmet ved overgang til efterløn urigtigt har svaret nej til at drive selvstændig virksomhed, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86 og 87.

Medlemmet skal ved ansøgningen give a-kassen oplysninger, som skal bruges til at vurdere, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for de 400 timer pr. kalenderår.

Afslår a-kassen at indstille medlemmet til en tilladelse, kan a-kassen sende sagen til direktoratet uden at afvente medlemmets klage over a-kassens afgørelse.

En forudsætning for tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.

Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med efterløn overstige 50.000 kr. Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende til det regnskabstekniske begreb "dækningsbidrag 1". Begrebet "nettoomsætning" er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m.v.

Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse men i større omfang, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og omsætningen fremover kan holdes inden for grænserne, ved at fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).

Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden som en § 15-virksomhed, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med efterløn. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med efterløn.

Oplysningerne om nettoomsætning og dækningsbidrag 1 skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særligt sagkyndig. Der henvises til § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Til § 16

Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret medlemmet går på efterløn.

Indtægtsgrænsen på 50.000 kr. er den samme, uanset hvornår i et regnskabsår medlemmet går på efterløn. Det betyder, at indtægten i virksomheden i et helt regnskabsår aldrig må udgøre mere end 50.000 kr., uanset om medlemmet kun har været på efterløn i en del af regnskabsåret.

Til § 17, stk. 1

På efterlønskortet skal medlemmet oplyse om sit tidsforbrug i virksomheden. Har medlemmet fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal medlemmet i en særlig rubrik oplyse, hvor mange timer medlemmet har fået hjælp i virksomheden. Det gælder uanset, om det er medlemmets ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, der har udført arbejde i virksomheden.

Til § 17, stk. 4

A-kassen skal ved vurderingen af, om de løbende oplyste timetal er sandsynlige, særligt sammenholde tallene på efterlønskortene med de timer, som medlemmet oplyste ved overgang til efterløn eller ved påbegyndelse af virksomheden. A-kassen skal endvidere være særlig opmærksom, hvis der er dyrehold eller i øvrigt pasning af dyr, da dette oftest medfører, at medlemmet har arbejde ved dagligt tilsyn med dyrene.

Til § 18, stk. 1-3

Der henvises til skema (Årsskema for medlemmer med bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed). På skemaet skal medlemmet oplyse virksomhedens dækningsbidrag 1, omsætning og vareforbrug.

Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000 kr., kan dækningsbidraget ikke blive på mere end 50.000 kr. Medlemmet kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens størrelse.

Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Oplysningerne kan dog i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særligt sagkyndig. Der henvises til § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Da skemaerne skal indsendes senest 3 måneder efter afslutningen af virksomhedens individuelle regnskabsår, er der ikke en fast dato hvert år for indsendelse af skemaerne.

Til § 18, stk. 4

Afleverer medlemmet ikke årsskemaet rettidigt, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. Udbetalingen kan genoptages, når medlemmet har afleveret oplysningerne. Ville medlemmet have været berettiget til efterløn i den mellemliggende periode, kan medlemmet få efterløn med tilbagevirkende kraft for perioden.

Til § 19

Konstaterer a-kassen inden kalenderårets udgang, at timetallet ved virksomheden overstiger 400 timer, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. Udbetaling af efterløn kan ikke genoptages før den 1. januar i det følgende år.

A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af den efterløn, der er udbetalt efter tidspunktet for overskridelse af de 400 timer. Der er tale om en vurdering efter lovens § 86.

Eksempel

Medlemmet påfører i november måned så mange timer på sit efterlønskort, at det samlede timetal for kalenderåret bliver på 405 timer. A-kassen skal indstille udbetalingen og træffe afgørelse. Al efterløn udbetalt efter den dag, hvor timegrænsen på 400 timer blev overskredet, er fejludbetalt. Udbetalingen kan først genoptages i det følgende kalenderår. Det gælder, uanset hvornår i kalenderåret medlemmet har overskredet timegrænsen.

Til § 20

Konstaterer a-kassen på det årlige skema om virksomhedens indtægt, at indtægten i regnskabsåret har oversteget 50.000 kr., indstiller a-kassen udbetalingen af efterløn.

Vurderer a-kassen, at medlemmet har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen genoptages på det vilkår, at medlemmet betaler efterløn tilbage svarende til overskridelsen.

Eksempel 1

Medlemmet afleverer årsskema til a-kassen 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. A-kassen konstaterer, at virksomheden har haft en indtægt på 60.000 kr. i regnskabsåret. A-kassen standser udbetalingen af efterløn og undersøger sagen nærmere. Det viser sig, at overskridelsen var undskyldelig. A-kassen skal derfor ikke træffe afgørelse efter §§ 86 og 87 i loven. A-kassen skal træffe afgørelse om, at genoptagelse af udbetalingen kan ske på vilkår af, at medlemmet betaler efterløn tilbage med 10.000 kr., hvilket svarer til overskridelsen. Accepterer medlemmet ikke dette vilkår, kan udbetalingen af efterløn ikke genoptages.

Vurderer a-kassen, at medlemmet har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, jf. §§ 86 og 87 i loven, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter disse regler. Der bliver da ikke tale om vilkår. Medlemmet skal betale efterløn tilbage fra det tidspunkt, hvor medlemmet har handlet svigagtigt eller uagtsomt, idet medlemmet vidste eller burde vide, at indtægtsgrænsen ville blive overskredet. Kan medlemmet godtgøre, at indtægten i det indeværende regnskabsår ikke vil overskride grænsen i § 15, stk. 3, er efterløn udbetalt i dette regnskabsår udbetalt med rette.

Eksempel 2

Medlemmet er gået på efterløn og får tilladelse til at påbegynde selvstændig virksomhed 1. juli 2000. Regnskabsåret går fra 1. juli til 30. juni. Helt fra starten står det klart for medlemmet, at virksomhedens indtægt bliver langt over 50.000 kr. Medlemmet oplyser imidlertid ikke herom til a-kassen. Først ved oplysning på årsskema 3 måneder efter regnskabsårets afslutning (oktober 2001) får a-kassen kendskab til overskridelsen. Medlemmet skal betale al efterløn fra 1. juli 2000 tilbage, og a-kassen skal indstille medlemmet til svigssanktion.

Kapitel 4

Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed

Kapitel 4

Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed

Til § 21

Tilladelse kan gives, hvis den enkelte opgave klart fremstår som en enkeltstående opgave i modsætning til påbegyndelse af vedvarende selvstændig virksomhed. Opgaven skal kunne udføres inden for 400 timer og inden for en periode på højst 6 måneder. Til brug for a-kassens vurdering af, om opgaven kan holdes inden for de tidsmæssige begrænsninger, skal medlemmet blandt andet oplyse om det forventede tidsforbrug samt om arten og omfanget af opgaven og eventuelt om indtægten.

Hvis der f.eks. annonceres, købes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse eller foretages andet til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, kan opgaven ikke anses for enkeltstående.

Ønsker medlemmet inden for en kortere periode at udføre flere opgaver af samme type, bliver medlemmet som udgangspunkt omfattet af reglerne om bibeskæftigelse i efterlønsperioden.

Kræver opgaven, at medlemmet efter momsloven skal lade sig momsregistrere, er det et krav, at medlemmet straks efter opgavens afslutning afmelder sig momsregistret. I modsat fald kan opgaven ikke anerkendes som en enkeltstående arbejdsopgave.

Har et medlem fået tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 15, kan medlemmet også få tilladelse til at udføre enkeltstående opgaver samtidig med bibeskæftigelsen. Det er et krav, at der ikke er tale om samme type virksomhed. Medlemmet kan således have virksomhed som bibeskæftigelse i 400 timer i et kalenderår og i samme kalenderår udføre enkeltstående arbejdsopgaver af op til 400 timers varighed. Momsafregning fra en enkeltstående opgave må ikke angives på samme SE nr., som moms fra bibeskæftigelsen.

Til § 24

Efter de 6 måneder skal medlemmet aflevere dokumentation til a-kassen for, at opgaven er afsluttet, og at medlemmet er afmeldt momsregistret.

Dokumentation for, at opgaven er afsluttet, kan f.eks. bestå i kopi af kvittering for betaling.

Har medlemmet ikke gjort opgaven færdig inden for 6 måneder, eller har medlemmet ikke momsafmeldt sig efter opgavens afslutning, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet fremlægger den krævede dokumentation.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. maj 1999

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Christine Sjørman

Vejledning til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

I bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 er der fastsat regler om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

I denne vejledning beskrives anvendelsen af reglerne, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Om arbejde i perioden med efterløn

Et medlem kan i perioden med efterløn både have lønarbejde og selvstændig virksomhed. Den selvstændige virksomhed medfører fradrag med enten 962 timer eller op til 400 timer. Fradrag for lønarbejde sker i de øvrige efterlønstimer. Medlemmet kan også udføre enkeltstående arbejdsopgaver med fradrag for op til 400 timer.

Eksempel

Et medlem driver virksomhed i op til 962 timer om året efter lovens § 74 f, stk. 2. Medlemmet har også lønarbejde i 5 timer om ugen, d.v.s. 260 timer årligt. Medlemmet kan i alt få efterløn for 702 timer årligt (1924 timer minus 962 timer minus 260 timer). Har medlemmet kun arbejdet i 700 timer i virksomheden sker der alligevel fradrag for 962 timers virksomhed. Det vil sige, at fradraget for lønarbejdet altid skal ske i de øvrige 962 timer.

Om tidligere hovedbeskæftigelse

Et medlem, der før overgang til efterløn har drevet virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan fortsætte med virksomheden i perioden med efterløn, hvis medlemmet nedsætter sin arbejdstid. Virksomheden skal drives i Danmark. Der henvises til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Det er et krav, at medlemmet har drevet virksomheden i mindst 3 hele regnskabsår lige før overgang til efterløn. Om regnskabsår henvises til bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Medlemmet skal i hvert af de 3 regnskabsår have drevet virksomheden i væsentligt omfang. Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode indeholder regler om vurderingen af, om en virksomhed har været drevet i væsentligt omfang.

Et kombinationsforsikret medlem skal opfylde beskæftigelseskravet for kombinationsforsikrede og skal have været kombiforsikret (og dermed også beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende) i mindst 3 hele regnskabsår. En periode med ledighed fra lønarbejdet i 3-årsperioden er ikke til hinder for, at medlemmet kan drive virksomheden samtidig med efterløn efter disse regler.

Et medlem, der går på efterløn fra delpension, kan fortsætte virksomheden i perioden med efterløn. Det gælder, selv om virksomheden ikke har været drevet i væsentligt omfang i perioden med delpension.

Om opgørelse af og fradrag for arbejdstimer i virksomheden

Medlemmet skal løbende oplyse om sin faktiske arbejdstid i virksomheden, d.v.s. alle de timer, hvor medlemmet arbejder i virksomheden. Timer brugt på administration og transport tæller med. Ved opgørelsen af det faktiske timetal medregnes al form for arbejde, der er forbundet med virksomheden. Det gælder uanset, om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid eller på f.eks. søn- og helligdage.

Har medlemmet overskredet det tilladte timetal, skal a-kassen straks indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal undersøge årsagen til overskridelsen og træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion. Der henvises til bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Udbetalingen kan først genoptages fra starten af det næste kalenderår, og kun hvis medlemmet har sandsynliggjort, at medlemmet ikke fremover vil overskride det tilladte timetal.