VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF EUROPA-PARLAMENTSVALG TORSDAG DEN 10. JUNI 1999

Kapitel 1 - Bedømmelse af stemmesedler afgivet på

Kapitel 1

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

Blanke stemmesedler

§ 1. Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m 2 . De skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg foretages følgende ændring

1. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Umiddelbart under den i § 3 nævnte fede, vandrette steg anføres med almindelig typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst ved en fed, vandret streg: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen.«

§ 1. Forud for hvert valg, herunder folkeafstemning, skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over de brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg.

§ 1. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Stemmesedler der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning

Kapitel 2 - Bedømmelse af brevstemmesedler

Kapitel 2

Bedømmelse af brevstemmesedler

Blanke stemmesedler

§ 2. I stemmesedlernes øverste højre hjørne anføres med små typer en betegnelse for den opstillingskreds, til hvilken de er bestemt.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1999.

Indenrigsministeriet, den 23. marts 1999

Thorkild Simonsen

/Anne Birte Pade

+++bilag+++ Bilag 4

Cirkulære af 3. maj 1989

Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

(Til alle kommunalbestyrelser)

I medfør af § 64, stk. 1, jf. § 100, i lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, § 26, stk. 5, i lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) og § 70, stk. 1, i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg fastsættes

§ 2. De dage, hvor kommunalbestyrelsen modtager brevstemmer, skal der i brevstemmeprotokollen indføres oplysning om antallet af modtagne brevstemmer i alt på den pågældende dato. I protokollen anføres ligeledes, hvorledes de modtagne brevstemmer fordeler sig på brevstemmer modtaget fra kommunens folkeregister, fra tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere på plejehjem m.v. eller i vælgerens eget hjem, samt fra postvæsenet, (dvs. brevstemmer, der er afgivet på andre kommuners folkeregistre, på sygehuse, danske repræsentationer i udlandet m.v.).

Stk. 2. I brevstemmeprotokollen skal endvidere indføres oplysning om antallet af brevstemmer modtaget på en bestemt dato, der er videresendt til andre kommuner, samt datoen for videresendelsen, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 2 og 3, og den kommunale valglovs § 70, stk. 2.

§ 2. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er helt eller delvis overstreget.

Kapitel 3 - Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder

Kapitel 3

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

§ 3. Umiddelbart under den i § 2 nævnte betegnelse anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst ved en fed, vandret streg ordet »Europa-Parlamentsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.

§ 3. De modtagne brevstemmer påtegnes på yderkuverten med datoen for modtagelsen. Brevstemmer, der modtages på valgdagen, påtegnes tillige med klokkeslæt.

§ 3. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er forsynet med kryds i flere partifelter.

Kapitel 4 - Ikrafttræden

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 4. Stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har indleveret en gyldig kandidatliste til valget. Felterne for de enkelte partier (kandidatlister) anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed, vandret streg.

§ 4. I brevstemmeprotokollen indføres oplysning om, hvorledes det samlede antal brevstemmer, der modtages til og med valgdagen, og som ikke er videresendt til andre kommuner, er fordelt til de enkelte afstemningssteder i kommunen, samt hvor mange der ikke kan henføres til et bestemt afstemningssted, f.eks. fordi vælgerens navn, fødselsdato eller adresse er mangelfuldt angivet på yderkuverten.

Stk. 2. Brevstemmerne for de enkelte afstemningssteder afleveres til de pågældende valgstyrere, der gennemgår eller påtegner brevstemmerne i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens §§ 65-66 henholdsvis den kommunale valglovs §§ 71-72.

§ 4. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er forsynet med kryds, der rækker ind i flere partifelter, jf. dog § 5.

§ 5. Øverst i hvert felt anføres med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds.

§ 5. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager efter valgdagen, men inden valget er endeligt godkendt, påtegnes om datoen for modtagelsen, registreres i brevstemmeprotokollen og opbevares, indtil valget er endeligt godkendt. De tilintetgøres derefter sammen med det øvrige valgmateriale, der skal tilintetgøres, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis det må antages, at det drejer sig om en brevstemme til det kommende folketingsvalg afgivet af en sømand eller dennes medsejlende ægtefælle efter reglen i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, hvorefter søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg, skal brevstemmen opbevares til førstkommende folketingsvalg og registreres i den pågældende brevstemmeprotokol, når denne er oprettet, efter reglerne i § 2.

§ 5. Hvis den væsentligste del af et kryds, herunder krydsets skæringspunkt, er placeret i ét partifelt, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for den pågældende kandidatliste, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Bilag

Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende Europa-Parlamentsvalg

udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven eller folketingsvalgloven .............................. 29

Bilag 2. Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg ................................. 30

Bilag 3. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg og

bekendtgørelse om ændring af denne bekendtgørelse ............................................................ 33

Bilag 4. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning ................................... 36

Bilag 5. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til

Europa-Parlamentsvalg ............................................................................. ............................. 40

Vejledning af 5. maj 1999

Vejledning om afholdelse af

Europa-Parlamentsvalg

torsdag den 10. juni 1999

(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

1. Indledning

1.1. Valgdag og stemmeoptællingsdage

Torsdag den 10. juni 1999 skal der afholdes valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 709 af 30. september 1998 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

Der afholdes ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne og i Grønland.

Stemmeoptællingen skal påbegyndes søndag den 13. juni 1999 kl. 22 og afsluttes mandag den 14. juni 1999 , jf. Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 5. maj 1999 om stemmeoptælling ved Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999.

1.2. Lov- og regelgrundlaget for Europa-Parlamentsvalget

Valget afholdes efter lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 9. oktober 1998, samt de bekendtgørelser og cirkulærer, som Indenrigsministeriet har udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven og folketingsvalgloven, jf. oversigten i bilag 1 .

Siden Europa-Parlamentsvalget i 1994 er der gennemført forskellige ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg. Ændringerne vedrører dels de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg, dels de regler om folketingsvalg, der tillige finder anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg. Bilag 2 indeholder en oversigt over ændringerne af de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg samt over de ændringer af reglerne om folketingsvalg, der er gennemført siden folketingsvalget i 1998. Ændringerne er hovedsagelig af teknisk karakter.

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved Europa-Parlamentsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver

- Behandler og afgør sager om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten efter ansøgning samt udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

- Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

- Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende opgørelse af stemmeseddelregnskab m.v. på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

- Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne på valgdagen samt medvirke ved stemmeoptællingen, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

- Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem og udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

- Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

- Opbevarer stemmematerialet fra afslutningen af afstemningen på valgdagen og indtil stemmeoptællingens påbegyndelse søndag den 13. juni 1999, jf. afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved Europa-Parlamentsvalg varetager valgbestyrelsen følgende opgaver

- Tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår udbringningen heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

- Foretager stemmeoptælling søndag den 13. juni og mandag den 14. juni 1999, indberetter resultatet heraf til Indenrigsministeriet samt udarbejder valgbog, hvoraf kopi indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

- Opbevarer valgmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget har afgjort eventuelle klager over valget, jf. afsnit 10.

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. folketingsvalgloven, eller i henhold til disse love. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister.

30. september 1998

Datoen for underskrivelse af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 709 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

6 måneder før valgdagen - torsdag den 10. december 1998

Danskere med fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU (EU-bosatte) kan fra dette tidspunkt indgive ansøgning om optagelse på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune.

3 måneder før valgdagen - onsdag den 10. marts 1999

1) Brevstemmeafgivning kan begynde på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

2) Tidligste frist for herboende EU-borgeres indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten. Til EU-borgere, der ikke var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 1994, men som på denne dag har fast bopæl i Danmark, dvs. er tilmeldt folkeregistret, og som senest på valgdagen vil være fyldt 18 år, udsender Indenrigsministeriet underretning om deres muligheder for at deltage i valget i Danmark tillige med et eksemplar af ansøgningsskema til brug ved ansøgning om optagelse på valglisten. Til herboende EU-borgere, der var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 1994, udsendes meddelelse om, at de automatisk vil blive optaget på valglisten, medmindre de anmoder om at blive slettet af valglisten.

Torsdag den 11. marts 1999

Til EU-borgere, der fra og med torsdag den 11. marts 1999, dog senest torsdag den 29. april 1999, flytter til Danmark eller i nævnte periode anmelder flytningen til folkeregistret, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, udleverer eller tilsender folkeregistret et eksemplar af underretningsbrev og ansøgningsskema. Personer, der i den nævnte periode opnår statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, skal ligeledes have udleveret eller tilsendt et eksemplar af underretningsbrev og ansøgningsskema.

8 uger før valgdagen - torsdag den 15. april 1999

- kl. 12. Sidste frist for anmeldelse af nye partier til deltagelse i Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999.

6 uger før valgdagen - torsdag den 29. april 1999

1) Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune af EU-bosatte.

2) Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på valglisten af EU-borgere, der senest torsdag den 22. april 1999 er flyttet til Danmark, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til folkeregistret.

3) Partier, der er opstillingsberettiget i kraft af repræsentation i Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, skal denne dag opfylde betingelserne herfor.

4) Tidligste frist for indlevering af kandidatlister.

5 uger før valgdagen - torsdag den 6. maj 1999

Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på valglisten af EU-borgere, der senere end torsdag den 22. april 1999, dog senest torsdag den 29. april 1999, er flyttet til Danmark, eller som i dette tidsrum har anmeldt flytningen til folkeregistret, eller som i dette tidsrum har opnået statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU.

4 uger før valgdagen - torsdag den 13. maj 1999

1) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af kandidatlister.

2) - kl. 12. Sidste frist for tilbagetrækning af kandidatlister.

3) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund.

4) Kandidater til valget skal opfylde valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen senest denne dag.

5) Tidligste frist for at indgive anmodning til folkeregistret om brevstemmeafgivning i hjemmet.

6) Sidste frist for valg af medlemmer til valgbestyrelsen.

Valgstyrere og tilforordnede vælgere skal vælges i passende tid forud for valgdagen.

Kommunalbestyrelsen indrykker - på et passende tidspunkt i forhold til påbegyndelsen af brevstemmeafgivning i Danmark - annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

3 uger før valgdagen - torsdag den 20. maj 1999

Brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan begynde. På folkeregistrene skal der kunne afgives brevstemme fra denne dag.

20 dage før valgdagen - fredag den 21. maj 1999

1) Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på valglisten af personer, der hidtil har haft dansk indfødsret, men som senere end den 29. april 1999, dog senest den 21. maj 1999, har ændret status til at være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU.

2) Sidste frist for EU-borgere til at indgive anmodning om at blive slettet af valglisten.

3) Sidste frist for kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse af EU-borgere på valglisten.

4) Sidste frist for Københavns Kommunes afgørelser om optagelse af EU-bosatte på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune.

5) Faktisk skæringsdato for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste. Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

6) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) til CPR’s vejregister.

18 dage før valgdagen - søndag den 23. maj 1999

Skæringsdato for optagelse af tilflyttere på valglisten. Personer, der har valgret uanset midlertidigt ophold i udlandet, kan kun optages på valglisten, såfremt beslutning herom er truffet senest denne dag.

15 dage før valgdagen - onsdag den 26. maj 1999

Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningssteder til vedkommende edb-central.

10 dage før valgdagen - mandag den 31. maj 1999

- kl. 12. Sidste frist for at indgive anmodning til folkeregistret om at brevstemme i hjemmet.

Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort m.v.

8 dage før valgdagen - onsdag den 2. juni 1999

Maskinelt udskrevne valglister og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

7 dage før valgdagen - torsdag den 3. juni 1999

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse, enten af kommunalbestyrelsen eller af vedkommende edb-central.

5 dage før valgdagen - lørdag den 5. juni 1999

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før valgdagen - tirsdag den 8. juni 1999

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område.

Dagen før valgdagen - onsdag den 9. juni 1999

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Valgdagen - torsdag den 10. juni 1999

Afstemning kl. 9-20. Når afstemningen er afsluttet, opgør valgstyrerne stemmeseddelregnskabet m.v. Kommunalbestyrelsen sørger for, at stemmematerialet bringes til opbevaring.

Sømdag den 13. juni og mandag den 14. juni 1999

Stemmeoptællingen påbegyndes søndag den 13. juni kl. 22. Foregår på ét sted i kredskommunen for alle afstemningsområder i opstillingskredsen. Stemmeoptælling, herunder fintælling, afsluttes. Resultater indberettes telefonisk eller pr. telefax og eventuelt tillige elektronisk til Indenrigsministeriet. Fotokopi af valgbog afsendes til Indenrigsministeriet.

Ugedagen efter valgdagen - torsdag den 17. juni 1999

Sidste frist for at indgive klager over valget. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til Indenrigsministeriet.

Når Folketinget har godkendt valget, tilintetgøres stemmesedler, valglister og valgkort samt brevstemmemateriale.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Europa-Parlamentsvalgloven indeholder i § 3 følgende bestemmelse om valgret til Europa-Parlamentet

»§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.«

Ad § 3, stk. 1, nr. 1. (Folketingsvælgere)

Valgret til Folketinget tilkommer ifølge folketingsvalglovens § 1, jf. § 2, enhver, der

- har dansk indfødsret,

- er fyldt 18 år og

- har fast bopæl i riget,

medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålsloven, fortaber ikke deres valgret. (Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, blev tidligere betegnet umyndiggjorte).

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1. Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder, under visse betingelser, for ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3.

Ad § 3, stk. 1, nr. 2. (Danskere, bosat i et andet EU-land)

Vedrørende valgretsalder (18 år) og personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, henvises til bemærkningerne ovenfor om folketingsvælgere.

Ad § 3, stk. 1, nr. 3. (Herboende EU-borgere)

Vedrørende valgretsalder (18 år) og personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, henvises til bemærkningerne ovenfor om folketingsvælgere.

4.2. Generelt om valglister

Ingen kan udøve valgret, dvs. have ret til at afgive stemme, uden at være optaget på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder se afsnit 4.10. nedenfor.

Vælgere, der har valgret til Folketinget, og som er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Tilsvarende gælder, under visse betingelser, herboende EU-borgere, der var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 1994.

Alle andre vælgere optages kun på valglisten, såfremt de har fremsat anmodning herom. De nærmere regler herom er fastsat i nedennævnte bekendtgørelser og vejledninger udsendt af Indenrigsministeriet, hvortil der henvises.

Folketingsvælgere, der (midlertidigt) opholder sig i udlandet

Bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Vejledning nr. 201 af 8. december 1998 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Disse regler administreres dels af kommunalbestyrelserne, dels af Valgretsnævnet.

Danskere bosat i et andet EU-land

Bekendtgørelse nr. 792 af 5. november 1998 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Disse regler administreres af Københavns Kommune. De pågældende vælgere optages på en særlig supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune.

EU-borgere med fast bopæl i Danmark

Bekendtgørelse nr. 80 af 31. januar 1994 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som ændret ved bekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 1999. Vejledning nr. 23 af 11. marts 1999 om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalg.

Disse regler administreres af kommunalbestyrelserne.

For alle de tre grupper af vælgere, der optages på valglisten efter anmodning, gælder, at afgørelser om optagelse på valglisten skal indberettes til CPR, jf. de nævnte bekendtgørelser m.v. Vælgere, der optages på valglisten efter anmodning, vil derfor ligesom de vælgere, der automatisk optages på valglisten, være opført på de maskinelt udskrevne valglister, jf. nedenfor. Den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune vil dog om nødvendigt delvis blive ført som en manuel liste.

Via CPR kontrolleres, hvorvidt en vælger, der er optaget på supplementslisten, tillige - i medfør af reglerne om udlandsdanskeres valgret i folketingsvalglovens § 2, jf. § 16 - er optaget på valglisten i den kommune, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret. Hvis det viser sig at være tilfældet, bliver vælgeren slettet af supplementslisten til valglisten i Københavns Kommune og forbliver stående på valglisten i den kommune, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret.

4.3. Maskinel udarbejdelse af valglisterne

Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før valgdagen, dvs. søndag den 23. maj 1999.

Da der ikke foretages indberetning af ændringer til CPR lørdage og søndage, vil den faktiske skæringsdag for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste blive fredag den 21. maj 1999. Dette indebærer, at der i videre omfang end ellers skal foretages manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste, dvs. foretages manuel optagelse på henholdsvis manuel slettelse af valglisten, jf. nedenfor i afsnit 4.5. og 4.6.

Med henblik på den maskinelt udarbejdede valgliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med fredag den 21. maj 1999, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med den 21. maj 1999,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret eller om fortabelse af EU-statsborgerskab, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 21. maj 1999,

3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 21. maj 1999,

4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 21. maj 1999,

5) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest fredag den 21. maj 1999 har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten,

6) optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som optages på valglisten efter ansøgning, dvs. herboende EU-borgere, der ikke var optaget på valglisten til valget i 1994, samt

7) slettelse af valglisten af EU-borgere efter anmodning herom.

Indberetningerne skal foretages senest fredag den 21. maj 1999, dvs. for meddelelser modtaget denne dag henholdsvis afgørelser truffet denne dag, eller anmodninger om slettelse modtaget denne dag, på samme dag som modtagelsen af meddelelsen henholdsvis for afgørelsen eller modtagelse af anmodningen. Det forudsættes dog, at meddelelsers rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde. Endvidere forudsættes, at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.5. og 4.6.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valgdagen, dvs. senest onsdag den 2. juni 1999.

Opmærksomheden henledes på, at valglisten ikke må udleveres til politiske partier m.v.

4.4. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

Konstateres det, at en indberetning til CPR, som folkeregistret burde have foretaget senest fredag den 21. maj 1999, jf. ovenfor i afsnit 4.3., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valglisten. Ved flytning mellem to kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen. Tilsvarende gælder, at såfremt en flytning ikke er indberettet til CPR senest fredag den 21. maj 1999 på grund af manglende logiværterklæring eller lignende, skal den pågældende vælger optages manuelt på valglisten, når logiværterklæring, som bekræfter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v., foreligger, ligesom fraflytningskommunen skal underrettes.

4.5. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

Manuel optagelse af visse vælgere, der er flyttet til kommunen før mandag den 24. maj 1999, og som før denne dato har anmeldt flytningen til folkeregistret

Som følge af, at den faktiske skæringsdag for optagelse af tilflyttende vælgere på den maskinelt udskrevne valgliste er 20.-dagen før valgdagen, dvs. fredag den 21. maj 1999, skal vælgere, herunder EU-borgere, der automatisk eller efter ansøgning er optaget på valglisten (registreret i CPR med JA i folkeregisternotater 1), som

1) før lørdag den 22. maj 1999 har anmeldt flytning til kommunen pr. den 22. maj 1999 eller pr. den 23. maj 1999, eller

2) lørdag den 22. maj 1999 eller søndag den 23. maj 1999 indgiver anmeldelse om flytning til kommunen pr. en dato, der ligger før den 24. maj 1999,

optages manuelt på valglisten.

De anmeldelser, der er nævnt under 2), kan være indgivet ved nedlæggelse af anmeldelserne i kommunens brevkasse eller - om lørdagen - være fremkommet pr. post eller eventuelt ved personlig henvendelse i kommunens folkeregister, såfremt kommunen denne lørdag holder åbent for brevstemmeafgivning. Kommunen bør afhente post på posthuset lørdag den 22. maj 1999.

Vælgere, hvis anmeldelse om flytning til kommunen først fremkommer mandag den 24. maj 1999 - efter at kommunens brevkasse er tømt om morgenen - eller senere, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.7. og 4.8.

I forbindelse med den manuelle optagelse på valglisten af vælgere, der er tilflyttet fra en anden kommune, må det ved henvendelse til fraflytningskommunen sikres, at den tilflyttende vælger slettes af valglisten der.

Ved flytninger inden for kommunen senere end fredag den 21. maj 1999 forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. nedenfor i afsnit 4.7.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande senest 18.-dagen før valgdagen, dvs. senest søndag den 23. maj 1999, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de har dansk indfødsret og opfylder aldersbetingelsen for valgret.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2

Ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, herunder ansøgninger om fornyet optagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest fredag den 21. maj 1999, bør behandles straks efter modtagelsen, eventuelt straks videresendes til Valgretsnævnet. Videresendelsen kan om fornødent ske pr. telefax (33 92 36 25). Såfremt der er tale om en ansøgning om fornyet optagelse på valglisten indgivet inden 2-årsperiodens udløb, kan behandlingen af en ansøgning dog sættes i bero til efter valgdagen, jf. nedenfor under 1) og 2).

Vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 18.- dagen før valgdagen, dvs. senest søndag den 23. maj 1999, skal optages manuelt på valglisten (eller i visse tilfælde forblive optaget på valglisten), såfremt afgørelsen om optagelse ikke er indberettet til CPR senest fredag den 21. maj 1999. Det gælder, uanset om årsagen til manglende indberetning er, at afgørelse om optagelse først er truffet lørdag den 22. maj eller søndag den 23. maj 1999, eller at ansøgeren først fraflytter til udlandet pr. en dato, der ligger i perioden fra og med lørdag den 22. maj 1999 til og med valgdagen.

Såfremt en vælger, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet beslutning om optagelse på valglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsperiodens udløb, gælder følgende

1) Hvis 2-årsperioden udløber på valgdagen den 10. juni 1999 eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.

2) Hvis 2-årsperioden udløber før valgdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest fredag den 21. maj 1999, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten . Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-årsperiodens udløb, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3.

Det bemærkes, at afslag på anmodninger om optagelse på valglisten, herunder om fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller for hvem værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end fredag den 21.maj 1999

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end fredag den 21. maj 1999, og som ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste i kraft af reglerne om herboende EU-borgeres valgret, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer med dansk indfødsret, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end fredag den 21. maj 1999, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Disse berigtigelser af valglisten i form af optagelse på valglisten skal foretages til og med valgdagen.

4.6. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

Ved modtagelse af henvendelse fra tilflytningskommunen om manuel optagelse af tilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.4. og 4.5., skal fraflytningskommunen manuelt slette de pågældende vælgere af valglisten. Kommunerne kan i øvrigt via CPR´s hændelsesoversigt holde sig orienteret om eventuelle fraflyttende vælgere, der skal slettes.

Vælgere, som før lørdag den 22. maj 1999 har anmeldt flytning til udlandet eller til Færøerne eller Grønland pr. en dato, der ligger i perioden fra og med lørdag den 22. maj 1999 til og med valgdagen, skal slettes af valglisten, jf. dog nedenfor.

Ved meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 21. maj 1999 om flytning til udlandet eller til Færøerne eller Grønland pr. en dato, der ligger før eller er lig med valgdagen, skal den pågældende vælger slettes af valglisten, jf. dog nedenfor.

En vælger, herunder en EU-borger, der er optaget på valglisten, som fraflytter til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, skal dog først slettes af valglisten, når folkeregistret har modtaget underretning om, at den pågældende er optaget i folkeregistret på Færøerne henholdsvis i et af de øvrige nordiske lande.

Ved meddelelser om dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret eller om fortabelse af EU-statsborgerskab, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 21. maj 1999, skal den pågældende vælger, herunder en EU-borger, der er optaget på valglisten, ligeledes manuelt slettes af valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten i form af slettelse af valglisten foretages til og med valgdagen.

4.7. Særligt om flytning mellem kommuner senere end den 23. maj1999 henholdsvis flytning inden for kommunen senere end den 21. maj 1999

Vælgere, herunder EU-borgere, der er optaget på valglisten, hvis flyttedato ligger senere end søndag den 23. maj 1999, eller som anmelder flytning senere end denne dato fra en anden kommune, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 4.

Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at brevstemme til den hidtidige bopælskommune.

Ved flytninger inden for kommunen senere end fredag den 21. maj 1999 forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. ovenfor i afsnit 4.5. Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at afgive brevstemme.

4.8. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end den 23. maj 1999

Vælgere, der tilflytter eller anmelder tilflytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end søndag den 23. maj 1999, kan ikke optages på valglisten.

Vælgere, der er optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, jf. § 16, og som tilflytter fra udlandet senere end den 23. maj 1999, skal forblive optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 16.

4.9. Særligt om manuel sletning af valglisten af danskere optaget på valglisten i et andet EU-land

Såfremt en person med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i EU, manuelt skal slettes af valglisten, vil kommunalbestyrelsen (folkeregistret) modtage underretning herom fra Indenrigsministeriet, jf. § 2, stk. 4, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

4.10. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Til vælgere, der ikke er optaget i kommunens folkeregister (udlandsdanskere, herunder EU-bosatte), skal dog ikke udsendes valgkort.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Ændringer i afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder skal løbende indberettes til CPR´s vejregister henholdsvis de kommunale edb-centraler. Ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) skal være indberettet til CPR´s vejregister senest fredag den 21. maj 1999, mens ændringer vedrørende afstemningssteder skal være vedkommende edb-central i hænde senest 15 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 26. maj 1999. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 2. juni 1999.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før valgdagen , dvs. senest torsdag den 3. juni 1999, aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest lørdag den 5. juni 1999.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end fredag den 21. maj 1999 er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet eller Færøerne eller Grønland, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret eller EU-statsborgerskab).

Uanset foranstående er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse (som B-post) direkte fra edb-centralen. I så fald bør edb-centralen orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid før afleveringen til postbesørgelse.

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.4. og 4.5., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før valgdagen . Til vælgere, der er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som skal optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, jf. afsnit 4.4. og 4.5. ovenfor, bør udsendes nyt valgkort fra tilflytningskommunen med meddelelse om, at det nye valgkort træder i stedet for et tidligere tilsendt.

4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før valgdagen, dvs. senest mandag den 31. maj 1999, bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 21.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. folketingsvalglovens § 22, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af (formand for) valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er født medlem (formand) i stedet for borgmesteren. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, vælges senest 4 uger før valgdagen. Der er intet til hinder for, at (medlemmer til) valgbestyrelsen kan være valgt på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 17 og til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende valgbogen henvises til afsnit 9.6.

5.2. Valgstyrere

I passende tid forud for valget vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende opgørelse af stemmeseddelregnskab m.v.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét. Valgstyrerne vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under ét.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Reglerne om valg af valgstyrere m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til afsnit 7.2. - 7.5. samt til afsnit 9.2. Vedrørende afstemningsbogen henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

I passende tid forud for valget vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har bopæl i kommunen.

Reglerne om valg af tilforordnede vælgere findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til folketingsvalglovens kapitel 5.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen samt medvirke ved stemmeoptællingen, jf. nedenfor i afsnit 9.4.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtagere i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 55, stk. 2.

Ved den lovændring i 1989, hvorved det blev bestemt, at visse opgaver som brevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen på valgdagen m.v.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med valget.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i kommuner med magistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelsesloven.Til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes diæter, uanset at disse modtager fast vederlag m.v. for varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Der kan herved henvises til Indenrigsministeriets vejledning nr. 152 af 21. november 1997 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, afsnit 2.A. vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og e.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 325 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, og 650 kr. pr. dag, hvis hvervet varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., § 21, nr. 4, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

Reglerne om diæter m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.

