Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I Færdselsstyrelsens cirkulære nr. 26 af 11. marts 1997 om kørekort, som ændret ved cirkulære nr. 80 af 16. juni 1997, foretages følgende ændringer
1. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nye stykker
»Stk. 2. Ved aflæggelsen af teoriprøven og den praktiske prøve skal det kontrolleres, at der i køreundervisningen har været anvendt en lektionsplan.
Stk. 3. Ved aflæggelsen af den praktiske prøve skal det kontrolleres, at erklæring om køreundervisning (bilag til ansøgningsblanket P 23) er udfyldt og underskrevet af kørelærer(ne) og ansøgeren.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
2. § 20, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Den kørelærer, der personligt har undervist ansøgeren, skal udfylde og underskrive de rubrikker i ansøgningsblanketten og erklæringen om køreundervisning, der vedrører den præsterede køreundervisning.«.
3. § 20, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., affattes således
»Det skal påses, at de af kørelæreren(erne) afgivne underskrifter er anført direkte på ansøgningsblanketten og erklæringen om køreundervisning. «.
4. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) Ansøgeren skal ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve medbringe ansøgningsblanketten, erklæringen om køreundervisning, lektionsplanen og eventuelt tidligere udstedt kørekort, jf. § 27, stk. 3.«.
5. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer
»4) Kørelæreren(erne) og ansøgeren skal ved afholdelsen af den praktiske prøve i erklæring om køreundervisning have erklæret, at der i køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst har været anvendt
a) Det i kørekortbekendtgørelsens § 23 a, stk. 1, jf. stk. 2, foreskrevne antal lektioner i teorilokale (teoretiske emner).
b) Det i kørekortbekendtgørelsens § 23 a, stk. 1, jf. stk. 2, foreskrevne antal lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel).
c) Den periode til køreundervisningen, der er fastsat i kørekortbekendtgørelsens § 23 a, stk. 3-5.
d) Det i kørekortbekendtgørelsens § 24 a foreskrevne antal lektion på lukket øvelsesplads.
e) Det i kørekortbekendtgørelsens § 26 a foreskrevne antal lektioner på køreteknisk anlæg.
f) Lektionsplan i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens § 23 b.«.
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
6. Efter § 21 indsættes
»§ 21 a. Ved aflæggelsen af teoriprøven og den praktiske prøve skal det stikprøvevis kontrolleres, at følgende betingelser for lektionsplanen er opfyldt
1) Lektionsplanen skal være udformet i nøje overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens § 23 b, stk. 2.
2) I forbindelse med hver lektions gennemførelse skal kørelæreren og ansøgeren med deres underskrifter have bekræftet, at der er undervist henholdsvis modtaget undervisning i indholdet af omhandlede lektion. Datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal endvidere være bekræftet.
Stk. 2. Konstateres det umiddelbart inden eller i løbet af afholdelsen af en teoriprøve eller en praktisk prøve, at en eller flere af de i stk. 1 nævnte betingelser ikke er opfyldt, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise eller afbryde prøven, som herefter anses som ikke bestået.«.
7. I bilag 1 (indledningen) ændres
»For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder dog bestemmelserne for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.« til
»Personer, som før den 1. juli 1996 havde førerret til et køretøj omfattet af gruppe 2, kan dog for så vidt angår kravene til synsstyrke få fornyet kørekort hertil i henhold til de bestemmelser, der var gældende indtil den nævnte dato, jf. herved afsnit B, pkt. 1.1., i Justitsministeriets cirkulære af 29. september 1967 om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis m.v.
For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder herudover dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.«.
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, træder i kraft den 26. april 1999.
Færdselsstyrelsen, den 19. april 1999
Christian Duus
/Jan Lindeskov
Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort