Vejledning om overgangsydelse

Kapitel 1 - Personkreds

Kapitel 1

Personkreds

Til § 1

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50 til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Medlemmer, som fyldte 50 år i 1996, havde dog ret til at gå på overgangsydelse, hvis de søgte om det senest den 31. januar 1996 og opfyldte betingelserne både den 31. december 1995 og på overgangstidspunktet.

Et medlem, der er gået på overgangsydelse inden tilgangen til ordningen blev standset, kan fortsætte i ordningen indtil udtræden på grund af alder eller af anden grund.

Kapitel 2 - Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

Til § 2

I ydelsesperioden har medlemmet ret til at have lønmodtagerarbejde.

Derimod er det som udgangspunkt ikke tilladt at drive vedvarende selvstændig virksomhed, hverken som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Det er heller ikke tilladt at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, jf. dog nedenfor om arbejde ved mindre jordbrug.

I særlige tilfælde er der mulighed for at få tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed i begrænset omfang og til enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed. Om de nærmere betingelser for at få tilladelse hertil henvises til kapitel 3.

Ved vurderingen af, om der foreligger selvstændig virksomhed, anvendes de afgrænsninger, der fremgår af bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed

Bortset fra arbejde ved mindre jordbrug er arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen, ikke tilladt for medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, f.eks. tilfældig telefonpasning.

Hvis et medlem udfører egentligt arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, er der tale om en overtrædelse af reglerne, som kan medføre krav om tilbagebetaling efter lovens § 86, stk. 1, og sanktioner efter lovens § 87, stk. 1 eller 3.

Et medlem kan ikke få tilladelse til at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed efter § 6, da en tilladelse kun kan omfatte selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft.

Overflytning på grund af arbejde inden for en anden a-kasses faglige område

Overflytning mellem a-kasser på grundlag af arbejde i ydelsesperioden finder sted efter de almindelige regler om overflytning mellem anerkendte a-kasser.

Til § 3

Bestemmelsen betyder, at et fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret medlem skal have haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 eller 34 uger inden for de sidste 3 år for at generhverve retten til dagpenge.

Arbejde, der ikke har medført fradrag i henhold til reglerne om fradragsfri indtægt, kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 16.

Det bemærkes, at medlemmet har ret - men ikke pligt - til at udnytte sin generhvervede dagpengeret.

Til § 4

Efter lovens § 68, stk. 3, skal et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.

Det følger af § 4, at lovens § 68, stk. 3, ikke finder anvendelse på deltidsforsikrede medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet derimod udtræder af ordningen i forbindelse med arbejdet, finder § 68, stk. 3, anvendelse, selv om 12-ugers eller 3-måneders perioden helt eller delvist ligger i den periode, hvor medlemmet modtog overgangsydelse.

Til kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Arbejde ved mindre jordbrug

Til § 5

Om arbejde ved mindre jordbrug henvises til bekendtgørelse og vejledning om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Retten til arbejde ved et mindre jordbrug er dog ikke begrænset til højst 200 timer i et kalenderår, som det er tilfældet på efterlønsområdet.

Den tid, der arbejdes på jordbruget, skal oplyses på ydelseskortet, og arbejdet medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i kapitel 4. Indtægten ved arbejdet kan i visse tilfælde opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

Til § 6

I særlige tilfælde kan direktoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver selvstændig virksomhed i højst 200 timer årligt. Tilladelse kan gives til såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Af a-kassens indstilling skal det fremgå med virkning fra hvilket tidspunkt, medlemmet ønsker at påbegynde virksomheden.

I hvert enkelt tilfælde skal det konkret vurderes, om det er sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre timetal, der er tilladt, hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse et helt kalenderår.

Der kan kun gives tilladelse, hvis medlemmet i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

En tilladelse forudsætter således, at virksomheden efter sin art og beskaffenhed kun vil kunne udøves i et nærmere begrænset omfang.

Det typiske område for tilladelser vil som regel være de former for selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det medfører begrænsninger i dagpengeretten. Som eksempler herpå kan nævnes drift af en mindre udlejningsejendom, biavl med højst 15 bistader, drift af fredskov på højst 5 ha, der er beliggende på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl og drift af egen vindmølle.

Det er ikke muligt at få tilladelse til at arbejde i ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som f.eks. ferieafløser, vikar eller lignende.

Hvis medlemmet delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtjening, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af de 200 timer.

Eksempel

Et medlem har tjent 18.000 kr. uden fradrag i ydelsen.

Tilladelsen til at udøve selvstændig virksomhed gives herefter for et timetal, der svarer til

200 timer - (200 timer x

18.000 kr.

) = 79,6 timer

29.900 kr.

som rundes op til 80 timer, da der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

A-kassen skal på det tidspunkt, hvor medlemmet ansøger om at få tilladelse, vejlede om, at en fortsat udnyttelse af retten til fradragsfri indtjening efter ansøgningstidspunktet medfører reduktion af timetallet samt, at en tilladelse blandt andet er betinget af, at det beregnede timetal før oprunding udgør mindst 50 timer.

Selv om virksomheden efter reduktion ikke kan udøves i fulde 200 timer i det pågældende kalenderår, skal det dog fortsat alene dokumenteres, at virksomheden pr. kalenderår kan holdes inden for 200 timer.

Opgørelse af tidsforbrug

Ved opgørelsen af tidsforbruget skal medlemmet oplyse om den faktiske tid, som medlemmet har brugt på alle arbejdsfunktioner knyttet til virksomheden, herunder administration og transport.

Der skal alene afgives oplysninger om faktiske timer brugt på den selvstændige virksomhed på den årlige overgangsydelseserklæring. Der skal således ikke oplyses om timerne på det månedlige ydelseskort.

Hvis et medlem arbejder mere end de tilladte 200 timer, skal medlemmet overgå til at drive den selvstændige virksomhed efter reglerne i § 7, jf. dog § 8. Det er en betingelse, at virksomheden kan holdes inden for grænserne i § 7, stk. 1, ellers skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8.

Eksempel

Et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer. Der kan ikke gives tilladelse til, at medlemmet fortsat arbejder efter § 6. Medlemmet har haft en indtægt fra virksomheden på 75.000 kr. i regnskabsåret, hvor overskridelsen finder sted. Medlemmet kan derfor ikke fortsætte virksomheden efter § 7. Medlemmet skal som udgangspunkt udtræde af overgangsydelsesordningen.

Lønarbejde samtidig med tilladt selvstændig virksomhed

Et medlem, der har fået tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed, er ikke afskåret fra at have lønarbejde ved siden af virksomheden, men indtægten fra lønarbejdet medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. § 9. Det er således ikke muligt at have fradragsfri indtægter samtidig med udøvelsen af den selvstændig virksomhed.

Ophør med selvstændig virksomhed

Hvis et medlem ønsker at ophøre med en selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til, og f.eks. ønsker at udnytte retten til fradragsfri indtjening, skal medlemmet være endeligt ophørt med virksomhedsudøvelsen. Der henvises i denne forbindelse til reglerne om ophør i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Overgang til efterløn

Et medlem, som har fået tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed i overgangsydelsesperioden, kan umiddelbart fortsætte med virksomheden i perioden med efterløn, hvis medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde inden for 200 timers begrænsningen. I tilfælde af at medlemmet vælger at arbejde i højst 200 timer pr. kalenderår i efterlønsperioden, kræves der således ikke en fornyet tilladelse ved overgang til efterløn.

Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde fleksibelt, vil virksomheden ikke kunne fortsættes som en 200 timers virksomhed (uden fradrag) i efterlønsperioden.

Hvis et medlem på grund af en forudgående udnyttelse af retten til fradragsfri indtjening kun kan drive virksomheden i et reduceret timetal i et kalenderår, gælder denne begrænsning også ved overgangen til efterløn.

Til § 7

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

En forudsætning for en tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan karakteriseres som en bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.

Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med overgangsydelse overstige 50.000 kr. Virksomhedens indtægt forstås som nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1«. Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m.v.

Har virksomheden før været drevet som bibeskæftigelse men i større omfang, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og omsætningen fremover kan holdes inden for grænserne, ved at fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider, eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).

Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med overgangsydelse. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med overgangsydelse.

Om opgørelse af tidsforbrug, lønarbejde samtidig med tilladt selvstændig virksomhed og ophør med selvstændig virksomhed henvises til vejledningen til § 6.

Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af henholdsvis de 400 timer pr. kalenderår og indtægtsgrænsen på 50.000 kr. i hvert regnskabsår.

Eksempel

Et medlem har tjent 12.000 kr. uden fradrag i overgangsydelsen

Tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed gives herefter for et timetal, der svarer til

400 timer - (400 timer x

12.000 kr.

) = 239,5 timer

29.900 kr.

som rundes op til 240 timer, da der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

Indtægten i virksomheden må i det pågældende kalenderår maksimalt udgøre

50.000 kr. - (50.000 kr. x

12.000 kr.

) = 29.933 kr.

29.900 kr.

Enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed

Til § 7, stk. 2

Ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, må arbejdet klart fremstå som udførelse af en enkeltstående opgave i modsætning til påbegyndelse af vedvarende selvstændig virksomhed.

Hvis der sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse, eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, er der som hovedregel ikke længere tale om en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Til § 8

Dispensation

Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsens § 2, § 6 eller § 7, kan medføre bortfald af retten til overgangsydelse og således også muligheden for på et senere tidspunkt at overgå direkte til efterløn fra overgangsydelse.

Hvis medlemmet arbejder mere end tilladt efter § 6, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog bemærkningerne til § 6.

Dispensationsadgangen i § 8 er indsat for at give mulighed for at afværge alvorlige konsekvenser af mindre eller undskyldelige overtrædelser.

Der kan kun dispenseres, hvis overtrædelsen findes særlig undskyldelig. Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelser, der skyldes medlemmets misforståelse af reglerne.

Hvis der foreligger en bevidst overtrædelse (svigstilfælde), kan der normalt ikke dispenseres.

Der vil normalt altid blive knyttet et økonomisk vilkår til en dispensation. Vilkåret medfører som hovedregel, at der skal ske fradrag i overgangsydelsen fuldt ud (det vil sige krone for krone) for medlemmets indtægt som følge af overtrædelsen, således at medlemmet ikke har økonomisk fordel af overtrædelsen. Vilkåret kan dog også fastsættes skønsmæssigt på baggrund af virksomhedens karakter og omfang i øvrigt.

Det kan endvidere fastsættes som vilkår for en dispensation, at den selvstændige virksomhed skal ophøre. Der henvises i denne forbindelse til reglerne om ophør i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Har medlemmet i forbindelse med overtrædelse af reglerne begået en forseelse mod a-kassen, kan der tillige blive tale om sanktion i henhold til lovens almindelige regler.

Til kapitel 4

Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

Fradrag for arbejde og hverv

Til §§ 9, 11, 13 og 14

Udgangspunktet for reglerne om fradrag for arbejde mv. er, at enhver form for arbejde, lønnet såvel som ulønnet, medfører fradrag i overgangsydelsen. Der gælder dog særlige regler om ret til fradragsfri indtægt på op til 29.900 kr. for indtægt ved lønarbejde, ved hverv, ved mindre jordbrug eller som selvbygger/medbygger, jf. §§ 15-20.

Til § 10

Skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv, kan opgøres inden for det fradragsfri beløb på op til 29.900 kr., jf. § 15, stk. 1. Beløb herudover medfører fradrag i overgangsydelsen.

Det faste vederlag for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i overgangsydelsen efter de regler, der gælder for arbejde. Indtægten kan i dette tilfælde også opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Beløb, der modtages for andre hverv efter de kommunale styrelseslove, medfører efter stk. 2 ikke fradrag i overgangsydelsen.

Afgrænsningen af, om en indtægt for kommunale hverv er fritaget for fradrag i overgangsydelsen følger i øvrigt de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Der skal kun ske fradrag for den del af beløbet, som er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit eller fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i overgangsydelsen beregnes. I tvivlstilfælde må modtageren af overgangsydelse indhente dokumentation for, at en indtægt er helt eller delvist skattefri.

Om borgerlige ombud og offentlige og private hverv henvises i øvrigt til vejledningen til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Fradragsberegning

Ved beregning af fradrag i overgangsydelsen anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge, og fradraget sker pr. uge

Indtægt (pr. uge)

= timetal

omregningssatsen

For fuldtidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld, ugentlig arbejdstid (37 timer).

For deltidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til 2/3 af fuld, ugentlig arbejdstid (24,67 timer).

Ordningen om fradragsfri indtægt på op til 29.900 kr.

Til § 15

Efter regulering med satsreguleringsprocenten udgør det fradragsfri beløb i 1999 i alt 29.900 kr. for fuldtidsforsikrede medlemmer og 19.900 kr. for deltidsforsikrede.

Ret til at tjene det fradragsfri beløb gælder for hvert kalenderår, et medlem modtager overgangsydelse. Reglerne om ret til fradragsfri indtægt gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed efter §§ 6 eller 7. De gælder heller ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, på mere end 100 timer, jf. § 7, stk. 2.

Hvis medlemmet ophører med en selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af det fradragsfri beløb for den resterende del af kalenderåret.

Tilfælde, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed efter § 6

Eksempel 1

Medlemmet har fra starten af kalenderåret og indtil ophøret den 1. juni arbejdet 125 timer i den selvstændige virksomhed.

I resten af kalenderåret kan medlemmet have en fradragsfri indtægt, der svarer til

29.900 kr. - (29.900 kr. x

125 timer

) = 11.213 kr.

200 timer

Eksempel 2

Medlemmet har fra starten af kalenderåret og indtil ophøret den 1. november arbejdet 15 timer i den selvstændig virksomhed.

Timetallet skal i dette tilfælde opgøres til 150 timer, da der skal medregnes mindst 50 timer for hvert (hele) kvartal, virksomheden er drevet.

I resten af kalenderåret kan medlemmet have en fradragsfri indtægt, der svarer til

29.900 kr. - (29.900 kr. x

150 timer

) = 7.475 kr.

200 timer

Tilfælde, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed efter § 7

Eksempel 3

Medlemmet har fra starten af kalenderåret og indtil ophøret den 1. juni arbejdet 75 timer i den selvstændige virksomhed og har haft en indtægt på 20.000 kr.

Timetallet skal i dette tilfælde opgøres til 100 timer, da der skal medregnes mindst 100 timer for hvert (hele) kvartal, virksomheden er drevet. Indtægtens størrelse indgår ikke i beregningen.

I resten af kalenderåret kan medlemmet have en fradragsfri indtægt, der svarer til

29.900 kr. - (29.900 kr. x

100 timer

) = 22.425 kr.

400 timer

Indtægter ved arbejde og indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv, bortset fra de fradragsfri hverv i henhold til § 10, stk. 2 og 3, er omfattet af bestemmelsen. Sidestillet hermed er beløb, der udbetales som erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

Andre indtægter, f.eks. arbejdsgivers betaling for 1. og 2. ledighedsdag, kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Det samme gælder bl.a. sygedagpenge, feriegodtgørelse og pensionsindtægter. Disse indtægter medfører fradrag efter de almindelige regler på dagpengeområdet.

For et medlem, der ikke er på overgangsydelse et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb forholdsmæssigt.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem udtræder af overgangsydelsesordningen den 30. september 1999.

Der er dermed 13 uger i kalenderåret 1999, hvor medlemmet ikke er på overgangsydelse.

Det betyder, at medlemmet indtil sin udtræden har ret til uden fradrag at tjene

29.900 kr. - (

29.900 kr.

x 13 uger) = 22.425 kr.

52 uger

Et deltidsforsikret medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen den 30. september 1999, vil indtil sin udtræden uden fradrag tilsvarende kunne tjene

19.900 kr. - (

19.900 kr.

x 13 uger) = 14.925 kr.

52 uger

I uger, hvor beskæftigelsen overstiger 29,6 timer for fuldtidsforsikrede eller 19,7 timer for deltidsforsikrede, kan der ifølge mindsteudbetalingsreglen ikke udbetales overgangsydelse. Indtægten fra beskæftigelsen i sådanne uger kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Hvis et fuldtidsforsikret medlem i en sådan uge har haft f.eks. 42 timers beskæftigelse, skal 5 timer overføres til den følgende uge, jf. henvisningen i § 9, stk. 1, men indtægten for alle 42 timer bliver holdt uden for ordningen.

Retten til at opgøre indtægt ved mindre jordbrug og som selvbygger/medbygger inden for det fradragsfri beløb, er ligeledes begrænset af den gældende mindsteudbetalingsregel på dagpengeområdet. Hvis et medlems faktiske arbejdstid i en uge således overstiger mindsteudbetalingsgrænsen, kan de omregnede timer ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Til § 17

Der kan opstå situationer, hvor medlemmet ved indlevering af ydelseskortet ikke kender indtægtens størrelse. I sådanne tilfælde skal a-kassen, til brug for vurdering af om det fradragsfri beløb er indtjent, lade et beløb indgå, der svarer til omregningssatsen ganget med det beskæftigede antal timer, jf. stk. 2.

Til § 18

Af bestemmelsen fremgår, hvorledes opgørelsen af indtægt/arbejde skal ske i den uge, hvor loftet på det fradragsfri beløb nås.

For at finde frem til den uge, hvor indtjeningen overskrider det fradragsfri beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i løbet af kalenderåret. Når den relevante uge er fundet, foretages fradrag ved, at det overskydende beløb omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen.

Hvis der resterer uger i udbetalingsperioden, i hvilke der har været arbejdet, skal beskæftigelsen i disse uger medføre fradrag efter de almindelige regler.

Ligeledes skal arbejde i resten af kalenderåret medføre fradrag efter de almindelige regler.

Til § 19

Første gang a-kassen konstaterer indtægt på ydelseskortet, skal der rettes henvendelse til medlemmet med henblik på at få oplyst, om pågældende ønsker at være omfattet af ordningen.

I bekræftende fald skal medlemmet skriftligt erklære at være indforstået med at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt overgangsydelse i det tilfælde, hvor medlemmet udtræder »før tid«.

A-kassen skal samtidig oplyse medlemmet om, at arbejde, der ikke medfører fradrag i overgangsydelsen, ikke kan medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 16.

Tilbagebetalingskrav, jf. § 19, stk. 2, skal rejses i de tilfælde, hvor medlemmet vælger at udtræde af ordningen i løbet af året. Krav om tilbagebetaling skal derimod ikke gøres gældende, hvis medlemmet afgår ved døden.

Fradrag for andre indtægter

Til § 21

Fradraget sker ved, at der for hver feriedag fratrækkes 1/5 af overgangsydelsen for en uge. Da ferie i henhold til ferielovens regler optjenes til afholdelse i en 6-dages uge, skal antallet af optjente feriedage ganges med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

Eksempel

Medlemmet har før overgangen optjent 13 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6 dages uge. Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 11 dage.

Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Hvis feriegodtgørelsens eller lønnens bruttobeløb er mindre end overgangsydelsen, kan der suppleres med overgangsydelse. Det betyder, at medlemmet sammenlagt får udbetalt et beløb, som svarer til medlemmets sædvanlige overgangsydelse.

Udbetalt feriegodtgørelse kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb, jf. § 15.

Til § 22

Fortolkningen af bestemmelsen følger det, der er fastsat i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 23

Fortolkningen af bestemmelsen følger det, der er fastsat i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Til § 24

Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 75 l og § 36, stk. 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Til § 25

Der skal kun ske fradrag for ydelser, der dækker tabt arbejdsfortjeneste mv. Hvis ydelsen udbetales til dækning af konkret afholdte udgifter, f.eks. udgifter til befordring, medfører udbetalingen ikke fradrag.

Til § 26

Fortolkningen af bestemmelsen følger det, der er fastsat på dagpengeområdet i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Oplysningspligt

Til § 27

Medlemmet har pligt til at oplyse om alt arbejde og alle indtægter, der har betydning for a-kassens bedømmelse af medlemmets ret til overgangsydelse. Oplysningerne skal gives på ydelseskortet.