6. Kandidatlister, stemmesedler og opslag m.v.

6.1. Kandidatlister m.v.

Kandidatlister og anmeldelser om valgforbund indleveres til Indenrigsministeriet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, og § 21. Kandidatlister kan tidligst indleveres den 29. april 1999 og skal senest indleveres den 13. maj 1999 kl. 12. Denne frist er også sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund. Indenrigsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund. De tilsvarende oplysninger sendes til valgbestyrelserne tillige med oplysninger om navnene på de opstillede kandidater, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 24. Fortegnelser over de opstillede kandidater m.v. sendes ligeledes til kommunalbestyrelserne m.fl. til brug ved brevstemmeafgivningen.

6.2. Stemmesedler og opslag

Stemmesedler og opslag tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning. Som ved tidligere Europa-Parlamentsvalg, senest valget i 1994, vil Indenrigsministeriet sende et barytaftryk af stemmesedlen til alle valgbestyrelser. Aftrykket kan direkte danne grundlag for trykningen af stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalget, efter at valgbestyrelsen har påført aftrykket en betegnelse for den pågældende opstillingskreds. Barytaftryk med kandidaternes navne m.v. til brug ved trykning af opslag til stemmelokalerne vil ligeledes blive tilsendt valgbestyrelserne. Barytaftryk vil blive tilsendt valgbestyrelserne snarest muligt efter, at fristen for at indlevere kandidatlister og anmelde valgforbund er udløbet torsdag den 13. maj 1999 kl. 12.

Reglerne om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 som ændret ved bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999. Bekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen er optaget som bilag 3 til vejledningen.

Ved ændringsbekendtgørelsen er det bestemt, at der øverst på stemmesedlen - som vejledning til vælgeren - skal anføres følgende tekst: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«.

Denne ændring vedrørende stemmesedlens indhold har ingen konsekvenser for reglerne om bedømmelse af stemmesedlers gyldighed, jf. nærmere nedenfor i afsnit 9.5.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning kan valgbestyrelsen rent praktisk henholde sig til det fra Indenrigsministeriet tilsendte barytaftryk.

Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal stemmesedlerne være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m 2 . De skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 1994 havde stemmesedlen en længde på ca. 65 cm. Det må forventes, at stemmesedlerne til valget den 10. juni 1999 skal være noget længere, da der til dette valg er 12 opstillingsberettigede partier (hvoraf dog kun de 11 forventes at opstille kandidatlister), mens der ved valget i 1994 var 10 opstillingsberettigede partier.

6.3. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.

Vedrørende partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælder reglerne i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997), hvorefter der kræves vejbestyrelsens tilladelse til varig eller midlertidig anbringelse af bl.a. skilte. I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation er det tilsvarende fastsat, at opslag af plakater o.lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun må finde sted, hvis ejerens skriftlige tilladelse foreligger.

En kommune kan ikke med hjemmel i vejloven fastsætte generelle regler om, at der ikke kan opsættes valgplakater på kommunens vejarealer. Kommunen kan heller ikke i øvrigt følge en praksis, der medfører, at valgplakater ikke kan opsættes på kommunevejene, eller at valgplakater kun kan opsættes på sådanne veje, hvor det vil kunne påregnes, at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Endvidere skal eventuelle regler eller retningslinier for plakatopsætning administreres på samme måde over for alle partier m.v., der deltager i valget.

Om forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil henvises til afsnit 7.5. nedenfor.

7. Afstemning på valgdagen

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemningen på valgdagen sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne.

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og så længe, der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf. folketingsvalglovens § 46.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i folketingsvalglovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3. Det nævnte særlige stemmerum bør tillige have en sådan størrelse, at det kan benyttes af en vælger i kørestol.

Ved udpegning af bygninger/lokaler til brug ved afstemningen bør kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at disse lokaliteter så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der indeholder oplysning om samtlige godkendte kandidatlister, de tildelte bogstavbetegnelser samt kandidaternes navne i den rækkefølge, de er anført på stemmesedlerne. Opslaget skal endvidere indeholde oplysning om indgåede valgforbund.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummene er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende rygning i stemmelokalerne henvises til lov nr. 436 af 14. januar 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge denne lovs § 2 skal hver kommunalbestyrelse med virkning senest fra den 1. januar 1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer i kommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen kan i overensstemmelse med Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §§ 47 og 48, beskrives således

»Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse (partinavn) eller et kandidatnavn.

En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 67.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. folketingsvalglovens § 49.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen bør være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det må nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge folketingsvalglovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. folketingsvalglovens § 50.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper, skolegårde og lignende.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på en bestemt kandidatliste (parti) eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra stemmelokalerne.

En placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med folketingsvalglovens § 50, idet det afgørende efter loven er, om der er tale om valgagitation på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Valgagitation skal imidlertid foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvori stemmelokalerne er beliggende, at der ikke er tale om »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de i denne sammenhæng relevante indgangsdøre dem, der er beregnet til benyttelse af vælgerne, når de møder frem for at afgive stemme på valgdagen.

Det beror på en vurdering af de konkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne, hvad der må anses for passende afstand.

Det tilkommer imidlertid ejeren, evt. brugeren, af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler er beliggende, at afgøre, om der i det hele taget skal gives tilladelse til valgagitation på afstemningsstedets matrikel, uanset om en sådan valgagitation ikke måtte være i strid med forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Områder på eller ud til offentlig gade eller vej anses ikke for at være omfattet af forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil uanset nærheden til indgangsdøren til bygningen med stemmelokaler.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

7.7. Andre afstemninger samtidig med valget

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valget skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra valget, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

Ved Europa-Parlamentsvalg kan der med en enkelt undtagelse brevstemmes efter de samme regler som ved folketingsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. Undtagelsen vedrører fristen for at afgive brevstemme på danske skibe i udenrigsfart, jf. nærmere nedenfor i afsnit 8.6.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i folketingsvalglovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Brevstemmeafgivning kan således finde sted fra og med torsdag den 20. maj 1999 til og med tirsdag den 8. juni 1999 .

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner m.v.

Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland, hvorfor der ikke opstår spørgsmål om stemmeafgivning for færøske og grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg består af

1) en grå stemmeseddel, der er påtrykt ordene »Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg« samt forsynet med tre rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn,

2) en blå konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en grøn (lysegrøn) yderkuvert.

Brevstemmematerialet tilvejebringes ved Indenrigsministeriets foranstaltning. Indenrigsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigsministeriet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4, 4. pkt. I henhold hertil har Indenrigsministeriet bestemt, at det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan udskrive fra Kommunedatas valgudskrivningssystem, samt den yderkuvert, der er afpasset efter dette følgebrev, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigsministeriet. Disse følgebreve og yderkuverter kan anvendes ved den brevstemmeafgivning, der forestås af kommunalbestyrelsen, dvs. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem.

Det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved Indenrigsministeriets foranstaltning, kan rekvireres hos Barfod AS, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99.

Eventuelle restoplag af brevstemmemateriale fra Europa-Parlamentsvalget i 1994 kan benyttes, dvs. at materiale, hvor følgebrevets vejledningsside forneden i højre hjørne er påtrykt årstallet 88 eller 93, kan benyttes.

Brevstemmemateriale beregnet til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale valg kan ikke benyttes.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag - 5. juni 1999 - før fristens udløb. Det vil i øvrigt kunne være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. På grundlag af reglerne i folketingsvalglovens § 61, kan fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrives således

»Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

På stemmesedlen anfører vælgeren partinavnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet en kandidatliste. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af bogstavbetegnelsen eller partinavnet.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog nedenfor. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.«

På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, bør brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at én stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være 2 stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst 2 stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. De stemmemodtagere, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen« eller lignende efterfulgt af deres underskrifter eller initialer. Den ene af stemmemodtagerne attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de partier, der har opstillet kandidatlister, samt navnene på de opstillede kandidater m.v.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til folketingsvalglovens § 62.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 171 og 170 af 22. marts 1999, hvortil der henvises. Om de ændringer i forhold til hidtil gældende regler, der er gennemført ved disse to bekendtgørelser, henvises til bilag 2 til vejledningen.

Opmærksomheden henledes på, at det i bekendtgørelse nr. 170 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Det er ligeledes fastsat, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, som om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

Sidste frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet er mandag den 31. maj 1999 kl. 12 . Anm Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret, og som folkeregistret kan rekvirere hos Barfod AS. Det er tillige muligt at hente skemaet på Indenrigsministeriets hjemmeside, der findes på adressen www.inm.dk.

Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at kandidater til valget og personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede. Tilsvarende gælder for så vidt angår brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger ansatte i vedkommende institution.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme på øen til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren (forvalteren) inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

På Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved Europa-Parlamentsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. folketingsvalglovens § 57.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere .

På Færøerne

Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som Rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

Landfogden

Sysselmændene

I Grønland

Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

Formanden for Borgerrådet i Søndre Strømfjord eller dennes stedfortræder

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarssuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christianssund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladslederen, Constable Pynt

Chefen for Slædepatruljen Sirius

I udlandet

1) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan

2) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina

3) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers vagtkorps i Irak

4) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait

5) Ældste danske repræsentant ved EU‑missionen i det tidligere Jugoslavien

6) Ældste danske officer for dansk personel ved National Support Group/NATO Stabilization Forces i Ungarn

7) Ældste danske officer for dansk personel ved NATO Stabilization Forces hovedkvarter i det tidligere Jugoslavien

8) Chefen for den danske Bataljon ved NATO Stabilization Forces i Bosnien‑Hercegovina

9) Ældste danske officer for stabspersonel m.v. ved Hovedkvarteret for Den Nordisk‑Polske Brigade ved NATO Stabilization Forces i Bosnien‑Hercegovina

10) Chefen for hovedkvarterskompagniet ved hovedkvarteret for den Nordisk‑Polske Brigade ved NATO Stabilization Forces i Bosnien‑Hercegovina

11) Ældste danske officer ved DANCON/AFOR, Albanien

12) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Georgien

13) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørstyrke i Tajikistan

14) Ældste danske officer ved Headquarters NATO Airborne Early Warning Force, Geilenkirchen, Tyskland

15) Ældste danske officer ved Headquarters Allied Land Force Central Europe, Heidelberg, Tyskland

16) Ældste danske officer ved Headquarters Allied Air Forces Central Europe, Ramstein Airbase, Tyskland

17) Ældste danske officer ved Headquarters Allied Forces Central Europe, Brunssum, Holland

18) Danish Senior National Representative, Combined Air Operation Centre 5 Allied Tactical Air Force, Vicenza, Italien

19) Ældste danske officer ved Headquarters Allied Forces Northwestern Europe, High Wycombe, Storbritannien

20) Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas, USA

21) Senior National Representative Denmark, EURO/NATO Helicopter Training, US Army Aviation Center, Fort Rucker, Alabama, USA

De permanente stemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved det pågældende valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget indberettet til Indenrigsministeriet.

Ud over de permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennem Forsvarsministeriet, har Indenrigsministeriet med henblik på Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 gennem Udenrigsministeriet udpeget følgende tre brevstemmemodtagere

Pattaya, Thailand

Stig Vagt-Andersen , svensk konsul

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i området omkring Pattaya, Thailand.

Taipei, Taiwan

Christian Møller Laursen, General Manager Finance and Administration, Mærsk Taiwan

Ltd., Taipei

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i Taipei eller den øvrige del af Taiwan.

Qatar

Uffe Bjerring-Pedersen, Finance/Administration Manager, Mærsk Oil Qatar A/S

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i Qatar.

På danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg , kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. folketingsvalglovens § 58. Skibsføreren eller dennes stedfortræder henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder fungerer som stemmemodtager.

Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen, dvs. fra og med onsdag den 10. marts 1999 . Den særlige regel om søfolks og medsejlende ægtefællers adgang til ved folketingsvalg at afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg finder ikke anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne osv. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet så betids, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, dvs. i tidsrummet fra og med torsdag den 20. maj 1999 til og med tirsdag den 8. juni 1999 .

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Dan Feltet, Gorm Feltet, felterne Tyra Øst og Tyra Vest samt Harald Feltet og Skjold Feltet.

Brevstemmematerialet. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor.

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til folketingsvalglovens § 61, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område. Tidligere blev denne fremgangsmåde også fulgt ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Schweiz, men de schweiziske myndigheder tillader nu, at den almindelige fremgangsmåde følges.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i folketingsvalglovens §§ 64-66.

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 4 til vejledningen.

Opmærksomheden henledes på, at det nu er udtrykkeligt fastsat i folketingsvalgloven, jf. § 64, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal bestemme, hvilket afstemningsområde en brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om en brevstemme kan komme i betragtning, såfremt det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på bagsiden af yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten.

I brevstemmeprotokollen, der indeholder en rubrik til de »uhenførbare« brevstemmer, bør derfor indføjes en bemærkning om, til hvilket afstemningsområde/afstemningssted disse brevstemmer er henregnet (og afleveret).

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end èt følgebrev og èn konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har indsendt mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning.

Med hensyn til brevstemmematerialet, jf. 4), bemærkes følgende

Den omstændighed, at der er anvendt »gammelt« brevstemmemateriale, dvs. dels brevstemmemateriale fremstillet til brug ved Europa-Parlamentsvalg før 1989, dels det særlige brevstemmemateriale, der tidligere skulle benyttes af vælgere bosat i EU-området uden for Danmark, og som ikke er optaget på folketingsvalglisten, er ikke i sig selv til hinder for, at brevstemmen kan komme i betragtning.

En brevstemme kan efter omstændighederne tages i betragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret eller EU-statsborgerskab, udrejse).

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Kommunalbestyrelsens og valgbestyrelsens forberedelse af stemmeoptællingen

Indenrigsministeren har i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1, fastsat, at stemmeoptællingen skal finde sted søndag den 13. juni og mandag den 14. juni 1999, jf. nærmere nedenfor i afsnit 9.4. Kommunalbestyrelsen skal i god tid inden valget træffe beslutning om transport og opbevaring af stemmematerialet fra afstemningens afslutning torsdag den 10. juni 1999 kl. 20 og indtil stemmeoptællingens påbegyndelse søndag den 13. juni 1999. Stemmematerialet skal opbevares under behørigt opsyn. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed træffe beslutning om, hvorvidt de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede stemmekasser, eller om stemmesedlerne skal udtages af disse og sammenpakkes, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 27, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 3.

Det forudsættes, at beslutninger om transport og opbevaring af stemmemateriale m.v. træffes i nært samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og valgbestyrelsen.

Det kan besluttes, at stemmematerialet skal opbevares på ét sted fælles for hele opstillingskredsen.

Stemmeoptællingen forestås af valgbestyrelsen. Stemmeoptællingen foregår på ét sted for opstillingskredsen under ét. Valgbestyrelsen bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 3.

Den stedlige politimyndighed vil efter nærmere aftale med valgbestyrelsen bistå med tilrettelæggelse af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger samt endvidere bistå med sikring af transporter og med bevogtning af stemmemateriale m.v. Valgbestyrelsen bør snarest rette henvendelse til den stedlige politimyndighed herom.

9.2. Aktiviteter på afstemningsstedet efter afslutning af afstemningen

Når afstemningen torsdag den 10. juni 1999 er afsluttet, skal valgstyrerne sørge for, at de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 27, stk. 1.

Valgstyrerne skal endvidere sørge for, at der foretages de opgørelser af antallet af vælgere, der har afgivet stemme m.v., der fremgår af den fortrykte tekst i afstemningsbogen, jf. nedenfor i afsnit 9.3.

Medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at stemmesedlerne skal opbevares i de benyttede stemmekasser, skal valgstyrerne sørge for, at stemmesedlerne udtages af stemmekasserne og straks sammenpakkes og forsegles. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 27, stk. 2.

Afstemningsbogen udfyldes og underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmesedlerne (stemmekasserne) og det øvrige valgmateriale.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at valgstyrerne bliver vejledt om deres opgaver på valgdagen, herunder om de opgaver, der påhviler dem, når afstemningen er afsluttet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 4.

9.3. Afstemningsbogen

Vedrørende indholdet og udformningen af afstemningsbogen henvises til de fortrykte eksemplarer, som inden valget vil blive tilsendt kommunalbestyrelsen. Der vil ikke blive foretaget indholdsmæssige ændringer af afstemningsbogen i forhold til den afstemningsbog, der blev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

9.4. Stemmeoptælling i opstillingskredsen søndag den 13. juni og mandag den 14. juni 1999. Indberetning til Indenrigsministeriet

Stemmeoptællingen er offentlig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1.

Stemmeoptællingen påbegyndes kl. 22 søndag den 13. juni og afsluttes senest mandag den 14. juni 1999. jf. Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 5. maj 1999.

I denne cirkulæreskrivelse er endvidere fastsat følgende regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen

»Første stemmeoptælling

Den første stemmeoptælling, jf. nedenfor, skal foregå med bistand fra tilforordnede vælgere. Antallet af tilforordnede vælgere fra de enkelte kommuner i opstillingskredsen fastsættes i forhold til det senest offentliggjorte folketal. Valgbestyrelsen kan ved enstemmighed træffe afgørelse om en anden fordeling, f.eks. en fordeling i forhold til antal tilforordnede, der medvirker ved afstemningen på valgdagen i de enkelte kommuner.

Valgbestyrelsen skal træffe de fornødne forberedelser til, at optællingsholdene kan påbegynde optællingen af de afgivne stemmesedler straks søndag den 13. juni 1999 kl. 22. De afgivne stemmesedler kan således umiddelbart før dette tidspunkt udtages af de pakker eller stemmekasser, hvori de har været opbevaret siden afstemningens afslutning på valgdagen, samt sorteres på partier.

Ved den første stemmeoptælling optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidatliste. Optællingen sker efter reglerne i folketingsvalglovens § 68, stk. 2. Stemmerne optælles for hvert afstemningsområde for sig. I forbindelse med optællingen træffes afgørelse om stemmesedlernes gyldighed, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Resultaterne af stemmeoptællingen for hvert afstemningsområde indføres i den pågældende afstemningsbog og meddeles de tilstedeværende.

Når stemmeoptællingen for alle afstemningsområder er afsluttet, sammentælles resultaterne. Straks herefter skal valgbestyrelsen telefonisk eller pr. telefax indberette til Indenrigsministeriet, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for hver kandidatliste. Antallet af ugyldige stemmesedler fordelt på blanke og andre ugyldige stemmesedler samt antallet af afgivne stemmer i alt skal ligeledes indberettes.

Indenrigsministeriet vil forud for valget give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal benyttes ved indberetningen.

Fintælling

Senest mandag den 14. juni 1999 foretages en fornyet stemmeoptælling (fintælling). Ved fintællingen, der ligeledes foretages for hvert afstemningsområde for sig, foretages en fornyet optælling af, hvor mange stemmer der i hvert afstemningsområde er afgivet for hver kandidatliste. I fornødent omfang foretages ligeledes en fornyet bedømmelse af de afgivne stemmesedler. Samtidig opgøres, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer). Opgørelsen af de personlige stemmer og listestemmerne kan dog også foretages ved en tredje optælling for opstillingskredsen under ét. Opgørelsen sker efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 30.

Når fintællingen for alle afstemningsområder er afsluttet, sammentælles resultaterne. Herefter skal valgbestyrelsen telefonisk eller pr. telefax indberette til Indenrigsministeriet, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for de enkelte kandidater på hver kandidatliste, antallet af listestemmer samt det samlede stemmetal for hver kandidatliste.

Indenrigsministeriet vil forud for valget give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde m.v., der skal benyttes ved indberetningen.

Resultaterne af fintællingen indføres i valgbogen. Når valgbogen er færdiggjort, underskrives den af hele valgbestyrelsen. Stemmematerialet sammenpakkes som angivet i folketingsvalglovens § 74, stk. 1 og 2.«

Med hensyn til bedømmelse af stemmesedler henvises nærmere til afsnit 9.5. nedenfor.

Med hensyn til valgbogen og indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet henvises til afsnit 9.6. henholdsvis afsnit 9.7.

9.5. Bedømmelse af stemmesedler

Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg er ugyldige. De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg. Reglerne om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg svarer fuldstændig til de tilsvarende regler ved folketingsvalg og kommunale valg. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 5 til vejledningen.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

I Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter ét kryds på stemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn. Af Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt 2 eller flere kryds (jf. dog herved bekendtgørelsens § 13), når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt, kan også være gyldige.

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, om tegn afledt af kryds henholdsvis tydeliggjorte kryds fremgår, at V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjekmærker« eller »flueben«) henholdsvis såkaldte dobbeltkryds sidestilles med almindelige kryds.

Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører navnet og/eller bogstavbetegnelsen for et parti og/eller et kandidatnavn. Det er tilstrækkeligt, at en af delene er anført.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 21 - 24 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført partinavn, officiel bogstavbetegnelse eller navnet på en kandidat. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører de brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Det bemærkes, at KF ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF både kan henvise til Det Konservative Folkeparti og til Kristeligt Folkeparti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 25 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn). Disse brevstemmesedler er ugyldige. Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Stemmesedlen er ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26 vedrører bedømmelse af en brevstemmeseddel, der foruden bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 26 kan anføres følgende

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er gyldig . En En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig .

Ved dette valg er der ingen uofficielle bogstavbetegnelser, der er omfattet af § 26, nr. 4 og 5.

Ved dette valg er følgende uofficielle bogstavbetegnelse omfattet af § 26, nr. 6: U (bogstavbetegnelsen for Demokratisk Fornyelse ved folketingsvalget den 11. marts 1998).

Brevstemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

Ifølge bekendtgørelsens § 29 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg, er grå, forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, partinavn og kandidatnavn og påtrykt ordene »Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg«, jf. afsnit 8.1. ovenfor. De brevstemmesedler, der blev anvendt før 1989, var ikke forsynet med rubrikker.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til folketingsvalg, kommunale valg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 29.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.6. Valgbogen

Vedrørende indholdet og udformningen af valgbogen henvises til de fortrykte eksemplarer, som inden valget vil blive tilsendt valgbestyrelsen. Der vil ikke blive foretaget indholdsmæssige ændringer af valgbogen i forhold til den valgbog, der blev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Sammen med kopien af valgbogen skal indsendes en annulleret stemmeseddel.

Nogle dage inden valget vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne ved valget

Valgmateriale opbevares af valgbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens § 104, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 44.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt valgmateriale, herunder kopierne af afstemningsbøgerne, opbevares efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v., jf. Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 13 af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier og Rigsarkivets cirkulære nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier.

Vedrørende tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter valgdagen, henvises til §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Når Folketinget har godkendt valget, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne.

Udgifterne ved Europa-Parlamentsvalg afholdes af kommunerne.

Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved Europa-Parlamentsvalg indeholdes i Europa-Parlamentsvalglovens § 45, der herom henviser til folketingsvalglovens § 105.

11. Formularer m.v. til brug ved valget

Formularer til brug ved valget kan købes hos Barfod AS, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

+++bilag+++ Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer m.v. vedrørende Europa-Parlamentsvalg udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven eller folketingsvalgloven

Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg som ændret ved bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999

- Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

- Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998

- Bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

- Bekendtgørelse nr. 80 af 31. januar 1994 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som ændret ved bekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 1999

- Bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg

- Bekendtgørelse nr. 709 af 30. september 1998 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

- Bekendtgørelse nr. 792 af 5. november 1998 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

- Bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

- Bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger

Cirkulærer

- Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

- Cirkulæreskrivelse af 5. maj 1999 om stemmeoptælling ved Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999

Vejledninger

- Vejledning nr. 188 af 8. oktober 1990 om brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

- Vejledning nr. 201 af 8. december 1998 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Vejledning nr. 23 af 11. marts 1999 om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalg

+++bilag+++ Bilag 2

Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg

Ændringer af de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg

Siden Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994 er loven om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, lov nr. 17 af 13. januar 1997 og § 3 i lov nr. 255 af 4. maj 1998. En ny bekendtgørelse af Europa-Parlamentsvalgloven er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 730 af 9. oktober 1998.

Der er endvidere udsendt nye bekendtgørelser m.v., der særlig vedrører Europa-Parlamentsvalg.

Oversigt over lovændringerne

Ved § 22 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) er udtrykket »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« henholdsvis »umyndiggjort« blevet erstattet af udtrykket »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«. Baggrunden for disse ændringer er, at reglerne om umyndiggørelse er ophævet ved værgemålsloven (lov nr. 388 af 15. juni 1995), der trådte i kraft den 1. januar 1997, og erstattet af nye former for værgemål. (Lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 47 a, stk. 3 og 4). Tilsvarende ændringer af folketingsvalgloven og den kommunale valglov er gennemført ved § 20 henholdsvis § 21 i nævnte lov.

Ved lov nr. 17 af 13. januar 1997 om ændring af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændring vedrørende meddelelser til de øvrige medlemsstater) er det præciseret, at pligten til at give meddelelse til hjemlandet om EU-borgere optaget på valglisten i Danmark ikke blot omfatter de EU-borgere, der optages efter ansøgning, men også de EU-borgere, der optages automatisk i kraft af, at de i forbindelse med et tidligere Europa-Parlamentsvalg har indgivet ansøgning om at blive optaget på valglisten. Endvidere er fastsat, at meddelelsen til hjemlandet kan gives på grundlag af oplysningerne i Det Centrale personregister (CPR). (Lovens § 14 a, stk. 3 og 5).

Ved § 3 i lov nr. 255 af 4. maj 1998 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale valg og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer som følge af lov om social service m.v.) er der åbnet adgang til, at der ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg på samme måde som til folketingsvalg og kommunalvalg kan anvendes følgebreve og yderkuverter fremstillet ved kommunalbestyrelsens foranstaltning. (Lovens § 26, stk. 4).

Nye eller ændrede bekendtgørelser m.v., der særlig vedrører Europa-Parlamentsvalg

Ved bekendtgørelse nr. 792 af 5. november 1998 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fastsat nye regler om optagelse af EU-bosatte danskere på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Ændringerne i forhold til de hidtil gældende regler, der blev udstedt i 1978, består i alt væsentligt i, at ansøgning om optagelse på den særlige valgliste i Københavns Kommune skal indgives direkte til Københavns Kommune og ikke via en dansk repræsentation i et af de øvrige EU-lande samt i, at fristen for indgivelse af ansøgning er blevet afkortet fra 3 måneder før valgdagen til 6 uger før valgdagen.

Ved bekendtgørelse nr. 793 af 5. november 1998 er bekendtgørelse nr. 594 af 13. november 1978 om stemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget for personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De europæiske Fællesskaber, blevet ophævet. Dette indebærer, at de hidtidige særregler for disse vælgeres stemmeafgivning, herunder det særlige brevstemmemateriale, der skulle benyttes af disse vælgere, er ophævet. Disse vælgere kan herefter afgive stemme, herunder brevstemme, efter samme regler som alle andre vælgere.