Hvis et medlem undlader at opfylde sin oplysningspligt, kan medlemmet pålægges sanktioner efter reglerne i lovens § 87, stk. 1 og 3.

Indtægter, der ikke medfører fradrag

Til § 29

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfri indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Hvis medlemmet har en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i bekendtgørelsen, medfører indtægten ikke fradrag i overgangsydelsen.

Kapitel 6 - Udbetaling under ophold i udlandet

Kapitel 6

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 31

Et medlem kan bevare retten til overgangsydelse under midlertidigt ophold i udlandet i sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Det betyder, at medlemmet skal bevare sin faste bopæl i Danmark, jf. lovens § 75 i, stk. 2. Et medlem kan således ikke bevare overgangsydelsen i en 3-måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Ophold på Færøerne og i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i udlandet ud over 3 måneder inden for et kalenderår, eller tager fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af overgangsydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold i Danmark. Medlemmet kan således ikke få udbetalt overgangsydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i udlandet.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3-måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Om ret til overgangsydelse i forbindelse med arbejde i udlandet henvises til kapitel 7.

Til § 32

Et medlem, der modtager overgangsydelse, skal give a-kassen oplysning om ophold i udlandet.

Medlemmet skal således give a-kassen besked, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet, og skal fortsat indsende ydelseskort til a-kassen.

På ydelseskortet skal medlemmet, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast, give a-kassen oplysning om den eller de perioder, medlemmet har opholdt sig i udlandet.

Hvis medlemmet tager fast ophold i udlandet, skal a-kassen have besked allerede ved udrejsen.

Hvis medlemmet tager længerevarende eller fast ophold i udlandet, skal a-kassen ved udrejsen oplyse om medlemmets ret til overgangsydelse ved tilbagevenden til Danmark.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 33

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold, påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af overgangsydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 31.

Til § 34

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetalingen af overgangsydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt overgangsydelse.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af overgangsydelse, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Om ret til overgangsydelse efter, at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises i øvrigt til § 35, stk. 2.

Kapitel 7 - Ret til overgangsydelse efter forsikring i et andet EØS-land eller på Færøerne

Kapitel 7

Ret til overgangsydelse efter forsikring i et andet EØS-land eller på Færøerne

Til § 35

Hvis et medlem på grund af arbejde bliver omfattet af et andet EØS-lands- eller den færøske arbejdsløshedsforsikring, bortfalder retten til overgangsydelse.

Overgangsydelse kan dog modtages på ny, hvis arbejdet i udlandet helt ophører. Det er en betingelse, at medlemmet vender tilbage til Danmark, og at medlemmet optages i en a-kasse efter de særlige regler for personer, der har haft arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne. Disse regler indeholder særlige frister for anmodning om optagelse efter tilbagevenden til Danmark.

Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor medlemmet optages i den danske a-kasse.

Kapitel 8 - Overgangsydelsens ophør mv.

Kapitel 8

Overgangsydelsens ophør mv.

Til § 36

Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor retten til overgangsydelse ophører eller bortfalder.

Retten til overgangsydelse bortfalder, hvis et medlem påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed. Det gælder dog ikke, hvis der er givet tilladelse til virksomheden, jf. §§ 6-7. Om forståelsen af begrebet »vedvarende selvstændig virksomhed« i stk. 2, nr. 2, henvises til bemærkningerne til § 2 og reglerne i bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 2, nr. 5, skal ses i sammenhæng med reglerne i lovens § 75 l og bekendtgørelsens § 24 og vejledningen til disse bestemmelser.

Når et medlem på overgangsydelse afgår ved døden, bortfalder retten til ydelsen med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Et medlem på overgangsydelse har ret til at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis begæring herom er indgivet inden overgangsydelsens bortfald.

Denne vejledning erstatter direktoratets vejledning nr. 105 af 1. juli 1998 om overgangsydelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 19. maj 1999

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Gregers Larsen

Vejledning om overgangsydelse

Direktoratets bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 indeholder nærmere regler om overgangsydelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 c. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.