Ved bekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 1999 om ændring af bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er kommunernes forpligtelse til at give meddelelse til hjemlandet om herboende EU-borgere fra vedkommende hjemland, der er optaget på valglisten i Danmark, ophævet og forpligtelsen hertil overført til Indenrigsministeriet. Endvidere er Indenrigsministeriets forpligtelse til af give herboende EU-borgere underretning om deres valgret og valgbarhed i Danmark udvidet til at omfatte ikke blot de EU-borgere, der skal indgive ansøgning for at blive optaget på valglisten, men også de EU-borgere, der automatisk optages på valglisten.

Ved bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999 om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg er det bestemt, at stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalg øverst, inden partifelterne, skal indeholde følgende tekst: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«. Formålet med denne ændring er at give vælgeren vejledning om, hvordan stemmeafgivningen foretages.

Ændringer af folketingsvalgloven siden 11. marts 1998

Ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale valg og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer som følge af lov om social service m.v.) er reglerne om brevstemmeafgivning i institutioner m.v. ændret som følge af lov om social service. Om betydningen heraf henvises til beskrivelsen nedenfor af nye bekendtgørelser om brevstemmeafgivning. (Lovens § 54, stk. 1). Endvidere er fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet blevet forlænget i tilfælde, hvor valgdagen er en torsdag eller fredag, og den almindelige 12-dagesfrist derfor udløber en lørdag eller en søndag. Fristen er i disse tilfælde forlænget til den følgende mandag kl. 12. (Lovens § 54, stk. 3).

Om de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført i perioden siden Europa-Parlamentsvalget i 1994 og indtil folketingsvalget den 11. marts 1998, henvises til bilag 2 til vejledning nr. 29 af 19. februar 1998 om afholdelse af folketingsvalg.

Nye bekendtgørelser og vejledninger, der vedrører såvel folketingsvalg som Europa-Parlamentsvalg

Ved bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er fastsat nye regler om indgivelse og behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten og dermed også på valglisten til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2. De ændringer, der er gennemført ved denne bekendtgørelse af hidtil gældende regler, er i alt væsentligt en konsekvens af de ændrede regler om udlandsdanskeres valgret, der er gennemført ved lov nr. 472 af 12. juni 1996 om ændring af lov om valg til Folketinget (Valgret til ugifte samboende under midlertidigt ophold i udlandet). I tilslutning til den nye bekendtgørelse er udsendt en vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. (Vejledning nr. 201 af 8. december 1998).

Ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om valgagitation er bestemmelsen i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation ophævet. Ifølge den nu ophævede bestemmelse måtte opslag af plakater o. lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun finde sted i tidsrummet mellem kl. 6 og 22.

Ved bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger og bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat nye regler om brevstemmeafgivning de nævnte steder. De nye bekendtgørelser er udsendt som følge af de ændringer af folketingsvalgloven (og den kommunale valglov), der er gennemført ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 som følge af, at bistandsloven med virkning fra den 1. juli 1998 afløstes af bl.a. lov om social service. Ændringerne i forhold til hidtil gældende regler består i alt væsentligt i konsekvensændringer som følge af lov om social service. Herudover er der foretaget en præcisering af reglerne om hjælp til stemmeafgivningen samt enkelte ændringer af teknisk karakter. I bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger er herudover foretaget en udvidelse/præcisering vedrørende den personkreds, der ikke kan fungere som brevstemmemodtagere som følge af, at personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet (tidligere betegnet hjemmehjælp) og hjemmesygepleje i ældreboliger m.v. i et vist omfang ydes af personer, der ikke er ansat specielt ved den/de pågældende ældreboliger m.v., men i kommunen som sådan.

+++bilag+++ Bilag 3

Bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

I medfør af § 24, stk. 3, i lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) fastsættes

§ 6. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet, jf. § 5, anføres, adskilt ved en halvfed, vandret streg, navnene på de kandidater, der er opført på partiets kandidatliste. Navnene anføres med almindelige typer og adskilles fra hinanden med tynde, vandrette streger.

Stk. 2. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, hvori de er anført på kandidatlisten.

§ 6. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, efter at det pågældende valg er endeligt godkendt, påtegnes om datoen for modtagelsen og opbevares indtil førstkommende valg af den art, hvortil de efter teksten eller afmærkningen på yderkuverten er bestemt, og registreres i brevstemmeprotokollen for det pågældende valg, når denne er oprettet, efter reglerne i § 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis det med sikkerhed må antages, at det drejer sig om en brevstemme afgivet til det afholdte valg, kan kommunalbestyrelsen tilintetgøre den pågældende brevstemme.

§ 6. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er forsynet med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis stemmesedlen er forsynet med kryds inden for samme partifelt som det udviskede, overstregede eller halve kryds, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for den pågældende kandidatliste, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

§ 7. For hver kandidatliste anføres kandidaternes navne i 2 lodrette kolonner adskilt ved en meget fed, lodret streg. I den første kolonne anføres navnene på den første halvdel af kandidaterne lodret under hinanden, i den anden kolonne navnene på resten af kandidaterne.

Stk. 2. Navnene anføres begyndende umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant, henholdsvis umiddelbart til højre for den meget fede, lodrette streg. Til højre for kandidatnavnene skal være rigelig plads til at sætte et kryds.

§ 7. Brevstemmeprotokollerne opbevares af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der i henhold til loven om kommunernes styrelse er fastsat om kassation i kommunernes arkiver.

§ 7. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er forsynet med kryds uden for partifelterne.

§ 8. Kandidaternes navne anføres med fornavne eller forbogstaver først.

Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på stemmesedlerne med deres fulde navn, medmindre de på kandidatlisten har angivet, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

§ 8. Brevstemmeprotokollerne skal udformes som vist i bilaget til cirkulæret.

Stk. 2. Fortrykte brevstemmeprotokoller kan købes hos Barfod & I. Chr. Petersen, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16.

§ 8. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt det af andre grunde, end dem der er nævnt i §§ 2-7, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme.

§ 9. I tilfælde, hvor der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må kandidaternes stilling eller bopæl ikke anføres.

Stk. 2. Indenrigsministeren træffer afgørelse om, hvilken betegnelse der skal anføres i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

§ 9. Cirkulæret træder i kraft den 3. maj 1989.

Stk. 2. Snarest efter modtagelsen skal kommunalbestyrelsen oprette og føre protokol over de brevstemmer, der modtages til Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989.

Stk. 3. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen inden modtagelsen af cirkulæret har modtaget til Europa-Parlamentsvalget, registreres i protokollen, så vidt muligt i overensstemmelse med de regler, der er angivet i § 2.

Indenrigsministeriet, den 3. maj 1989

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

+++bilag+++ Bilag 5

Bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994

Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg

I medfør af § 29, stk. 3, i lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, som ændret ved lov nr. 1086 af 22. december 1993, og efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsættes

§ 9. Det afgøres efter reglerne i lovens § 30, stk. 1, hvorvidt en gyldig stemmeseddel, der er omfattet af reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, er en personlig stemme eller en listestemme.

Stemmesedlen ikke udleveret på afstemningsstedet

§ 10. Alle de vandrette streger, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.

§ 10. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er udleveret på afstemningsstedet, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 3.

Stemmesedler med særpræg

§ 11. Ud over det, der er nævnt i de foregående paragraffer, må intet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde.

§ 11. Ved kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+).

Stk. 2. Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. maj 1989.

Indenrigsministeriet, den 10. maj 1989

THOR PEDERSEN

/Anne Birte Pade

Bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

§ 12. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for eller foruden med kryds, jf. § 11, er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stemmesedler, der er omfattet af § 6, stk. 2, er ikke på grund af de i denne bestemmelse nævnte angivelser ugyldige i medfør af stk. 1.

§ 13. En stemmeseddel, der er forsynet med flere end 3 kryds, er ugyldig. Et udvisket, overstreget eller halvt kryds (lodret, vandret eller skrå streg), jf. § 6, betragtes som ét kryds ved anvendelse af reglen i 1. pkt.

§ 14. En stemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som i øvrigt er forsynet med påskrift af nogen art, herunder et kandidatnavn eller andet navn, er ugyldig. Afsmitning eller lignende fra skriftfarven i det benyttede skriveredskab betragtes ikke som påskrift.

§ 15. En stemmeseddel, der er forsynet med påklæbning, er ugyldig.

§ 16. En stemmeseddel, der er afmærket med forskellige skriftfarver, er ugyldig.

§ 17. En stemmeseddel, der er iturevet, eller hvor et eller flere stykker er afrevet, er ugyldig, medmindre iturivningen eller afrivningen er sket ved stemmesedlens udtagning af stemmekassen eller senere.

§ 18. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden måde end nævnt i §§ 12-17 er givet et særpræg. Udfyldning af stemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der er fremlagt eller ophængt i stemmerummet, anses ikke for særpræg, medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindelige skriveredskaber.

§ 19. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens § 29, stk. 2, nr. 1.

Brevstemmesedler der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning

Definition af bogstavbetegnelse

§ 20. Ved »bogstavbetegnelse«, herunder »officiel bogstavbetegnelse«, forstås en af de bogstavbetegnelser, der i medfør af lovens § 13 forud for det pågældende valg er tildelt de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Alle andre betegnelser bestående af et eller flere bogstaver er »uofficielle bogstavbetegnelser«, herunder de betegnelser, som Folketinget anvender til at angive de enkelte folketingsmedlemmers partitilhørsforhold.

Tvivl på grund af usikre angivelser

§ 21. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt der på stemmesedlen alene er anført navnet på en eller flere personer, som ikke er opstillet til valget, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater til valget.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den ud over navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillet til valget, alene er påført en uofficiel bogstavbetegnelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En brevstemmeseddel, der ud over navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillet til valget, alene er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser, der er omfattet af § 23, stk. 2, anses som en gyldig stemme for det pågældende partis kandidatliste, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

§ 22. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en uofficiel bogstavbetegnelse på ét bogstav.

§ 23. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en uofficiel bogstavbetegnelse bestående af flere bogstaver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis der ikke hersker begrundet tvivl om, hvilket parti en uofficiel bogstavbetegnelse bestående af flere bogstaver skal angive, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende partis kandidatliste, som f.eks. RV for Det Radikale Venstre, CD for Centrum-Demokraterne, SF for Socialistisk Folkeparti, KRF for Kristeligt Folkeparti og FP for Fremskridtspartiet, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

§ 24. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført kryds.

Tvivl på grund af modstridende angivelser

§ 25. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).

§ 26. Ved anvendelse af reglen i § 25 om modstridende angivelser bedømmes en uofficiel bogstavbetegnelse, der er påført en brevstemmeseddel sammen med en bogstavbetegnelse, et partinavn eller et kandidatnavn (personnavn) således

1) Bogstavet »S«, bedømmes som Socialdemokratiets officielle bogstavbetegnelse (A).

2) De uofficielle bogstavbetegnelser, der er nævnt i § 23, stk. 2, (f.eks. RV, CD, SF, KRF og FP), bedømmes som de pågældende partiers officielle bogstavbetegnelse (f.eks. henholdsvis B, D, F, Q og Z).

3) Bogstaverne »KF«, bedømmes som den officielle bogstavbetegnelse for enten Det Konservative Folkeparti (C) eller Kristeligt Folkeparti (Q). Ved afgørelsen af, hvilket af de to partier »KF« skal anses for at repræsentere, skal det lægges til grund, at modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn) så vidt muligt skal anses for ikke at foreligge.

4) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående Europa-Parlamentsvalg har været officiel bogstavbetegnelse for et af de partier, der havde ret til at deltage i det netop afholde Europa-Parlamentsvalg, bedømmes efter samme regler som det pågældende partis nuværende officielle bogstavbetegnelse.

5) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående Europa-Parlamentsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et parti, der ikke havde ret til at deltage i det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg, anses som en modstridende angivelse til enhver bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).

6) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det sidst afholdte folketingsvalg var officiel bogstavbetegnelse til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 14, for et parti, der ikke havde ret til at deltage i det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg, anses som en modstridende angivelse til enhver bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).

7) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ikke er omfattet af nr. 1-6, anses ikke som en modstridende angivelse til nogen bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).

Tvivl på grund af andre usikre eller modstridende angivelser

§ 27. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt det af andre grunde end dem, der er nævnt i §§ 21-26, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidatlisterne vælgeren har villet give sin stemme. Anvendelse af forkortelser eller forkert stavemåde af et partinavn eller et kandidatnavn er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge den fornødne sikkerhed.

Konvoluttens indhold

§ 28. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den er indlagt, indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, jf. lovens § 29, stk. 2, nr. 3.

Brevstemmesedlen ikke tilvejebragt af indenrigsministeren

§ 29. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

Brevstemmesedler med særpræg

§ 30. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den er indlagt, er forsynet med påskrift eller påklæbning af nogen art. Påklæbning med klar tape for at lukke konvolutten medfører dog ikke ugyldighed.

§ 31. En brevstemmeseddel, der i stedet for eller foruden på forsiden er udfyldt på bagsiden, er ugyldig. Udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, medfører ikke i sig selv ugyldighed.

§ 32. En brevstemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som ud over officiel eller uofficiel bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn) er påført påskrift eller påklæbning af nogen art, er ugyldig. Rettelse eller overstregning af en påført officiel eller uofficiel bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn), betragtes ikke som påskrift.

§ 33. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er iturevet, eller hvis et eller flere stykker er afrevet, medmindre iturivningen eller afrivningen er sket i forbindelse med udtagningen af stemmekassen eller af konvolutten eller senere.

§ 34. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden måde end nævnt i §§ 30-33 er givet et særpræg. Anvendelse af skrift, som er særlig karakteristisk, eller som er gået ud af almindelig brug, og som indebærer en særlig udformning af bogstaverne, betragtes ikke som særpræg.

§ 35. I valgbogen anføres, hvor mange stemmesedler valgbestyrelsen har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der er anset for ugyldig i medfør af to eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, registreres under den ugyldighedsgrund, der er anført først i bekendtgørelsen. Stemmesedler, der er ugyldige i medfør af bestemmelserne i §§ 10, 28, 29, 30 eller 31, registreres dog altid under den pågældende ugyldighedsgrund.

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 354 af 23. maj 1989 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Indenrigsministeriet, den 11. marts 1994

Birte Weiss

/ Anne Birte Pade

Indenrigsministeriet, den 5. maj 1999

Thorkild Simonsen

/Anne Birte Pade

VEJLEDNING

OM

AFHOLDELSE AF EUROPA-PARLAMENTSVALG

TORSDAG DEN 10. JUNI 1999

(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

1. Indledning ............................................................................. ......................................... 5

1.1. Valgdag og stemmeoptællingsdage ............................................................................. .... 5

1.2. Lov- og regelgrundlaget for Europa-Parlamentsvalget ..................................................... 5

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg .................................. 5

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver ............................................................................. ........ 5

2.2. Valgbestyrelsens opgaver ............................................................................. ................. 6

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 ............. 6

4. Valgret, valglister og valgkort ............................................................................. ......... 8

4.1. Valgret ............................................................................. ............................................. 8

4.2. Generelt om valglister ............................................................................. ....................... 9

4.3. Maskinel udarbejdelse af valglisterne .............................................................................. 9

4.4. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v.

vedrørende indberetning til CPR ............................................................................. .............. 10

4.5. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt ............................................................................ 10

4.6. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt ............................................................................. .. 12

4.7. Særligt om flytning mellem kommuner senere end den 23. maj 1999

henholdsvis flytning inden for kommunen senere end den 21. maj 1999 .................................. 12

4.8. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end den 23. maj 1999 ............................... 12

4.9. Særligt om manuel sletning af valglisten af danskere optaget på

valglisten i et andet EU-land . ............................................................................. .................... 12

4.10. Udsendelse af valgkort ............................................................................. ................... 12

4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister ................................................................. 13

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere ........................... 13

5.1. Valgbestyrelser ............................................................................. ................................. 13

5.2. Valgstyrere ............................................................................. ....................................... 14

5.3. Tilforordnede vælgere ............................................................................. ....................... 14

5.4. Diæter ............................................................................. .............................................. 15

6. Kandidatlister, stemmesedler og opslag m.v. .............................................................. 15

6.1. Kandidatlister m.v. ............................................................................. ........................... 15

6.2. Stemmesedler og opslag ............................................................................. .................... 15

6.3. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. ............................................. 16

7. Afstemning på valgdagen ............................................................................. ................. 16

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen ...................................................... 16

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen ................................................. 17

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen ........................................................................ 17

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne ............................................................. 18

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v. ............................................................. 18

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne .............................................................................. 18

7.7. Andre afstemninger samtidig med valget ......................................................................... 19

8. Brevstemmeafgivning ............................................................................. ...................... 19

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet ................................................. 19

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene ......................................................... 20

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter

og arresthusene ............................................................................. ....................................... 21

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger

samt i vælgerens hjem . ............................................................................. ............................. 21

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø ............................. 21

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i

udenrigsfart og på danske havanlæg ............................................................................. ......... 21

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer .......................................................................... 23

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen .......................................................... 25

9.1. Kommunalbestyrelsens og valgbestyrelsens forberedelse af

stemmeoptællingen ............................................................................. .................................. 25

9.2. Aktiviteter på afstemningsstedet efter afslutning af afstemningen ....................................... 25

9.3. Afstemningsbogen ............................................................................. ............................ 25

9.4. Stemmeoptælling i opstillingskredsen søndag den 13. juni og

mandag den 14. juni 1999. Indberetning til Indenrigsministeriet .............................................. 25

9.5. Bedømmelse af stemmesedler ............................................................................. ........... 26

9.6. Valgbogen ............................................................................. ........................................ 28

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet ......................................................... 28

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne ved valget .... 28

11. Formularer m.v. til brug ved valget ............................................................................. 28